Vakler grundlaget for landsdækkende videncenterfunktioner? Det spørgsmål stiller mange brugere af videncentrene på handicapområdet sig, efter at Københavns Kommune har sagt nej til at deltage i nuværende og kommende landsdækkende funktioner.
Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget i Københavns Kommune har på et møde 13. november 2002 vedtaget en ny organisering af kommunens specialrådgivning på handicapområdet.
En meget overraskende konsekvens af denne beslutning om egen kommunal rådgivning og service er, at finansieringen skal ske, ved at Københavns kommune vælger at trække sig ud af den fælles amtslige finansiering af de nuværende 11 landsdækkende videncentre på handicapområdet.
Københavns kommune bidrager aktuelt med 2,7 mio. kr. til disse videncentre – heraf 349.000 kr. til Videncenter for Synshandicaps drift og aktiviteter. Ifølge indstillingen til beslutningen vil Københavns Kommune snarest opsige driftsoverenskomsten med Dansk Videnscenter for Stammen og Videncenter for Synshandicap, som er hjemmehørende i kommunen.
Videncenter for Synshandicap har i skrivende øjeblik ikke kunnet få en orientering om de aktuelle konsekvenser for næste års drift, men er som andre henvist til beslutningsprotokollen fra Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets møde. Videncentrenes bestyrelser følger denne udvikling tæt og afventer bl.a. Amtsrådsforeningens reaktion på Københavns Kommunes beslutning.
Københavns Kommune har formandsposten i bestyrelsen for Videncenter for Synshandicap.
Oplysningerne stammer fra Københavns Kommunes hjemmeside, www.koebenhavn.dk, hvor dagsorden og beslutningsprotokol for det omtalte møde kan læses.
Bendt Nygaard Jensen Centerleder
Refleksioner over Peter Rodneys beskrivelse af den norske undervisningsreform for synshandicappede i sidste nummer af "Synshandicap", nr. 3, 2002. (Se evt. www.visinfo.dk/litteratur/nyhedsbrev.htm).
Af Bodil Gaarsmand. Synskonsulent i Århus Amt for svagsynede elever i folkeskolen
Disse refleksioner skal ses ud fra, at jeg henter mine erfaringer via mit arbejde som synskonsulent for svagsynede; jeg har dog også både undervist og vejledt omkring blinde elever.
Jeg mener, at den norske reform kan anvendes som rettesnor for det danske arbejde med at styrke skole- og fritidssituationen for synshandicappede i folkeskolen; men samtidig bærer den for mig at se præg af at være skabt til et andet politisk system end det danske.
Den norske læseplan bærer lidt præg af, at man i Norge tror stærkt på en dannelsestradition, hvor mål og dannelseværdier står klart og kan detaljeres. Ligeledes, at man holder fast i kategoriseringen af handicap med fokus på de individuelle mangler til følge. Derved mindskes fokus på de sociale rammer.
Når der tales om mobility- og ADL-undervisning, er det i Danmark en amtslig forpligtelse, som naturligvis kan udmønte sig i, at en person i det kommunale system eller forældrene er tæt på undervisningen og følger op i et fortsat forløb. Der sættes ikke spørgsmålstegn ved retten til denne undervisning i Danmark. Den gives af uddannede personer i faget i det omfang, det skønnes nødvendigt af forældre, lærere, konsulent og barnet selv. Et fag som ADL har, så vidt jeg kan skønne, ikke så stor bevågenhed, som det kunne være nødvendigt, når man tager ADL's betydning som social kompetence i betragtning.
Ansvaret for, at punktundervisning effektueres, ligger ofte hos synskonsulenten, som sørger for, at lærerne får den nødvendige uddannelse. I Danmark er vi dog i den situation, at der ikke så ofte er behov for denne indsats i folkeskolen, da der fødes få blinde børn, som starter i folkeskolen. Dette betyder, at der skal gøres en større indsats for at bevare den nødvendige viden på området. Det samme kan siges om teknologi til blinde.
Omkring de fysiske rammer er det vel stadig en selvfølgelighed i folkeskolen i Danmark, at de skal være af en sådan beskaffenhed, at eleverne skal kunne benytte de lokale skoletilbud.
Om det også i Danmark skorter på manglende vilje til at udmønte faglig vejledning/råd til konkrete bevillinger, som det lyder til i Norge, vil et planlagt projekt under KVIS-programmet (se faktaboks) forhåbentlig afdække. Dette projekt har til formål at afdække, hvorvidt blinde og svagsynede børn i folkeskolen får et kvalificeret undervisningstilbud og de nødvendige hjælpemidler, set i lyset af den ændrede takstfordeling mellem amt og kommune. Projektet udføres af synskonsulenter i samarbejde med Undervisningsministeriet.
Uddannelsen af lærerne er et væsentligt spørgsmål, som blandt andet kompliceres meget på grund af de økonomiske stramninger, der ses overalt i skolesystemet i øjeblikket. Der foregår megen regional undervisning, som Peter Rodney også er inde på. Jeg mener, at undersøgelser af de danske læreres behov for uddannelse om specialpædagogik kunne være gavnlige. Dog mener jeg, at der foregår mere regionalt i forhold til lærere til både blinde og svagsynede elever, end det umiddelbart ser ud til ud fra Peter Rodneys gennemgang. Ligeledes er der forskel på forholdene i Danmark og Norge i forhold til synskonsulenternes indsats og tradition for ansvar for at kvalificere lærerne. Hermed ikke udtrykt, at jeg finder indsatsen tilstrækkelig. Det danske system kunne givet have gavn af at få spørgsmålet om medarbejderkompetencer sat til diskussion i forhold til undervisning af synshandicappede elever.
Tanken om at opkvalificere kurserne, så de bliver kompetencegivende, lyder rigtig, set i et fagpolitisk lys med ny løn som forhandlingsgrundlag. I Danmark synes problemet med at få tid afsat til lærerne til at gå på de relevante kurser at være væsentligt og vanskeligt at løse, blandt andet grundet i den nuværende arbejdstidsaftale.
Jeg tror, at vi kan bruge den norske reform til at begynde at reflektere over både det professionelle konsulentsystem i Danmark og over, hvorledes de givne ressourcer anvendes. Ligeledes vil den være et godt udgangspunkt for refleksionen over, hvordan synshandicappede elever kan tænkes ind i det inkluderende miljø i de nye skole- og undervisningsformer – hvordan kan den rummelige skole rumme synshandicappede elever?
KVIS er Undervisningsministeriets program for kvalitet i specialundervisningen.
Læs mere om KVIS, bl.a. om overordnede indsatsområder, lokale projekter og kontakpersoner, på www.kvis.org.
Som en følge af det store analysearbejde vedrørende amternes tilbud på synsområdet, som blev gennemført i en arbejdsgruppe nedsat af Udviklingscenter for Specialrådgivning lige før og efter årtusindskiftet, besluttede Amtsrådsforeningen, at de landsdækkende institutioner inden for specialrådgivningen på synsområdet skulle oprette faglige råd. Hensigten med rådene er at styrke samarbejde, koordinering, faglighed og vidensfunktioner på synsområdet.
Videncentrets faglige råd er et dialogforum, hvor amterne, øvrige landsdækkende institutioner, brugere og Videncenter for Synshandicap kan mødes og diskutere udviklingen i Videncentrets aktiviteter og del af opgaveløsning på synsområdet. Formålet er at styrke de faglige dimensioner i Videncentrets aktiviteter og den fælles ansvarlighed om amternes varetagelse af opgaver på synsområdet samt at skabe en større bevidsthed om, at både regionale og centrale muligheder bør indtænkes i opgaveløsningen. Endvidere skal rådet fungere som bindeled mellem amternes synsrådgivninger, andre landsdækkende institutioner og Videncenter for Synshandicap.
Det faglige råd ved Videncenter for Synshandicap har følgende sammensætning:
2 repræsentanter for Samrådet af synsfaglige ledere i Danmark:
Rådets første møde fandt sted i november. Her drøftede rådet formål og mulige opgaver for det videre arbejde.
Ved Instituttet for Blinde og Svagsynede og Synscenter Refsnæs er de faglige råd under etablering.
Ud over de faglige råd ved de landsdækkende institutioner er der etableret et landsdækkende synsråd bestående af medlemmer fra de tre faglige råd. Det landsdækkende synsråd skal samle trådene fra arbejdet i de tre råd og arbejde med området faglig og økonomisk udvikling som helhed. Det landsdækkende synsråd er dannet, og første møde afholdt. De faglige råd og det landsdækkende synsråd vurderes efter tre år.
Bendt Nygaard Jensen
Af Bendt Nygaard Jensen
Efteråret er traditionelt højsæson for bogudgivelser. Netop her i 2002 gælder det tilsyneladende også nye danske udgivelser med blindhed som emne.
I tidligere numre af "Synshandi-cap" er omtalt "Til Gavn for Menneskeheden og Fædrenelandet. Kjæde-Ordenen og Blindeforsorgen gennem 225 år" af Christian Larsen, "Det første skridt mod ligestilling" af Svend Jensen, antologien "Blinde vinkler" samt "Blindhedens verden. Træk af blindhedens kulturhistorie" af Gerhard Kaimer.
Et speciale fra Institut for Historie ved Københavns Universitet har kastet lys over historiske forhold for blinde i perioden 1850-1914 i "Konstruktionen af den blinde. Ca. 1850 til 1914." af René Ruby.
Nr. 8 af Handicaphistorisk Tidsskrift har titlen "Blindes læsning. Et historisk rids med fremtidsperspektiv".
I sit speciale behandler René Ruby en historisk periode, hvor blindhed som social og kulturel konstruktion får en eksistens og konsistens, som det ikke tidligere besad. "Blinde" er ikke mennesker, men en rolle, som mennesker, der ikke kan se, lærer gennem almindelige socialiseringsprocesser – en konstruktion, som specialets titel kalder det. En omfattende kategoriserings- og udskillelsesproces fra midten af 1800-tallet dannede baggrund for en omfattende institutionalisering, der udskilte blinde som gruppe og distinktiv forskelskategori. Dette ses blandt andet gennem statsliggørelsen af blindeforsorgen. Her formes den samfundsmæssige blindekonstruktion især af tanken om anbringelse af marginaliserede grupper på anstalter som en totalløsning. Her iværksættes og systematiseres adskillelsen af det abnorme fra det "normale". Institutionaliseringen kommer hermed til at danne grundlag for samfundets tilbud af foranstaltninger helt frem til midten af 1900-tallet. Først med udlægningen af særforsorgen i 1980 blev der sat en ny dagsorden for blinde med fokus på integration og individualiserede tilbud.
Specialet undersøger, hvad der sker med blinde, som i en meget tidlig alder bliver institutionsanbragte. På baggrund af historiske kilder, blandt andet breve og skrifter fra blinde, arbejder René Ruby sig ind i blindes bevidsthed om egen social identitet og mødet med den seende verden.
Det er en fornøjelse at konstatere, at der fra midten af 1990'erne til nu er kommet en del specialer og opgaveløsninger fra især Københavns Universitet, som fra forskellige vinkler har studeret blindhed. Rene Rubys speciale er endnu et godt eksempel, der på grundig teoretisk og metodisk vis behandler en væsentlig historisk periode, som i høj grad har skabt de "billeder" af blinde, der kom til at præge over 100 års dansk socialforsorg og mentaliteten hos blinde og seende.
For blinde har adgang til skrevet information altid været forbundet med vanskeligheder. Først med udbredelsen af punktskriften som blindes skrift- og læsesprog i midten af 1800-tallet skete der en revolution af blindes muligheder for selvstændigt og med den nødvendige hastighed at tilegne sig skriftlige kilder. Det største problem herefter har kort sagt været at skaffe de ønskede materialer på punktskrift. Temanummeret af Handicaphistorisk Tidsskrift om "Blindes læsning. Et historisk rids med fremtidsperspektiv" kommer fra flere vinkler ind i på de udfordringer som historisk, aktuelt og i nærmeste fremtid har præget og fortsat vil præge blindes læsning. Udgivelsen af tidsskriftet falder sammen med Danmarks Blindebiblioterks (DBB) markering af 50-året for institutionens dannelse som selvstændig statsejet virksomhed. En del af artiklerne handler derfor naturligt om forhold vedrørende DBB's historiske opgaver og nuværende virksomhed. Det aktuelle og fremtidige perspektiv for blindes læsning beskrives blandt andet i en artikel om blindes læsning på Internettet.
I tidsskriftet er der desuden flere informative artikler som behandler historiske knudepunkter for blindes adgang til information, debatten om reliefskrift med latinske bogstaver eller braille og en spændende antropologisk tilgang til en beskrivelse af punktskriftens karakteristika.
I en anden specialeopgave fra Københavns Universitet, der ganske vist er fra år 2000, men som først for nylig er indgået i Videncentrets bibliotek, foretager Jeanne G. Christensen en etnologisk undersøgelse af blinde i det mønske samfund i perioden 1645-1800. Analysen bygger på følgende problemformulering: Hvordan er betegnelsen blind blevet anvendt i udvalgte kilder fra bondesamfundet i perioden 1650-1800, og hvilke holdninger til blinde er anvendelsen udtryk for?
En af de mest grundlæggende holdninger til blinde, som Jeanne G. Christensen finder i sin analyse, er, at blinde ser ud til at være blevet anset for "naturligt uarbejdsdygtige". Kun få blinde havde en beskæftitigelse, og det er formodentlig blevet betragtet som naturligt og uomgængeligt, at blinde blev forsørget af andre, primært af familien. I familien har de dog formodentlig deltaget i arbejdsfællesskabet.
Begrebet 'mestendeels blind' dukker op i fattigregnskaberne omkring midten af 1700-tallet som en betegnelse for svagsynede, der havde en så alvorlig synsnedsættelse, at det gik ud over deres arbejdsevne.
De omtalte bøger kan lånes hos Videncenter for Synshandicap. Her fås også nærmere oplysninger om, hvor man kan købe bøgerne.
Handicaphistorisk Tidsskrift: Enkeltnumre eller abonnement bestilles hos Psykologisk Forlag A/S, www.dpf.dk. Direkte link til bestilling af tidsskriftet: www.dpf.dk/defhandicap2001.htm
Også i USA er der, i forbindelse med årtusindskiftet, gjort historisk status over punktskriften; antologien "Braille into the next millennium" rummer 24 originalartikler om punktskriftens fortid, nutid og fremtid. Artiklerne omhandler blandt andet udviklingen af det oprindelige braillealfabet og af særlige koder til matematik (her omtales Nemeth-koden), musik og computerbrug (ottepunktsbraille). Der ses på punktskriftens rolle og anvendelse i forbindelse med studier og arbejde, ADL og mobility, på museer og naturligvis som læsesprog til skønlitteratur.
I afsnittet om punktskriftens fremtid diskuteres blandt andet punktskriftens udbredelse og dens betydning for succes i uddannelse og erhverv, mulige videreudviklinger af den grundlæggende braillekode og mulighederne i den elektroniske distribution af tilrettelagte punktskriftsdokumenter til aflæsning på fx en BrailleLite.
Læs evt. mere om bogen på www.visinfo.dk/litteratur (søg på 'next millennium'). Bogen kan lånes i Videncentrets bibliotek, hvor den findes både som word-fil og i trykt udgave ("sort").
Braille into the next millennium, National Library Service for the Blind and Physically Handicapped; Friends of Libraries for Blind and Physically Handicapped Individuals in North America, Washington, D.C., USA, 2000, (600 s.)
Et af de hyppige spørgsmål til Videncenter for Synshandicap drejer sig om antallet af blinde og svagsynede i Danmark. Det kan for eksempel være i forbindelse med projekter om udvikling af nye hjælpemidler eller rådgivning til blinde og svagsynede eller studieopgaver, hvor man som udgangspunkt vil danne sig et billede af gruppens størrelse. Også fra udlandet har der i flere tilfælde været bud efter disse oplysninger.
Men denne oplysning foreligger ikke, da der i Danmark ikke findes nogen samlet registrering af handicappede (dette gælder ikke kun blinde og svagsynede, men funktionsnedsættelser generelt). På synsområdet findes Synsregisteret, som øjenlægerne er forpligtede til at indberette til, men dette register dækker kun gruppen af 0-18-årige.
Det giver ofte anledning til undren, at oplysningen ikke bare kan slås op, da de fleste opfatter Danmark som et "gen-nemregistreret" samfund med adgang til omfattende data via cpr-nummeret. Mange forventer da også ganske specifikke data, fx antallet af blinde den erhvervsaktive alder i bestemte kommuner eller amter.
Problematikken er blandt andet beskrevet i Thomas Rosenbergs artikel "Hvor mange mennesker i Danmark er blinde"?", Blindesagen nr. 4, 2000, kan læses på www.dkblind.dk (under "Udgi-velser"). Her beskrives, hvad man ved og skønner med hensyn til antal, årsager og aldersfordeling. Disse skøn bygger blandt andet på analyser af Dansk Blindesamfunds medlemsregister. Et nyt registreringssystem, SeeWin, som er udviklet i samarbejde mellem en række amter samt Statens Øjenklinik, forventes at forbedre det fremtidige datagrundlag, da det vil give mulighed for at sammenligne og kombinere oplysninger på et fælles grundlag.
En ny Ph.D.-afhandling af Kamilla Rothe Nissen bidrager også til at kaste lys over spørgsmålet. Kamilla Rothe Nissen forsvarede den 4. december 2002 sin afhandling "Synshan-dicap. En epidemiologisk undersøgelse", hvor hun dels søger at belyse forekomsten af og årsagerne til svagsynethed og blindhed hos 20-59-årige, dels søger at vurdere, hvor egnede de eksisterende kilder er til at give et pålideligt skøn. Afhandlingen bygger på to undersøgelser, dels en landsundersøgelse, der inddrog data fra Statens Øjenklinik og Dansk Blindesamfund, dels en undersøgelse i Frederiksborg Amt, der inddrog i alt 13 forskellige kilder, blandt andet Statens Øjenklinik, Dansk Blindesamfund, Instituttet for Blinde og Svagsynede, Kommunikationscentret, blindekonsulenten og instutioner for udviklingshæmmede i Frederiksborg Amt samt optikere, øjenlæger og øjenafdelinger på hospitaler i Frederiksborg Amt og i naboamterne.
På baggrund af denne omfattende datagennemgang konkluderer Kamilla Rothe Nissen, at ingen af kilderne hver for sig giver et korrekt skøn, da de alle undervurderer hyppigheden af blindhed og, især, svagsynethed.
Undersøgelsen i Frederiksborg Amt viste en hyppighed på 1,3 per 1.000 indbyggere for både blindhed og svagsynethed i den undersøgte aldersgruppe.
Kamilla Rothe Nissen konkluderer, at det med anvendelse af mange kilder (mindst fem) samt en særlig statistisk teknik kaldet capturerecapture er muligt at foretage en realistisk vurdering af forekomsten af synshandicap. Hun videregiver med sin afhandling en række metodiske anbefalinger til brug for fremtidige studier og anbefaler herudover, at man i fremtidige undersøgelser overvejer at udvide definitionen på svagsynethed og blindhed. Sundhedsstyrelsens definition ser på synsstyrke og synsfelt, men ikke på forhold som eksempelvis stærk lysskyhed eller nedsat samsyn. Disse forhold kan have konsekvenser for personens hverdag og valg af erhverv og kunne således med rimelighed indgå i en undersøgelse af den reelle forekomst af alvorlige synsforstyrrelser.
Kamilla Rothe Nissen: Synshandicap. En epidemiologisk undersøgelse, Syddansk Universitet, 2002, 122 s. Afhandlingen kan lånes i Videncentrets bibliotek.
Omtrent samtidig med udgivelsen af "Blinde vinkler" (omtalt i Synshandicap 2/2002) afholdt Dansk Blindesamfunds Ungdom (DBSU) et seminar om social integration (30. september - 1. oktober 2002).
I "Blinde vinkler" beretter blinde og svagsynede om livet som integreret, dvs. om en opvækst i familien, lokalsamfundets daginstitutioner og skoler og tilknytningen til videre uddannelse og arbejdsmarked. Et gennemnemgående træk i beretningerne er, at integrationens sociale side langt fra altid opleves som vellykket. Blinde og svagsynede børn og unge udsættes i løbet af opvæksten hyppigt for bevidst og ubevidst social udelukkelse. Nogle beskriver dette som omgivelsernes mangel på rummelighed, forståelse og accept af mennesker med funktionsnedsættelser –andre beskriver den sociale isolation som konsekvens af eget valg, fordi den sociale integration i den seende verden er umådelig krævende. Derfor er det menneskeligt og socialt mere givende at finde en social identitet sammen med andre blinde og svagsynede.
Konferencen tog udgangspunkt i det faktum, at synshandicappede børn og unges integration er problemfyldt og sjældent lykkes fuldt ud. DBSU havde valgt at lade konferencen tage udgangspunkt i andre minoritetsgruppers virkelighed og integrationserfaringer. Konferencens hovedspørgsmål var derfor:
Emnet blev belyst gennem fire meget forskellige oplæg: En etnograf talte om kulturbegrebet ud fra et etnografisk perspektiv, en integrationskonsulent talte om praktiske erfaringer med integration af etniske mindretal, en standup-komiker gav et underholdende bud på det at være anderledes – at være ligesom – at være sig selv; og en forfatter fortalte om blindhedens kulturhistorie. Hvert oplæg blev efterfulgt af debat, og der indgik også gruppearbejde. DBSU har udsendt rapport fra konferencen med alle oplæg og udpluk af debatten.
Standup-komikeren Omar Arzouk (kendt fra bl.a. Vindhætterne) kom måske tættest på at beskrive logikken i social integration ved at beskrive sit eget forhold som en kamæleonagtig vekslen mellem forskellige kulturer eller verdner: forældrenes og familiens verden, kammeraternes og vennernes verden, opdelt i indvandrervenner og danske venner, samt en professionel verden i forbindelse med jobbet som komiker. Evnen til at skifte mellem disse verdener oplevede Omar Arzouk ikke som problematisk, men som en naturlig integrationsstrategi.
Et centralt emne i debatten var, om der findes en selvstændig kultur blandt synshandicappede. I debatten blev der forsøgt skelnet mellem den organiserede interessepolitiske kultur og andre fælles identitetsformer. I debatten var der tydeligvis stor forskel på oplevelsen af en fælles kultur, afhængigt af, om man er blindfødt eller senblind. Forfatteren Gerhard Kaimers indlæg var entydigt for en konsekvent blindekultur. Flere svagsynede gav udtryk for, at de havde svært ved at identificere sig med en blindekultur, og det var tydeligt, at en "blindekultur" ikke er en rendyrket subkultur, der ubetinget omfatter alle blinde og svagsynede. Debatten gik også på, om man kunne opfatte sig selv som en subkultur, samtidig med, at man ønskede integration på alle områder! Det stemmer tilsyneladende ikke helt overens med de kulturteorier, som etnografen præsenterede.
Oplevelsen af en vellykket integration er måske netop udviklingen af evnen til situationsskift og vekslen mellem forskellige roller og værdier. Synshandicappede oplever integrationsproblemer som en konfrontation mellem funktionsnedsættelsen og den seende verden. Subkulturelt er der en gensidig forståelse og et værdifællesskab i "den blinde verden" – men om dette fællesskab er unikt eller kun eksisterer som en reaktion eller beskyttelse mod den seende verden, er der ingen entydige svar på.
I debatten var der forskellige opfattelser blandt blinde debatdeltagere. Etnografen pegede på, at en stærkt værdiladet og symbolsk selvopfattelsen i en gruppe eller kultur medvirker til at styrke kulturen/gruppen internt. Denne interne selvbevidsthed kunne bruges offensivt i forhold til andre grupper – for eksempel i forhold til den seende verden. Minoritetsgrupper er som regel altid i et eller andet modsætningsforhold til en dominerende kultur eller gruppe.
Der blev sat spørgsmålstegn ved, om det er muligt at kompensere sig til social integration. Hvor langt skal den synshandicappede selv, forældre og rådgivere gå for at nå en mere eller mindre veldefineret social integration? Kan blinde og svagsynede bruge de etniske gruppers kamæleonstrategi?
Blandt blinde og svagsynede og i synsrådgivningerne er der en fælles interesse for at forstå indholdet i begreber som "social integration", "social kompetence" og "social intelligens", når de anvendes i forhold til den rådgivning, som tilbydes, og den identitet, som den integrerede situation danner eller har som målsætning.
Rapporten med indlæg og debat kan bestilles hos Dansk Blindesamfunds Ungdom tlf. 38 19 02 23, e-post dbsu@dbsu.dk - eller hentes som word-fil på DBSU's hjemmeside: www.dbsu.dk/rapport-2002.doc
Indtryk fra "Punktskriftens Dag. Den nødvendige brugerkonference" afholdt den 20. november 2002 af Det Danske Louis Braille Selskab. Af Bendt Nygaard Jensen.
Det Danske Louis Braille Selskab (DLBS) markerede toårsdagen for selskabets stiftelse 20. november med konferencen "Punktskriftens Dag. Den nødvendige brugerkonference". I konferencen deltog mange punktbrugere, repræsentanter fra Danmarks Blindebibliotek (DBB), Dansk Blindesamfund (DBS), Refsnæs, Instituttet for Blinde og Svagsynede, synskonsulenter og Videncenter for Synshandicap. Punktbrugerne var overvejende fra den modne generation af erhvervsaktive, tidligere erhvervsaktive og fritidsbrugere. Konferencens formål var at markere Det Danske Louis Braille Selskabs eksistens og interesseområder.
Programmet bestod af fire oplæg og debat. Antropolog Pia Lundberg fortalte om et igangværende forskningsprojekt, som undersøger den taktile logik. Med udgangspunkt i feltstudier af punktindlæring og studier i den taktile skrifts historie undersøger projektet blindes taktile erkendelsesgrundlag. Den taktile perception er hidtil kun ringe belyst og ofte ud fra en visuel logik. Pia Lundbergs forskning kan blive et nyt og spændende bidrag til forståelsen af, hvordan verden erfares taktilt og forhåbentlig give en viden, som kan anvendes i forhold til blindes personlige udvikling og indlæring.
Kurt Nielsen, næstformand i Dansk Blindesamfund og formand for Punktskriftnævnet kom i sit indlæg ind på, at der savnes en fælles national strategi for punktskriftens bevarelse, udbredelse og udvikling. Han foreslog følgende indhold:
Kurt Nielsen mente, at lovgivningen, teknologien og økonomien i det danske samfund var til sted for at få denne strategi til at give det ønskede resultat.
Som formand for Det Danske Punktskriftnævn kom Kurt Nielsen ind på den nødvendige udvikling og reform af punktskriften. Den seneste reform skete i 1993. Fra Punktskriftnævnet er der et tillæg på vej, som samler op på nævnets justering siden sidste reform.
Henning Riiser og Gerhard Kaimer fra selskabets styregruppe havde indlæg, som fremhævede Det Danske Louis Braille Selskabs interesser:
Gerhard Kaimer rejste især en kraftig kritik af udviklingen på Danmarks Blindebibliotek for bl.a. nedlæggelser af flere brugerbesatte rådgivende udvalg, nedlæggelse af samlingen i punktbogsbiblioteket og for en satsning på den digitale lydbog, som efter Gerhard Kaimers mening gik ud over ressourcerne til punktskriftbøger på papir.
Den efterfølgende debat blev styret af tidl. socialminister Bent Rold Andersen. I debatten blev følgende forhold nævnt som barrierer for at være punktlæser:
Fra DBB svarede chefbibliotekar Bente Dahl Rathje på kritikken af DBB's politik og produktion. Hun sagde, at der ikke var planer om at nedlægge samlingen i punktbogsbiblioteket, men at der heller ikke var planer om at forny samlingen. Efter overgangen til "print by demand" (pro-duktion på bestilling) var det nu muligt for brugeren at beholde eget materiale. Udviklingen af den digitale lydbog indeholder muligheden for at vælge eget format – herunder også punktskrift på papir. Hun nævnte, at der fortsat er et brugerråd på DBB, men at nogle afgrænsede brugerråd var nedlagt. Hun opfordrede til dialog om DLBS' kritik og ønsker til DBB. Dette blev imødekommet af Henning Riiser og Gerhard Kaimer.
Debatten berørte også de kvalitative forskellen mellem punktlæsning og lydbøger. Lydbøger kan ikke betegnes som læsning – indlæseren/talesproget er et filter mellem teksten og læseren. Bent Rold Andersen fortalte, hvordan han havde oplevet egne bøger indtalt på bånd. Her var han blevet opmærksom på, hvordan formidlingen af tabeller, figurer og diagrammer ved indlæsning blev meningsløse og uanvendelige. Finger på punkt eller øje på tekst er en personlig læseproces og -ople-velse og rangerer kvalitativt højt over lydbogen. Læsning på punkt kan foregå i stilhed og overalt. Hørelsen er ikke blokeret af monoton oplæsning. Punkt på papir gør det lettere at springe frem og tilbage på siden og i hele teksten. Med en BrailleLite kan man umiddelbart redigere i teksten. Punkt er fortrinligt til afmærkning. Punkt kan med hjælpemidler noteres og skrives overalt og senere let formidles eller redigeres.
Flere brugere nævnte, at de var dårlige til at stave ord, som de aldrig havde læst på punktskrift. Det gjaldt navne, fremmedord og andre sprog. Hvis man kun kendte ordene fra lydbøger eller tale, var det næsten helt umuligt at skrive dem.
Svend Thougaard, Refsnæs, fortalte, at der i øjeblikket er 42 punktlæsende børn i folkeskolens 1.-10. klasse. Børnene lærer og anvender punkt. Desværre er der kun meget kort tid til at introducere deres lærer til punktskrift. Synskonsulent Winnie Ankerdal, Ribe Amt fortalte, at der i rådgivningerne er konsensus om, at punktskrift er obligatorisk på folkeskoleområdet. Hun medgav, at det kan være vanskeligt at rådgive stærkt svagsynede til at blive punktlæsere. Winnie Ankerdal fortalte kort om initiativer i en projektgruppe med deltagelse af synskonsulenter for småbørn, skolekonsulenter, lærere fra Refsnæs og Videncenter for Synshandicap. I projektet indsamles erfaringer med introduktion til punktskrift i førskolealderen som en naturlig parallel til den interesse, som seende børn får for skriftsproget. Desuden er der en video under produktion, som skal medvirke til at motivere pårørende og pædagoger til at stimulere blinde børns taktile sproglige opmærksomhed.
Gerhard Kaimer fra styregruppen afsluttede konferencen med at varsle, at Det Danske Louis Braille Selskab vil "slå til" igen – ingen skal vide sig sikker. For DLBS vil fortsætte med at skabe opmærksomhed omkring punktskriften i alle relevante sammenhænge. Og mottoet vil fortsat være det frie individuelle bogvalg.
Konferencen satte fingeren på flere ømme punkter vedrørende blindes læsning og punktskriftproduktionen i Danmark. Det var umiddelbart ikke tydeligt, at punktskriften er mere truet, end den altid har været. Men der er et konstant behov for at gøre politikere, administratorer og seende opmærksomme på, at punktskriften er blindes ultimative sprog til skrift og læsning.
Indtryk fra konferencen Syn-Kommunikation 28.-29. oktober 2002 i Örebro, Sverige. Konferencen havde overskriften "Syn/Autism samt hjärnans förmåga till inlärning"
Videncentrets udsendte medarbejder udgjorde den danske delegation på konferencen Syn-Kommunikation, der blev afholdt i Örebro, Sverige den 28.-29. oktober. "Syn-Kommunikation" afholdes en gang om året af Föreningen för Synrehabilitering, Specialpedagogiska Instituttet og Örebro amts omsorgs-, psykiatri- og habiliteringssektion.
Temaet var denne gang "Autisme og hjernens evne til indlæring". Nogle af foredragene handlede specifikt om kombinationen synshandicap og autisme, mens andre belyste emnet fra andre vinkler. I denne artikel beskrives nogle hovedpunkter fra to af foredragene.
Eva Mandre, Certec, Institut for Designvitenskaper, Lunds Tekniska Högskola: "Den sociala inlärningens betydelse för personlighetsutveckling och perspektivtagande"
Eva Mandres doktorafhandling fra 2002 handler om personer med autisme inden for voksenpsykiatrien, og titlen er "Vårdmiljö eller lärandemiljö".
Formålet var at give medarbejdere i voksenpsykiatrien bedre redskaber til at håndtere de vanskeligheder med kontakt, kommunikation og tænkning, som hænger sammen med en autismediagnose, for herigennem at blive i stand til at udvikle en individuelt tilrettelagt behandling.
Eva Mandre talte blandt andet om vigtigheden af, at den psykiatriske diagnose suppleres med en pædagogisk diagnose, der kan danne udgangspunkt for det pædagogiske arbejde.
Den pædagogiske diagnose bygger på personens læring og beskriver fem aspekter:
Den pædagogiske diagnose udarbejdes på grundlag af observationer; i sin licentiatafhandling fra 1999 "Från observation till specialpedagogisk design. Pedagogikens möte med psykiatrin" beskrives i alt 60 observationspunkter, der indgår i den pædagogiske diagnose. Eva Mandre har blandt andet arbejdet med patienter, der blev betragtet som meget vanskelige, endda ligefrem farlige, og hun understreger, hvor vigtigt det er, at man forsøger at sætte sig ind i personens tankeverden og forståelsesramme.
Som eksempel nævner hun en patient, der en dag, da han betragtede de forårsgrønne træer, undrede sig højlydt over, at de var grønne; da han var barn, var de altid sorte. Dette kunne umiddelbart lyde som nonsens eller en vrangforestilling, men som barn havde personen stort set kun været udendørs, når han sad under institutionens store træer. Fra dette perspektiv ser man den tætte krone nedefra op mod lyset, og bladene virker meget mørke, næsten sorte. Ved således at inddrage personens historie og forståelsesramme kan man få et bedre grundlag for dialog og udvikling.
Inga-Britt Johansson, Karolinska Institutet: "Annorlunda men funktionellt beteende"
Inga-Britt Johansson fortalte om udviklingen af et redskab til bedre forståelse af udviklingen hos blinde spædbørn med særligt henblik på afdækning af tidlige tegn på autisme. Det seneste projekt resulterede i en doktorafhandling i juni 2002. Dette projekt inddrog 14 børn i Norge, Sverige og Danmark (den danske samarbejdspartner var Anette Ingsholt, Refsnæsskolen). Børnene blev optaget på videobånd over en periode på to år, når de var henholdsvis 12, 15, 18, 21, 24, 30 og 36 måneder gamle. Optagelserne viste børnene, mens de legede med deres mor eller far i hjemmet. Alle børnene i undersøgelsen var blindfødte uden andre kendte funktionsnedsættelser. Inga-Britt Johansson analyserede de første fem optagelser (12-24-månedersalderen) og søgte at opdage eventuelle tegn på afvigende adfærd. Optagelserne i henholdsvis 30- og 36-månedersalderen tjente som kontrol af, om denne bedømmelse havde været korrekt.
I analysen af observationerne lagde Inga-Britt Johansson vægt på at forstå børnenes adfærd som funktionel og formålsrettet; analysen skete ud fra følgende kriterier:
I forbindelse med mund- og håndadfærd viste det sig især at være afgørende, om barnet aktivt afsøgte hele genstanden eller blot beskæftigede sig isoleret med en mindre del af genstanden.
Der blev efterfølgende udviklet en tjekliste, som pædagogisk personale kan anvende til observation af blindfødte børn. Konklusionen på undersøgelsen var, at det er muligt at benytte et sådant redskab til tidligt at blive opmærksom på autistisk eller anden afvigende udvikling. Ved at opdage disse problematikker tidligt bliver det muligt at sætte tidligt ind med særlig indsats for at give barnet så gode udviklingsbetingelser som muligt.
I øvrigt anbefalede Inga-Britt Johansson, at man over for forældre undgik at tale om "autismelignende" adfærd, da dette ordvalg kan dramatisere problematikken unødigt. I stedet anbefaler hun, at man beskriver den adfærd, der er tale om, og hjælper forældrene med at finde frem til, hvordan de bedst kan kommunikere med deres barn.
Eva Mandres afhandling findes som pdf-fil på Certecs netsted:
Certec er en afdeling på designinstituttet ved Lunds tekniske højskole, som søger at give mennesker med funktionsnedsættelser bedre forudsætninger ved at udvikle nye tekniske løsninger, nye designkoncepter og nye måder at lære og søge på. På Certecs hjemmeside finder man et stort antal artikler og rapporter om autisme skrevet af Eva Mandre m.fl.: www.certec.lth.se/autism
Inga Britt-Johanssons afhandling er bestilt hjem til Videncentrets bibliotek og vil kunne lånes herfra.
I samarbejde med Videnscenter for Autisme og Instituttet for Blinde og Svagsynede har Videncenter for Synshandicap etableret et nyhedsbrev om autisme, der vil udkomme 2-3 gange om året. Interesserede er velkomne til at rekvirere et prøvenummer eller oprette abonnement ved henvendelse til Videncenter for Synshandicap. Nyhedsbrevet og en samling links vil desuden være at finde på en ny hjemmeside hos Videncenter for Synshandicap: www.visinfo.dk/autisme.
Dorte H. Silver
Også i 2003 er der arbejdet på mange områder for at forbedre Internettets tilgængelighed. I forbindelse med udbredelsen af XML (Extensible Markup Language) har W3C revideret retningslinjerne for tilgængelige XML-applikationer: www.w3.org/TR/xag.html.
På området fjernundervisning har IMS Global Learning Consortium Inc. lavet retningslinjer for tilgængelige undervisningsapplikationer: www.imsglobal.org/accessibility/index.cfm.
I England arbejdes der på et system, der bygger på disse retningslinjer: www.canvaslearning.com.
I WAIs Education and Outreach arbejdsgruppe (EOWG) har vi beskrevet metoder til at evaluere netsteder, både en foreløbig, der viser eventuelle problemer, og en grundig, der kan afgøre, om netstedet overholder et af Web Content Accessibility Guidelines' (WCAG) tre niveauer (A, AA, AAA). I arbejdsgruppen om tilgængelighed under IT-og Telestyrelsen arbejdes der på en dansk version, så forhåbentlig bliver det fremover lettere at kontrollere, om ens netsted er tilgængeligt, samt at reducere usikkerheden om, hvorvidt en evaluering nu også er udført korrekt.
Endelig har EU-projektet DASDA (Dissimination Action Supporting Design for All) netop lanceret deres netsted www.design-for-all.info. DASDA arbejder med holdningspåvirkning og opmærksomhedsskabende aktiviteter, fx på konferencer. Bl.a. har de fremstillet nogle videoer, hvor "Mr. D. Sign" viser forskellige problemstillinger. Netstedet er bygget op omkring et bibliotek med artikler og referencer vedr. forskellige aspekter af design for alle. Desuden er der materialer, man kan downloade. DASDA er også relevant i forhold til virksomheders netsteder, efterhånden som Internethandel bliver mere og mere udbredt.
Helle Bjarnø
Frk. Henny Gadebergs Fond (reg.nr. 022921) har det formål at yde støtte til blinde børns uddannelse. Til rådighed ved 17. uddeling af legatet, der finder sted i marts 2003, er ca. 40.000 kr.
Størrelserne af legatportionerne fastsættes af bestyrelsen. Ansøgning om at komme i betragtning ved uddelingen bedes fremsendt inden udgangen af januar 2003 til
Advokat Bent Lauritzen
Advokaterne Ny Vestergade 1
Ny Vestergade 1
1471 København K
Se evt. yderligere oplysninger om arrangementerne på www.visinfo.dk/konferencer.
På home.swipnet.se/macula-lutea/kal.html findes en omfattende oversigt over begivenheder inden for specialrådgivningsområdet (vedligeholdes af Harry Svensson, Resurscenter syn Stockholm).
Et udvalg af nye artikler Videncentrets samling. Medmindre der står andet, er der tale om tekster i almindeligt tryk (“sort”). Hvis man vil læse hele artiklen, kan man enten skaffe tidsskriftet hjem via sit bibliotek eller henvende sig til Videncentret.
Et udvalg af nye bøger, rapporter m.m. i Videncentrets bibliotek, opstillet alfabetisk efter titel. Medmindre der står andet, er der tale om tekster i almindeligt tryk (“sort”). De fleste tekster vil kunne bestilles på biblioteket, hos boghandleren eller hos udgiveren. Hvis dette ikke er muligt, kan bøgerne lånes hos Videncentret.
På www.tiresias.org finder man mange nyttige oplysninger om projekter, produkter, tidsskrifter og organisationer inden for synshandicapområdet. Her er også direkte adgang til en lang række videnskabelige rapporter under overskrifterne telekommunikation, "smart cards" (kort i kreditkortstørrelse, der kan give adgang til særligt tilpassede funktioner i fx bankautomater, busser, tog m.m), mobility, skrifttyper og "andet". Her findes også oplysninger om den familie af skrifttyper, der er udviklet med særligt sigte på tilgængelighed for svagsynede. Skriften kaldes Tiresias og fås i forskellige versioner til pc-brug, tv-undertekster, skiltning, publikationer i storskrift samt information på automater m.m
I den seneste tid har vi udvidet vores linksamling med en del links om spil og legetøj til svagsynede og blinde. Vi præsenterer nogle af dem her; man kan se en opdateret oversigt på www.visinfo.dk ved at søge på ordene spil og legetøj og markere 'Eller' som såkaldt søgeoperator (klik i anden boks neden under det søgevindue, hvor man indtaster søgeordene).
På Dansk Blindesamfunds Ungdoms hjemmeside, www.dbsu.dk, finder man et eksempel på, hvor galt det kan gå, når man i stedet for at gøre et netsted tilgængeligt opretter en alternativ, tilgængelig version: "Poul Nyrup Rasmussen er statsminister, og Birte Weiss er forskningsminister (...). Det er i hvert fald det svar, man som synshandicappet får, når man klikker ind på (...) www.danmark.dk, der er portalen til al internetbaseret information om den danske stat. (...) Prøv selv: Klik ind på www.danmark.dk. Klik da på ”tekst-version” -> ”Myndigheder” i skærmens venstre side -> ”tekst-version” -> ”Regeringen”. Og vupti – Poul er statsminister igen! Ganske vist er den grafiske version af siden opdateret, men som synshandicappet er man jo netop henvist til tekstversionen, da den grafiske udgave ikke er tilgængelig. "