Videncenter for Synshandicap

Synshandicap nr. 3, oktober 2003

Til publikationens forside.  Til publikationens indholdsfortegnelse  Til forrige side

Surfbrættet - tips om gode netsteder

Videregående uddannelse i udlandet

Handicappede studerende, der gerne vil studere studier i udlandet, må ud over de sædvanlige praktiske og økonomiske spørgsmål i den forbindelse også vide, hvordan adgangsforholdene er på det nye studiested, og hvilke særlige støtteforanstaltninger der findes. Nu har det europæiske Agentur for Udvikling i Specialpædagogik udviklet en database over relevante adresser og andre oplysninger for uddannelsesinstitutioner i EU-landene. Oplysningerne for de enkelte lande findes på værtslandets sprog samt engelsk, og der er satset på brugervenlighed, også i forhold til blinde og svagsynede.

Basen findes på www.heagnet.com, introduktionsoplysningerne om basen findes på en række EU-sprog, herunder også dansk.

Farveblindhed

Ca. hver 12. mand og en ud af hver 256 kvinder har en eller anden form for farveblindhed. Hvis man gerne vil vide mere om farveblindhed, er der gode ressourcer på Internettet, vi nævner her nogle af dem:

Når rød ikke er rød, forklaring og eksempler fra IT- og Telestyrelsen. Vejledningen er skrevet til webdesignere, men giver en god, grundlæggende indføring i emnet, bl.a. illustreret med et billede af farvespektret, som det ser ud med forskellige former for farveblindhed: www.netsteder.dk/raad/farveblind

Colorblind er ligeledes en meget pædagogisk fremstilling af farveblindhed med gode illustrationer og mulighed for at teste sit eget farvesyn: members.aol.com/nocolorvsn/color.htm

Vischeck kan man blandt andet få vist, hvordan ens egne billeder opleves med forskellige former for farveblindhed: www.vischeck.com

Specialpædagogisk ordliste på 13 sprog

EU-agenturet for specialpædagogisk udvikling har udformet en ordliste med 80 centrale ord og begreber inden for specialpædagogikken på følgende sprog: dansk, hollandsk, finsk, flamsk, fransk, tysk, græsk, islandsk, italiensk, norsk, portugisisk, spansk, svensk. Indgangslisten for alle sprog er alfabetisk liste over engelske ord og begreber. Der er således ikke umiddelbart nogen dansk –> engelsk liste, men da der trods alt kun indgår 80 ord, vil man kunne finde den engelske oversættelse ved at læse den danske liste igennem og gå tilbage den engelske betegnelse.

Ordlisten findes som word-dokument på agenturets hjemmeside: www.european-agency.org/publications/agency_publications/ereports/erep8.html


Til sidens top

Til publikationens forside.  Til publikationens indholdsfortegnelse  Til forrige side

Denne side indgår i publikationen "Synshandicap nr. 3, oktober 2003" som kapitel 19 af 19

Publikationen kan findes på adressen http://www.visinfo.dk/forlag/online/nyhedsbreve/NYH032003/index.htm
© Videncenter for Synshandicap 2004