Videncenter for Synshandicap

Synshandicap nr. 4, december 2003

Til publikationens forside.  Til publikationens indholdsfortegnelse  Til næste side

Se fremad

Videncentrets Handleplan for 2004-2007 er vedtaget i bestyrelsen. Handleplanen beskriver rammerne for Videncentrets drift og de faglige emner, som er i fokus i perioden.

Samarbejdet med de amtslige synsrådgivninger, landsdækkende institutioner, faglige råd og Det Landsdækkende Synsråd om finansiering og organisering af videnfunktioner på synsområdet vil være højt prioriteret. I basisfunktionerne vil især forlaget få et løft, når alle egne udgivelser gøres tilgængelige på www.visinfo.dk.

Af særlige projektorienterede indsatsområder kan nævnes, at Videncentret fortsat deltager i det nationale og internationale samarbejde om Internet og handicaptilgængelighed, hvilket bl.a. sker gennem deltagelse i international arbejdsgruppe og EU-konsortium, dansk ekspertgruppe og en række formidlingsaktiviteter.

Et tema for indsats er "Fokus på kerneydelserne" – de tilbud, som gives til synshandicappede, ydelser, som hver for sig og samlet har afgørende betydning for, hvordan livet som synshandicappet leves. Basale kerneydelser er fx optik, rehabilitering, instruktion i brug af kompenserende hjælpemidler, ADL og mobility samt rådgivning i forhold til uddannelse, erhverv og socialpsykologiske forhold. Aktuelt har Videncentret iværksat et projekt i samarbejde med flere amter om mobilityundervisningens omfang og kvalitet.

Handleplan 2004-2007 kan bestilles gratis ved henvendelse til Videncentret.

Bendt Nygaard Jensen


Til sidens top

Til publikationens forside.  Til publikationens indholdsfortegnelse  Til næste side

Denne side indgår i publikationen "Synshandicap nr. 4, december 2003" som kapitel 1 af 14

Publikationen kan findes på adressen http://www.visinfo.dk/forlag/online/nyhedsbreve/NYH042003/index.htm
© Videncenter for Synshandicap 2004