![]() ![]() |
|
|
Synshandicap nr. 2, juni 2004
En inkluderende tilgang til skoleudvikling
"Inkluderingshåndbogen" er en dansk version af det britiske "Index for inclusion", som er skrevet af Mel Ainscow og Tony Booth. "Index for Inclusion" er udviklet og afprøvet siden år 2000 på britiske skoler og uddeles i dag gratis til alle britiske skoler af det britiske undervisningsministerium. Siden udgivelsen i 2000 er materialet oversat til omkring ti sprog og foreligger altså nu også på dansk. Den danske udgave er oversat og bearbejdet af Kirsten Baltzer og Susan Tetler, begge lektorer på DPU, Insitut for Pædagogisk Pyskologi. Den danske udgave er bearbejdet, så den er i overensstemmelse med aktuel dansk skolelovgivning. Desuden er en række eksempler fra britiske skoler udeladt; der er planer om en senere revideret udgave af den danske bog, som skal indeholde eksempler på danske erfaringer med arbejdet med inkluson. Konference om inklusionBogen blev lanceret ved en konference på DPU med cirka 90 deltagere fra hele landet, som især repræsenterede skoler og amtslige og kommunale forvaltninger. På konferencen var der oplæg af professor Niels Egelund, Susan Tetler og Kirsten Baltzer (alle DPU) samt pædagogisk konsulent Connie Boye, Jysk Center for Videregående Uddannelse (JCVU). Susan Tetler understregede i den indledende præsentation af bogen, at der ikke er tale om en manual med færdige opskrifter på, hvordan man sikrer inklusion, men om en hjælp til refleksion og til at skærpe medarbejdernes bevidsthed om, hvor man på den enkelte skole kan og bør sætte ind, og hvordan indsatsen bør prioriteres og tilrettelægges. Rummelig eller urummelig?Professor Niels Egelund så i sit oplæg bl.a. på specialundervisningens rolle i dagens skole. Han nævnte, at engelske og svenske undersøgelser har vist, at lærerne typisk oplever, at 20 % af eleverne har brug for særlig støtte ud over den almindelige undervisning. På baggrund af sin "Undersøgelse af specialundervisningen i Danmark" (2003) pegede Egelund på nogle faktorer, der fremmer hhv. rummelighed og "urumme-lighed". En af de "urummelig-hedsfremmende" faktor var for eksempel tilstedeværelsen af alternative systemer. Dette er i anden sammenhæng af Stig Langvad, DSI, omtalt som "stærekasseeffekten": Hvis man opretter et specialtilbud, vil det som regel uvægerligt blive brugt, selv om det måske ikke er det bedste tilbud for den enkelte elev. I stedet er der bl.a. brug for teamsamarbejde, tolerance og mulighed for fleksibel støtte til det "normale" system. Indhold og bestillingHåndbogen består af fire dele:
Bogen er på 108 sider og koster 675 kr. Nærmere oplysninger og bestilling hos Danmarks Pædagogiske Bibliotek, Emdrupvej 101, 2400 København NV. Tlf.: 88 88 93 64, Fax: 88 88 93 60, bogsalg@dpb.dpu.dk – eller via DPU's netsted: www.dpu.dk/site.asp?p=167 – Dorte Herholdt Silver
| |
|
|
|
|
Denne side indgår i publikationen "Synshandicap nr. 2, juni 2004" som kapitel 7 af 17 |
|