Synshandicap nr. 2, juni 2004

Sansernes bolig

Af Camilla Ryhl maa

Arkitekt maa Camilla Ryhl blev i efteråret 2003 tildelt ph.d.-graden fra Kunstakademiets Arkitektskole efter at have forsvaret sin afhandling Sansernes Bolig. Afhandlingen er en undersøgelse af, hvorvidt en sanselig funktionsnedsættelse stiller særlige krav til boligens arkitektur, og er den første af sin art ikke blot i Danmark, men også internationalt, idet den bringer tilgængelighedsbegrebet ud over det sædvanlige fokus på fysisk handicap ved specifikt at undersøge forholdet mellem arkitektur, tilgængelighed og sanselige funktionsnedsættelser.

Vi er hele tiden til stede i verden, vi bevæger os gennem, over, under og hen til vores omgivelser, vi ser, hører, føler, mærker, lugter, sidder og smager os gennem vores umiddelbare verden hver dag og hele tiden. I søvnen, og når vi er vågne, modtager vi i et konstant vekslende spil sanseindtryk, der fortæller os om form, størrelse, tekstur og karakter af det, vores krop er i direkte eller indirekte forbindelse med. Vores sanser hviler aldrig, synet åbner verden op til stjernehimlen, og huden mærker de nærmest usynlige splinter i træets overflade. Vores krop er aktiv, som når vi bevæger os op og ned af trapper, læner os op ad solvarme mure og sætter os på kantstene, eller passiv, som når brisen fra de åbne vinduer laver gennemtræk og smyger sig mod kroppen, eller vi hører den klaprende dør ovenpå. Bevidste eller ubevidste, vores sanser er uophørligt i spil og uløseligt forbundet med vores oplevelse af rum, form og arkitektur. Vi lever samtidig i en tid, hvor synet prioriteres, også i arkitekturen. Visuelle indtryk og udtryk dominerer planlægningen, formgivningen og beskrivelsen af arkitektur og arkitektonisk kvalitet, og de multisanselige aspekter af arkitekturoplevelsen synes ofte glemt eller nedprioriteret. Tilsvarende synes den faglige og offentlige debat om tilgængelighed at koncentrere sig om fysisk mobilitet, oftest med fokus på kørestolsadgang, mens de sanselige aspekter af tilgængeligheden synes at begrænse sig til information og orientering. Afhandlingens problemformulering tager form i krydsfeltet mellem disse arkitekturfaglige udfordringer, og undersøgelsen af den sanselige tilgængelighed er afhandlingens faglige udgangspunkt. Når vi ved, hvor stor en rolle sanserne og sansernes samspil spiller for vores oplevelse af rum og arkitektur, hvordan kan vi da som arkitekter sikre en arkitektur, som stadig udfordrer de resterende sanser for de mennesker, der lever med en sanselig funktionsnedsættelse? Hvordan sikrer vi tilgængeligheden af de sanselige oplevelser, der er arkitekturens mening?

Afhandlingen begrænser den arkitektoniske ramme til boligen og arbejder med fire grupper af mennesker med sanselig funktionsnedsættelse: blinde og døve personer samt personer med nedsat syn eller nedsat hørelse. Desuden blev fem arkitektoniske elementer defineret som afgørende for boligens arkitektur i relation til sanselig funktionsnedsættelse: proportioner, vinduesåbninger, forbindelser, akustik og kompleksitet.

En grundlæggende forudsætning for arkitektonisk kvalitet må være at tage udgangspunkt i brugernes virkelighed og erfaring, og arbejdet er derfor baseret på empiriske undersøgelser udført i dialog med en gruppe bestående af personer med en sanselig unktionsnedsættelse. Samarbejdet strakte sig over to år, og den empiriske metode indebar en interviewundersøgelse samt en række rumlige 1:1-afprøvninger i eksisterende boliger, hvor de arkitektoniske elementer, der var blevet diskuteret teoretisk i interviewet, blev konkrete og mulige at teste, vurdere og kommentere i forhold til de individuelle sanselige funktionsnedsættelser.

Den individuelle erkendelsesproces, alle de medvirkende deltagere oplevede, er en væsentlig del af det endelige resultat, idet det lange procesforløb og deltagernes egne erkendelser i sig selv beviste afhandlingens oprindelige tese: at der eksisterer krav og ønsker til boligens design og formgivning, som er dikteret af den sanselige funktionsnedsættelse. De færreste er dog selv bevidste om dette, idet dagligdagen ofte kræver så store ressourcer for blot at klare sig og orientere sig, at overskuddet til at forholde sig til oplevelse, kvalitet og skønhed er en sjælden luksus. Men når rummets arkitektur imødekommer de individuelle sanselige forudsætninger, skabes der et sanseligt og mentalt overskud til blot at nyde arkitekturoplevelsen.

Centralt i den løbende dialog med deltagergruppen stod de fem arkitektoniske elementer, der blev defineret undervejs i processen. De fem elementer dækker enkeltvist og samlet de grundlæggende arkitektoniske elementer, der har størst betydning for tilgængeligheden til og oplevelsen af rummets arkitektur for personer med en sanselig funktionsnedsættelse. Kravene til, hvordan arkitekten bør arbejde med bl.a. rummets proportioner, dagslysets indfald, vinduernes placering, muligheden for at se ud og ind, rummets akustiske kvalitet, forbindelsen til uderum og andre rum i boligen samt fx interne trapper, niveauforskelle og åbninger mellem rummets zoner blev diskuteret, evalueret og bedømt i de rumlige 1:1-forsøg i eksisterende boliger. De endelige anbefalinger viste sig ikke overraskende at variere for hver gruppe og er detaljeret beskrevet i afhandlingen; her nævnes blot de overordnede konklusioner og resultater.

Vigtigst er det, at arbejdet tydeligt viser, at akustikken er den centrale fællesnævner for alle fire grupper. For blinde, svagsynede og hørehæmmede er akustikken afgørende for rumoplevelsen, og den er ofte afgørende for oplevelsens karakter og kvalitet. Hvad enten hørelsen benyttes som primær eller understøttende sans, er både de fysiske og psykologiske konsekvenser af den øgede akustiske sensitivitet markant større end den tilsvarende visuelle sensitivitet hos de deltagere, der benytter synet som primær eller understøttende sans.

Også for gruppen af døve har akustikken betydning, idet akustikken både registreres og værdsættes, når den formidles via vibrationer i gulvet.

Rummets akustiske karakter er altså ikke nødvendigvis utilgængelig for nogen af de deltagende grupper. Hvis der bevidst arbejdes med akustikken som arkitektonisk element, kan denne bidrage med afgørende betydning for kvaliteten og udbyttet af oplevelse af rum og arkitektur. Det samme gælder samspillet mellem rummets proportioner, vinduernes størrelse og placering samt muligheden for oplevelsen af både visuel og akustisk forbindelse til uderummet. Hvis disse elementer formgives med respekt for den multisanselige oplevelse, kan fornemmelsen af rummets placering i en større social og fysisk sammenhæng styrke oplevelsen af kvalitet og arkitektur, ligesom muligheden for at forblive i rummet og blot nyde rummet øges væsentligt.

Afhandlingen viser, at en sanselig funktionsnedsættelse stiller særlige krav til boligens rum og arkitektur, hvis sanselige oplevelser af rummets kvalitet, karakter og æstetik skal være tilgængelige for alle. Det fremtidige perspektiv ligger i at øge arkitektens forståelse for den sanselighed og funktionsevne, der er virkeligheden for alle de brugere, der ikke opfylder gennemsnittets idealmål, men som i realiteten udgør det mangfoldige flertal.

Det er ikke blot beboeren, men også arkitektfaget og boligens arkitektur, der kan få gavn af en øget dialog mellem faget og de mennesker, der som de eneste i sandhed kender til muligheder og begrænsninger ved at leve med en sanselig funktionsnedsættelse.

Men afhandlingens undersøgelse viser også, at beboeren kan drage stor nytte af en større individuel bevidsthed omkring oplevelser af rum og arkitektur og gennem en øget dialog med arkitekten få indflydelse på formgivningen af en ikke bare fysisk tilgængelig, men også sanseligt tilgængelig bolig.

Køb eller lån afhandlingen

Afhandlingen planlægges udgivet snarest. Den findes i dag til udlån på Videncenter for Synshandicap, Kunstakademiets Arkitektskole (www.karch.dk/biblioteket) og Det Kongelige Bibliotek (www.kb.dk).

Kontakt

Camilla Ryhl kan kontaktes på acryhl@yahoo.dk.

Illustration: www.freeimages.co.uk

Denne side indgår i publikationen "Synshandicap nr. 2, juni 2004" som kapitel 8 af 17

Publikationen kan findes på adressen http://www.visinfo.dk/forlag/online/nyhedsbreve/NYH022004/index.htm
© Videncenter for Synshandicap 2004