|
Synshandicap nr. 1, april 2003
Matematik med hænderne i lommen
På et møde i matematikgruppen (se side 4-5) fortalte synspædagog Oliv Klingenberg, Tambartun Kompetansesenter om blinde børns matematikforståelse, et emne, hun har forsket i og arbejdet med i en årrække. Foredraget blev gentaget på et arrangement på Fyns Amts Synsrådgivning 11/10 2002.
Løft matematikken frem
En af pointerne i foredraget var, at konkretisering og virkelighedstilknytning ikke i sig selv er nok, hvis barnet skal lære matematik. Det er ikke nok at flytte matematikundervisningen ned i skolekøkkenet – dét kan være med til at skabe motivation hos eleven, men en egentlig matematikforståelse kræver, at man "løfter matematikken frem", dvs. at man formulerer og bevidstgør de abstrakte matematiske aspekter af det, der arbejdes med. Her er det afgørende, at læreren har indsigt i, hvordan eleven forstår matematik.
Matematisk evolution
Historisk/udviklingsmæssigt er vi gået fra at fokusere på mængde til at fokusere på antal. Vi er født med evnen til i ét blik at opfatte og forstå små antal, typisk op til 6 eller 7 – dette kaldes på engelsk "subitizing". Nogle personer, fx personer med Aspergers syndrom, kan være i stand til på samme umiddelbare måde at opfatte større mængder. Ved fødslen er vores grænse for subitizing tre.
Kroppen som udgangspunkt
Det antages, at alle folkeslag tidligt i deres udvikling har benyttet kroppen som udgangspunkt, først efterhånden er talordene blevet til symboler. Et eksempel er romertallene, som formentlig afspejler, at man tæler på fingrene: I svarer til én finger, V er en stiliseret hånd med udspredte fingre, og X svarer til to arme lagt over kors (= 10 fingre). Inuitternes talord afspejler også kroppen: Betegnelsen for 6 er "anden hånd, 1", altså første finger på anden hånd, 7 = "anden hånd, 2" osv. 11 hedder "første fod, 1" osv. –og 20 kaldes enten "anden fod, 5" eller "færdigtalt mand"!
Pointen er, at vi formentlig gennemlever samme udviklingsforløb i vores personlige udvikling af talforståelse. Derfor bør man først introducere symboler, når en god grundforståelse er indarbejdet på basis af kropslige og konkrete aspekter. Ellers risikerer man, at tallene kun har abstrakt betydning for eleven.
Fire trin
Klingenberg foreslår, at man går frem i fire trin:
- Sprog/vebalisering (tre piger og to drenge – det er fem børn)
- Matematiksprog (tre og to er fem eller tre plus to er lig med fem)
- Symbol (hvordan kan det skrives? "3 2 = 5")
- Bearbejdning
Put hænderne i lommen
Man skal sørge for ro i klassen. Seende bruger ofte synet til at fastholde fokus og "limer" sig med blikket fast på den opgave, de skal regne. Blinde elever skal gøre en større indsats for at fastholde deres koncentration.
Det er vigtigt at "sætte sprog på", så vi kan bruge det til at tænke med. Ofte er blinde børn bedre end seende til at beskrive, hvordan de tænker, når de regner. Ved at verbalisere sin metode kan eleven blive mere bevidst om, at der er flere forskellige måder at løse en given opgave på. På samme måde er det afgørende for værdien af taktile modeller, at de kombineres med en konkret orienteret sproglig fortælling: "Først står jeg ved det første hjørne, så går jeg rundt om hjørnet, og når jeg er ved det andet hjørne, finder jeg døren, og så...".
Oliv Klingenbergs bud på blindepædagogikkens regel nr. 1: Put hænderne i lommen! – Så er man nemlig tvunget til at verbalisere og bruge en sproglig tilgang.
Litteratur af Klingenberg, kan lånes i Videncentret
- Blinde barn og tall. En fenomenografisk studie av talloppfatninger hos blinde skolebarn, NTNU, Norge, 1998 (127 s.)
- Bruk av spill i matematikkundervisningen, i Synspunkt nr. 1, 1988, s. 27-31, Tambartun Norge, 1988 (5 s.)
- Skriftlig hoderegning. Regnemetoder som utvikler tallforståelsen, i Synspunkt nr. 1, 2001, s. 4-10, Norge, 2001 (7 s.)
- O.K. m.fl.: Maths "seen" with other eyes. A blind child in the classroom – A teacher's guide in mathematics, The Nordic Light Team, 2002 (112 s.)

|