Videncenter for Synshandicap

Synshandicap nr. 3, oktober 2002

Til publikationens forside.  Til publikationens indholdsfortegnelse  Til forrige side  Til næste side

Dansk netværk for handicapforskning

Handicapforskning i Danmark er noget, der i de senere år er blevet talt meget om – hvor er den, hvis den findes, og hvordan styrkes denne forskningsgren på de sociale, pædagogiske og humanistiske områder? Den forskning, som har fundet sted, har været spredt og manglet midler og koordinering.

Men nu ser et nyt initiativ dagens lys. Med udgangspunkt i det danske netværk under Nordic Network on Disability Research (NNDR) er der dannet en styregruppe, som forbereder den formelle etablering af et nyt dansk netværk. Den stiftende generalforsamling vil finde sted i marts 2003.

Styregruppen har repræsentanter fra Danmarks Pædagogiske Universitet, Socialforskningsinstituttet, LEV, Center for Handicaphistorisk Forskning og Center for Ligebehandling af Handicappede. Læs mere på www.nndr.dk. Kilde: Nyt fra LEV – om forskning i udviklingshæmning, nr. 1, 2002


Til sidens top

Til publikationens forside.  Til publikationens indholdsfortegnelse  Til forrige side  Til næste side

Denne side indgår i publikationen "Synshandicap nr. 3, oktober 2002" som kapitel 4 af 16

Publikationen kan findes på adressen http://www.visinfo.dk/forlag/online/nyhedsbreve/NYH032002/index.htm
© Videncenter for Synshandicap 2004