Synshandicap nr. 1, april 2003
Matematik i folkeskolen – projektnyt
Af Bitten West og Dorte H. Silver
Videncentret har tidligere deltaget i projekter om folkeskolefagene natur/teknik og musik, ligesom projektet Punkt & Pædagogik havde en naturlig berøring med faget dansk. Fysik/kemi har været taget op i et samarbejde med en gruppe amerikanske studerende, som udarbejdede et idekatalog, der udkommer på dansk i sommeren 2003. I efteråret og vinteren 2003/2004 har fokus været på matematikundervisningen i et projekt, der er opstået på initiativ fra Synskonsulenternes Samråd. Projektgruppen bestod, ud over Videncentret, af synskonsulenterne Per Mortensen, Fyns Amt, og Bitten West, Vejle Amt.
Projektforløb
I projektet deltog ni lærere, to synskonsulenter og en medarbejder fra Videncentret, som til sammen repræsenterede hele landet, fra Fur til Kalundborg. Gruppen mødtes tre gange, til to endages arrangementer og et todages internat. På disse samlinger blev tiden dels brugt til udveksling af erfaringer, ideer –og frustrationer – dels til indlæg fra eksterne foredragsholdere: Kai Otto Jensen og Lis Thorsen, Synscenter Refsnæs, fortalte om synsfunktioner, belysning og hjælpemidler, Hans Christian Andersen, Odense, fortalte om egne oplevelser som enkeltintegreret blind elev, Susanne Lev, Studieservice ved Instituttet for Blinde og Svagsynede, fortalte om de færdigheder, eleverne ofte mangler, når de fortsætter på videregående uddannelser (især færdigheder i figurlæsning), Oliv Klingenberg fra Tambartun Kompetansesenter i Norge fortalte om blinde elevers perceptuelle og kognitive matematikforståelse (se artikel side 12), og Carsten Jørgensen, IBS, præsenterede nye hjælpemidler.
Elektronisk mødested
Som led i projektet blev der oprettet et lukket område på www.syndanmark.dk, hvor deltagerne i projektet kunne kommunikere imellem møderne. Dette forum blev dels anvendt til praktisk information (aftaler om fælles rejse, mødesteder m.m.), dels til udveksling af ideer og tanker.
Også her viste det sig, at de elektroniske fora dels er afhængige af en vis fortrolighed – det tager tid at komme til at kende hinanden så godt, at man skriver løs – dels af, at teknikken fungerer og er let at komme til som led i ens daglige arbejde. Der var begrænset skriveaktivitet i dette forum, mens alle meddelelser blev læst af alle inden for kort tid.
Faglige problemstillinger
Som regel volder de rene regneopgaver, der kun involverer talbehandling, ikke de store problemer for blinde og stærkt svagsynede elever. Vanskelighederne dukker især op, når man skal arbejde med figurer og grafer og i forhold til geometri. Nogle elever kan også have problemer med rent begrebsmæssigt at forholde sig til visse områder.
Der blev diskuteret en række overordnede pædagogiske overvejelser. Disse problemstillinger og nogle hovedtræk fra diskussionen skitseres nedenfor:
Hvem skal have den synsspecifikke uddannelse?
Det optimale er en kombination af specifik faglighed og synsfaglighed, i praksis vil det dog ofte være hovedlærerne, der får bevilget efteruddannelse i form af kurser på Refsnæsskolen –men hvor meget efteruddannelse bør faglærere have, og hvor meget får de? Hovedsynspunktet var, at alle lærere skal efteruddannes i en vis udstrækning for at lære at tænke synspædagogisk. Synsfagligheden er især vigtigt i de små klasser, mens den specifikke faglighed (dansk, matematik osv.) er vigtigere på de højere klassetrin. Det faglige overblik gør, at man som lærer har flere handlemuligheder.
En blind eller svagsynet elev fortjener i øvrigt de mest entusiastiske og kreative lærere. Ved fagfordeling bør inspektøren deltage i møder med synskonsulenten, dette vil sikre en større forståelse fra ledelsens side. Det er nødvendigt at kunne sætte sig ind i elevens tankegang, især når eleven når frem til et forkert resultat.
Støttetimer
Der var en del diskussion om begrundelser for støttetimer, og det blev generelt vurderet som vigtigt, at man her samarbejder med synskonsulenten.
Begrundelsen for støttetimer i matematik kan være, at der er tale om brug af særligt materiale, og at der i mange sammenhænge vil ske det, at eleven ikke selv kan løse opgaver og har svært ved selv at komme i gang på grundlag af en fælles gennemgang. I praktisk betonede arbejdssituationer kan der være brug for en praktisk hjælper. Det kan også være en del af den specialpædagogiske bistand, at man holder elevtallet nede i den konkrete klasse, eleven går i.
Fravalg af stof
Hvilken ret har vi som voksne til at fravælge stof i forhold til den synshandicappede elev? Der kan være praktiske begrundelser for at fravælge et stofområde som fx perspektivtegning, som vil være svært for blindfødte at få en forståelse for. Men dette giver anledning til spørgsmålet: Sker undervisning og læring med henblik på eksamen, eller er der tale om læring for livet? Fravalg vil begrænse elevens senere valgmuligheder, derfor bør der som udgangspunkt sættes så få begrænsninger som muligt. Samtidig kan et fravalg dog være et tilvalg på andre måder, fordi man gennem fravalg kan skabe plads i skemaet til andre områder, der vurderes som særligt vigtige, fx mobility eller ekstra idræt. Her skal man være opmærksom på, at der er forskel på, om det drejer sig om en blind eller en svagsynet elev. Fravalg kan foretages i samarbejde med elev og forældre, når der laves pædagogiske handleplaner. Ved at koncentrere sig om færre emner kan man opnå at bibeholde entusiasmen –men det er vigtigt, at eleven får lejlighed til at snuse til alle emner.
Skal læreren kunne læse punktskrift?
Ja, lærere skal kunne læse og skrive punktskrift; det er især vigtigt i indlæringsfasen. Desværre glemmer man punktskriften, hvis man ikke bruger den aktivt, men den vil altid kunne genopfriskes.
Hvornår tages eleven ud af undervisningen?
Hovedsynspunktet er, at alle elevens timer så vidt muligt skal foregå sammen med klassen.
Ideer og produkter
Der blev på møderne udvekslet fif og ideer til tilpasning af både undervisning og undervisningsmidler. Blandt andet er en del de gratis ressourcer, der findes på WWW, velegnede, fordi man kan tilpasse skrifttype tekststørrelse og farver, så man forbedrer læseligheden.
Her nævntes blandt andet www.matematikbogen.dk og den engelsksprogede parallel www.schoolhousetech.com. Flere havde også arbejdet med koordinatsystemer, der bestod af en træplade med søm i til markering af koordinatpunkter; på en sådan plade kan man lave grafer og søjler, fx ved at spænde snor ud mellem sømhovederne. Der blev også præsenteret en række spil med matematikindhold, især terningspil. (Man kan få en oversigt over spillene hos Videncenter for Synshandicap).
Litteratur
Som led i projektet har Videncentret dels indkøbt materiale om matematik, dels samlet en del artikler om emnet. Man kan se beskrivelser af det indsamlede materiale på www.visinfo.dk/litteratur ved at søge på ordet 'matematik'. Man kan låne materialet hos Videncentret eller få tilsendt kopi, hvis det drejer sig om mindre artikler. Den del af materialet, der findes på Internettet, er forsynet med link, så man kan gå direkte til artiklen på nettet.
Links
På www.tsbvi.edu/math findes en oversigt over ideer og materialer til matematikundervisning fra den velanskrevne amerikanske blindeskole Texas School for the Blind. Her findes blandt andet artikler om tilrettelæggelse af undervisningen, udformning af taktile grafer (både materialer, som læreren udarbejder, og materiale, som eleven selv laver), kuglerammer og lommeregnere m.m.
En anden amerikansk ressource er www.taevisonline.purdue.edu. TAEVIS står for Tactile Access to Education for Visually Impaired Students, og fokus er på taktile undervisningsmaterialer. Man kan købe diagrammer, der er tilpasset taktil brug, i fagene biologi, fysik, kemi, historie og matematik, læse om tilrettelæggelse af taktile diagrammer og hente en gratis manual.
Denne side indgår i publikationen "Synshandicap nr. 1, april 2003" som kapitel 6 af 18
Publikationen kan findes på adressen http://www.visinfo.dk/forlag/online/nyhedsbreve/NYH012003/index.htm
© Videncenter for Synshandicap 2004