Videncenter for Synshandicap

Synshandicap nr. 4, december 2002

Til publikationens forside.  Til publikationens indholdsfortegnelse  Til forrige side  Til næste side

Videncentrets faglige råd

Som en følge af det store analysearbejde vedrørende amternes tilbud på synsområdet, som blev gennemført i en arbejdsgruppe nedsat af Udviklingscenter for Specialrådgivning lige før og efter årtusindskiftet, besluttede Amtsrådsforeningen, at de landsdækkende institutioner inden for specialrådgivningen på synsområdet skulle oprette faglige råd. Hensigten med rådene er at styrke samarbejde, koordinering, faglighed og vidensfunktioner på synsområdet.

Videncentrets faglige råd er et dialogforum, hvor amterne, øvrige landsdækkende institutioner, brugere og Videncenter for Synshandicap kan mødes og diskutere udviklingen i Videncentrets aktiviteter og del af opgaveløsning på synsområdet. Formålet er at styrke de faglige dimensioner i Videncentrets aktiviteter og den fælles ansvarlighed om amternes varetagelse af opgaver på synsområdet samt at skabe en større bevidsthed om, at både regionale og centrale muligheder bør indtænkes i opgaveløsningen. Endvidere skal rådet fungere som bindeled mellem amternes synsrådgivninger, andre landsdækkende institutioner og Videncenter for Synshandicap.

Det faglige råd ved Videncenter for Synshandicap har følgende sammensætning:

  • Centerleder Bendt Nygaard Jensen, Videncenter for Synshandicap (formand)

2 repræsentanter for Samrådet af synsfaglige ledere i Danmark:

  • Synskonsulent Mogens Johansen, Fyns Amt
  • Synskonsulent Karen Ellermann, Roskilde Amt
  • Synskonsulent Bodil Gaarsmand, Synskonsulenternes samråd (det faglige netværk af skolekonsulenter)
  • Landsformand Poul Lüneborg, Dansk Blindesamfund
  • Bjarne Petersen, formand for Landsforeningen af forældre til blinde og svagsynede
  • Forstander Dan Spanggaard, Det eksterne område, Synscenter Refsnæs
  • Forstander Ole Kristensen, Instituttet for Blinde og Svagsynede
  • Overlæge Hanne Jensen, Statens Øjenklinik

Rådets første møde fandt sted i november. Her drøftede rådet formål og mulige opgaver for det videre arbejde.

Ved Instituttet for Blinde og Svagsynede og Synscenter Refsnæs er de faglige råd under etablering.

Ud over de faglige råd ved de landsdækkende institutioner er der etableret et landsdækkende synsråd bestående af medlemmer fra de tre faglige råd. Det landsdækkende synsråd skal samle trådene fra arbejdet i de tre råd og arbejde med området faglig og økonomisk udvikling som helhed. Det landsdækkende synsråd er dannet, og første møde afholdt. De faglige råd og det landsdækkende synsråd vurderes efter tre år.

Bendt Nygaard Jensen


Til sidens top

Til publikationens forside.  Til publikationens indholdsfortegnelse  Til forrige side  Til næste side

Denne side indgår i publikationen "Synshandicap nr. 4, december 2002" som kapitel 3 af 14

Publikationen kan findes på adressen http://www.visinfo.dk/forlag/online/nyhedsbreve/NYH042002/index.htm
© Videncenter for Synshandicap 2004