Synshandicap nr. 4, december 2002

Blinde i fortid, nutid og fremtid

Af Bendt Nygaard Jensen

Efteråret er traditionelt højsæson for bogudgivelser. Netop her i 2002 gælder det tilsyneladende også nye danske udgivelser med blindhed som emne.

Boghøsten

I tidligere numre af "Synshandi-cap" er omtalt "Til Gavn for Menneskeheden og Fædrenelandet. Kjæde-Ordenen og Blindeforsorgen gennem 225 år" af Christian Larsen, "Det første skridt mod ligestilling" af Svend Jensen, antologien "Blinde vinkler" samt "Blindhedens verden. Træk af blindhedens kulturhistorie" af Gerhard Kaimer.

De nyeste skud på stammen

Et speciale fra Institut for Historie ved Københavns Universitet har kastet lys over historiske forhold for blinde i perioden 1850-1914 i "Konstruktionen af den blinde. Ca. 1850 til 1914." af René Ruby.

Nr. 8 af Handicaphistorisk Tidsskrift har titlen "Blindes læsning. Et historisk rids med fremtidsperspektiv".

Blinde som social konstruktion

I sit speciale behandler René Ruby en historisk periode, hvor blindhed som social og kulturel konstruktion får en eksistens og konsistens, som det ikke tidligere besad. "Blinde" er ikke mennesker, men en rolle, som mennesker, der ikke kan se, lærer gennem almindelige socialiseringsprocesser – en konstruktion, som specialets titel kalder det. En omfattende kategoriserings- og udskillelsesproces fra midten af 1800-tallet dannede baggrund for en omfattende institutionalisering, der udskilte blinde som gruppe og distinktiv forskelskategori. Dette ses blandt andet gennem statsliggørelsen af blindeforsorgen. Her formes den samfundsmæssige blindekonstruktion især af tanken om anbringelse af marginaliserede grupper på anstalter som en totalløsning. Her iværksættes og systematiseres adskillelsen af det abnorme fra det "normale". Institutionaliseringen kommer hermed til at danne grundlag for samfundets tilbud af foranstaltninger helt frem til midten af 1900-tallet. Først med udlægningen af særforsorgen i 1980 blev der sat en ny dagsorden for blinde med fokus på integration og individualiserede tilbud.

Specialet undersøger, hvad der sker med blinde, som i en meget tidlig alder bliver institutionsanbragte. På baggrund af historiske kilder, blandt andet breve og skrifter fra blinde, arbejder René Ruby sig ind i blindes bevidsthed om egen social identitet og mødet med den seende verden.

Det er en fornøjelse at konstatere, at der fra midten af 1990'erne til nu er kommet en del specialer og opgaveløsninger fra især Københavns Universitet, som fra forskellige vinkler har studeret blindhed. Rene Rubys speciale er endnu et godt eksempel, der på grundig teoretisk og metodisk vis behandler en væsentlig historisk periode, som i høj grad har skabt de "billeder" af blinde, der kom til at præge over 100 års dansk socialforsorg og mentaliteten hos blinde og seende.

Blinde læsere

For blinde har adgang til skrevet information altid været forbundet med vanskeligheder. Først med udbredelsen af punktskriften som blindes skrift- og læsesprog i midten af 1800-tallet skete der en revolution af blindes muligheder for selvstændigt og med den nødvendige hastighed at tilegne sig skriftlige kilder. Det største problem herefter har kort sagt været at skaffe de ønskede materialer på punktskrift. Temanummeret af Handicaphistorisk Tidsskrift om "Blindes læsning. Et historisk rids med fremtidsperspektiv" kommer fra flere vinkler ind i på de udfordringer som historisk, aktuelt og i nærmeste fremtid har præget og fortsat vil præge blindes læsning. Udgivelsen af tidsskriftet falder sammen med Danmarks Blindebiblioterks (DBB) markering af 50-året for institutionens dannelse som selvstændig statsejet virksomhed. En del af artiklerne handler derfor naturligt om forhold vedrørende DBB's historiske opgaver og nuværende virksomhed. Det aktuelle og fremtidige perspektiv for blindes læsning beskrives blandt andet i en artikel om blindes læsning på Internettet.

I tidsskriftet er der desuden flere informative artikler som behandler historiske knudepunkter for blindes adgang til information, debatten om reliefskrift med latinske bogstaver eller braille og en spændende antropologisk tilgang til en beskrivelse af punktskriftens karakteristika.

Blinde på Møn 1645-1800

I en anden specialeopgave fra Københavns Universitet, der ganske vist er fra år 2000, men som først for nylig er indgået i Videncentrets bibliotek, foretager Jeanne G. Christensen en etnologisk undersøgelse af blinde i det mønske samfund i perioden 1645-1800. Analysen bygger på følgende problemformulering: Hvordan er betegnelsen blind blevet anvendt i udvalgte kilder fra bondesamfundet i perioden 1650-1800, og hvilke holdninger til blinde er anvendelsen udtryk for?

En af de mest grundlæggende holdninger til blinde, som Jeanne G. Christensen finder i sin analyse, er, at blinde ser ud til at være blevet anset for "naturligt uarbejdsdygtige". Kun få blinde havde en beskæftitigelse, og det er formodentlig blevet betragtet som naturligt og uomgængeligt, at blinde blev forsørget af andre, primært af familien. I familien har de dog formodentlig deltaget i arbejdsfællesskabet.

Begrebet 'mestendeels blind' dukker op i fattigregnskaberne omkring midten af 1700-tallet som en betegnelse for svagsynede, der havde en så alvorlig synsnedsættelse, at det gik ud over deres arbejdsevne.

Lån og bestilling

De omtalte bøger kan lånes hos Videncenter for Synshandicap. Her fås også nærmere oplysninger om, hvor man kan købe bøgerne.

Handicaphistorisk Tidsskrift: Enkeltnumre eller abonnement bestilles hos Psykologisk Forlag A/S, www.dpf.dk. Direkte link til bestilling af tidsskriftet: www.dpf.dk/defhandicap2001.htm  

Også i USA er der, i forbindelse med årtusindskiftet, gjort historisk status over punktskriften; antologien "Braille into the next millennium" rummer 24 originalartikler om punktskriftens fortid, nutid og fremtid. Artiklerne omhandler blandt andet udviklingen af det oprindelige braillealfabet og af særlige koder til matematik (her omtales Nemeth-koden), musik og computerbrug (ottepunktsbraille). Der ses på punktskriftens rolle og anvendelse i forbindelse med studier og arbejde, ADL og mobility, på museer og naturligvis som læsesprog til skønlitteratur.

I afsnittet om punktskriftens fremtid diskuteres blandt andet punktskriftens udbredelse og dens betydning for succes i uddannelse og erhverv, mulige videreudviklinger af den grundlæggende braillekode og mulighederne i den elektroniske distribution af tilrettelagte punktskriftsdokumenter til aflæsning på fx en BrailleLite.

Læs evt. mere om bogen på www.visinfo.dk/litteratur (søg på 'next millennium'). Bogen kan lånes i Videncentrets bibliotek, hvor den findes både som word-fil og i trykt udgave ("sort").

Braille into the next millennium, National Library Service for the Blind and Physically Handicapped; Friends of Libraries for Blind and Physically Handicapped Individuals in North America, Washington, D.C., USA, 2000, (600 s.)

Denne side indgår i publikationen "Synshandicap nr. 4, december 2002" som kapitel 4 af 14

Publikationen kan findes på adressen http://www.visinfo.dk/forlag/online/nyhedsbreve/NYH042002/index.htm
© Videncenter for Synshandicap 2004