Af centerleder Bendt Nygaard Jensen
Siden Københavns Kommune i slutningen af december 2002 meddelte Amtsrådsforeningen, at kommunen fra 1. juli 2003 træder ud af samarbejdet omkring driften af videncentre på handicapområdet, har der hersket usikkerhed omkring videncentrenes nærmeste fremtid. Ikke mindst for Videncenter for Synshandicap gav denne beslutning dønninger, da Videncentret siden 1995 har haft driftsoverenskomst med Københavns Kommune og haft kommunen som formand i bestyrelsen.
Københavns Kommune har, som følge af opsigelsen af driftsoverenskomsten, trukket sig fra formandsposten i bestyrelsen for Videncenter for Synshandicap. Formandsposten er overtaget af Vestsjællands Amts medlem af bestyrelsen, direktør Fritz Kaarup. Vestsjællands Amt har tilbudt at indgå en ny driftsoverenskomst med Videncentret, når Københavns Kommunes opsigelse træder i kraft 1. juli 2003. Videncenter for Synshandicap vil derfor forsat være forankret i det fælles amtskommunale tilbud af landsdækkende funktioner på synsområdet.
Amtsrådsforeningen har bedt socialministeren vurdere, om Københavns Kommunes beslutning om at træde ud af den fælles drift af videncentrene er lovstridig.
Videncentrene på handicapområdet blev fra midten af 1990'erne oprettet som landsdækkende funktioner under overvågning af en følgegruppe med repræsentanter fra Amtsrådsforeningen, Kommunernes Landsforening, ministerier og De Samvirkende Invalideorganisationer, et konsulentteam, et IT-projekt og et følgeforskningsprojekt. Som objektivt finansierede institutioner blev videncentrene mere eller mindre smertefrit etableret. I dag har videncentrene selvstændig og uafhængig status som selvejende institutioner.
Videncentrene er typisk forankret i det amtskommunale system gennem driftsoverenskomster med beliggenhedsamterne – en helt normal praksis for amtslige objektivt finansierede landsdækkende institutioner.
Den måde, videncentrene i perioden 1994-1997 udviklede sig på, er i følgeforskningen1 beskrevet ved typologierne "mødeskaberen", "stifinderen", "budbringeren" og "kampagne-mageren", der hver har deres styrker og svagheder i forhold til at løse komplekse vidensociologiske opgaver. Videncenterkonstruktionen er en af de få fællesamtslige organisationsformer, som har været genstand for en systematisk følgeforskning. Det signalerede, hvilken betydning dannelsen af videncentrene blev tillagt fra amtslig og statslig side, samt en naturlig usikkerhed om, hvordan projektet ville udvikle sig.
Udviklingen af videnfunktionerne på de forskellige videncentre har, som den første forskning konstaterede, udviklet sig på forskellig vis, afhængigt af de videnslandskaber, som videncentrene hver for sig var sat til at fungere i. Nogle videncentre udviklede sig i etablerede landskaber med både landsdækkende og regionale tilbud, mens andre videncentre startede på områder, hvor der ikke i forvejen fandtes etablerede tilbud.
Amterne har ifølge servicelovens §70 en forpligtelse til at forestå en systematisk indsamling, udvikling, bearbejdning og formidling af den faglige viden på handicapområdet for at sikre det nødvendige grundlag for rådgivning på området. Opgaven varetages i dag af amternes regionale og landsdækkende tilbud, herunder amternes videncentre på handicapområdet. Antallet af amtslige videncentre har siden etableringen i midten af 1990'erne uændret været elleve.
Men da behovet for vidensfunktioner ikke alene er knyttet til de områder, som de nuværende videncentre dækker, har Amtsrådsforeningen ønsket en vurdering af, hvordan en fremtidig organisering af amternes landsdækkende vidensfunktioner på handicapområdet kunne se ud. En arbejdsgruppe under Udviklingscenter for Specialrådgivning er netop ved at afslutte rapportering om dette. Disse anbefalinger, en høring og efterfølgende politiske beslutninger vil på sigt få indflydelse på de nuværende videncentre og de vidensfunktioner, som varetages uden for videncentrene, som en del af funktionerne i amtslige institutioner og landsdækkende tilbud.
Note 1: Leif Olsen: Viden der gør forskel, Sociologisk Instituts Ph.D.-serie nr. 3, Københavns Universitet, 1998.
En ny norsk undersøgelse sammenligner beskæftigelsessituationen for synshandicappede, hørehandicappede og kørestolsbrugere med befolkningen generelt og med andre grupper af handicappede. I alle tre grupper er der flere, der står uden for arbejdsmarkedet end i befolkningen generelt; sammenlignet med andre handicappede er kørestolsbrugerne særligt udsatte på arbejdsmarkedet. Undersøgelsen viser også, at mange af dem, der ikke har arbejde, gerne vil have et arbejde – alligevel er det relativt få, der aktivt søger arbejde og/eller opsøger arbejdsformidlingen. Undersøgelsen "Funksjonshemmede og arbeid" er foretaget af ECON, Senter for økonomisk analyse og findes i Videncentrets bibliotek. En 6 siders sammenfatning af rapporten findes på Internettet (som pdf-fil): www.econ.no/oslo/econreports.nsf - søg på "funksjonshemmede".
Torsdag den 16. januar præsenterede videnskabsminister Helge Sander ministeriets nye handlingsplan for handicapområdet på et pressemøde hos DSI. Formålet er ifølge ministeren at give handicappede bedre muligheder for at få tilknytning til det digitale arbejdsmarked og for at udnytte de mange muligheder på Internettet.
Der søsættes fire initiativer:
Derudover sætter handlingsplanen fokus på den offentlige forvaltnings udbud, udvikling og indkøb af nye systemer, idet tilgængelighed skal indtænkes, så teknologien ikke lægger hindringer i vejen for handicappede medarbejdere eller borgere, der skal anvende forvaltningernes tjenester på Internettet.
Lars Nielsen fra DSI hilste den nye handlingsplan velkommen og fremhævede dens målsætning om, at den moderne teknologi skal anvendes til at sikre, at mennesker med handicap forbliver aktive samfundsborgere. Inden for udvikling af nye teknologiske løsninger nævnte Lars Nielsen, hvordan udviklingen af en dansk talegenkendelse kan åbne arbejdsmarkedet for mange ordblinde eller mennesker med begrænset førlighed i arme og hænder, ligesom det også vil kunne bruges til at tekste direkte tv-udsendelser for døve.
I forbindelse med pressemødet blev der præsenteret nogle af de initiativer, der tidligere har modtaget støtte fra ministeriet. Der blev også præsenteret to nye løsninger, der benytter den nye danske talesyntese udviklet med støtte fra Videnskabsministeriet. Det drejer sig dels om Dansk Blindesamfunds hjemmeside, www.dkblind.dk, som man nu har mulighed for at få oplæst via telefonen.
Denne mulighed, der hermed lanceres for første gang i Danmark, er baseret på en telefonbrowser fra det danske taleteknologiske firma Speechware A/S. Telefonbrowseren omsætter teksten på hjemmesiden til tale via den danske talesyntese DanTTS, og hermed kan teksten læses op over telefonen. Hjemmesiden nås via et særligt telefonnummer, og man navigerer ved hjælp at telefonens tastatur. – Prøv selv på tlf. 38 10 11 27.
Den anden nye løsning, der blev præsenteret, var oplæsningsapparatet OPUS, der læser enhver trykt tekst højt med en klar og letforståelig dansk stemme. Det betjenes lige så enkelt som en båndoptager: Man lægger teksten i apparatet og trykker på startknappen. Apparatets design gør det enkelt at betjene, med store og taktile betjeningsknapper. Opus er produceret af firmaet Itech A/S. Et lignende produkt er for nylig lanceret af Tagarno ApS under navnet Audio Compact.
Handlingsplanen findes på Videnskabsministeriets netsted, www.vtu.dk, under punktet "Publikationer".
Helle Bjarnø
Der findes kun ganske lidt materiale på dansk om høretræning, dvs. øvelser, der træner den bevidste brug af hørelsen. Denne færdighed er særligt vigtig for synshandicappede, som bruger både føle- og høresans for at kunne færdes selvstændigt.
Nu kan Videncentret imidlertid i samarbejde med Institut for Blinde og Svagsynede tilbyde en folder, der beskriver et syvtrinsprogram i høretræning. I folderen beskrives en række øvelser, som blandt andet træner evnen til at skelne lyde, vurdere afstande og bedømme et givet rums indretning og størrelse. Øvelserne giver et grundlæggende kendskab til lydens univers og går forud for den egentlige stokketræning.
Teksten er skrevet af Inge Bager, som er tale-, høre-, synspædagog på Instituttet for Blinde og Svagsynede.
Folderen findes både på dansk og engelsk og fik sin verdenspremiere på IMC 11, den 11. internationale mobilitykonference, som blev afholdt i Sydafrika den 28/3-5/4 2003.
Den danske udgave udsendes i disse dage til de amtslige synsrådgivninger.
Folderen kan bestilles - på dansk eller engelsk - hos Videncenter for Synshandicap.
Den danske version fås desuden på lydbånd, og begge versioner kan leveres på diskette, med eller uden illustrationer.
Når almindelige briller og kontaktlinser ikke slår til, kan der være behov for svagsynsoptik. Men det kan være svært at forestille sig, hvad svagsynsoptik er. Det har Øjenforeningen Værn om Synet gjort noget ved. I serien af små oplysende pjecer er udkommet "Svagsynsoptik". Pjecen er skrevet af overlæge Ph.D. Kirsten Baggesen. I forståelig tekst og med mange gode illustrationer fortælles om svagsyn og de forskellige former for svagsynsoptik. Pjecen er en god introduktion til emnet for svagsynede, pårørende og personale, som professionelt skal have en basisviden om svagsynsoptik. Pjecen bør indgå som undervisningsmateriale på alle social- og sundhedsassistentuddannelser, da mange fra denne faggruppe får kontakt til mange ældre svagsynede.
Pjecen er gratis og kan bestilles hos Øjenforeningen Værn om Synet tlf. 33 69 11 00 eller e-post: vos@vos.dk.
Af Bitten West og Dorte H. Silver
Videncentret har tidligere deltaget i projekter om folkeskolefagene natur/teknik og musik, ligesom projektet Punkt & Pædagogik havde en naturlig berøring med faget dansk. Fysik/kemi har været taget op i et samarbejde med en gruppe amerikanske studerende, som udarbejdede et idekatalog, der udkommer på dansk i sommeren 2003. I efteråret og vinteren 2003/2004 har fokus været på matematikundervisningen i et projekt, der er opstået på initiativ fra Synskonsulenternes Samråd. Projektgruppen bestod, ud over Videncentret, af synskonsulenterne Per Mortensen, Fyns Amt, og Bitten West, Vejle Amt.
I projektet deltog ni lærere, to synskonsulenter og en medarbejder fra Videncentret, som til sammen repræsenterede hele landet, fra Fur til Kalundborg. Gruppen mødtes tre gange, til to endages arrangementer og et todages internat. På disse samlinger blev tiden dels brugt til udveksling af erfaringer, ideer –og frustrationer – dels til indlæg fra eksterne foredragsholdere: Kai Otto Jensen og Lis Thorsen, Synscenter Refsnæs, fortalte om synsfunktioner, belysning og hjælpemidler, Hans Christian Andersen, Odense, fortalte om egne oplevelser som enkeltintegreret blind elev, Susanne Lev, Studieservice ved Instituttet for Blinde og Svagsynede, fortalte om de færdigheder, eleverne ofte mangler, når de fortsætter på videregående uddannelser (især færdigheder i figurlæsning), Oliv Klingenberg fra Tambartun Kompetansesenter i Norge fortalte om blinde elevers perceptuelle og kognitive matematikforståelse (se artikel side 12), og Carsten Jørgensen, IBS, præsenterede nye hjælpemidler.
Som led i projektet blev der oprettet et lukket område på www.syndanmark.dk, hvor deltagerne i projektet kunne kommunikere imellem møderne. Dette forum blev dels anvendt til praktisk information (aftaler om fælles rejse, mødesteder m.m.), dels til udveksling af ideer og tanker.
Også her viste det sig, at de elektroniske fora dels er afhængige af en vis fortrolighed – det tager tid at komme til at kende hinanden så godt, at man skriver løs – dels af, at teknikken fungerer og er let at komme til som led i ens daglige arbejde. Der var begrænset skriveaktivitet i dette forum, mens alle meddelelser blev læst af alle inden for kort tid.
Som regel volder de rene regneopgaver, der kun involverer talbehandling, ikke de store problemer for blinde og stærkt svagsynede elever. Vanskelighederne dukker især op, når man skal arbejde med figurer og grafer og i forhold til geometri. Nogle elever kan også have problemer med rent begrebsmæssigt at forholde sig til visse områder.
Der blev diskuteret en række overordnede pædagogiske overvejelser. Disse problemstillinger og nogle hovedtræk fra diskussionen skitseres nedenfor:
Det optimale er en kombination af specifik faglighed og synsfaglighed, i praksis vil det dog ofte være hovedlærerne, der får bevilget efteruddannelse i form af kurser på Refsnæsskolen –men hvor meget efteruddannelse bør faglærere have, og hvor meget får de? Hovedsynspunktet var, at alle lærere skal efteruddannes i en vis udstrækning for at lære at tænke synspædagogisk. Synsfagligheden er især vigtigt i de små klasser, mens den specifikke faglighed (dansk, matematik osv.) er vigtigere på de højere klassetrin. Det faglige overblik gør, at man som lærer har flere handlemuligheder.
En blind eller svagsynet elev fortjener i øvrigt de mest entusiastiske og kreative lærere. Ved fagfordeling bør inspektøren deltage i møder med synskonsulenten, dette vil sikre en større forståelse fra ledelsens side. Det er nødvendigt at kunne sætte sig ind i elevens tankegang, især når eleven når frem til et forkert resultat.
Der var en del diskussion om begrundelser for støttetimer, og det blev generelt vurderet som vigtigt, at man her samarbejder med synskonsulenten.
Begrundelsen for støttetimer i matematik kan være, at der er tale om brug af særligt materiale, og at der i mange sammenhænge vil ske det, at eleven ikke selv kan løse opgaver og har svært ved selv at komme i gang på grundlag af en fælles gennemgang. I praktisk betonede arbejdssituationer kan der være brug for en praktisk hjælper. Det kan også være en del af den specialpædagogiske bistand, at man holder elevtallet nede i den konkrete klasse, eleven går i.
Hvilken ret har vi som voksne til at fravælge stof i forhold til den synshandicappede elev? Der kan være praktiske begrundelser for at fravælge et stofområde som fx perspektivtegning, som vil være svært for blindfødte at få en forståelse for. Men dette giver anledning til spørgsmålet: Sker undervisning og læring med henblik på eksamen, eller er der tale om læring for livet? Fravalg vil begrænse elevens senere valgmuligheder, derfor bør der som udgangspunkt sættes så få begrænsninger som muligt. Samtidig kan et fravalg dog være et tilvalg på andre måder, fordi man gennem fravalg kan skabe plads i skemaet til andre områder, der vurderes som særligt vigtige, fx mobility eller ekstra idræt. Her skal man være opmærksom på, at der er forskel på, om det drejer sig om en blind eller en svagsynet elev. Fravalg kan foretages i samarbejde med elev og forældre, når der laves pædagogiske handleplaner. Ved at koncentrere sig om færre emner kan man opnå at bibeholde entusiasmen –men det er vigtigt, at eleven får lejlighed til at snuse til alle emner.
Ja, lærere skal kunne læse og skrive punktskrift; det er især vigtigt i indlæringsfasen. Desværre glemmer man punktskriften, hvis man ikke bruger den aktivt, men den vil altid kunne genopfriskes.
Hovedsynspunktet er, at alle elevens timer så vidt muligt skal foregå sammen med klassen.
Der blev på møderne udvekslet fif og ideer til tilpasning af både undervisning og undervisningsmidler. Blandt andet er en del de gratis ressourcer, der findes på WWW, velegnede, fordi man kan tilpasse skrifttype tekststørrelse og farver, så man forbedrer læseligheden.
Her nævntes blandt andet www.matematikbogen.dk og den engelsksprogede parallel www.schoolhousetech.com. Flere havde også arbejdet med koordinatsystemer, der bestod af en træplade med søm i til markering af koordinatpunkter; på en sådan plade kan man lave grafer og søjler, fx ved at spænde snor ud mellem sømhovederne. Der blev også præsenteret en række spil med matematikindhold, især terningspil. (Man kan få en oversigt over spillene hos Videncenter for Synshandicap).
Som led i projektet har Videncentret dels indkøbt materiale om matematik, dels samlet en del artikler om emnet. Man kan se beskrivelser af det indsamlede materiale på www.visinfo.dk/litteratur ved at søge på ordet 'matematik'. Man kan låne materialet hos Videncentret eller få tilsendt kopi, hvis det drejer sig om mindre artikler. Den del af materialet, der findes på Internettet, er forsynet med link, så man kan gå direkte til artiklen på nettet.
På www.tsbvi.edu/math findes en oversigt over ideer og materialer til matematikundervisning fra den velanskrevne amerikanske blindeskole Texas School for the Blind. Her findes blandt andet artikler om tilrettelæggelse af undervisningen, udformning af taktile grafer (både materialer, som læreren udarbejder, og materiale, som eleven selv laver), kuglerammer og lommeregnere m.m.
En anden amerikansk ressource er www.taevisonline.purdue.edu. TAEVIS står for Tactile Access to Education for Visually Impaired Students, og fokus er på taktile undervisningsmaterialer. Man kan købe diagrammer, der er tilpasset taktil brug, i fagene biologi, fysik, kemi, historie og matematik, læse om tilrettelæggelse af taktile diagrammer og hente en gratis manual.
"Synshandicap" er altid åben for synspunkter fra læserne – både om de mere generelle tendenser og aktiviteter i dansk specialrådgivning på synsområdet og specifikke faglige emner. Her reflekterer synskonsulent Winnie Ankerdal, Ribe Amt, wan@syndanmark.dk, over de overordnede tendenser.
"Når forandringens vinde blæser, er der nogen, der bygger vindmøller, og andre, der bygger læhegn." Jeg skal love for, at forandringens vinde blæser over Synsdanmark. For eksempel har vi i flere år ventet på strukturændring på Synscenter Refsnæs, som set udefra har ligget underdrejet, ledelsesskift på IBS og på Statens Øjenklinik, og Københavns kommune har meddelt at de vil trække sig ud af det solidariske samarbejde om Videncenter for Synshandicap. På denne baggrund må enhver gøre sig sine overvejelser: Hvad vil jeg helst? Er det vindmøller, jeg vil bygge, der producerer energi, aktivitet, udvikling –eller er det bedre med et læhegn, så jeg kan beskytte mig eller i værste fald krybe sammen og lade stå til?
Ovenstående gælder i alle livets forhold, men her skal det handle om vores arbejde med mennesker med synshandicap.
For mig er der ingen tvivl: Jeg er med på vindmøllerne, udvikling og aktivitet. Det kræver stor faglig dygtighed og samarbejde på alle planer, overblik og sans for detaljen, udveksling af ideer og viden på alle niveauer, gensidig tillid og respekt og stor synsfaglig indsigt og kunnen. Ingen vil formentlig være uenig med mig i dette. Jeg vælger at tro, at vilje til udvikling og samarbejde er til stede overalt i området: lokalt, amtsligt og landsdækkende.
Hvordan er betingelserne så for at vi kan udvikle os og samarbejde?
Hvert spørgsmål kunne lægge op til en drøftelse, og det vil føre alt for vidt her. Noget af det, der p.t. bekymrer mig mest, er: Hvordan sikrer vi, at der alle steder og på alle niveauer er synsfaglighed, dvs. viden om synshandicappet, medicinsk, optisk, pædagogisk, materielt, socialt og eksistentielt? Når jeg ser på mit kort over Synsdanmark, ser det ikke alt for lovende ud med hensyn til synsfaglig ledelse: I nogle amter er der et kvalificeret tilbud, men mange af amterne har ikke en synsfaglig ledelse, to amter skal til at ansætte ny leder, og hvordan vil man vægte synsfaglighed her? Hvilken betydning kan det få for arbejdet med mennesker med synshandicap? Det handler ikke om økonomi og struktur, men om fleksibilitet, tillid, ansvar og vilje til at samarbejde på tværs af kerneydelser og andre forskelligheder.s
1 "Den blå rapport": Rapport fra arbejdsgruppen om Amternes tilbud på synsområdet med hovedvægt på specialrådgivning – status, problemfelter og løsningsforslag. Bd. 1-3, Udviklingscenter for Specialrådgivning, Kbh., 2000
Jens Bromann Jensen er valgt til ny landsformand, Kurt Nielsen og Susanne Tarp fortsætter som hhv. næstformand og kasserer. Disse personer udgør pr. 1 april forretningsudvalget i DBS.
Poul Lüneborg, landsformand gennem de sidste fem år, valgte umiddelbart før valget til forretningsudvalget at trække sig fra posten på grund af sygdom.
Dette er temaet for forårsmødet i Det Danske Louis Braille Selskab.
Hvad har vi, hvad kan vi forvente, hvad ønsker vi, og hvad kan vi selv bidrage med, er nogle af de spørgsmål, som vil blive taget op på mødet af både eksperter og brugere. Dansk Forfatterforenings formand Knud Vilby indleder med emnet "Bogens betydning".
Mødet finder sted på Instituttet for Blinde og Svagsynede tirsdag den 2. maj 2003, kl. 10-16.30. Tilmelding til Margrethe Christensen tlf. 44 97 84 31 senest d. 22. april kl. 12. Oplysninger om program fås på samme telefonnummer. Pris for deltagelse er 150 kr. (betales ved indgangen).
Blinde og svagsynedes beskæftigelsesfrekvens er lav. Trods flere år med et arbejdsmarked i fulde omdrejninger er det ikke lykkedes at hæve beskæftigelsesfrekvensen. Hvorfor det ikke er lykkedes, er der flere forklaringer på. Den mest negative er diskrimination. Derudover kan nævnes strukturelle forhold – at praktiske, håndværksmæssige arbejdsfunktioner forsvinder eller integreres i nye dynamiske arbejdsfunktioner, som kræver hyppige omstillinger, at blinde og svagsynede ikke har de kvalifikationer, som arbejdsmarkedet efterspørger, eller at arbejdsgiverne mangler information om blinde og svagsynede som arbejdskraft. Sidstnævnte forhold har Dansk Blindesamfund sat fokus på med udgivelsen af "Blinde og svagsynede i arbejde", som samler oplysninger, som er relevante for arbejdsformidlere, arbejdsgivere, kollegaer m.fl. Hæftet, som er på 22 sider, indeholder baggrundsinformation om blinde og svagsynede og deres erhvervssituation, lovgivning og støttemuligheder, eksempler på egnede jobtyper samt relevante adresser.
Bestilling: Dansk Blindesamfund, tlf. 38 14 88 44 e-post: info@dkblind.dk Hæftet findes i tekstversion på www.dkblind.dk under "Nyheder og udgivelser".
Hvilke kriterier lægger man til grund for, om en svagsynet klient anbefales hovedbåren specialoptik eller et CCTV? I statistikken for de svenske synscentralers tildeling af hjælpemidler i år 2000 var der nogle synscentraler, der oftere anbefalede CCTV, nogle, der oftere anbefalede hovedbåren optik, samt en sidste gruppe, der havde en nogenlunde ligelig fordeling mellem de to. Christina Zetterlund fra Syncentralen i Örebro har analyseret tallene for at se, hvad der gjorde forskellen. Hun konkluderer, at beslutningen bl.a. afhænger af, hvem der foretager vurderingen (optiker eller anden fagperson), hvornår i rehabiliteringsforløbet vurderingen foretages (jo senere, jo færre CCTV'er, jo mere optik) samt økonomiske hensyn (bl.a. brugerens evt. egenbetaling, som kan variere fra amt til amt).
Redaktionen af "Synshandicap" modtager løbende informationsmateriale fra CVU'er (Centre for Videregående Uddannelse). CVU'erne er en ny organisationsform. De er organiseret i regioner og består af netværk af de regionale uddannelsesinstitutioner, fx af pædagogiske seminarier, lærerseminarier og andre pædagogiske uddannelsesformer.
Materialerne fra CVU'erne indeholder mange spændende kursustilbud fra specialpædagogisk IKT til flerkulturel pædagogik, voksenpædagogisk grundkursus, æstetiske læreprocesser m.m.
Ud over kurser tilbyder CVU'erne temadage, møder og diplomuddannelser.
CVU'erne er nu også ansvarlige for den pædagogiske diplomuddannelse (PD) i specialpædagogik, herunder også den specialpædagogiske del af en synsmedarbejderuddannelse.
Nu er det lykkedes at få den Pædagogiske Diplomuddannelses (PD) synsfaglige område forankret i Center for Videregående Uddannelse (CVU) Fyn. Dette har afsluttet 1½ års arbejde med at flytte speciallæreruddannelsen ud fra Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU) til et CVU. Undervisningsministeriet har godkendt to synsfaglige moduler: Synshandicap 1: Medicinske diagnoser, optik og belysning og Synshandicap 2: Psykologi, pædagogik og didaktik.
Ifølge uddannelses- og kursuskonsulent Peter Rodney, Instituttet for Blinde og Svagsynede, svarer de godkendte moduler nogenlunde til de betingelser, som synsområdet havde under den gamle speciallæreruddannelse. Undervisningen på de to moduler starter i første semester af 2004.
Arbejdet med synsmedarbejderuddannelsen kan følges på www.ibos.dk/pd. Her findes de konkrete undervisningsplaner, forslag til litteratur, tid og sted for afvikling af modulerne m.m.
Yderligere er der udarbejdet en folder med titlen "CVU Fyn tilbyder landsdækkende PD moduler om synshandicap". Folderen kan bestilles hos Inger Larsen tlf. 39 45 25 56 eller e-post il@ibos.dk
Af Centerleder Bendt Nygaard Jensen
Arbejdet i de nydannede faglige råd ved de landsdækkende institutioner Instituttet for Blinde og Svagsynede, Synscenter Refsnæs og Videncenter for Synshandicap samt i Det Landsdækkende Synsråd er kommet i gang før og efter årsskiftet. Der har været afholdt første møde i alle rådene på nær rådet ved Synscenter Refsnæs. Første møde i det faglige råd ved Synscenter Refsnæs afholdes i april. De første møder har primært bestået i drøftelse af forretningsorden og mulige opgaver.
På det første møde i det faglige råd ved Videncenter for Synshandicap blev det bl.a. drøftet, hvordan der sikres en tæt sammenhæng mellem vidensfunktioner og uddannelse på synsområdet. Rådet vil på et kommende møde drøfte dette mere indgående på baggrund af et oplæg fra Videncentret. Uddannelse og læring finder sted på mange niveauer gennem formaliserede tilbud via CVU, uddannelsesforløb tilrettelagt af de landsdækkende institutioner, interne kurser i amter og landsdækkende institutioner, arbejdsgrupper, projektgrupper osv.
Med CVU'erne spredes efteruddannelse og diplomstudier over hele landet. Det er derfor også vigtigt, at studierne har adgang til et specialiseret referencebibliotek. Videncentret har opbygget en biblioteksfunktion i forhold til synsområdet, som kan sikre studerende adgang til ny faglig litteratur samt danne grundlag for besvarelse af løbende henvendelser, støtte til projekter samt studerende og forskere.
Et særligt element i forhold til uddannelse og vidensfunktioner er kvalificering af synsmedarbejdere til at iværksætte og deltage i større projekter. Overvejelser på dette felt vil også indgå i det faglige råds videre arbejde.
Da videncenterfunktionerne generelt vil være under forandring i de nærmeste år som følge af anbefalinger fra Udviklingscenter for Specialrådgivning, vil det også være det faglige råds opgave at føre diskussionen om de nuværende og fremtidige vidensfunktioner op i det landsdækkende synsråd.
Med Instituttet for Blinde og Svagsynede som vært er det Landsdækkende Synsråd nu kommet på nettet.
Her kan man læse om rådets formål og forretningsorden, og man kan p.t. læse dagsorden og referat for det første møde i rådet, der blev afholdt den 27. februar.
Læs mere på www.ibos.dk/DLS/index.htm
Vestsjællands Amt har foretaget en større omstrukturering af Refsnæsskolen med det formål at synliggøre de forskellige ydelser, som institutionen leverer.
Pr. 1. januar 2003 ændrede Refsnæsskolen navn fra Institut for Blinde og Svagsynede Børn og Unge i Danmark til Synscenter Refsnæs. Navneændringen betyder samtidig, at de funktioner, som tidligere var samlet under navnet Refsnæsskolen, nu er ændret til tre selvstændige institutioner med egne budgetter og ledelser.
De eksterne landsdækkende funktioner som materialeproduktion, konsulenter og kursusafdeling er samlet i institutionen Synscenter Refsnæs – Rådgivning. Forstander er Dan Spanggaard.
Synscenter Refsnæs – Skole omfatter specialundervisning for børn og voksne samt et ungdomstilbud. Skoleinspektør er Hans Augustesen.
Synscenter Refsnæs – Bo og fritid omfatter specialbørnehave og flere boenheder samt administrationen m.m. Forstander er Flemming Hansen.
Ved en konference på Synscenter Refnæs den 24. januar 2003 blev den nye struktur og de nye institutioner og ledere præsenteret for samarbejdspartnere fra hele landet. Umiddelbart gav præsentationen ikke indtryk af, at omstruktureringen medfører synlige ændringer i de landsdækkende funktioner. Forstander Dan Spanggaard lagde op til et tæt samarbejde med amterne og øvrige landsdækkende institutioner på synsområdet.
Konferencen markerede alene den nye organisation. Der blev ikke præsenteret egentlige faglige fornyelser i forhold til de allerede kendte funktioner. Men den åbne invitation til tæt samarbejde med amterne vil måske blive den nye drivkraft i udviklingen af nye faglige landsdækkende tilbud fra Synscenter Refsnæs. Der var en entydig holdning til, at Synscenter Refsnæs fortsat betragtes som en væsentlig garant for udviklingen af landsdækkende tilbud for blinde og svagsynede børn og unge.
Samtidig med den nye organisation er Synscenter Refsnæs også gået på nettet med en udbygget hjemmeside. Netstedet udvides løbende med nyt indhold og rummer allerede meget information om organisation, aktiviteter, tilbud og medarbejdere.
Under "Nyt" finder man p.t. en henvisning til en ny side om computerspil for blinde, som er oprettet af Teknologiholdet, der var på kursus på Synscenter Refsnæs den 17.-21. marts. Siden indgår i en eksisterende samling af oplysninger og links om spil for både blinde og svagsynede, herunder også links til online spil: www.refsnaes.dk/spil
Også den nye kursuskalender (skoleåret 2003-2004) er tilgængelig på netstedet: www.refsnaes.dk/raadgivning/kursuskalender – og man kan se pdf-versioner af katalogerne for bøger til de forskellige skolefag, som kan bestilles hos Materialelaboratoriet: www.refsnaes.dk/raadgivning/bestillingafmaterialer
Dette var blot et lille udpluk af, hvad man kan finde på det nye netsted, der som nævnt udbygges løbende. Gå selv på visit på www.refsnaes.dk.
Bendt Nygaard Jensen
På et møde i matematikgruppen (se side 4-5) fortalte synspædagog Oliv Klingenberg, Tambartun Kompetansesenter om blinde børns matematikforståelse, et emne, hun har forsket i og arbejdet med i en årrække. Foredraget blev gentaget på et arrangement på Fyns Amts Synsrådgivning 11/10 2002.
En af pointerne i foredraget var, at konkretisering og virkelighedstilknytning ikke i sig selv er nok, hvis barnet skal lære matematik. Det er ikke nok at flytte matematikundervisningen ned i skolekøkkenet – dét kan være med til at skabe motivation hos eleven, men en egentlig matematikforståelse kræver, at man "løfter matematikken frem", dvs. at man formulerer og bevidstgør de abstrakte matematiske aspekter af det, der arbejdes med. Her er det afgørende, at læreren har indsigt i, hvordan eleven forstår matematik.
Historisk/udviklingsmæssigt er vi gået fra at fokusere på mængde til at fokusere på antal. Vi er født med evnen til i ét blik at opfatte og forstå små antal, typisk op til 6 eller 7 – dette kaldes på engelsk "subitizing". Nogle personer, fx personer med Aspergers syndrom, kan være i stand til på samme umiddelbare måde at opfatte større mængder. Ved fødslen er vores grænse for subitizing tre.
Det antages, at alle folkeslag tidligt i deres udvikling har benyttet kroppen som udgangspunkt, først efterhånden er talordene blevet til symboler. Et eksempel er romertallene, som formentlig afspejler, at man tæler på fingrene: I svarer til én finger, V er en stiliseret hånd med udspredte fingre, og X svarer til to arme lagt over kors (= 10 fingre). Inuitternes talord afspejler også kroppen: Betegnelsen for 6 er "anden hånd, 1", altså første finger på anden hånd, 7 = "anden hånd, 2" osv. 11 hedder "første fod, 1" osv. –og 20 kaldes enten "anden fod, 5" eller "færdigtalt mand"!
Pointen er, at vi formentlig gennemlever samme udviklingsforløb i vores personlige udvikling af talforståelse. Derfor bør man først introducere symboler, når en god grundforståelse er indarbejdet på basis af kropslige og konkrete aspekter. Ellers risikerer man, at tallene kun har abstrakt betydning for eleven.
Klingenberg foreslår, at man går frem i fire trin:
Man skal sørge for ro i klassen. Seende bruger ofte synet til at fastholde fokus og "limer" sig med blikket fast på den opgave, de skal regne. Blinde elever skal gøre en større indsats for at fastholde deres koncentration.
Det er vigtigt at "sætte sprog på", så vi kan bruge det til at tænke med. Ofte er blinde børn bedre end seende til at beskrive, hvordan de tænker, når de regner. Ved at verbalisere sin metode kan eleven blive mere bevidst om, at der er flere forskellige måder at løse en given opgave på. På samme måde er det afgørende for værdien af taktile modeller, at de kombineres med en konkret orienteret sproglig fortælling: "Først står jeg ved det første hjørne, så går jeg rundt om hjørnet, og når jeg er ved det andet hjørne, finder jeg døren, og så...".
Oliv Klingenbergs bud på blindepædagogikkens regel nr. 1: Put hænderne i lommen! – Så er man nemlig tvunget til at verbalisere og bruge en sproglig tilgang.
Se evt. yderligere oplysninger om arrangementerne på www.visinfo.dk/konferencer.
På home.swipnet.se/macula-lutea/kal.html findes en omfattende oversigt over begivenheder inden for specialrådgivningsområdet (vedligeholdes af Harry Svensson, Resurscenter syn Stockholm).
Et udvalg af nye artikler, bøger og andet materiale i Videncentrets bibliotek. Medmindre der står andet, er der tale om tekster i almindeligt tryk (“sort”). Hvis materialet ikke kan skaffes hjem via eget bibliotek, kan det lånes hos Videncentret.
www.blindsigt.dk er "et forum for mennesker der primært bruger ressourcer for alle, der i kraft af har specielle interesser, ønsker indhente information, orientere sig i en på det ydre syn, eller mødes med lignende situation." Netstedet er som har været stærkt svagsynet rummer artikler og links vedrørende IT religion, idræt, mad og drikke m.m. diskussionslister, bl.a. "forældrelisten" "fodbold" og "litteratur".
Projekt Synspartnerskabet i Danmark – DIRECT, i daglig tale Synspartner, er et arbejdsmarkedsrettet samarbejdsprojekt mellem seks amter og Instituttet for Blinde og Svagsynede. Projektet løber fra 15. maj 2002 til 31. december 2004 og har til formål at forbedre den erhvervsmæssige integration for blinde og svagsynede gennem regionale tilbud, som efterfølgende implementeres i mindst tre af amterne. De deltagende amter skal desuden sætte fokus på, hvordan rådgivningen organiseres og dimensioneres, herunder samspil og opgavefordeling mellem amterne og Instituttet for Blinde og Svagsynede. Der satses på netværk og forbedret kommunikation og på opsamling og formidling af eksisterende erfaringer.
Projektet omfatter også et samarbejde med lignende projekter i Holland, Østrig og Storbritannien; alle projekter indgår i EU-projektet Diversity Winners.
Læs mere om det danske, hollandske, britiske og østrigske projekt på www.synspartner.dk, hvor der bl.a. findes projektplaner, mødereferater, projektmanual og artikler.
På digital.library.upenn.edu/books findes links til over 18.000 engelsksprogede bøger, som gratis kan hentes ned fra Internettet. Der er tale om bøger, der vurderes som "væsentlige", hvilket typisk vil sige, at de er registreret i det amerikanske nationalbibliotek, "Library of Congress" eller lignende. Alle bøgerne er tilgængelige i fuld tekst fra første til sidste side (dog evt. uden appendiks og illustrationer) og i almindelige formater som html, .txt eller pdf.
Kataloget er etableret og vedligeholdes af bibliotekar og forsker John Mark Ockerbloom på University of Pennsylvania i USA. Det indeholder en del ældre bøger, da nyere bøger stadig er omfattet af copyright-lovgivning, som gør, at man ikke uden videre kan lægge dem ud til gratis afbenyttelse.