Videncenter for Synshandicap

Synshandicap nr. 4, december 2002

Til publikationens forside.  Til publikationens indholdsfortegnelse  Til forrige side  Til næste side

Autisme og synshandicap

Indtryk fra konferencen Syn-Kommunikation 28.-29. oktober 2002 i Örebro, Sverige. Konferencen havde overskriften "Syn/Autism samt hjärnans förmåga till inlärning"

Videncentrets udsendte medarbejder udgjorde den danske delegation på konferencen Syn-Kommunikation, der blev afholdt i Örebro, Sverige den 28.-29. oktober. "Syn-Kommunikation" afholdes en gang om året af Föreningen för Synrehabilitering, Specialpedagogiska Instituttet og Örebro amts omsorgs-, psykiatri- og habiliteringssektion.

Temaet var denne gang "Autisme og hjernens evne til indlæring". Nogle af foredragene handlede specifikt om kombinationen synshandicap og autisme, mens andre belyste emnet fra andre vinkler. I denne artikel beskrives nogle hovedpunkter fra to af foredragene.

Eva Mandre, Certec, Institut for Designvitenskaper, Lunds Tekniska Högskola: "Den sociala inlärningens betydelse för personlighetsutveckling och perspektivtagande"

Eva Mandres doktorafhandling fra 2002 handler om personer med autisme inden for voksenpsykiatrien, og titlen er "Vårdmiljö eller lärandemiljö".

Formålet var at give medarbejdere i voksenpsykiatrien bedre redskaber til at håndtere de vanskeligheder med kontakt, kommunikation og tænkning, som hænger sammen med en autismediagnose, for herigennem at blive i stand til at udvikle en individuelt tilrettelagt behandling.

Pædagogisk diagnose

Eva Mandre talte blandt andet om vigtigheden af, at den psykiatriske diagnose suppleres med en pædagogisk diagnose, der kan danne udgangspunkt for det pædagogiske arbejde.

Den pædagogiske diagnose bygger på personens læring og beskriver fem aspekter:

  • Perception og reaktioner (fx afledelighed, opmærksomhed, koncentration)
  • Sansekanal (hvordan fungerer personens sanser i praksis?)
  • Hukommelse, tænkning, verbal kommunikation (under tænkning ses fx på evt. vrangforestillinger, tanketomhed, tvangstanker m.m.)
  • Kontakt, ikke-verbal kommunikation (fx verbalt sprog, evne til at aflæse ikke-verbale signaler, evne til dialog m.m.)
  • Motorik.

Den pædagogiske diagnose udarbejdes på grundlag af observationer; i sin licentiatafhandling fra 1999 "Från observation till specialpedagogisk design. Pedagogikens möte med psykiatrin" beskrives i alt 60 observationspunkter, der indgår i den pædagogiske diagnose. Eva Mandre har blandt andet arbejdet med patienter, der blev betragtet som meget vanskelige, endda ligefrem farlige, og hun understreger, hvor vigtigt det er, at man forsøger at sætte sig ind i personens tankeverden og forståelsesramme.

Som eksempel nævner hun en patient, der en dag, da han betragtede de forårsgrønne træer, undrede sig højlydt over, at de var grønne; da han var barn, var de altid sorte. Dette kunne umiddelbart lyde som nonsens eller en vrangforestilling, men som barn havde personen stort set kun været udendørs, når han sad under institutionens store træer. Fra dette perspektiv ser man den tætte krone nedefra op mod lyset, og bladene virker meget mørke, næsten sorte. Ved således at inddrage personens historie og forståelsesramme kan man få et bedre grundlag for dialog og udvikling.

Inga-Britt Johansson, Karolinska Institutet: "Annorlunda men funktionellt beteende"

Inga-Britt Johansson fortalte om udviklingen af et redskab til bedre forståelse af udviklingen hos blinde spædbørn med særligt henblik på afdækning af tidlige tegn på autisme. Det seneste projekt resulterede i en doktorafhandling i juni 2002. Dette projekt inddrog 14 børn i Norge, Sverige og Danmark (den danske samarbejdspartner var Anette Ingsholt, Refsnæsskolen). Børnene blev optaget på videobånd over en periode på to år, når de var henholdsvis 12, 15, 18, 21, 24, 30 og 36 måneder gamle. Optagelserne viste børnene, mens de legede med deres mor eller far i hjemmet. Alle børnene i undersøgelsen var blindfødte uden andre kendte funktionsnedsættelser. Inga-Britt Johansson analyserede de første fem optagelser (12-24-månedersalderen) og søgte at opdage eventuelle tegn på afvigende adfærd. Optagelserne i henholdsvis 30- og 36-månedersalderen tjente som kontrol af, om denne bedømmelse havde været korrekt.

I analysen af observationerne lagde Inga-Britt Johansson vægt på at forstå børnenes adfærd som funktionel og formålsrettet; analysen skete ud fra følgende kriterier:

  • Fælles opmærksomhed og dialog
  • Nysgerrighed og interesse
  • Mimisk udtryksfuldhed
  • Grundstemning ved objekthåndtering (Har barnet det sjovt?)
  • Social eller solitær adfærd
  • Mund- og håndadfærd (i håndtering og undersøgelse af genstande)
  • Udviklingen set over tid

I forbindelse med mund- og håndadfærd viste det sig især at være afgørende, om barnet aktivt afsøgte hele genstanden eller blot beskæftigede sig isoleret med en mindre del af genstanden.

Der blev efterfølgende udviklet en tjekliste, som pædagogisk personale kan anvende til observation af blindfødte børn. Konklusionen på undersøgelsen var, at det er muligt at benytte et sådant redskab til tidligt at blive opmærksom på autistisk eller anden afvigende udvikling. Ved at opdage disse problematikker tidligt bliver det muligt at sætte tidligt ind med særlig indsats for at give barnet så gode udviklingsbetingelser som muligt.

I øvrigt anbefalede Inga-Britt Johansson, at man over for forældre undgik at tale om "autismelignende" adfærd, da dette ordvalg kan dramatisere problematikken unødigt. I stedet anbefaler hun, at man beskriver den adfærd, der er tale om, og hjælper forældrene med at finde frem til, hvordan de bedst kan kommunikere med deres barn.

Læs selv videre

Eva Mandres afhandling findes som pdf-fil på Certecs netsted:

Certec er en afdeling på designinstituttet ved Lunds tekniske højskole, som søger at give mennesker med funktionsnedsættelser bedre forudsætninger ved at udvikle nye tekniske løsninger, nye designkoncepter og nye måder at lære og søge på. På Certecs hjemmeside finder man et stort antal artikler og rapporter om autisme skrevet af Eva Mandre m.fl.: www.certec.lth.se/autism

Inga Britt-Johanssons afhandling er bestilt hjem til Videncentrets bibliotek og vil kunne lånes herfra.

Nyhedsbrev om autisme

I samarbejde med Videnscenter for Autisme og Instituttet for Blinde og Svagsynede har Videncenter for Synshandicap etableret et nyhedsbrev om autisme, der vil udkomme 2-3 gange om året. Interesserede er velkomne til at rekvirere et prøvenummer eller oprette abonnement ved henvendelse til Videncenter for Synshandicap. Nyhedsbrevet og en samling links vil desuden være at finde på en ny hjemmeside hos Videncenter for Synshandicap: www.visinfo.dk/autisme.

Dorte H. Silver


Til sidens top

Til publikationens forside.  Til publikationens indholdsfortegnelse  Til forrige side  Til næste side

Denne side indgår i publikationen "Synshandicap nr. 4, december 2002" som kapitel 8 af 14

Publikationen kan findes på adressen http://www.visinfo.dk/forlag/online/nyhedsbreve/NYH042002/index.htm
© Videncenter for Synshandicap 2004