Synshandicap nr. 4, december 2003


Synshandicap nr. 4, december 2003 Projektnyt: Social kompetence Kontaktperson: Bendt Nygaard Jensen bnj@visinfo.dk Det er vigtigt, at synsområdet er i stand til koordineret at iværksætte udviklingsprojekter under de rammer og temaer, som løbende defineres på undervisningsområdet – herunder nøglebegreber som "inklusion" og "den rummelige folkeskole". Social Kompetenceprojektet (SK-projektet) er et eksempel på et udviklingsarbejde, som implicerer deltagere fra flere amter og fra de landsdækkende institutioner. Hidtidig proces SK-projektet har som ide eksisteret i mindst to år i kredsen af synskonsulenter. Ideen er tidligere præsenteret blandt andet i Videncentrets daværende faglige referencegruppe, hvor det blev aftalt, at Videncentret kunne trækkes ind som partner, når konsulentkredsen fandt det nødvendigt. I løbet af 2002 lykkedes det at samle en koordineringsgruppe, som sidst på året blev suppleret med deltagelse af Videncentret. I koordineringsgruppen har der været afholdt flere møder samt et todages internat med faglige indlæg og planlægning. Desuden har der været afholdt et møde, hvortil ledere fra de implicerede medarbejderes arbejdspladser var inviteret sammen med DBSU til information om projektet og drøftelse af muligheder for gennemførelse. Under den generelle projektbeskrivelse (se herunder) er der formuleret en række delprojekter, som i øjeblikket befinder sig på forskellige stadier, fra problemafgrænsning til igangværende. Hvorfor social kompetence? Gennem de sidste 15 år har der været meget fokus på enkeltintegrerede synshandicappede elever og studerendes sociale trivsel. Der har været afholdt konferencer, møder og pædagogiske temadage arrangeret af brugerorganisationerne og institutionerne. Der er skrevet om problematikken bl.a. i brændpunktsrapporten og senest i antologien "Blinde vinkler". Alle disse initiativer har påpeget de stigende sociale vanskeligheder, som en del i denne gruppe af børn og unge med et synshandicap har – men meget lidt er konkret blevet ændret. Til en start vil projektet mane debatten om fordele og ulemper ved integrationen i jorden. En elevs sociale situation er ikke et spørgsmål om et integreret eller segregeret undervisningsmiljø. I samme omgang vil projektet også afvise tesen om, at "inte-grationen er en social fiasko". I et pædagogisk arbejdsmiljø findes ikke kategorier som succes og fiasko. Integrationen er for langt de fleste synshandicappede et positivt udviklingsforløb. Undervejs kan der opstå problemer, også af social karakter, som bliver løst mere eller mindre godt. Rådgivere og konsulenter mener dog ud fra deres praksiserfaring, at der er et stigende antal synshandicappede elever med sociale vanskeligheder. Det kalder på en ændret og omdefineret støtte og vejledning, som er tilpasset de betingelser, som opvæksten og institutionsmiljøerne stiller. Målet for projektet er at udvikle, beskrive og implementere den korrekte og tidssvarende type af støtte, som konkret kan hjælpe de mange børn, elever og studerende, som i større eller mindre grad oplever at befinde sig i socialt vanskelige situationer. Beskrivelser og rapporter er dog ikke nok. Centralt for vurderingen af den alvorlige sociale situation, som mange synshandicappede befinder sig i, er spørgsmålet om omfang af "støtte". I udsagn fra synshandicappede selv, fx i "Blinde vinkler" bliver det ofte hævdet, at der gives for meget støtte. "Vi bliver pakket ind i vat" (Vi får for meget hjælp). I synskonsulentkredse og fra visitationsprocedurerne mellem kommune og amt høres ofte, at "hvis den synshandicappede får 20 støttetimer, så er man ikke integreret". Eller på den anden side: "hvis vi ikke får 22 støttetimer, kan vi ikke integrere eleven". Alle disse synspunkter tager udgangspunkt i en kvantitativ forestilling om arten af støtten. Projektgruppen omkring social kompetence vil derimod tale for en kvalitativ argumentation. Fokus skal flyttes væk fra vinklen for meget/for lidt støtte til spørgsmålet om arten eller karakteren af den "rigtige" eller "forkerte" støtte. Delmål At udvikle nye strategier, metoder og arbejdsformer til at udvikle inkluderende miljøer for synshandicappede. Der lægges især vægt på den sociale velfærd og det sociale samspil i disse inkluderende miljøer. At analysere og perspektivere de nødvendige personlige betingelser, som er en forudsætning for at indgå i det sociale samspil. Især med vægt på de forudsætninger, som er en følge af synshandicappet (hvis de kan udskilles). At analysere og perspektivere de nødvendige miljømæssige forudsætninger for at udvikle inkluderende miljøer. Disse delmål kan nås via: Information, netværk, kurser, konferencer og anden vidensformidling Nye vejledningsformer Pilotprojekter Teoretisk afklaring Nye rammer for kontakt og aftaler med institutionerne. På nuværende tidspunkt ser vi følgende fokusområder: Leg Støttepersonens opgaver og uddannelse Fritiden for den synshandicappede Vejledningsformer Synskonsulentopgaver Generel medarbejderuddannelse Holdningsændringer Præcisering af ansvar, fx på skolen Forældrerollen Job- og arbejdsmarkedskrav Målgruppe Vejledere, rådgivere, lærere og øvrige, som professionelt indgår omkring støtte og undervisning til synshandicappede børn. En sekundær målgruppe er forældre, pårørende og brugerorganisationerne (DBSU, DBS). Projektform og styring Projekttemaet "social kompetence" er så stort, at tidsperspektivet må strække sig over en længere periode, hvor forskellige delprojekter kan formuleres og eventuelt igangsættes, samtidig med at det overordnede tema løbende udfoldes gennem litteratursøgning/-læsning, kontakt til andre faglige miljøer eller lignende projekter, afholdelse af foredrag, temadage, workshopper og lignende. I denne forbindelse skal planlægningsgruppen sikre, at de implicerede institutioner og Det Landsdækkende Synsråd er informeret om projektet og støtter projektets tema og delprojekter som et særligt indsatsområde over en periode. Koordineringsgruppen er ansvarlig for den overordnede styring, mens delprojekterne er selvforvaltende inden for projektrammen og i forhold til sammensætningen af projektgrupper, forhandling med samarbejdspartnere, ansøgning om økonomisk tilskud m.m. Videncentret bidrager med mødeplanlægning, arrangement af møder, indkaldelse, udsendelser, referater, betaling af oplægsholdere, forslag til fonde og legater, litteratursøgning og -forslag m.m. Koordinationsgruppens sammensætning Synskonsulenter for skolebørn Synskonsulenter for småbørn Medarbejdere fra Synscenter Refsnæs Medarbejdere fra Instituttet for Blinde og Svagsynede Videncentret for Synshandicap Igangværende delprojekter Et godt eksempel: Erfaringsopsamling omkring inklusion. Hvad var forudsætningerne for det gode forløb? Retrospektiv analyse af et helt folkeskoleforløb. Projektpartnere er Hans Nørgaard, Synscentralen i Storstrøms Amt, en folkeskole, CVU-Syd og Videncenter for Synshandicap. Projektet omtales nærmere i næste nummer. Filosofi og refleksiv undervisning til fremme af det inklusive miljø i folkeskolen: Metoder til udvikling af social rummeliglighed. Projektpartnere: Bodil Gaarsmand og Birgit Olsen, Synscentralen i Århus Amt, Lis Fløe Pedersen, Synsrådgivningen i Fyns Amt, Hans Nørgaard, Synscentralen i Storstrøms Amt, Peter Rodney, Instituttet for Blinde og Svagsynede og Videncenter for Synshandicap. Omtales nærmere i næste nummer. Andre delprojekter under udvikling: Konsulentens og vejlederens kompetencer Hverdagen i børneperspektiv Kropssprog Synshandicappede elevers deltagelse i projektopgaven i 9. klasse. Bendt Nygaard Jensen

Denne side indgår i publikationen "Synshandicap nr. 4, december 2003" som kapitel 9 af 14 Publikationen kan findes på adressen http://www.visinfo.dk/forlag/online/nyhedsbreve/NYH042003/index.htm © Videncenter for Synshandicap 2004