Synshandicap nr. 1, april 2004

På togt med Havgasssen

Af Bent Størup, Synsrådgivningen i Fyns Amt

Sejlklubben for blinde og svagsynede i Danmark har siden sin start i 1998 deltaget i mange forskellige arrangementer og sejlet med flere forskellige bådtyper.

For de fleste synshandicappede er de gamle sejlskibe fra handelsflåden de mest velegnede, idet der her er god plads at komme rundt på, og der er en ræling, som minimerer risikoen for at falde over bord. Det er oftest tomastede skonnerter eller galeaser med gaffelrigget sejl, hvilket betyder, at der er 6-10 sejl med tilhørende fald og skøder. Der er altså en del manuelt arbejde med at sætte sejl og passe sejlføringen under sejladsen, og arbejdet er fordelt på hele skibet.

Sejlads med joller og moderne kølbåde er lidt vanskeligere, da pladsen her er begrænset, og det er sværere at bevæge sig rundt på skibet. Alle bevægelser er hurtigere, og alle skøder er ført til cockpittet og kan betjenes af ento sejlere. Det er betydeligt vanskeligere at bevæge sig ud på dækket, og mange er utrygge ved at gå på dæk og arbejde med sejlene. Vi har dog gode erfaringer med at sejle med en ældre lystyacht. Et skib som er bygget til kapsejlads, langt og smalt, men som vejer 8-9 tons, hvor bevægelserne er langsomme og bløde, og hvor man som blind styrmand hele tiden kan have føling med båden og mærke, om kurs og sejlføring er optimal i forhold til vinden. Dette skib er helt ideelt for en besætning bestående af to seende og to-tre synshandicappede.

Grej og gear

Blindes Sejlklub har arbejdet en del på at finde tilgængeligt navigationsudstyr. Vi har rådighed over et talende kompas fra Autohelm, som fungerer på den måde, at når skibet er på den ønskede kurs, er kompasset tavst. Når skibet afviger fra kursen, bipper kompasset med forskellige lyde og hastigheder, afhængigt af, om afvigelsen er til styrbord eller bagbord, og hvor mange grader. Denne type er udgået af produktion. Der findes p.t. et digitalt kompas fra Furuno med syntetisk tale. Dette kompas kan afgive den aktuelle kurs i tale og kan sættes til automatisk at læse kursen op hvert 5 sekund. Denne type er ikke afprøvet i praksis, idet det kræver en fast installation af det digitale kompas og dermed et fast klubskib.

Vi har også arbejdet på at udvikle et program, som kan omdanne signalet fra en almindelig GPS-enhed og udlæse dette med syntetisk tale. Det kan lade sig gøre på den måde, at en almindelig GPS tilsluttes en bærbar pc, som adskiller NMEA-signalet fra GPS‘en og præsenterer værdierne i et program på pc‘en, hvor det så kan forstørres eller læses med syntetisk tale. Problemet med dette system er, at det skal fungere i det udendørs miljø i al slags vejr og skumsprøjt og kunne tåle, at der kommer en sø ind over skibet. Vi har afprøvet systemet på flere sejladser men kun under dæk, hvor computer og andet sårbart udstyr er beskyttet mod vejrliget.

Den tekniske udvikling går jo hurtigt, og det vil derfor være en bedre løsning at bruge en lommecomputer (PDA). Der findes endnu ikke talesynteser til standard PDA‘erne, men en løsning kunne være at udvikle et program, som bruger digitaliseret tale, og på den måde få adgang til GPS-værdierne. Vi overvejer p.t., om dette er en mulig løsning.

Sejlads i det græske øhav

Som noget helt nyt arrangerede Fyns Amts Synsrådgivning i samarbejde med Sejlklubben en "Undervisningssejlads" i august 2003 i det græske øhav. Synsrådgivningen skriver i formålet for denne undervisningssejlads: "Vores tanker inden rejsen var at skabe en situation, hvor det var muligt at "skubbe" til deltagerne og udfordre deres hidtidige grænser på en kontrolleret måde. I dag er de synshandicappede integreret i det almindelige uddannelsessystem og måler sig derfor med seende kammerater. Det kan let føre til følelse af mindre kunnen og dermed mindreværd. På en sejlads som denne ville det være muligt for deltagerne, fordi der er taget hensyn til deres handicap, i samarbejde med ligestillede at arbejde med egne realistiske muligheder og de begrænsninger, som handicappet nødvendigvis må give. Formålet med, at dette projekt /sejlerophold skulle være langt væk fra Danmark, var, at det ikke var muligt lige at stå af, hvis det blev for "hårdt" eller for kedeligt. Det ville også være for dyrt at ringe eller SMS‘e hjem. Deltagerne ville i høj grad skulle være til stede der, hvor de var. Det ville give større mulighed for, at deltagerne hurtigere oplevede, at de var en gruppe."

I rapportens konklusioner skrives bl.a.: "En måned efter vi kom hjem, holdt vi en evaluering for at spørge deltagerne, hvad de nu tænkte om turen. Der var ingen tvivl om, at de syntes, det havde været en god tur. Vi spurgte dem om, hvornår turen havde skubbet/rykket, og alle kunne finde en eller flere episoder, der havde givet dem lejlighed til at overskride deres grænser. F.eks. var det den første dag en stor overvindelse for nogle at skulle gå fra kajen ned i en lille vippende gummibåd, for så at blive sejlet over til "Havgassen". Det samme gjaldt badning fra skibet på steder, hvor man ikke kunne bunde.

Ting, som deltagerne ikke havde troet var muligt, var også noget af det, der blev fremhævet ved evalueringen. F.eks. at det var muligt at styre "bare" ved at kunne mærke vinden og høre sejlene. Ligeledes gjorde det stort indtryk på deltagerne, at de var i stand til at lave god mad på så lidt plads til så mange mennesker.

Nogle generelle oplevelser var: Der kommer vand i køjerne, når bølgerne står ind over dækket på et gammelt træskib, grænsen for at undvære ferskvandsbad blev afprøvet, evnen til at holde balancen i høj søgang blev testet, og det kan lade sig gøre at hive et anker op, også når man er to piger.

Som personale havde vi håbet på, at det ret hurtigt ville blive en gruppe, der kunne bruge hinanden. Allerede tirsdag var der på ruffet udveksling af erfaringer med førerhunde, stokkespidser og uddannelsessteder. Det tog heller ikke mange dage, før gruppen havde fundet ud af at udnytte de resurser, der var til stede mellem dem. Det var positivt at se, at deltagerne var i stand til at udvise den omsorg og respekt for hinanden, som kræves når pladsen var trang og bekvemmelighederne fraværende."

Læs rapporten

Den samlede rapport kan rekvireres hos Fyns Amt, Synsrådgivningen, tlf. 65 56 20 50 eller ses på Sejlklubbens hjemmeside: www.dkblind.dk/klubber/sejlklubben.

Der arbejdes på at tilbyde et lignende projekt i 2004. Sejlklubben har indgået en aftale med galeasen "Havgassen" for 2004, som betyder, at vi kan bruge dette skib som fast klubskib og derved få mulighed for at indrette skibet hensigtsmæssigt for synshandicappede, både mht. den praktiske indretning i kabyssen, placering af tovværk samt etablering forskellige hjælpemidler for eksempel talende kompas, adgang til GPS, taktile kort over sejlruter, skitser over skib og sejl m.m.

Sejl med

"Havgassen" er på vej hjem fra Middelhavet, og der er mulighed for at sejle med fra Dover i England til Danmark i uge 18, 25. april-2. maj.

De store sejlarrangementer bliver:

• Kristi Himmelfartssejlads med standerhejsning, 19. - 23. maj
• Træskibs Sammenslutningens årlige stævne i pinsen, 28. - 31. maj
• Nordisk Sejlads, 28. juni - 6. juli
• Fyn Rundt, 18. - 23. juli
• Classic Regatta, 4. - 8. august
• Limfjorden Rundt, 7. - 11. september
• Æbleræs, 8. - 9. oktober

Herudover bliver der tilbud om træningssejladser m.m.

Blindes Sejlklub
Formand Bent Størup
Tlf. 66 10 00 35 (privat)
Tlf. 65 56 20 61 (arbejde).
E-mail: bs@galnet.dk
Web: www.dkblind.dk/klubber/sejlklubben

Denne side indgår i publikationen "Synshandicap nr. 1, april 2004" som kapitel 6 af 13

Publikationen kan findes på adressen http://www.visinfo.dk/forlag/online/nyhedsbreve/NYH012004/index.htm
© Videncenter for Synshandicap 2004