Synshandicap nr. 2, juli 2003

De blindepædagogiske principper i dag

I april 2003 blev der traditionen tro afholdt fælles pædagogisk dag første hverdag efter påske. Denne gang om det spændende danske emne "de 5 blindepædagogiske principper". Danske, fordi det kun er her, jeg er stødt på disse overvejelser. Når jeg har nævnt dem over for udenlandske kolleger, har de med forundring konstateret, "at de principper endnu ikke var kommet til deres land".

Principperne fremstår således:

• Princippet om individualisering
• Princippet om konkretisering
• Princippet om helhedsoplevelser
• Princippet om virkelighedstilknytning
• Princippet om aktivering

På den pædagogiske dag var der også flere rutinerede synsmedarbejdere, der måtte konstatere, at de først var stødt på disse principper, da de havde set invitationen til den pædagogiske dag. Det gør det dog ikke mindre nødvendigt at vurdere dem i forhold til vor tids pædagogiske syn. Jeg har selv været forundret over, at der lige netop skulle være 5 principper, og at disse principper har stået uantastet siden slutningen af 1970'erne. Howard Gardner finder fx hele tiden nye intelligenser, og på andre handicapområder diskuterer man løbende forskellige paradigmer, teorier og metoder. Også nyansatte inden for synsområdet er stødt på de 5 principper og har undret sig over deres oprindelse og status i dag. Dagen forsøgte netop at belyse principperne i forhold til den nyere specialpædagogiske forståelse. Her viste lektor på DPU Charlotte Ringmose, at en moderne læringsteori ikke alene tager sit udgangspunkt i kognitive processer, men også inddrager personligheds-/identi-tetsmæssige og sociale aspekter. Illeris har i sin seneste bog illustreret læringsfeltet således:

Når man holder de 5 blindepædagogiske principper op mod denne læringsforståelse, bliver princippernes teoretiske fundering tydelig. De tager deres udgangspunkt i en diagnostisk og individuel forståelse af synshandicappet. På den måde mangler de fuldstændig den sociale dimension som forklaringsparameter. Det tydeliggør samtidig. hvorfor man i de første år af den danske integrationsproces stod så uforstående og handlingslammet over for det fænomen, der blev betegnet som "den manglende sociale integration". Der fandtes simpelthen ikke et teoretisk begrebsapparat, der kunne rumme og forklare disse observationer.
Det er tydeligt, at principperne tager deres udgangspunkt i en tidlig 70'er-forståelse af læring og didaktik med en snæver fokusering på faglig indlæring og kognitiv motivationsteori. Læringen hos eleven var lærens ansvar, og undervisningen blev trimmet, så undervisningsmålene kunne opfyldes hurtigst muligt. Mål og metode var de centrale begreber i datidens undervisningslære.

Det har i synsverdenen ofte været drøftet, om principperne var specifikt blindepædagogiske eller almenpædagogiske.

Debatten er flere gange blevet afsluttet med udsagn om, at de er pædagogiske principper, der lægger op til undervisningsformer, som alle børn vil profitere af.

Det mener jeg ikke er rigtigt. I og med, at de kun medtænker kognitive processer, lægger de op til undervisning, der primært udvikler børn med lineære og individfokuserende læringsstil. Børn, der bedst lærer i samvirke med andre (kooperativ læring), og som også inddrager emotionelle og personlighedsmæssige dimensioner i deres læring, bliver ikke hjulpet af de fem gamle principper.

Hvis man skulle opstille nye principper, som også inkorporerer disse to læringsmæssige aspekter, må man først definere, hvad et princip er. Jeg forstår et princip som en grundlæggende tese om, hvad det gode pædagogiske arbejde er. Et princip er ikke en metode eller en teknik, dvs. en systematisk arbejdsbeskrivelse. Principper og metoder er således ikke sideordnede begreber. Metoden er underordnet princippet.

I dag kunne 5 synspædagogiske principper lyde således:

• Princippet om det sociale fællesskab
• Princippet om refleksion
• Princippet om gruppeoplevelser
• Princippet om personligt engagement i det omgivende samfund
• Princippet om fælles handling

Sådanne grundideer om det gode pædagogiske arbejde med synshandicappede indeholder alle nutidige læringsaspekter. Principperne baserer sig desuden på det relationistiske handicapsyn og angiver samtidig rammerne og perspektiverne for udvikling af konkrete arbejdsmetoder.

Denne liste skal naturligvis kun forstås som mine umiddelbare refleksioner på den pædagogiske dag. Det vigtigste er, at ideerne løbende bliver diskuteret og tilpasset, så de ikke kommer til at fremstå som eviggyldige.

Peter Rodney, kursus- og uddannelseskonsulent, Instituttet for Blinde og Svagsynede

Denne side indgår i publikationen "Synshandicap nr. 2, juli 2003" som kapitel 5 af 14

Publikationen kan findes på adressen http://www.visinfo.dk/forlag/online/nyhedsbreve/NYH022003/index.htm
© Videncenter for Synshandicap 2004