Synshandicap nr. 4, december 2002
Social identitet og integration – mellem det subkulturelle og det almene
Omtrent samtidig med udgivelsen af "Blinde vinkler" (omtalt i Synshandicap 2/2002) afholdt Dansk Blindesamfunds Ungdom (DBSU) et seminar om social integration (30. september - 1. oktober 2002).
I "Blinde vinkler" beretter blinde og svagsynede om livet som integreret, dvs. om en opvækst i familien, lokalsamfundets daginstitutioner og skoler og tilknytningen til videre uddannelse og arbejdsmarked. Et gennemnemgående træk i beretningerne er, at integrationens sociale side langt fra altid opleves som vellykket. Blinde og svagsynede børn og unge udsættes i løbet af opvæksten hyppigt for bevidst og ubevidst social udelukkelse. Nogle beskriver dette som omgivelsernes mangel på rummelighed, forståelse og accept af mennesker med funktionsnedsættelser –andre beskriver den sociale isolation som konsekvens af eget valg, fordi den sociale integration i den seende verden er umådelig krævende. Derfor er det menneskeligt og socialt mere givende at finde en social identitet sammen med andre blinde og svagsynede.
Konferencen tog udgangspunkt i det faktum, at synshandicappede børn og unges integration er problemfyldt og sjældent lykkes fuldt ud. DBSU havde valgt at lade konferencen tage udgangspunkt i andre minoritetsgruppers virkelighed og integrationserfaringer. Konferencens hovedspørgsmål var derfor:
- Kan erfaringer fra integrationen af etniske mindretal bruges i arbejdet med integration af synshandicappede?
- Kan blinde og svagsynede betragtes som/sammenlignes med en kulturel gruppering?
Emnet blev belyst gennem fire meget forskellige oplæg: En etnograf talte om kulturbegrebet ud fra et etnografisk perspektiv, en integrationskonsulent talte om praktiske erfaringer med integration af etniske mindretal, en standup-komiker gav et underholdende bud på det at være anderledes – at være ligesom – at være sig selv; og en forfatter fortalte om blindhedens kulturhistorie. Hvert oplæg blev efterfulgt af debat, og der indgik også gruppearbejde. DBSU har udsendt rapport fra konferencen med alle oplæg og udpluk af debatten.
Standup-komikeren Omar Arzouk (kendt fra bl.a. Vindhætterne) kom måske tættest på at beskrive logikken i social integration ved at beskrive sit eget forhold som en kamæleonagtig vekslen mellem forskellige kulturer eller verdner: forældrenes og familiens verden, kammeraternes og vennernes verden, opdelt i indvandrervenner og danske venner, samt en professionel verden i forbindelse med jobbet som komiker. Evnen til at skifte mellem disse verdener oplevede Omar Arzouk ikke som problematisk, men som en naturlig integrationsstrategi.
Et centralt emne i debatten var, om der findes en selvstændig kultur blandt synshandicappede. I debatten blev der forsøgt skelnet mellem den organiserede interessepolitiske kultur og andre fælles identitetsformer. I debatten var der tydeligvis stor forskel på oplevelsen af en fælles kultur, afhængigt af, om man er blindfødt eller senblind. Forfatteren Gerhard Kaimers indlæg var entydigt for en konsekvent blindekultur. Flere svagsynede gav udtryk for, at de havde svært ved at identificere sig med en blindekultur, og det var tydeligt, at en "blindekultur" ikke er en rendyrket subkultur, der ubetinget omfatter alle blinde og svagsynede. Debatten gik også på, om man kunne opfatte sig selv som en subkultur, samtidig med, at man ønskede integration på alle områder! Det stemmer tilsyneladende ikke helt overens med de kulturteorier, som etnografen præsenterede.
Oplevelsen af en vellykket integration er måske netop udviklingen af evnen til situationsskift og vekslen mellem forskellige roller og værdier. Synshandicappede oplever integrationsproblemer som en konfrontation mellem funktionsnedsættelsen og den seende verden. Subkulturelt er der en gensidig forståelse og et værdifællesskab i "den blinde verden" – men om dette fællesskab er unikt eller kun eksisterer som en reaktion eller beskyttelse mod den seende verden, er der ingen entydige svar på.
I debatten var der forskellige opfattelser blandt blinde debatdeltagere. Etnografen pegede på, at en stærkt værdiladet og symbolsk selvopfattelsen i en gruppe eller kultur medvirker til at styrke kulturen/gruppen internt. Denne interne selvbevidsthed kunne bruges offensivt i forhold til andre grupper – for eksempel i forhold til den seende verden. Minoritetsgrupper er som regel altid i et eller andet modsætningsforhold til en dominerende kultur eller gruppe.
Der blev sat spørgsmålstegn ved, om det er muligt at kompensere sig til social integration. Hvor langt skal den synshandicappede selv, forældre og rådgivere gå for at nå en mere eller mindre veldefineret social integration? Kan blinde og svagsynede bruge de etniske gruppers kamæleonstrategi?
Blandt blinde og svagsynede og i synsrådgivningerne er der en fælles interesse for at forstå indholdet i begreber som "social integration", "social kompetence" og "social intelligens", når de anvendes i forhold til den rådgivning, som tilbydes, og den identitet, som den integrerede situation danner eller har som målsætning.
Læs selv rapporten
Rapporten med indlæg og debat kan bestilles hos Dansk Blindesamfunds Ungdom tlf. 38 19 02 23, e-post dbsu@dbsu.dk - eller hentes som word-fil på DBSU's hjemmeside: www.dbsu.dk/rapport-2002.doc
Denne side indgår i publikationen "Synshandicap nr. 4, december 2002" som kapitel 6 af 14
Publikationen kan findes på adressen http://www.visinfo.dk/forlag/online/nyhedsbreve/NYH042002/index.htm
© Videncenter for Synshandicap 2004