Videncenter for Synshandicap

Synshandicap nr. 1, april 2003

Til publikationens forside.  Til publikationens indholdsfortegnelse  Til næste side

Landsdækkende videncenter på synsområdet fortsætter – indtil videre

Af centerleder Bendt Nygaard Jensen

Siden Københavns Kommune i slutningen af december 2002 meddelte Amtsrådsforeningen, at kommunen fra 1. juli 2003 træder ud af samarbejdet omkring driften af videncentre på handicapområdet, har der hersket usikkerhed omkring videncentrenes nærmeste fremtid. Ikke mindst for Videncenter for Synshandicap gav denne beslutning dønninger, da Videncentret siden 1995 har haft driftsoverenskomst med Københavns Kommune og haft kommunen som formand i bestyrelsen.

Ny bestyrelsesformand og ny overenskomst

Københavns Kommune har, som følge af opsigelsen af driftsoverenskomsten, trukket sig fra formandsposten i bestyrelsen for Videncenter for Synshandicap. Formandsposten er overtaget af Vestsjællands Amts medlem af bestyrelsen, direktør Fritz Kaarup. Vestsjællands Amt har tilbudt at indgå en ny driftsoverenskomst med Videncentret, når Københavns Kommunes opsigelse træder i kraft 1. juli 2003. Videncenter for Synshandicap vil derfor forsat være forankret i det fælles amtskommunale tilbud af landsdækkende funktioner på synsområdet.

Amtsrådsforeningen har bedt socialministeren vurdere, om Københavns Kommunes beslutning om at træde ud af den fælles drift af videncentrene er lovstridig.

Baggrund

Videncentrene på handicapområdet blev fra midten af 1990'erne oprettet som landsdækkende funktioner under overvågning af en følgegruppe med repræsentanter fra Amtsrådsforeningen, Kommunernes Landsforening, ministerier og De Samvirkende Invalideorganisationer, et konsulentteam, et IT-projekt og et følgeforskningsprojekt. Som objektivt finansierede institutioner blev videncentrene mere eller mindre smertefrit etableret. I dag har videncentrene selvstændig og uafhængig status som selvejende institutioner.

Videncentrene er typisk forankret i det amtskommunale system gennem driftsoverenskomster med beliggenhedsamterne – en helt normal praksis for amtslige objektivt finansierede landsdækkende institutioner.

Den måde, videncentrene i perioden 1994-1997 udviklede sig på, er i følgeforskningen1 beskrevet ved typologierne "mødeskaberen", "stifinderen", "budbringeren" og "kampagne-mageren", der hver har deres styrker og svagheder i forhold til at løse komplekse vidensociologiske opgaver. Videncenterkonstruktionen er en af de få fællesamtslige organisationsformer, som har været genstand for en systematisk følgeforskning. Det signalerede, hvilken betydning dannelsen af videncentrene blev tillagt fra amtslig og statslig side, samt en naturlig usikkerhed om, hvordan projektet ville udvikle sig.

Udviklingen af videnfunktionerne på de forskellige videncentre har, som den første forskning konstaterede, udviklet sig på forskellig vis, afhængigt af de videnslandskaber, som videncentrene hver for sig var sat til at fungere i. Nogle videncentre udviklede sig i etablerede landskaber med både landsdækkende og regionale tilbud, mens andre videncentre startede på områder, hvor der ikke i forvejen fandtes etablerede tilbud.

Perspektiver

Amterne har ifølge servicelovens §70 en forpligtelse til at forestå en systematisk indsamling, udvikling, bearbejdning og formidling af den faglige viden på handicapområdet for at sikre det nødvendige grundlag for rådgivning på området. Opgaven varetages i dag af amternes regionale og landsdækkende tilbud, herunder amternes videncentre på handicapområdet. Antallet af amtslige videncentre har siden etableringen i midten af 1990'erne uændret været elleve.

Men da behovet for vidensfunktioner ikke alene er knyttet til de områder, som de nuværende videncentre dækker, har Amtsrådsforeningen ønsket en vurdering af, hvordan en fremtidig organisering af amternes landsdækkende vidensfunktioner på handicapområdet kunne se ud. En arbejdsgruppe under Udviklingscenter for Specialrådgivning er netop ved at afslutte rapportering om dette. Disse anbefalinger, en høring og efterfølgende politiske beslutninger vil på sigt få indflydelse på de nuværende videncentre og de vidensfunktioner, som varetages uden for videncentrene, som en del af funktionerne i amtslige institutioner og landsdækkende tilbud.

Note 1: Leif Olsen: Viden der gør forskel, Sociologisk Instituts Ph.D.-serie nr. 3, Københavns Universitet, 1998.

Link


Til sidens top

Til publikationens forside.  Til publikationens indholdsfortegnelse  Til næste side

Denne side indgår i publikationen "Synshandicap nr. 1, april 2003" som kapitel 1 af 18

Publikationen kan findes på adressen http://www.visinfo.dk/forlag/online/nyhedsbreve/NYH012003/index.htm
© Videncenter for Synshandicap 2004