Synshandicap nr. 4, december 2002

Punktskrift for hele livet

Indtryk fra "Punktskriftens Dag. Den nødvendige brugerkonference" afholdt den 20. november 2002 af Det Danske Louis Braille Selskab. Af Bendt Nygaard Jensen.

Det Danske Louis Braille Selskab (DLBS) markerede toårsdagen for selskabets stiftelse 20. november med konferencen "Punktskriftens Dag. Den nødvendige brugerkonference". I konferencen deltog mange punktbrugere, repræsentanter fra Danmarks Blindebibliotek (DBB), Dansk Blindesamfund (DBS), Refsnæs, Instituttet for Blinde og Svagsynede, synskonsulenter og Videncenter for Synshandicap. Punktbrugerne var overvejende fra den modne generation af erhvervsaktive, tidligere erhvervsaktive og fritidsbrugere. Konferencens formål var at markere Det Danske Louis Braille Selskabs eksistens og interesseområder.

Programmet bestod af fire oplæg og debat. Antropolog Pia Lundberg fortalte om et igangværende forskningsprojekt, som undersøger den taktile logik. Med udgangspunkt i feltstudier af punktindlæring og studier i den taktile skrifts historie undersøger projektet blindes taktile erkendelsesgrundlag. Den taktile perception er hidtil kun ringe belyst og ofte ud fra en visuel logik. Pia Lundbergs forskning kan blive et nyt og spændende bidrag til forståelsen af, hvordan verden erfares taktilt og forhåbentlig give en viden, som kan anvendes i forhold til blindes personlige udvikling og indlæring.

Kurt Nielsen, næstformand i Dansk Blindesamfund og formand for Punktskriftnævnet kom i sit indlæg ind på, at der savnes en fælles national strategi for punktskriftens bevarelse, udbredelse og udvikling. Han foreslog følgende indhold:

• Relevant information om punktskrift til alle. Her tænkes specielt på en indsats for nyblinde ældre i amterne. Nyblinde skal motiveres for at få interesse for punktskrift –det kræver en indsats i rådgivning og vejledning. Det er en udbredt myte, at ældre ikke kan lære punktskrift. I mange tilfælde vil det være muligt at anvende punktskrift til for eksempel afmærkning.
• Sikre en kvalificeret undervisning efter de nyeste pædagogiske metoder.
• Kvalificeret læreruddannelse både i forhold til begynderundervisning i skolen og undervisning af nyblinde voksne.
• Udbud og produktion af materiale på punktskrift som modsvarer brugernes behov for information og viden i uddannelse, erhverv og fritid.

Kurt Nielsen mente, at lovgivningen, teknologien og økonomien i det danske samfund var til sted for at få denne strategi til at give det ønskede resultat.

Som formand for Det Danske Punktskriftnævn kom Kurt Nielsen ind på den nødvendige udvikling og reform af punktskriften. Den seneste reform skete i 1993. Fra Punktskriftnævnet er der et tillæg på vej, som samler op på nævnets justering siden sidste reform.

Henning Riiser og Gerhard Kaimer fra selskabets styregruppe havde indlæg, som fremhævede Det Danske Louis Braille Selskabs interesser:

• Punktskrift for hele livet. For blinde er punktskriften en integreret del af hele livet på samme vis, som læsningen er det for seende.
• Det frie individuelle valg af information og viden. Blinde vil have lige adgang til samfundets informationskilder og viden. Det forudsætter, at blinde har samme individuelle valgmuligheder som alle andre til at vælge, hvilken skøn- eller faglitterær bog man vil læse, hvilke noder man ønsker at anvende osv. Det kræver, at punktudgaver kan produceres hurtigt og i god kvalitet til personlig brug og ejendom.
• Punktskriften og bøger, noder, pjecer m.m. på punktskrift er en forudsætning for egen læsning som oplevelsesform. Lydbøger – analoge eller digitale – er for punktlæsere ikke en egen læseoplevelse og kan kvalitativt ikke erstatte punktlæsning på papir eller display.
• Punktskriften er et åndeligt og kulturelt udtryk, som sikrer blindes deltagelse i samfundet. Via læsning og skrift på punkt kan blinde engagere sig i samfundslivet og kommunikere effektivt med andre.

Gerhard Kaimer rejste især en kraftig kritik af udviklingen på Danmarks Blindebibliotek for bl.a. nedlæggelser af flere brugerbesatte rådgivende udvalg, nedlæggelse af samlingen i punktbogsbiblioteket og for en satsning på den digitale lydbog, som efter Gerhard Kaimers mening gik ud over ressourcerne til punktskriftbøger på papir.

Den efterfølgende debat blev styret af tidl. socialminister Bent Rold Andersen. I debatten blev følgende forhold nævnt som barrierer for at være punktlæser:

• Punktskriftreformer og nye regler kan få nogle til at holde op eller få nyblinde til at opleve punktskriften som kompliceret.
• Lydbøger og talesyntese tilvænner til en passiv modtagelse af mundtlig formidling.
• Ældre nyblinde oplever ikke punktskrift som et alternativ. Hvem kan skabe motivationen?

Fra DBB svarede chefbibliotekar Bente Dahl Rathje på kritikken af DBB's politik og produktion. Hun sagde, at der ikke var planer om at nedlægge samlingen i punktbogsbiblioteket, men at der heller ikke var planer om at forny samlingen. Efter overgangen til "print by demand" (pro-duktion på bestilling) var det nu muligt for brugeren at beholde eget materiale. Udviklingen af den digitale lydbog indeholder muligheden for at vælge eget format – herunder også punktskrift på papir. Hun nævnte, at der fortsat er et brugerråd på DBB, men at nogle afgrænsede brugerråd var nedlagt. Hun opfordrede til dialog om DLBS' kritik og ønsker til DBB. Dette blev imødekommet af Henning Riiser og Gerhard Kaimer.

Debatten berørte også de kvalitative forskellen mellem punktlæsning og lydbøger. Lydbøger kan ikke betegnes som læsning – indlæseren/talesproget er et filter mellem teksten og læseren. Bent Rold Andersen fortalte, hvordan han havde oplevet egne bøger indtalt på bånd. Her var han blevet opmærksom på, hvordan formidlingen af tabeller, figurer og diagrammer ved indlæsning blev meningsløse og uanvendelige. Finger på punkt eller øje på tekst er en personlig læseproces og -ople-velse og rangerer kvalitativt højt over lydbogen. Læsning på punkt kan foregå i stilhed og overalt. Hørelsen er ikke blokeret af monoton oplæsning. Punkt på papir gør det lettere at springe frem og tilbage på siden og i hele teksten. Med en BrailleLite kan man umiddelbart redigere i teksten. Punkt er fortrinligt til afmærkning. Punkt kan med hjælpemidler noteres og skrives overalt og senere let formidles eller redigeres.

Flere brugere nævnte, at de var dårlige til at stave ord, som de aldrig havde læst på punktskrift. Det gjaldt navne, fremmedord og andre sprog. Hvis man kun kendte ordene fra lydbøger eller tale, var det næsten helt umuligt at skrive dem.

Svend Thougaard, Refsnæs, fortalte, at der i øjeblikket er 42 punktlæsende børn i folkeskolens 1.-10. klasse. Børnene lærer og anvender punkt. Desværre er der kun meget kort tid til at introducere deres lærer til punktskrift. Synskonsulent Winnie Ankerdal, Ribe Amt fortalte, at der i rådgivningerne er konsensus om, at punktskrift er obligatorisk på folkeskoleområdet. Hun medgav, at det kan være vanskeligt at rådgive stærkt svagsynede til at blive punktlæsere. Winnie Ankerdal fortalte kort om initiativer i en projektgruppe med deltagelse af synskonsulenter for småbørn, skolekonsulenter, lærere fra Refsnæs og Videncenter for Synshandicap. I projektet indsamles erfaringer med introduktion til punktskrift i førskolealderen som en naturlig parallel til den interesse, som seende børn får for skriftsproget. Desuden er der en video under produktion, som skal medvirke til at motivere pårørende og pædagoger til at stimulere blinde børns taktile sproglige opmærksomhed.

Gerhard Kaimer fra styregruppen afsluttede konferencen med at varsle, at Det Danske Louis Braille Selskab vil "slå til" igen – ingen skal vide sig sikker. For DLBS vil fortsætte med at skabe opmærksomhed omkring punktskriften i alle relevante sammenhænge. Og mottoet vil fortsat være det frie individuelle bogvalg.

Konferencen satte fingeren på flere ømme punkter vedrørende blindes læsning og punktskriftproduktionen i Danmark. Det var umiddelbart ikke tydeligt, at punktskriften er mere truet, end den altid har været. Men der er et konstant behov for at gøre politikere, administratorer og seende opmærksomme på, at punktskriften er blindes ultimative sprog til skrift og læsning.

Denne side indgår i publikationen "Synshandicap nr. 4, december 2002" som kapitel 7 af 14

Publikationen kan findes på adressen http://www.visinfo.dk/forlag/online/nyhedsbreve/NYH042002/index.htm
© Videncenter for Synshandicap 2004