Synshandicap nr. 4, december 2002

Dansk syn på norsk undervisningsreform

Refleksioner over Peter Rodneys beskrivelse af den norske undervisningsreform for synshandicappede i sidste nummer af "Synshandicap", nr. 3, 2002. (Se evt. www.visinfo.dk/litteratur/nyhedsbrev.htm).

Af Bodil Gaarsmand. Synskonsulent i Århus Amt for svagsynede elever i folkeskolen

Disse refleksioner skal ses ud fra, at jeg henter mine erfaringer via mit arbejde som synskonsulent for svagsynede; jeg har dog også både undervist og vejledt omkring blinde elever.

Jeg mener, at den norske reform kan anvendes som rettesnor for det danske arbejde med at styrke skole- og fritidssituationen for synshandicappede i folkeskolen; men samtidig bærer den for mig at se præg af at være skabt til et andet politisk system end det danske.

Den norske læseplan bærer lidt præg af, at man i Norge tror stærkt på en dannelsestradition, hvor mål og dannelseværdier står klart og kan detaljeres. Ligeledes, at man holder fast i kategoriseringen af handicap med fokus på de individuelle mangler til følge. Derved mindskes fokus på de sociale rammer.

Mobility og ADL

Når der tales om mobility- og ADL-undervisning, er det i Danmark en amtslig forpligtelse, som naturligvis kan udmønte sig i, at en person i det kommunale system eller forældrene er tæt på undervisningen og følger op i et fortsat forløb. Der sættes ikke spørgsmålstegn ved retten til denne undervisning i Danmark. Den gives af uddannede personer i faget i det omfang, det skønnes nødvendigt af forældre, lærere, konsulent og barnet selv. Et fag som ADL har, så vidt jeg kan skønne, ikke så stor bevågenhed, som det kunne være nødvendigt, når man tager ADL's betydning som social kompetence i betragtning.

Punktskrift og teknologi

Ansvaret for, at punktundervisning effektueres, ligger ofte hos synskonsulenten, som sørger for, at lærerne får den nødvendige uddannelse. I Danmark er vi dog i den situation, at der ikke så ofte er behov for denne indsats i folkeskolen, da der fødes få blinde børn, som starter i folkeskolen. Dette betyder, at der skal gøres en større indsats for at bevare den nødvendige viden på området. Det samme kan siges om teknologi til blinde.

Omkring de fysiske rammer er det vel stadig en selvfølgelighed i folkeskolen i Danmark, at de skal være af en sådan beskaffenhed, at eleverne skal kunne benytte de lokale skoletilbud.

KVIS-projekt

Om det også i Danmark skorter på manglende vilje til at udmønte faglig vejledning/råd til konkrete bevillinger, som det lyder til i Norge, vil et planlagt projekt under KVIS-programmet (se faktaboks) forhåbentlig afdække. Dette projekt har til formål at afdække, hvorvidt blinde og svagsynede børn i folkeskolen får et kvalificeret undervisningstilbud og de nødvendige hjælpemidler, set i lyset af den ændrede takstfordeling mellem amt og kommune. Projektet udføres af synskonsulenter i samarbejde med Undervisningsministeriet.

Uddannelse af lærerne

Uddannelsen af lærerne er et væsentligt spørgsmål, som blandt andet kompliceres meget på grund af de økonomiske stramninger, der ses overalt i skolesystemet i øjeblikket. Der foregår megen regional undervisning, som Peter Rodney også er inde på. Jeg mener, at undersøgelser af de danske læreres behov for uddannelse om specialpædagogik kunne være gavnlige. Dog mener jeg, at der foregår mere regionalt i forhold til lærere til både blinde og svagsynede elever, end det umiddelbart ser ud til ud fra Peter Rodneys gennemgang. Ligeledes er der forskel på forholdene i Danmark og Norge i forhold til synskonsulenternes indsats og tradition for ansvar for at kvalificere lærerne. Hermed ikke udtrykt, at jeg finder indsatsen tilstrækkelig. Det danske system kunne givet have gavn af at få spørgsmålet om medarbejderkompetencer sat til diskussion i forhold til undervisning af synshandicappede elever.

Tanken om at opkvalificere kurserne, så de bliver kompetencegivende, lyder rigtig, set i et fagpolitisk lys med ny løn som forhandlingsgrundlag. I Danmark synes problemet med at få tid afsat til lærerne til at gå på de relevante kurser at være væsentligt og vanskeligt at løse, blandt andet grundet i den nuværende arbejdstidsaftale.

Anledning til refleksion

Jeg tror, at vi kan bruge den norske reform til at begynde at reflektere over både det professionelle konsulentsystem i Danmark og over, hvorledes de givne ressourcer anvendes. Ligeledes vil den være et godt udgangspunkt for refleksionen over, hvordan synshandicappede elever kan tænkes ind i det inkluderende miljø i de nye skole- og undervisningsformer – hvordan kan den rummelige skole rumme synshandicappede elever?

KVIS-programmet

KVIS er Undervisningsministeriets program for kvalitet i specialundervisningen.

Læs mere om KVIS, bl.a. om overordnede indsatsområder, lokale projekter og kontakpersoner, på www.kvis.org.

Denne side indgår i publikationen "Synshandicap nr. 4, december 2002" som kapitel 2 af 14

Publikationen kan findes på adressen http://www.visinfo.dk/forlag/online/nyhedsbreve/NYH042002/index.htm
© Videncenter for Synshandicap 2004