![]() ![]() |
|
|
Synshandicap nr. 2, juni 2004
Hyldest til Louis Braille og læsning
Nu får Louis Braille og hans skrift så deres helt egen bog på dansk. Bogen er redigeret af Gerhard Kaimer, som også selv har bidraget med forord, et essay og oversættelse af øvrige essays. "Jeg kan kende de forskellige fugle på deres sang, og jeg kan finde vej ved hjælp af min stok, men uden bøger kan vi blinde aldrig virkelig lære," sagde den unge Louis Braille – på en tid, hvor den sparsomme lærdom for blinde byggede på ren udenadslære. Det skulle blive Brailles uvurderlige fortjeneste at skabe et alfabet, en skrift, for blinde. Punktskriften gav med tiden blinde adgang til bøgernes verden – og til selv at kunne videregive deres viden og deres erfaringer på skrift. Det er bogen "Louis Braille og blindskriften" et godt eksempel på. Den giver os Louis Brailles historie, fortalt med den engelske forfatter Norman Wymers ord. Men den er også et aktuelt forsvarsskrift for bogen i vor moderne, teknologiske tidsalder. I tre essays skrevet af blinde får vi indsigt i, hvad punktskriften betyder for nutidens blinde. For deres uddannelse, jobmuligheder – deres hele liv. Bogen er sat i Helvetica Roman 15/18 og er yderst svagsynsvenlig. "Louis braille og blindskriften" er udgivet af Forlaget KLIM og Det Danske Louis Braille Selskab. Pris: 130 kr. hos boghandleren eller KLIM.
| |
|
|
|
|
Denne side indgår i publikationen "Synshandicap nr. 2, juni 2004" som kapitel 4 af 17 |
|