Videncentrets Handleplan for 2004-2007 er vedtaget i bestyrelsen. Handleplanen beskriver rammerne for Videncentrets drift og de faglige emner, som er i fokus i perioden.
Samarbejdet med de amtslige synsrådgivninger, landsdækkende institutioner, faglige råd og Det Landsdækkende Synsråd om finansiering og organisering af videnfunktioner på synsområdet vil være højt prioriteret. I basisfunktionerne vil især forlaget få et løft, når alle egne udgivelser gøres tilgængelige på www.visinfo.dk.
Af særlige projektorienterede indsatsområder kan nævnes, at Videncentret fortsat deltager i det nationale og internationale samarbejde om Internet og handicaptilgængelighed, hvilket bl.a. sker gennem deltagelse i international arbejdsgruppe og EU-konsortium, dansk ekspertgruppe og en række formidlingsaktiviteter.
Et tema for indsats er "Fokus på kerneydelserne" – de tilbud, som gives til synshandicappede, ydelser, som hver for sig og samlet har afgørende betydning for, hvordan livet som synshandicappet leves. Basale kerneydelser er fx optik, rehabilitering, instruktion i brug af kompenserende hjælpemidler, ADL og mobility samt rådgivning i forhold til uddannelse, erhverv og socialpsykologiske forhold. Aktuelt har Videncentret iværksat et projekt i samarbejde med flere amter om mobilityundervisningens omfang og kvalitet.
Handleplan 2004-2007 kan bestilles gratis ved henvendelse til Videncentret.
Bendt Nygaard Jensen
Af Phil Cain, Headstar
Denne artikel er genoptrykt med tilladelse fra E-Access Bulletin (www.headstar.com/eab), et gratis nyhedsbrev om blinde og svagsynedes adgang til teknologi, der udsendes per e-post.
Kommunikationsteknologier er i dag en kilde til frihed, undervisning og underholdning for millioner af synshandicappede mennesker. Men blinde har også været involveret i nogle af de mere alternative, for ikke at sige ulovlige, anvendelser af teknologien i årenes løb – aktiviteter, der generelt kan kategoriseres som ‘hacking‘.
I 1960‘erne og de tidlige 1970‘ere udnyttede de såkaldte ‘telefon-phreakere‘ for eksempel, at datidens telefonnetværk i Storbritannien og USA sendte et lille antal omstillingstoner over samme kabel som det, der videresendte talen fra telefonrøret. Det betød, at almindelige telefonbrugere kunne sende kommandoer til netværkets omstillingssystem ved at sende de rigtige lyde ind i røret. Gennem nøje observation af de lyde, telefonen lavede, når den var i brug, samt list og en god portion prøven sig frem kunne phreakerne opbygge det repertoire af lyde, der var brug for til at lave gratis opkald, arrangere telefonmøder eller lytte med på andres telefonsamtaler.
En af de første, der opdagede dette smuthul i det amerikanske telefonsystem, var Joe Engressia, der som lille blindt barn var begyndt at undersøge telefonens muligheder ved at prøve sig frem og ved hjælp af sin evne til at ramme toner fuldstændig rent, når han fløjtede. En så fintfølende lydlig bevidsthed som Engressias er også nyttig på andre måder, forklarer en anden pioner, Bill Acker: "Det gør, at man ved, hvor man er henne i netværket."
Acker, som også er blind, siger, at hans passion for telefonen begyndte, da han opdagede, at "telefonen laver de mest vidunderlige lyde." Som teenager på LaVelle Dominikanske Blindeskole i Bronx, blev han endnu dybere involveret. "Jeg phreakede fire, fem, seks, syv timer om dagen. Jeg levede i netværket."
Engressias dom for afgiftssvindel midt i 1970‘erne viste imidlertid, at phreaking var en stærkt risikabel affære. Disse risici skærpedes yderligere i oktober 1971, da offentligheden blev opmærksom på problemet gennem en afslørende artikel i tidsskriftet Esquire (www.webcrunchers.com/ crunch/esq-art.html).
Før udgangen af 1971 begyndte Acker selv at mærke presset, da New York Telefonselskabs detektiv Tom Duffy mødte op på hans skole, fordi han havde hørt, at Acker havde sagt, at han kunne arrangere gratis telefonopkald for en af skolens undervisende nonner til hendes familie i Irland.
"Jeg var skrækslagen," siger Acker. "Men jeg havde set tilstrækkelig meget tv til at sige, ‘Jeg forbeholder mig retten til ikke at udtale mig‘. Duffy forlod derefter lokalet nogle minutter, og jeg havde tid til at tænke mig om. ‘Hvad er det, jeg er bange for?‘ tænkte jeg. ‘Er jeg bange for, at de vil smide mig i fængsel? Hvorfor bryder jeg ud i koldsved?‘ Til sidst gik det op for mig, at jeg simpelthen var bange for, at de skulle finde en måde at forhindre mig i at gøre det på."
Acker havde også en anden grund til at holde mund: "Jeg var meget optaget af at beskytte mig selv, men det at beskytte mine brødre og søstre blandt phreakerne var helt sikkert også en høj prioritet for mig."
Phreakerne havde et tæt sammenhold og ringede hyppigt til hinanden for at udveksle ideer i telefonmøder, der var arrangeret ved hjælp af en ‘bluebox‘ – en af de tidligste tonegeneratorer, senere fremstillet og anvendt af grundlæggeren af Apple Computers, Steve Wozniak (ei.cs.vt.edu/%7Ehistory/WOZNIAK.HTM).
"De fleste phreakede opkald var til andre phreakere," siger Acker. Broderskabet eksisterer den dag i dag, og mange af medlemmerne har stadig kontakt med hinanden. Andre er derimod gledet væk.
Hvad Ackers bevæggrunde end var, betød hans tavshed, at Duffy ikke kunne stille meget andet op end at aflægge et besøg hos hans mor. Her gik Ackers mor til Ackers store fortrydelse med til at udlevere noget af hans grej, blandt andet hans elskede ‘bluebox‘, som var indbygget i en gammel skrivemaskinekuffert. "Min mor var i syv sind," siger Acker i dag. "Hun var godt klar over, at det [phreaking] var vigtigt for min udvikling, men hun havde svært ved at acceptere, at det var ulovligt."
Dét havde Acker det imidlertid ikke så svært med, og han blev snart udstyret med en ny blue-box i lommestørrelse. Men i 1976 blev han endelig tiltalt for at deltage i planlægningen af afgiftssvindel, efter at han var fanget på et af politiets aflytningsbånd, mens han forklarede en phreaker i Florida ved navn Dave, hvordan han kunne ringe til Haiti ved at bruge en omstilling i den Dominikanske Republik. Dave blev dømt, mens Acker gik fri på grund en procedurefejl.
På trods af sit held siger han: "Tiltalen skræmte mig faktisk."
Den positive side af phreaking er, at det er et tidligt eksempel på, hvordan et kommunikationsnetværk kunne anvendes til at gøre det muligt for en mangfoldig, geografisk spredt gruppe af mennesker at arbejde sammen på at løse komplekse tekniske problemer. Og selv om fremkomsten af digital telefoni har gjort det af med phreaking, lever Ackers entusiasme for netværkssamarbejde videre i hans deltagelse i open source-programmerings-projektet Linux Speakup (www.linux-speakup.org). "Mit fokus er stadig på netværket," siger han.
Som tidligere nævnt i "Syns-handicap" har Københavns Kommune opsagt sin driftsoverenskomst med Videncenter for Synshandicap pr. 31. december 2003. Videncentrets fremtidige drift har herefter været drøftet i Videncentrets bestyrelse og i Amtsrådsforeningen. Det er besluttet, at Vestsjællands Amt indgår ny driftsoverenskomst med Videncenter for Synshandicap. Centret videreføres indtil videre som hidtil og med den nuværende beliggenhed i København. Der sker derfor ingen ændringer med hensyn til centrets landsdækkende opgaver og samarbejde med amter, institutioner og netværk. Videncentret finansieres også fortsat som hidtil, det vil sige af amterne og Københavns og Frederiksberg kommuner med udgiftsfordeling efter objektive kriterier.
Bendt Nygaard Jensen Centerleder
Frk. Henny Gadebergs Fond (reg.nr. 022921) har det formål at yde støtte til blinde børns uddannelse. Til rådighed ved 18. uddeling af legatet, der finder sted i marts 2003, er ca. 35.000 kr.
Størrelserne af legatportionerne fastsættes af bestyrelsen. Ansøgning om at komme i betragtning ved uddelingen bedes fremsendt inden udgangen af januar 2003 til
Advokat Bent Lauritzen
Advokaterne i Ny Vestergade 1
Ny Vestergade 1
1471 København K
I Synshandicap nr. 3, 2003 var opsætningen skredet på side 7, og sidste linje i omtalen af Statens Mediesamling nederst på siden var forsvundet. Derfor kom kun halvdelen af webadressen til Mediesamlingen med. Den komplette adresse er:
statsbiblioteket.dk/om_sb/nationalbib/statens_mediesaml/stat.htm
Helle Bjarnø, som er IT-ansvarlig i Videncentret, deltager i en række internationale arbejdsgrupper, der beskæftiger sig med fremme af større tilgængelighed på netsteder. I denne artikel giver Helle Bjarnø en kort status over årets arbejde og resultater på dette område. På side 7 vises en oversigt over de arbejdsgrupper, der nævnes, og de ofte meget lange navne, som forkortelserne dækker over.
I W3C/WAI EO-arbejdsgruppen har der i det forløbne år ud over de ugentlige telefonmøder været holdt to møder i USA og et i Europa. I februar havde vi et møde i Boston i forbindelse med W3C‘s Tekniske Plenummøde, hvor der er mulighed for at mødes med medlemmer af andre W3C-arbejdsgrupper, herunder også grupper, der ikke er en del af WAI.
Vi mødtes bl.a. med medlemmer af gruppen Internationalization, som har til opgave at udbrede kendskabet til W3C i andre lande, dels ved at oprette nationale kontorer, dels ved at opfordre til oversættelser af W3C-publikationer til andre sprog. Som eksempel kan nævnes kontorer i Holland, Sverige og Marokko. Vi har også i forbindelse med de almindelige arbejdsgruppemøder i San Francisco og Dublin afholdt større åbne møder for udveksling af erfaringer inden for undervisning i tilgængelighed og i evaluering af netsteder.
I selve arbejdsgruppen har vi hovedsagelig arbejdet med dokumenter, der kan bruges i forbindelse med indførelse af tilgængeligt webdesign i en organisation, herunder beskrivelser af fordelene ved at have et regelsæt på området og forslag til, hvordan man i en organisation sikrer sig, at alle, der leverer materialer til netstedet, overholder reglerne for tilgængeligt webdesign, samt hvad man kan gøre, for at de programmer man anskaffer til at lave hjemmesider, også kan gøre det, så disse er tilgængelige.
Et andet projekt i arbejdsgruppen har været at kommentere udkastet til version 2 af retningslinjerne Web Content Accessibility Guidelines (WCAG) ud fra et forståelses- og oversættelsessynspunkt. Det ser p.t. ud til, at det seneste udkast af WCAG vil gøre det lettere at skifte fra version 1 til version 2.
Endelig arbejder vi løbende på at færdiggøre vores webdokument (resource suite) om evaluering af websteder, f.eks.:
WAI/EO-arbejdsgruppens møde i Dublin lå i forlængelse af konferencen "7th European Conference for the Advancement of Assistive Technology, Shaping the Future" om IT-baserede hjælpemidler. Denne konference afholdes af AAATE (Association for Advancement of Assistive Technology in Europe – Sammenslutningen til Fremme af Kompenserende Teknologi i Europa).
I anledning af det Europæiske handicapår var det Irlands statsminister Bertie Ahern, der åbnede konferencen. Blandt de mange indlæg inden for synsområdet præsenterede man fra fransk side projekter inden for udviklingen af computerspil til synshandicappede børn og unge. Systemet baserer sig på et projekt startet i 2001 TiM (Tactile Interactive Multimedia) og en spilleplatform kaldet Blindstation, der kan bruges til at udvikle computerspil. I modsætning til f.eks. Nintendo er TiM en softwarebaseret platform, og ved hjælp af spilleplatformen Blindstation kan man anvende flere forskellige medier, fx punktdisplay, lyd, taktile inputmedier og forskellige tastaturer. Herved bliver det muligt for brugeren at få adgang til spillene via det medie, der passer bedst til vedkommende. Man kan se mere på TiM-pro-jektets hjemmeside, http://inova.snv.jussieu.fr/tim/, hvor man også kan finde eksempler på spil, der er udviklet under projektet. På hjemmesiden for Blindstation kan man downloade koden samt en runtime-version: http://inova.snv.jussieu.fr/~sable/ blindstation.
En af de andre præsentationer inden for synsområdet var et japansk projekt om et akustisk træningssystem, der gør det muligt for blinde auditivt at opfatte "lydløse" fysiske forhindringer. Ved at optræne evnen til at skelne de akustiske signaler fra forskellige objekter kan man forbedre sin evne til orientering og mobilitet. Der blev først udviklet et system, der kan bruges til at optræne evnen til at registrere fysiske forhindringer gennem reflekteret lyd, senere er der kommet en cd til, der kan bruges til undervisning, så man i et sikkert miljø kan genskabe realistiske lyde til optræning af evnen til at bruge akustiske signaler til at orientere sig i gademiljøet. Yderligere oplysninger fås på Yoshikazu Sekis hjemmeside: http://staff.aist.go.jp/yoshikazu-seki/CD/index.html.
Disse samt de øvrige indlæg på konferencen kan læses i beretningen "Assistive Technology –Shaping the Future", der kan lånes fra Videncentrets bibliotek. Her fås også en cd-rom med indlæggene i html-version.
EA er etableret i april 2003 og har som mål at etablere en fælles europæiske standard for evaluering af webtilgængelighed.
Da vi oprettede dette nye konsortium, var det vores håb, at andre europæiske organisationer ville tage ideen op og tilslutte sig samarbejdet. Indtil nu har vi fået to nye medlemmer samt en række "tekniske partnere", dvs. enkeltpersoner eller organisationer, der deltager i det praktiske arbejde, der udføres i EA‘s arbejdsgrupper (Task Forces).
Hvad har vi så nået på de første otte måneder? I oktober sendte ni medlemmer af EA på vegne af konsortiet et projektforslag til indsatsområdet IST (Informa-tionsSamfundets Teknologi) under EU‘s 6. rammeprogram. Formålet er at støtte dannelsen af et kvalitetsmærke for tilgængeligheden af webbaserede tjenester som led i EU‘s handleplan eEurope 2005. Vi afventer nu EU-kommissionens svar.
Ud over arbejdet med ansøgningen er det især i de to arbejdsgrupper TF3 Collating Evaluation Methods within EA (kortlægning af evalueringsmetoder) og TF2 Assessment of Evaluation Tools (vurdering af evalueringsværktøjer), der har været aktivitet i de forløbne måneder. Videncentret deltager aktivt i TF3, og vi er i fuld gang med at definere og beskrive metoder, der kan identificere de elementer i W3C‘s WCAG 1.0, der skal vurderes i forbindelse med test i henhold til tjekpunkterne i WCAG 1.0. Resultatet af vores hidtidige arbejde kan se i det udkast til en tjekliste, som findes på hjemmesiden www.euroaccessibility.org/tf3_doc/EACEvaluationChecklistVersion0a4.htm.
Desuden arbejder vi på en eksempelsamling, der illustrerer, hvordan det enkelte tjekpunkt skal forstås, viser, hvordan man kan gøre det rigtigt, og hvad man bør undgå, når man laver tilgængelige netsteder: www.euroaccessibility.org/tf3_doc/EACEvaluationExamplesVersion0a2.htm.
Endelig arbejder vi også på en beskrivelse af, hvordan man evaluerer et netsteds tilgængelighed, så det kan ske på samme måde i hele Europa. Kun derved opnås den ensartethed og konsistens, der er nødvendig for at kunne imødekomme kravet om en fælles europæisk evalueringsmetode og efterfølgende kvalitetsmærkning eller certificering. www.euroaccessibility.org/tf3_doc/EACEvaluationProcedureVersion0a2.htm
Det er vores håb i EuroAccessi-bility, at ansøgningen til EU-kommissionen bliver imødekommet, så der bliver økonomisk grundlag for det videre arbejde.
Derudover håber vi, at selve ideen og forslaget bliver vel modtaget i medlemslandene, og at relevante instanser som fx det nye Kompetencecenter IT for alle i IT- og Telestyrelsen vil bakke op om initiativet, så vi også herhjemme får mulighed for at evaluere og certificere netsteder, webdesignbureauer og de organisationer, der vil fortage evalueringer og certificering i henhold til den metode, vi kommer frem til i Euro-Accessibility-konsortiet. Arbejdet i EA og arbejdsgrupperne (TF) er offentligt og kan ses på www.euroaccessibility.org.
Det er stadig muligt og meget velkomment at blive medlem af konsortiet eller deltage i de enkelte arbejdsgrupper som såkaldt Teknisk Partner.
W3C/WAI EO: W3C står for World Wide Web Consortium, som opstiller de fælles standarder for trafikken på Internettet. W3C tog initiativ til stiftelsen af WAI, Web Accessibility Initiative, som søger at sikre, at de fælles standarder ikke udelukker brugere med funktionsnedsættelser. EO, arbejdsgruppen "Education and Outreach", blev dannet i 1998 og udvikler materialer og strategier til udbredelse af viden om vigtigheden af tilgængelighed og metoder til at udforme tilgængeligt webdesign og evaluere netsteder.
Medlemmerne af EO er spredt over hele verden, og arbejdet foregår primært gennem ugentlige telefonmøder.
EuroAccessibility-konsortiet er dannet i april 2003 af 23 europæiske organisationer i samarbejde med W3C/WAI. Konsortiet arbejder på grundlag af en fælles hensigtserklæring om øget webtilgængelighed.
Dansk deltagelse: Helle Bjarnø, der deltager på Videncentrets vegne, er eneste danske medlem i disse to netværk.
Af Bendt Nygaard Jensen
Der er også i udlandet stor fokus på de bløde værdier i forhold til børn og unges udvikling, opdragelse og uddannelse. Begrebet "social kompetence" anvendes hyppigt i debatten om børn og unges kompetencer og adfærd i familie, skole og samfund. Socialpædagogisk har der været arbejdet meget med social kompetence i forhold til afvigende og "adfærdsvanskelige" børn og unge, som pga. specielle sociale vilkår fik problemer i familien, på institutioner og relation til omgivelserne. I dag indgår social kompetence i den almindelige sprogbrug omkring børns tilegnelse af almene sociale færdigheder i familie, daginstitutioner, skole og samfund generelt. Mange sociale og adfærdsmæssige problemer henføres til, at børn og unge "mangler" bestemte sociale kompetencer som sætter dem i stand til at fungere i sociale sammenhænge. Der er fokus på evnen til at vise empati, positiv rolletagning, prosocial adfærd, mangel på selvkontrol, uhæmmet selvhævdelse og mangel på evner til i det hele taget at tolke andre menneskers signaler.
Synet spiller en afgørende rolle for udviklingen af de sociale kompetencer. Et synshandicap kan derfor give en person problemer med at udvikle og vedligeholde social kontakt til andre mennesker. De sociale færdigheder er centrale for integrationen af synshandicappede. Nogle blinde og svagsynede er socialt kompetente, men mange har problemer med at opfatte, forstå og anvende de sociale koder. Dette er der en voksende opmærksomhed på både blandt blinde og svagsynede selv og hos rådgivere og undervisere.
Det hollandske ressourcecenter for blinde og svagsynede Bartiméus har udgivet en cd-rom om stimulation af social kompetence hos børn og unge med et synshandicap. Det er en vejledning til anvendelse i opdragelse og uddannelse. Cd-rommen indeholder historier om konkrete situationer og forløb, teori, billeder og forslag til metoder og tilgange. Desuden er der detaljeret baggrundsinformation om syn og synshandicap.
Cd-rommen kommer flot omkring alle aspekter – både teoretiske, metodiske og praktiske forhold og problemløsninger. Det praktiske illustreres godt med konkrete cases med otte unge. Her vises videoklip fra konkrete situationer kombineret med interview med børn og unge. Der er en sektion om visuel perception (teoretisk), om opvækst og uddannelse fordelt på aldersintervaller og temaer om venskab, sociale relationer og fritidsaktiviteter. Desuden indeholder cd-rommen en sektion om problemløsning –hvilke tegn er der på problemer med social kompetence, hvordan undersøges problemet, hvilken støtte og vejledning kan der gives, og hvordan evalueres indsatsen?
Målgruppen er alle, der privat eller professionelt er involveret i forhold til børn og unge med synshandicap: forældre, lærere, ledere af fritidsaktiviteter, psykologer, socialrådgivere, konsulenter m.fl.
"Stimulation of social competence in children and young people with a visual impairment. A guide for upbringing and education."
Cd-rommen indeholder en hollandsk, en tysk og en engelsk version. Kan købes hos www.bartimeus.nl (vælg English Information, herefter Publications in other languages, herefter Social kompetence). Pris 40 euro forsendelse.
Kan også lånes på Videncentrets bibliotek.
Det er muligt at følge med i arbejdet i de tre faglige råd og Det Landsdækkende Synsråd, enten gennem materiale på Internettet eller ved henvendelse til de enkelte råd. Mødedatoer for de forskellige råd oplyses ved henvendelse til de enkelte institutioner eller ses i de godkendte referater.
De faglige råd ved henholdsvis Synscenter Refsnæs, Instituttet for Blinde og Svagsynede og Videncenter for Synshandicap har nu været aktive i omtrent et år. Der afholdes to-tre møder i hvert råd hen over året. Dagsordner og godkendte mødereferater kan ses her:
Dette råd har formandskab og sekretariat på Instituttet for Blinde og Svagsynede. Formand for rådet er forstander Ole Kristensen. Dagsordener og referater kan derfor ses her: www.ibos.dk/DLS/index.htm
Bendt Nygaard Jensen
Kontaktperson: Bendt Nygaard Jensen bnj@visinfo.dk
Det er vigtigt, at synsområdet er i stand til koordineret at iværksætte udviklingsprojekter under de rammer og temaer, som løbende defineres på undervisningsområdet – herunder nøglebegreber som "inklusion" og "den rummelige folkeskole". Social Kompetenceprojektet (SK-projektet) er et eksempel på et udviklingsarbejde, som implicerer deltagere fra flere amter og fra de landsdækkende institutioner.
SK-projektet har som ide eksisteret i mindst to år i kredsen af synskonsulenter. Ideen er tidligere præsenteret blandt andet i Videncentrets daværende faglige referencegruppe, hvor det blev aftalt, at Videncentret kunne trækkes ind som partner, når konsulentkredsen fandt det nødvendigt. I løbet af 2002 lykkedes det at samle en koordineringsgruppe, som sidst på året blev suppleret med deltagelse af Videncentret. I koordineringsgruppen har der været afholdt flere møder samt et todages internat med faglige indlæg og planlægning. Desuden har der været afholdt et møde, hvortil ledere fra de implicerede medarbejderes arbejdspladser var inviteret sammen med DBSU til information om projektet og drøftelse af muligheder for gennemførelse. Under den generelle projektbeskrivelse (se herunder) er der formuleret en række delprojekter, som i øjeblikket befinder sig på forskellige stadier, fra problemafgrænsning til igangværende.
Gennem de sidste 15 år har der været meget fokus på enkeltintegrerede synshandicappede elever og studerendes sociale trivsel. Der har været afholdt konferencer, møder og pædagogiske temadage arrangeret af brugerorganisationerne og institutionerne. Der er skrevet om problematikken bl.a. i brændpunktsrapporten og senest i antologien "Blinde vinkler". Alle disse initiativer har påpeget de stigende sociale vanskeligheder, som en del i denne gruppe af børn og unge med et synshandicap har – men meget lidt er konkret blevet ændret.
Til en start vil projektet mane debatten om fordele og ulemper ved integrationen i jorden. En elevs sociale situation er ikke et spørgsmål om et integreret eller segregeret undervisningsmiljø. I samme omgang vil projektet også afvise tesen om, at "inte-grationen er en social fiasko". I et pædagogisk arbejdsmiljø findes ikke kategorier som succes og fiasko. Integrationen er for langt de fleste synshandicappede et positivt udviklingsforløb. Undervejs kan der opstå problemer, også af social karakter, som bliver løst mere eller mindre godt. Rådgivere og konsulenter mener dog ud fra deres praksiserfaring, at der er et stigende antal synshandicappede elever med sociale vanskeligheder. Det kalder på en ændret og omdefineret støtte og vejledning, som er tilpasset de betingelser, som opvæksten og institutionsmiljøerne stiller. Målet for projektet er at udvikle, beskrive og implementere den korrekte og tidssvarende type af støtte, som konkret kan hjælpe de mange børn, elever og studerende, som i større eller mindre grad oplever at befinde sig i socialt vanskelige situationer. Beskrivelser og rapporter er dog ikke nok.
Centralt for vurderingen af den alvorlige sociale situation, som mange synshandicappede befinder sig i, er spørgsmålet om omfang af "støtte". I udsagn fra synshandicappede selv, fx i "Blinde vinkler" bliver det ofte hævdet, at der gives for meget støtte. "Vi bliver pakket ind i vat" (Vi får for meget hjælp). I synskonsulentkredse og fra visitationsprocedurerne mellem kommune og amt høres ofte, at "hvis den synshandicappede får 20 støttetimer, så er man ikke integreret". Eller på den anden side: "hvis vi ikke får 22 støttetimer, kan vi ikke integrere eleven". Alle disse synspunkter tager udgangspunkt i en kvantitativ forestilling om arten af støtten.
Projektgruppen omkring social kompetence vil derimod tale for en kvalitativ argumentation. Fokus skal flyttes væk fra vinklen for meget/for lidt støtte til spørgsmålet om arten eller karakteren af den "rigtige" eller "forkerte" støtte.
Disse delmål kan nås via:
På nuværende tidspunkt ser vi følgende fokusområder:
Vejledere, rådgivere, lærere og øvrige, som professionelt indgår omkring støtte og undervisning til synshandicappede børn. En sekundær målgruppe er forældre, pårørende og brugerorganisationerne (DBSU, DBS).
Projekttemaet "social kompetence" er så stort, at tidsperspektivet må strække sig over en længere periode, hvor forskellige delprojekter kan formuleres og eventuelt igangsættes, samtidig med at det overordnede tema løbende udfoldes gennem litteratursøgning/-læsning, kontakt til andre faglige miljøer eller lignende projekter, afholdelse af foredrag, temadage, workshopper og lignende. I denne forbindelse skal planlægningsgruppen sikre, at de implicerede institutioner og Det Landsdækkende Synsråd er informeret om projektet og støtter projektets tema og delprojekter som et særligt indsatsområde over en periode.
Koordineringsgruppen er ansvarlig for den overordnede styring, mens delprojekterne er selvforvaltende inden for projektrammen og i forhold til sammensætningen af projektgrupper, forhandling med samarbejdspartnere, ansøgning om økonomisk tilskud m.m.
Videncentret bidrager med mødeplanlægning, arrangement af møder, indkaldelse, udsendelser, referater, betaling af oplægsholdere, forslag til fonde og legater, litteratursøgning og -forslag m.m.
Et godt eksempel: Erfaringsopsamling omkring inklusion. Hvad var forudsætningerne for det gode forløb? Retrospektiv analyse af et helt folkeskoleforløb. Projektpartnere er Hans Nørgaard, Synscentralen i Storstrøms Amt, en folkeskole, CVU-Syd og Videncenter for Synshandicap. Projektet omtales nærmere i næste nummer.
Filosofi og refleksiv undervisning til fremme af det inklusive miljø i folkeskolen: Metoder til udvikling af social rummeliglighed. Projektpartnere: Bodil Gaarsmand og Birgit Olsen, Synscentralen i Århus Amt, Lis Fløe Pedersen, Synsrådgivningen i Fyns Amt, Hans Nørgaard, Synscentralen i Storstrøms Amt, Peter Rodney, Instituttet for Blinde og Svagsynede og Videncenter for Synshandicap. Omtales nærmere i næste nummer.
Andre delprojekter under udvikling:
Bendt Nygaard Jensen
I bestræbelserne for at skabe bedre tilgængelighed kan man anvende både pisk og gulerod. Indtil nu har den danske tradition på området især bygget på information og gulerødder, men der er i dag stigende stemning for at øge anvendelsen af pisken i form af specifikke lovkrav med tilhørende sanktionsmuligheder. Gulerødder skal der dog under alle omstændigheder også til, og en af dem er priser, der fremhæver og belønner dem, der har gjort det særlig godt. I efteråret 2003 er der blandt andet uddelt priser til hjemmesider, tilgængeligt byggeri og en mærkningsordning.
"Bedst på Nettet" er en årlig kvalitetsvurdering af offentlige hjemmesider. Hvert år siden 2001 er der på grundlag af denne vurdering uddelt priser til de bedste hjemmesider. Hjemmesiderne vurderes ud fra tre kriterier: brugervenlighed, nytteværdi og åbenhed. Kriteriet brugervenlighed handler både om generel tilgængelighed og om tilgængelighed for handicappede brugere.
Bedst på Nettet er iværksat af Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling som en del af den overordnede plan Danmark på Nettet, som sætter fokus på det digitale Danmark ud fra en målsætning om mere service og åbenhed over for borgere og virksomheder, sikker kommunikation på Internettet og øget effektivitet i den offentlige sektor.
I år blev i alt 2.100 offentlige hjemmesider vurderet, og der blev uddelt priser til syv netsteder:
Det var dog ikke gulerodskage det hele: Dommerpanelet kritiserede flere af prisvinderne for ikke at have sørget for tilstrækkelig handicaptilgængelighed.
Dommerpanelets udtalelser om de enkelte hjemmesider samt beskrivelse af baggrunden for projektet kan læses på www.bedstpaanettet.dk.
Også Kulturministeriet har sat tilgængelighed på dagsordenen blandt andet gennem en pris, der blev indstiftet i 2001.
Tilgængelighedsprisen er en pris, som Kulturministeriet har oprettet for at påskønne og synliggøre konkrete indsatser til gavn for alle. Det kan være løsninger i institutionens fysiske miljø, i information og kommunikation, i aktivitetstilbud eller lignende.
Prisen uddeles på grundlag af en indbudt konkurrence blandt landets kulturinstitutioner. 37 institutioner havde tilmeldt sig til konkurrencen i 2003.
Blandt de 37 forslag blev ni nomineret til prisen og modtog et diplom på anerkendelsen:
Årets vinder blev fritidscentret Cuben.
I en hyldesttale til prisvinderne fortalte forfatter Egon Clausen om den øjenåbner, det kan være at arbejde med tilgængelighed: En arkitekt havde fået en opgave, der tvang ham til at tage hensyn til blinde og svagsynede brugere og fik derved "lejlighed til at drøfte og skabe en arkitektur, der var langt rigere og langt mere sanselig –end den ville have været ved en mere traditionel arkitektopgave… Behøver jeg at sige, at arkitekten var kisteglad for opgaven og hvad den havde lært ham. Den havde fungeret som en projektør. Den havde lært ham at se med andre øjne. Han var kort sagt blevet seende! Han havde været ude for et mirakel!"
I sin tale opfordrede kulturminister Brian Mikkelsen i øvrigt institutionerne til at gøre deres netsteder mere tilgængelige, da netstederne ofte fungerer som den første indgang, hvor man læser om tilbud, åbningstider m.m. og planlægger sit besøg.
Man kan læse ministeriets pressemeddelelse om årets prisuddeling på www.kum.dk/sw7446.asp
Besøg Cuben på www.cuben.dk
Læs mere hos Dansk Center for Tilgængelighed, som er projektleder for prisen: www.dcft.dk
I Synshandicap nr. 3, 2003 omtalte vi den nye mærkningsordning for turistbranchen, "Tilgængelighed for alle". Vi hævder ikke, at det er den direkte årsag, men blot få dage senere vandt ordningen den nordiske tilgængelighedspris, som uddeles af Nordisk Handicappolitisk Råd. Rådets formand fremhævede bl. a. det eksemplariske i, at ordningen er opstået i et samarbejde mellem de tre centrale parter: turistbranchen (HORESTA), det offentlige Danmark (Danmarks Turistråd) og handicaporganisationerne (DSI).
Den nordiske tilgængelighedspris blev hermed uddelt for sjette gang. Juryen uddelte derudover hædrende omtale til to projekter –også disse havde dansk adresse og gik til henholdsvis Tivoli i København og "Ferie i Vestjylland".
Tivoli belønnes for sin handlingsplan for øget tilgængelighed, som efter juryens mening præges af et "højt ambitionsniveau og høj kvalitet i et kulturhistorisk følsomt miljø." Handlingsplanen går frem til 2005, og dele af den er realiseret i 2003.
"Ferie i Vestjylland" er en oversigt over handicaptilgængeligheden af turistfaciliteter i Ribe og Ringkjøbing Amt (overnatningssteder, restauranter, seværdigheder m.m.). Projektet er tidligere omtalt i Synshandicap nr. 1, 2002. Vurderingen foretages af grupper på 3-4 handicappede, som besøger stederne og beskriver deres tilgængelighed på grundlag af formaliserede registreringsskemaer.
Hovedformålet med det internationale braillesymposium, der blev afholdt i Danmark i april 2002, var at skabe opmærksomhed om punktskriftens betydning som læse- og skriftsprog for blinde i hele verden. Efterfølgende konkluderede de danske arrangører blandt andet, at der på verdensplan var en stor fokusering på de problemstillinger, der omgiver undervisning i og udvikling af punktskriften. Det var i sig selv en udmærket konstatering, men vi måtte samtidig konstatere, at der på dansk plan ikke fandtes den samme opmærksomhed om punktundervisningen.
Arrangørerne har besluttet at gøre noget ved disse forhold, så derfor følger her en invitation til en national statskonference primært med fokus på punktskriftsundervisnings aktuelle og fremtidige situation i folkeskolen og på ungdomsuddannelserne.
Målgruppen for konferencen er uddannelsesansvarlige politikere, administratorer, undervisere og konsulenter i stat, amt og kommune.
Arrangører er Dansk Blindesamfund, Danmarks Blindebibliotek, Instituttet for Blinde og Svagsynede, Synscenter Refsnæs, Synskonsulenternes Samråd og Videncenter for Synshandicap.
Konferencens mål er at få etableret en national læseplan for punktlæsere og at sikre lærernes specifikke pædagogiske kvalifikationer.
Fokusområder for konferencen vil således ligge i feltet mellem:
Konferencens temaer
Programmet ligger endnu ikke helt fast, men vil være opbygget omkring følgende overskrifter:
Statuskonferencen finder sted mandag den 24. maj 2004, kl. 10-16 i Landstingssalen på Christiansborg. Deltagerne modtager før konferensen et baggrundsmateriale udarbejdet af arrangørerne.
Oplysninger om tilmelding kan søges på Internettet: www.ibos.dk/punktstatus
Yderligere information fås hos
Se evt. yderligere oplysninger om arrangementerne på www.visinfo.dk/konferencer
På home.swipnet.se/macula-lutea/kal.html findes en omfattende oversigt over begivenheder inden for specialrådgivningsområdet (vedligeholdes af Harry Svensson, Resurscenter syn Stockholm).
Et udvalg af nye artikler, bøger og andet materiale i Videncentrets bibliotek. Medmindre der står andet, er der tale om tekster i almindeligt tryk (“sort”). Hvis materialet ikke kan skaffes hjem via eget bibliotek, kan det lånes hos Videncentret.
Lambda står i dette tilfælde for "Linear Access to Mathematic for Braille Device and Audio-synthesis". Det er navnet på et projekt om lineær matematiknotation til præsentation på punktdisplay og talesyntese. Under punktet "Lambda documents" finder man bl.a. en introduktion til MathML, som er det opmærkningssprog, projektet arbejder med, en beskrivelse af konvertering mellem LaTEX (et andet notationssystem) og MathML samt et foredrag fra oktober 2003 om Lambda-projektet og et beslægtet projekt om musiknotation, Play2. Projektet er et samarbejde mellem universiteter, ministerier og blindeforbund i seks EU-lande samt Rusland.