"Blindepædagogisk referenceramme" beskriver nogle af de begreber og redskaber, der danner grundlaget for arbejdet i Blindenetværket i Københavns Amt. Blindenetværket består af Dagtilbuddet Solhusene og Botilbuddet Solsikken, som tilsammen har 80 blinde og svagsynede brugere, der alle har en varig fysisk og psykisk funktionsnedsættelse.
Forfatterne til hæftet er Lone Boel, leder af Solhusene, Mie Karleby, stedfortræder for forstander i Solsikken og Tina Pensdorf, afdelingsleder i Solsikken.
Den blindepædagogiske referenceramme er det fælles grundlag for samarbejdet i Blindenetværket, en faglig forståelsesramme, der rummer teorier, midler og metoder.
Grundlaget for referencerammen er om viden om synshandicappets betydning for læring og udvikling sammenholdt med menneskesyn og værdigrundlag. Læseren får et indblik i netværksmodellen, organisationens opbygning og det værdigrundlag, der er udgangspunktet for arbejdsmetoderne i Blindenetværket. Derefter introduceres metoden "aktiv læring" og en række andre anvendte pædagogiske metoder i teori og praksis. Afslutningsvis gives der en kort oversigt over den interne uddannelse, som medarbejderne i Blindenetværket gennemgår, samt forslag til supplerende læsning.
Hæftet udkom på dagen for Blindenetværkets 10-års jubilæum den 10. september 2002, og indgår i Videncentrets serie af publikationer om udviklingshæmmede med synshandicap. Det henvender sig hovedsageligt til pædagogisk personale og kan bestilles gratis hos Videncenter for Synshandicap.
Lone Boel, Mie Karleby og Tina Pensdorf: Blindepædagogisk referenceramme, 21 s. Udgivet af Videncenter for Synshandicap 2002. Findes p.t. i almindeligt tryk, på diskette og på lyd. Bestilles gratis hos Videncenter for Synshandicap, bestilling@visinfo.dk
En arbejdsgruppe med deltagere fra Instituttet for Blinde og Svagsynede, Dansk Blindesamfund og Sekretariatet for Specialpædagogisk Støtte v/Skive Handelsskole har udarbejdet en beskrivelse af en basisopsætning for en stationær pc-arbejdsplads for blinde og svagsynede brugere. Beskrivelsen er udarbejdet på foranledning af Arbejdsgruppen for edb-koordinering og er henvendt til leverandører, sagsbehandlere i amter og kommuner og andre, der beskæftiger sig med etablering af pc-arbejdspladser til blinde og svagsynede. For leverandører er beskrivelsen bl.a. tænkt som et udgangspunkt ved levering af nyt udstyr og ved installation og tilpasning. Et andet formål er at sikre en vis ensartethed, så brugere forskellige steder i Danmark lettere kan udveksle erfaringer, samt at formidle viden om velegnede løsninger. www.ibos.dk/raad/hjm/basispc.htm
Tidligere landsformand i Dansk Blindesamfund Svend Jensen var fra 1994 til 1998 Dansk Blindesamfunds repræsentant i Videncentrets bestyrelse. Som sådan var Svend med til at præge Videncentrets opstart med konkrete ideer og visioner om vidensfunktionerne på synsområdet.
I en periode før og efter starten af de amtslige og statslige videncentre på handicapområdet var Svend medlem af forberedelsesgruppen bag oprettelsen og evalueringen af videncentrene.
Svend var nemlig med, hvor tingene skete, og han var selv en væsentlig del af begivenhederne, når han med indsigt, argumentation og lune markerede sine holdninger og synspunkter.
Svend var selv bærer af en enorm viden om udviklingen af dansk handicappolitik gennem årtier. Denne viden er på mange måder bevaret i form af Svends egne artikler og indlæg, taler, forhandlingsprotokoller, mødereferater osv. samt i form af de konkrete initiativer, som Svend var medvirkende til at iværksætte på handicapområdet sammen med stat og amter eller inden for egen organisation. Han var et menneske som gennem et langt virke på handicapområdet demonstrerede, at brugerne kan medvirke aktivt til at definere rammerne for eget liv.
I Videncenter for Synshandicap vil vi huske Svend som en velforberedt medspiller og kontant beslutningstager i det professionelle samarbejde.
Bendt Nygaard Jensen
Centerleder
Handicapforskning i Danmark er noget, der i de senere år er blevet talt meget om – hvor er den, hvis den findes, og hvordan styrkes denne forskningsgren på de sociale, pædagogiske og humanistiske områder? Den forskning, som har fundet sted, har været spredt og manglet midler og koordinering.
Men nu ser et nyt initiativ dagens lys. Med udgangspunkt i det danske netværk under Nordic Network on Disability Research (NNDR) er der dannet en styregruppe, som forbereder den formelle etablering af et nyt dansk netværk. Den stiftende generalforsamling vil finde sted i marts 2003.
Styregruppen har repræsentanter fra Danmarks Pædagogiske Universitet, Socialforskningsinstituttet, LEV, Center for Handicaphistorisk Forskning og Center for Ligebehandling af Handicappede. Læs mere på www.nndr.dk. Kilde: Nyt fra LEV – om forskning i udviklingshæmning, nr. 1, 2002
Det Danske Louis Braille Selskab arranger 20. november 2002 "den nødvendige brugerkonference", som arrangøren udtrykker det. Arrangementet skal samle alle interesserede til debat om punktskriftens status som blindes skriftsprog. Foredragsholderne er antropolog Pia Lundberg, komponist Henning Riiser og forfatter Gerhard Kaimer. Mødet ledes af fhv. socialminister Bent Rold Andersen, og der lægges i invitationen op til aktiv deltagelse fra alle blandt publikum.
Konferencen finder sted på Instituttet for Blinde og Svagsynede i Hellerup kl. 10-15:30. Deltagelse koster 150 kr., dette inkluderer bl.a. frokost og kaffe. Tilmelding er nødvendig og kan ske indtil 12. november til Margrethe Christensen, tlf. 44 87 84 31 (mellem kl. 10 og 12) eller til Lis Vibeke Wallin, tlf. 39 20 49 08.
Mappen "Praktisk guide til undervisning af blinde elever i hjemkundskab" har i nogen tid været udsolgt, men er nu genoptrykt i let revideret udgave. Vejledningen, som er omtalt i "Synshandicap" nr. 4, 2001, koster 150 kr., den kan bestilles hos:
Center for Hjælpemidler og Kommunikation
Bjerggade 4 B
6200 Aabenraa
Tlf. 73 63 18 00
Gerhard Kaimer: Blindhedens verden. Træk af blindes kulturhistorie, Klim, 2002. 223 s., illustreret. Pris: 265 kroner.
"Det er lettere at færdes i blinde, når omgivelserne er tilstrækkeligt oplyste".
Dette mundheld citeres i Gerhard Kaimers bog "Blindhedens verden. Træk af blindes kulturhistorie" og antyder også et af formålene med bogen: at beskrive blindes verden – indefra – som modvægt til myter og fordomme. Forfatteren har været blind siden 13-årsalderen; i "Blindhedens verden" giver han med udgangspunkt i historiske, kulturelle og psykologiske betragtninger et billede af blindes verden og situation.
Kulturelt kommer man vidt omkring, fra Baudelaire til Sandemose, fra Sofokles til Seamus Heaney. En del af bogen beskæftiger sig med de – ofte urgamle – myter og overleveringer, der præger manges umiddelbare og ubevidste opfattelse af blinde. Nogle af disse overleverede fortællinger fremstiller den blinde som et ulykkeligt offer, der fortjener omverdenens medynk, og som lever på almisser og uden en plads i samfundet. Andre bygger på en angst for den blindes anderledeshed og tillægger personen overnaturlige evner, en særlig form for synskhed eller sjette sans. Disse overleveringer, siger Kaimer, "lever imellem os som åndeligt ukrudt og skaber snæversyn." Derfor skal de op i luften, ud i lyset, så de mister deres magt.
Som kontrast hertil beskrives nogle aspekter af blindes hverdagsliv, fx at komme omkring, med eller uden førerhund, at købe ind – og at håndtere velmenende, men uønskede tilbud om hjælp. Et længere afsnit er viet Louis Braille og punktskriftens betydning som blindes skriftsprog.
Bogen anerkender især Kjæde-Ordenens store indsats i opbygningen af blindeforsorgen. Men ligeværdighed kan ikke bygge på filantropi, og stiftelsen af danske blindes egen organisation og overgangen til det moderne velfærdssamfund var positive og nødvendige forandringer. Disse fremskridt til trods ser Kaimer dog mange eksempler på marginalisering af blinde i dagens Danmark.
Det afsluttende kapitel beskæftiger sig med psykiske aspekter som angst, afhængighed, selvværd, kærlighed, drømme – og glæden ved at være blind.
Afvekslende læsning med historiske eksempler, institutionshistorie, filosofiske overvejelser og en engageret jegfortæller
Dorte H. Silver
1. november 2002 åbner Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet (DUKH). DUKH er en landsdækkende, selvejende konsulentfunktion, der skal bidrage til at styrke retssikkerheden for handicappede. Ordningen er oprettet i et samarbejde mellem myndigheder og handicaporganisationer.
DUKH kan bl.a. vejlede om sagsgange, henvise til rette instans, medvirke til koordinering samt oplyse om klagemuligheder og hjælpe med at udforme klager til myndigheder.
DUKH
Postboks 284
Banegårdspladsen 2, 2.
6000 Kolding
Tlf.: 76 30 19 30
Fax: 75 54 26 69
E-post: mail@dukh.dk
Netsted: www.dukh.dk
Hovedkontoret henviser til den relevante lokale konsulent.
Af Peter Rodney, Uddannelses- og kursuskonsulent, Instituttet for Blinde og Svagsynede, Hellerup
Den norske regering har i 1999 vedtaget en uddannelsesreform, som vil få stor betydning for integrerede synshandicappede elevers evner til at arbejde med synshandicapkompenserende metoder. (Endringer i opplæringsloven og privatskoleloven, Ot. prp. nr. 78 (1998-1999)). I selve loven er der ikke nogen definitioner af de omfattede grupper, men af den efterfølgende læseplan fremgår det, at målgruppen for denne indsats spænder fra blinde til svagsynede CCTV-brugere.
Den centrale formulering i lovændringen for de synshandicappede elever lyder: Sterkt svaksynte og blinde elever får rett til nødvendig opplæring i punktskrift og opplæring i å bruke nødvendige tekniske hjelpemiddel. Elevene får også rett til nødvendig opplæring i å ta seg fram på skolen, til og fra skolen og i hjemmemiljøet. Departementet går i det forskriftsutkastet som ble sendt på høring 23. juni inn for at retten skal oppfylles innenfor 2033 ekstratimer i grunnskolen og 608 ekstratimer i videregående opplæring.
Det er vigtigt at understrege, at denne ekstra hjælp ikke bliver udmeldt som kommunal eller amtslig specialundervisning, sådan som det sker i Danmark.
Hvis eleven har brug for decideret specialundervisning, er det også muligt: I tillegg vil sterkt svaksynte og blinde elever, som andre elever, kunne ha rett til spesialundervisning etter opplæringsloven kapittel 5.
Den norske regering slår således her fast, at ekstra timer til undervisning i handicapkompenserende arbejdsmetoder ikke er specialundervisning. Det er ikke ekstra ressourcer, der kan forhandles eller spares væk. De integrerede blinde og stærkt svagsynede elever har en ministerielt forankret ret til én ekstra undervisningstime hver eneste dag i alle grundskolens år.
Samtidig understreger lovændringen, at undervisning af handicappede (funktionshæmmede) elever er et lokalt ansvar: Den nye bestemmelse i § 8-1 åpner ikke for at en funksjonshemmet elev, under henvisning til det å skulle hjelpe eleven selv, skal kunne flyttes fra nærskolen uten samtykke fra foreldrene.
Det bemærkes, at Opplæringen skal foregå enten i punktskriftmiljø eller integrert i den ordinære skole etter elevenes eget ønske. Her giver regeringen forældre et valg, som betyder at begge muligheder reelt skal være til stede.
Videre hedder det: Funksjonshemmede elever har fortsatt rett til et fullverdig skoletilbud ved nærskolen. Skolebyggene må derfor være tilpasset behovene til funksjonshemmede, og opplæringen og tilsynsfunksjoner må være lagt opp slik at funksjonshemmede elever blir integrert i nærskolen. Dette gjelder selv om funksjonshemmingen medfører ekstraordinære kostnader eller vansker for kommunen.
Der stilles her specifikke krav til både bygningsindretning og undervisning, som kommunerne er økonomisk forpligtede til at tilvejebringe.
I paragraf 2-14 understreges det endvidere, at eleverne ud over punktundervisningen også har ret til undervisning i brug af nødvendige tekniske hjælpemidler. Desuden har eleverne ret til nødvendig undervisning i "å ta seg fram på skolen, til og frå skolen og i heimemiljøet". Den ekstra undervisning, her mobilitytræning, rækker således ud over skolens mure.
Baggrunden for denne reform var en henvendelse fra den norske forældreforening, som i stigende grad var nervøs for kvaliteten af børnenes synshandicapkompenserende undervisning.
For at vurdere undervisningen blev Huseby Kompetansesenter bedt om at redegøre for indsatsen på dette område. I sit svar til Stortinget udtalte Huseby: at det gjennom dei seinare åra viser seg at sakkunnige tilrådingar om behov for tilleggstimar i stadig mindre grad blir følgde av kommunale instansar med vedtaksmynde. Det blir løyvd stadig færre tilleggstimar; samtidig aukar bruken av ufaglærte assistentar. Spesielt gjeld dette fag som kroppsøving, kunst og handverk og mobilitet/ADL.
Tendensen var altså, at kommunerne i mindre og mindre grad var tilbøjelige til at følge faglige råd op med konkrete bevillinger. Man så færre og færre støttetimer blive bevilget, samtidig med at uddannelseskompetencen hos de lokale medarbejdere faldt.
Reformen har efterfølgende udmøntet sig i en egentlig læseplan for grundskolens blinde og stærkt svagsynede elever. Den er særdeles omfattende (20 sider) og meget detaljeret.
Planen er opdelt i 3 områder:
Læseplanen er ikke snævert teknologisk orienteret, men indeholder også mange sociale aspekter.
Strukturen er en opdeling i fire læringsområder:
Jeg vil her komme med nogle få konkrete eksempler fra de 20 sider.
På indskolingstrinet, lære at lære: Få kendskab til visuelle begreber som farver, skygge og spejling.
På indskolingstrinet, lære at gøre: Møde et udvalg af tilrettelagt litteratur, papirbøger, taktile billedbøger og elektroniske bøger.
På indskolingstrinet, lære at være sammen: Lære at følge op på spørgsmål, komme ind i en samtale og praktisere turtagning.
På indskolingstrinet, lære at være: Opleve, at egenaktivitet skaber selvtillid og trivsel
På mellemtrinet, lære at lære: Blive kendt med Internet og e-post
På indskolingstrinet, lære at gøre: Videreudvikle teknikker til at færdes i miljøet.
På indskolingstrinet, lære at være sammen: Lære at bruge almindelige regler for skik og brug for samvær med jævnaldrende og voksne.
På indskolingstrinet, lære at være: Blive bekendt med, hvad drenge og piger er optaget af, med henblik på at udvikle kønsidentitet
Sådan fortsætter planen på ungdomsområdet. Alt i alt en særdeles grundig og velovervejet læseplan med mange konkrete eksempler inden for hvert område.
Reformen rejser også spørgsmålet om medarbejderkompetencer. I Norge har man efterfølgende sat et større uddannelsesprogram i gang, som retter sig mod lærerne til de synshandicappede børn. I dette arbejde er de to landsdækkende institutioner centrale. I Norge findes en tradition for at kvalificere lærerne gennem kursus på Huseby og Tambartun. Der er nu planer om at sætte dette mere i system, bl.a. ved at kurserne i større grad skal være obligatoriske, eksamensrettede og kompetencegivende. Huseby arbejder sammen med universitetet i Oslo om et synspædagogisk studium på heltid, mens Tambartun arbejder med emnestudier i samarbejde med universitetet i Trondhjem.
Det er vanskeligt at vurdere, om danske integrerede synshandicappede børn har de samme ekstra undervisningsbehov. Der er ikke siden 1979 (se note 1) lavet empiriske undersøgelser af elevernes faglige formåen. Endelig er der ikke lavet systematiske undersøgelser af elevernes handicapkompenserende færdigheder, hverken i mere snæver undervisningsmæssig forstand eller omkring de sociale kompetencer. Det må dog antages, at situationen i Norge og Danmark på de fleste områder er meget ens.
Hvis man ser på lærernes specifikke kompetencer er der dog noget, vi kan konstatere i Danmark, for eksempel:
Uden at det direkte kan dokumenteres, må man antage, at kompetencen til at undervise de integrerede børn i Danmark i dag er langt fra det niveau, man nu satser på i Norge. Det virker skræmmende, hvis det samtidig er rigtigt, at de danske synshandicappede elever har det samme behov for ekstraundervisning i handicapkompenserende arbejdsmetoder.
Der er ingen tvivl om, at en lovgivningsmæssig sikring af retten til relevant og kompetent undervisning er et gode. Det er væsentligt, at der fra professionel side er beskrevet fagområder, som er centrale for undervisningen og udviklingen af synshandicappede børns samlede kompetencer. Det rykker naturligvis ved det lokale selvstyre, at særlige undervisningsområder bliver defineret centralt, men det hjælper mange forældre i deres kamp med lokale skolemyndigheder, som måske vil prioritere et nyt idrætsanlæg frem for mobilityundervisning, eller hellere vil sende kommunens lærere på læsekurser frem for at sende støttelæreren på specialpædagogisk efteruddannelse.
Der, hvor jeg ser de største vanskeligheder, er i læringsområdet "lære at være sammen". Her er alle tiltagene rettet mod den person, der har et synshandicap; vedkommende skal:
Dette er alt sammen initiativer, der udelukkende retter sig mod den synshandicappede. At behandle disse problemstillinger ud fra en så individuel og så kategorisk forståelse ligger milevidt fra en inklusiv forståelse af undervisning af synshandicappede elever. I det nye inklusive koncept for udviklingen af sociale kompetencer opereres udelukkende med strategier over for hele gruppen af elever. Kun da kan der tales om læringens sociale aspekter. Fokus bør flyttes fra "eleven med vanskeligheder" til "elever i vanskelige situationer". Hvis denne dimension kunne føjes til den norske uddannelsesreform, er jeg sikker på, at vi her har set endnu et skridt i retning af optimal integration.
Jeg har spurgt i Norge, hvordan erfaringerne med det nye system så er. Her er den første tilbagemelding, fra synspædagog Oliv Klingenberg, Tambartun Kompetansesenter:
Ordningen blir nok administrert nokså forskjellig – det er jo I startfasen, men vi begynner å få inn en del erfaringer.
For det første så sier flere lærere at det synes som om elevene får en bedre skolesituasjon i og med at de får ekstra tid til å forberede det som skal skje i timene. (den ekstra tiden gjør det mindre stressende å følge med i det ordinære opplegget).
Elevene har så langt ikke sagt så mye om ordningen - utover at noen har hevdet at det blir enklere å følge med i det tradisjonelle opplegget.
Det bliver spændende at følge denne udvikling i fremtiden, både på elev- og medarbejderssiden. Desuden er det interessant at se, om nogen i Danmark vil følge op på dette nye initiativ.
Note: Sv. Ellehammer Andersen, Bjørn E. Holstein (red.): Blinde i folkeskolen, bd. 4, Danmarks Lærerhøjskole, Kbh., 1979
Den nye norske læseplan kan rekvireres hos Peter Rodney, tlf. 39 45 25 60, e-post: pr@ibos.dk.
På Videncentrets hjemmeside, www.visinfo.dk, er der en oversigt over Videncentrets udgivelser og mulighed for at bestille direkte via e-post. Desværre har der været fejl i systemet, så bestillinger foretaget i perioden marts til august 2002 ikke er nået frem. Problemet er opstået i forbindelse med omlægning af serverens sikkerhedssystem. Fejlen er nu rettet, og det er igen muligt at bestille direkte via hjemmesiden. Desværre kan de tabte bestillinger ikke "reddes", så hvis man har ventet forgæves, er man nødt til at sende en ny bestilling.
Vi undskylder over for alle, der er blevet ramt af dette tekniske uheld!
Synoptik Fonden har i juni 2002 udskrevet en prisopgave med titlen "Befolkningens viden om og forståelse af syn og synsproblemer". I opgavebeskrivelsen hedder det: "Der ønskes en analyse af den danske befolknings viden om centrale aspekter af syn og synsproblemer i relation til et almindeligt forventet livsforløb. Der forventes en behandling bl.a. af emnerne: "Barnets syn, skelen og amblyopi, refraktionsfejl og disses aldersrelation, synsstyrke og synsændringer i relation til presbyopi, cataract og AMD."
Opgaven skal skrives på dansk, norsk eller svensk; vinderen belønnes med 100.000 kr. Sidste frist for aflevering af opgaven er 31. juli 2003. Besvarelsen skal være forsynet med et resume på maks. 1 side, som er egnet til offentliggørelse. Synoptik Fonden afholder udgifter til trykning af mindst 250 eksemplarer af den præmierede prisopgave, heraf modtager prisvinderen 50 eksemplarer, mens Synoptik Fonden kan anvende de øvrige til uddeling. Prismodtageren beholder ophavsretten.
Opslaget kan læses i sin fulde ordlyd i tidsskriftet "Værn om Synet" nr. 3, 2002, kopi af opslaget kan rekvireres hos Videncenter for Synshandicap.
Videncentrets eget netsted, www.visinfo.dk, udvikles og udbygges løbende. Her præsenterer vi nogle af de nyudviklinger, der har fundet sted i år.
Der er indsat forklarende tekster til hovedpunkterne på forsiden. Blandt andet fremgår det her, at de faste overskrifter på siden henviser til meget dynamiske punkter, idet databaser og andre oversigter opdateres og udvides hele tiden.
Som led i overordnede ændringer på synsområdet er Videncentrets faglige referencegruppe nedlagt, og der er i stedet oprettet et rådgivende fagligt råd. Under punktet "Om Videncentret" kan man se sammensætningen af det nye råd.
"Nyhedsbrev" er et nyt hovedpunkt på siden. Her har man adgang til artikler i tidligere tidsskrift, du læser Videncentrets nyhedsbrev "Synshandicap". Man kan søge på emneord eller bladre et givet nummer igennem, og der er adgang til artiklens fulde tekst. Senere vil vi lægge nyhedsbrevene ud i andre formater, men p.t. er der altså adgang til de enkelte artikler.
Under "Projekter" gives en oversigt over afsluttede, igangværende og planlagte projekter med beskrivelse af status, formål, deltagere, aktiviteter m.m. Indtil nu har vi kun nået at lægge igangværende og enkelte planlagte projekter i oversigten, men i løbet af vinteren vil denne funktion blive udbygget, så man får indblik i alle Videncentrets projektaktiviteter og -planer.
Oversigten over publikationer, der kan bestilles hos Videncentret, er opdateret og udvidet. Blandt andet tilbydes der her over 30 opgaver fra DPU's speciallæreruddannelse, Synslinjen (fra perioden 1993 til 2002), knap 20 udgivelser om udviklingshæmmede og knap 20 andre faglige publikationer. Som nævnt på side 6 har der i en periode været fejl i bestillingsfunktionen, men fejlen er rettet, og det er nu igen muligt at bestille udgivelser direkte via hjemmesiden.
Søgning i Videncentrets bibliotek (bøger, rapporter, artikler, videoer m.m.). Databasen udvides med ca. 40 nye titler om måneden. På hjemmesiden anvendes nu et mere brugervenligt format for visning af titler i forbindelse med litteratursøgning. Blandt planerne for fremtiden er en automatisk bestillingsfunktion for titler fra biblioteker
Denne funktion er uændret. Man kan vælge mellem at se liste over kommende arrangementer eller at søge på emneord i både kommende og allerede afholdte arrangementer. Sidstnævnte kan bl.a. være relevant, hvis man vil se kontaktoplysninger for at skaffe rapporter m.m. fra en begivenhed, man ikke havde mulighed for at deltage i.
"Pædagogik" er tilføjet som ny kategori, og "Hjælpemidler" er udvidet til også at omfatte undervisningsmaterialer. Der er oprettet ny søgemulighed, så man kan se de sidst tilkomne links, enten inden for henholdsvis en uge, to uger, en måned og tre måneder eller inden for en selvvalgt periode. P.t. rummer linksamlingen godt 350 links, heraf er knap 30 oprettet i september eller oktober 2002.
Se evt. yderligere oplysninger om arrangementerne på www.visinfo.dk/konferencer.
På home.swipnet.se/macula-lutea/kal.html findes en omfattende oversigt over begivenheder inden for specialrådgivningsområdet (vedligeholdes af Harry Svensson, Resurscenter syn Stockholm).
Et udvalg af nye artikler Videncentrets samling. Medmindre der står andet, er der tale om tekster i almindeligt tryk (“sort”). Hvis man vil læse hele artiklen, kan man enten skaffe tidsskriftet hjem via sit bibliotek eller henvende sig til Videncentret.
Et udvalg af nye bøger, rapporter m.m. i Videncentrets bibliotek, opstillet alfabetisk efter titel. Medmindre der står andet, er der tale om tekster i almindeligt tryk (“sort”). De fleste tekster vil kunne bestilles på biblioteket, hos boghandleren eller hos udgiveren. Hvis dette ikke er muligt, kan bøgerne lånes hos Videncentret.
NUH, Nordiskt Utvecklingscenter för Handikapphjälpmedel, er en datterinstitution til NSH, Nordiska Samarbetsorganet för Handikappfrågot. Aktiviteterne i NUH finansieres af Nordik Ministerråd. NUH har som hovedformål at fremme fællesnordisk udvikling af ny teknik til mennesker med funktionsnedsættelser. På NUH's hjemmeside, www.nuh.fi, kan man bl.a. læse om igangværende projekter (bl.a. TAGRÄNSS, om udvikling af multimodale IT-grænseflader for brugere med syns- og hørehandicap). Man kan også hente rapporter fra afsluttede projekter og søge om del i de ca. 200.000 Euro, der årligt deles ud til fællesnordiske projekter.
Kunstmuseet Tate Gallery i London præsenterer det digitale projekt i-Map, som i elektronisk form giver en introduktion til malerne Picasso og Matisse. Man kan vælge mellem en ren tekstversion eller en version, der kombinerer billede og tekst. Det billede, der anvendes her, er et eksempel på en forenklet version af Picassos "Nøgen kvinde med løftede arme" fra 1907. Trin for trin gennemgås billedets opbygning, udtryk og kunsthistoriske sammenhæng.
Til anvendelse sammen med den rene tekstversion kan man downloade et sæt tegninger, der er beregnet til at blive produceret på svulmepapir (man kan også låne tegningerne på museet). Gå selv på museum i London: www.tate.org.uk/imap
www.syndanmark.dk er et netsted, der drives og redigeres af Synskonsulenternes Samråd, og som skaber kontakt mellem synskonsulenter, lærere og andre fagfolk, der arbejder med blinde og svagsynede børn og unge. Her finder man bl.a. en oversigt over relevante links og en oversigt med navne og adresser på synskonsulenter i de enkelte amter. Stedet udbygges også løbende med artikler om synsfaglige emner, bl.a. øjensygdomme og pædagogik. For eksempel kan man læse om de fem blindepædagogiske principper og den berømte historie om de fem blinde mænd og elefanten.
Ud over de nævnte punkter, som er åbne for alle interesserede, rummer www.syndanmark.dk også en lukket del med diverse elektroniske konferencer for forskellige faggrupper og for blinde og svagsynede skoleelever.s