Synshandicap nr. 2, juli 2003
Om at løfte sig selv ved håret...
Af Centerleder Bendt Nygaard Jensen
"Om att lyfta sig själv i håret för att kunna läsa" er undertitlen til den nye bog "Punkt-intensiven" af Stig Larsson. Bogen beskriver og evaluerer det svenske udviklingsprojekt "Punktintensiven", intensivundervisning i punktskrift for voksne. Formålet med denne undervisning er at give nyblinde voksne et læse- og skriftsprog. Tanken er, at færdighed i anvendelsen af punktskrift kan benyttes som “empower-ment-strategi" – at generhvervelsen af et læse- og skriftsprog er konstruktiv for den enkeltes mestring af tilværelsen som blind.
Punktskrift og nyblinde har det svært med hinanden – af flere årsager: Det er vanskeligt at erkende, at læsning og skrift skal flyttes fra visuel perception til taktil perception, og der er myter om at voksne ikke kan oplæres til fuldbefarne punktbrugere. Disse og flere andre forhold betyder, at den indsats, som ydes af den blinde selv og af rehabilitering og uddannelsestilbud, ikke er intensiv nok, til at nyblinde får punktskriften "ind under huden".
Bogen første tredjedel består af tre kapitler med baggrundsviden om synshandicap og punktskrift: rehabiliteringens indhold og organisering, at miste synet som voksen, læsning af punktskrift, hjælpemidler m.m. I Sverige er antallet af kompetente punktlæsere lille set i forhold til det samlede antal blinde. Der findes i dag mellem 1.000 og 1.500 blinde i Sverige, som behersker punktlæsning på "romanlæsnings-niveau". Det svarer til knap 1 % af landets synshandicappede borgere. Typisk er disse punktlæsere blindfødte, eller blindheden er indtruffet i den tidlige barndom og ungdom. De er derfor relativt tidligt introduceret til punktskrift som det naturlige skrift- og læsesprog. Samme forhold gør sig gældende i Danmark, hvor antallet af punktlæsere er mellem 700 og 900, hvilket også svarer til ca. 1 % af det formodede samlede antal synshandicappede (70.000)1.
I projekt "Punktintensiven" er det en formuleret holdning, at adgangen til punktskrift som læse- og skriftsprog er en menneskerettighed: "At kunne læse og skrive er hjørnestene i vor sociale struktur, hvilket for det enkelte individ fører til en større uafhængighed og en højere selvfølelse." (s. 59, min oversættelse).
Kapitel 4 præsenterer projektbeskrivelsen, formål, målgruppe, organisation m.m. I alt 19 personer deltog i projektets undervisning, kurset varede 10 uger, og deltagerne var mellem 16 og 58 år. Alle havde forkundskaber i punktskrift, men den gennemsnitlige læsehastighed var lav (15,8 ord i minuttet) Den intensive undervisning øgede den gennemsnitlige læsehastighed med 300 % til gennemsnitligt 50 ord i minuttet. Der redegøres desuden for demografiske data om deltagerne, deres motivation og efterfølgende situation på arbejdsmarkedet.
I efterfølgende kapitler diskuteres projektet som empowerment-strategi med en gennemgang og tolkning af empowerment-begrebet som perspektiv for "Punktintensiven" samt folkehøjskolernes rolle (folkut-bildningen) i forbindelse med uddannelse af funktionshæmmede. Projektet gennemførtes i samarbejde med en folkehøjskole.
Sluttelig diskuteres fremtiden for "Punktintensiven" i relation til eksisterende rehabiliteringsmuligheder og fremtiden.
Bogen er et pædagogisk, sociologisk og kulturelt kampskrift for punktskriften som læse- og skrivemedium for alle, der mister muligheden for at læse sort tryk. Erfaringerne fra "Punktintensiven" viser, at målrettede tilbud baseret på pædagogisk nytænkning og motiverede kursusdeltagere kan skabe gode punktlæsere i moden alder. Med den fokus, der generelt er i samfundet på læsning som en nødvendighed, er det også vigtigt her at få fremhævet, at muligheden for at være læser også bør ses som en menneskerettighed. Det er et vægtigt argument for at udvikle og fastholde et intensivt undervisningstilbud i punktskrift for nyblinde voksne.
1Kilde: "Synshandicap i Danmark. Årsrapport 2002", Statens Øjenklinik 2003. (Se evt. artikel side 1).
Denne side indgår i publikationen "Synshandicap nr. 2, juli 2003" som kapitel 9 af 14
Publikationen kan findes på adressen http://www.visinfo.dk/forlag/online/nyhedsbreve/NYH022003/index.htm
© Videncenter for Synshandicap 2004