Synshandicap nr. 2, juni 2004

Punktskrift skal der til!

Ved Punktstatuskonferencen den 24. maj 2004 herskede der ingen tvivl hos de 70 deltagere om, at punktskrift er et nødvendigt og uundværligt medie for blinde, som ønsker et selvstændigt og integreret liv. Som læseog skrivemedie er punktskriften kulturbærende og identitetsskabende – ikke kun for de blinde brugere, men også som en del af den mangfoldighed, som vort samfund bør repræsentere, når det gælder lige adgang til information, viden og læring.

Klare mål i Norge

Knut Ramsberg fra Huseby Kompetansesenter i Norge fortalte om de norske erfaringer med en lovgivning, der præciserer, hvilket omfang af punktundervisning, en blind elev har krav på. Kommunerne har fortsat ansvaret for at udmønte kravene, men rammerne er meget klarere defineret end i Danmark. De norske forhold er tidligere behandlet i artikler i Synshandicap (nr. 3 og 4, 2002 og 3, 2003, artiklerne kan rekvireres hos Videncentret).

Politisk opbakning

I konferencen deltog Gitte Lillelund Bech, uddannelsespolitisk ordfører i Venstre. Hun sagde bl.a., at der er klar politisk opbakning til, at blinde elever skal undervises i punkt, men der er ikke som i Norge basis for at indføre specielle paragraffer i Folkeskoleloven, som præciserer dette. Undervisningen i punkt må sikres gennem de handlings- og læreplaner, som udformes for den enkelte elev. Herunder spiller vejledningen fra de amtslige synskonsulenter naturligvis en central rolle.

Gitte Lillelund Bech udtrykte stor interesse for området. Punktskriften er et eksempel på specialviden og -rådgivning, som skal bevares og udvikles af hensyn til synshandicappedes deltagelse og inklusion i uddannelsessystemet og samfundslivet, sagde Venstres uddannelsespolitiske ordfører.

Punktskriftens betydning

Kurt Nielsen, Dansk Blindesamfund beskæftigede sig i sit indlæg med punktskriftens status og betydning og pegede på, at der bør formuleres en strategi for undervisningen i punktskrift.

National handleplan

Synskonsulent Winnie Ankerdal (Ribe Amt) og Svend Thougaard (Synscenter Refsnæs) præsenterede et fælles udkast til en national handleplan med mål og krav for punktundervisningen. Handleplanen beskriver kort kvalitetskrav og indhold i den undervisning, som både lærere og elever må have som grundlag for en god punktindlæring.

Pejlemærker for fremtiden

Finn Amby, der er udviklingskonsulent ved Aarhus Tekniske Skole, og aktiv i Dansk Blindesamfund, stod for en afsluttende opsamling og afrunding, hvor han fremhævede hovedpunkter og konklusioner fra dagens indlæg og diskussion og pegede på nogle af de pejlemærker, der tegnede sig ud fra dagens samlede billede. Han fremhævede blandt andet, at konferencen havde vist, at der er stort behov for en fortsat diskussion af dagens emner. En konference er et resultat i sig selv, men i virkeligheden er den jo kun startskuddet til yderligere aktiviteter. Der skal følges op med konkrete initiativer. Det Landsdækkende Synsråd har for eksempel udnævnt punktskrift til et af de indsatsområder, der bør have særlig opmærksomhed. Finn Amby nævnte, at det nok var vanskeligt at få forpligtende beslutninger om fremadrettede initiativer, når vi som nu er midt i en ophedet politisk diskussion om ændringer af strukturerne i det danske samfund, men at Statuskonferencen har lagt et fundament for det videre arbejde. -bnj

Ikke alle dagens foredragsholdere er nævnt i dette korte sammendrag af dagen, men man kan finde konferencens program, bilag og indlæg (herunder Finn Ambys sammenfatning) på netstedet for Instituttet for Blinde og Svagsynede: www.ibos.dk/punktstatus. Alternativt kan materialet bestilles på tryk fra Videncentret.

På nettet findes også program, indlæg m.m. fra det internationale braillesymposium, der blev afholdt på Instituttet for Blinde og Svagsynede i 2002: www.ibos.dk/braille

Denne side indgår i publikationen "Synshandicap nr. 2, juni 2004" som kapitel 6 af 17

Publikationen kan findes på adressen http://www.visinfo.dk/forlag/online/nyhedsbreve/NYH022004/index.htm
© Videncenter for Synshandicap 2004