Faglige netværk er ikke opfundet sammen med Internettet, selv om man af begejstrede beskrivelser af de elektroniske kommunikationsmuligheder sommetider kunne få dét indtryk. Faglige netværk er fx de kolleger, man arbejder sammen med til daglig, eller dem, man kun møder indimellem, fordi de arbejder i andre landsdele eller lande. Internettet har imidlertid muliggjort nye netværksdannelser, som tidligere var for besværlige og tidskrævende. Nogle af disse Internetbaserede netværk har karakter af en løbende debat med daglige indlæg, mens andre snarere fungerer som et fælles arkiv eller en fælles opslagstavle, hvor deltagerne samler opslag og nyheder af fælles interesse. Ingen af dem kan erstatte det samspil, man har med kolleger, som man møder ansigt til ansigt i forbindelse med fælles arbejdsopgaver. Men de kan være et stimulerende supplement og en praktisk måde at holde sig ajour med nye ideer, begivenheder, udgivelser og produkter på.
Vi præsenterer her nogle af de internationale Internetbaserede netværk inden for det specialpædagogiske område. Nogle af netværkene er åbne for alle, i andre tilfælde er aktiv deltagelse kun mulig for fagfolk. I alle tilfældene er der som minimum adgang til at læse om aktiviteter og resultater.
www.nordspes.org er et nordisk webmødested inden for specialpædagogik med inklusion som det overordnede tema. Mødestedet er oprettet med støtte fra Nordisk Ministerråd og udviklet af de fem nordiske lande i fællesskab (fra dansk side medvirker Undervisningsministeriet). Indholdet er struktureret om fire centrale temaer:
For hvert af disse fire temaer er der artikler og beskrivelser af projekter, metoder, materialer m.m. Stedet rummer også direkte interaktive elementer, bl.a. en opslagstavle til nyt om fx konferencer eller projekter og et diskussionsforum, hvor man kan læse andres indlæg og selv sende svar eller spørgsmål.
Derudover er der oversigter med link til nordiske institutioner og organisationer og en international oversigt over engelsksprogede netsteder.
MDVI Euronet er et nyoprettet europæisk netværk med fokus på flerhandicappede børn og unge med synshandicap. Formålet er indsamling og udveksling af viden og erfaringer i EU. Netværket grundlagdes officielt på et møde i Dublin i april 2001. Der er defineret ni særlige indsatsområder, samlet til fire prioritetsområder. Netværket arbejder nu på at udvikle og finde finansiering til projekter inden for hvert af disse fire prioritetsområder. De ni temaer og koordinatorer:
På www.mdvi-euronet.org er der kontaktoplysninger for de enkelte koordinatorer (under punktet "Members").
Netstedet præsenterer desuden netværkets overordnede målsætninger og de skitserede projekter, og man kan læse MDVI's nyhedsbreve. Bl.a. kan man her læse om det seneste møde mellem de ni temakoordinatorer, som fandt sted i Lissabon i marts 2002.
Netværkets overordnede koordinator er Kent Lundkvist, Resurscenter Syn Örebro, Sverige. Hvis man er interesseret i at deltage i arbejdet i nogen af de 9 temagrupper, kan man kontakte Kent Lundkvist pr. e-post: kent.lundkvist@sit.se.
NOVIR står for Nordic Visual Impairment Research Group og er et samarbejde mellem nordiske rehabiliteringssteder inden for synsområdet. NOVIR har til formål at koordinere og igangsætte fællesnordisk forsknings- og udviklingsarbejde og at indsamle og formidle viden om området.
På www.novir.net kan man læse om netværkets aktiviteter, bl.a. gennem referater af netværksmøderne. Man finder også rapporten "Utvikling af kurstilbud til synshemmet ungdom", en oversigt over konferencer og temadage samt en omfattende samling af link. Under punktet "Aktiviteter" kan man dels læse materiale fra projekter i netværkets regi, dels finde kontaktoplysninger for en række netværksgrupper (den aktuelle liste omfatter temaerne IT, matematik, praktiske & æstetiske fag, musik, sport & idræt samt fritid). De aktuelle projekter er "Blindness & Autism", "Communication & blind children", "ADL i et socialt perspektiv" samt "Social integration". For "Blindness & Autism" findes der flere artikler, rapporter m.m.; for de øvrige finder man projektbeskrivelser og kontaktoplysninger.
Mens de tidligere beskrevne netværk alle har været formidlet via netsteder på WWW, World Wide Web, fungerer diskussionslister i stedet via elektronisk post.
Som deltager på en diskussionsliste modtager man alle breve, der sendes til listen, i sin postkasse. For at modtage og sende post skal man først oprettes som bruger, det klares i langt de fleste tilfælde automatisk, ved at man sender et e-brev til en særlig adresse. Listen har en redaktør, der bl.a. sørger for at stoppe adgangen for brugere, der misbruger listen (fx til udsendelse af reklamer).
Det kan være lidt svært at få et overblik, hvilke lister der findes, ofte annonceres de gennem eksisterende netværk. Du er velkommen til at kontakte Videncentret for at få hjælp til at finde ud af, om der er oprettet en diskussionsliste for en bestemt gruppe eller om et bestemt tema.
På www.hicom.net/~oedipus/blist.html finder man en oversigt over 200 diskussionslister, der har med synshandicap at gøre. De fleste af dem er for privatpersoner og har enten et bestemt tema, fx sport, JAWS, computerspil, sex og kærester eller havearbejde, eller henvender sig til særlige grupper af blinde, for eksempel teenagere, kvinder, studerende, advokater eller sorte mænd.
Der nævnes dog også faglige netværk, bl.a. "oandm" (om mobility), "aging-vision" (om ældre og synshandicap) og "braille-l" (om fremme af punktskrift). På www.hicom.net/~oedipus/blist.html er der yderligere oplysninger om de forskellige lister og oplysninger om, hvordan man tilmelder sig som bruger.
dhs
Det Centrale Handicapråd har udgivet et hæfte, der beskriver grundprincipperne i dansk handicappolitik og den måde, disse principper udmøntes på i dansk lovgivning og i praksis. Efter en kort gennemgang af områdets historiske udvikling og af det danske velfærdssamfund generelt beskrives praksis på en række centrale områder: Tilgængelighed, Uddannelse, Arbejde og social sikring, Støtteforanstaltninger (det sociale område), Familieliv og personlig integritet, Bolig og boformer, Sundhed, Transport og Kultur. Hæftet er udarbejdet af Center for Ligebehandling (CLH) og fås også på engelsk. Bestilles hos CLH, Bredgade 25, Skt. Annæ Passage, opg. F, 4., 1260 København K, tlf. 33 11 10 44, teksttlf. 33 11 10 81, e-post: clh@clh.dk. Begge sprogversioner findes også på www.clh.dk, i word-, html- og pdf-format.
Øjenforeningen har valgt et alment og vedkommende emne for bilister, passagerer og alle andre, som bevæger sig ud i trafikken.
Værn om Synet har også for nylig udgivet en pjece om cancer i øjenregionen, særtryk af en artikelserie i tidsskriftet Værn om Synet i 2001.
Værn om Synet udgav desuden i år 2000 et nyt hæfte om grå stær, som fortæller om symptomer, årsager og behandling.
Alle pjecerne er gratis og kan bestilles hos:
Øjenforeningen Værn om Synet
Ny Kongensgade 20
1557 København V
Tlf. 33 69 11 00
Fax: 33 69 11 01
E-post: vos@vos.dk
Pjecerne om trafiksyn og grå stær kan desuden læses (i html-udgave) på foreningens netsted: www.vos.dk/publikationer.htm.
I samarbejde med Synskonsulenternes Samråd arrangerer Videncenter for Synshandicap kursus for matematiklærere med en blind eller stærkt svagsynet elev i 3.-7. klasse. Kurset forløber over tre samlinger i tidsrummet september 2002 til januar 2003 og bygger dels på indlæg fra foredragsholdere, dels på opbygning af et netværk mellem kursusdeltagerne og udveksling/indsamling af viden. Der er endnu enkelte ledige pladser på kurset. Yderligere oplysninger fås hos synskonsulent Per Mortensen, tlf. 29 20 20 54, pe@ksa.fyns-amt.dk eller Bendt Nygaard Jensen, Videncenter for Synshandicap, tlf. 39 46 01 02, bnj@visinfo.dk.
I april 2001 annonceredes designkonkurrencen "Den moderne rejse". Konkurrencen var arrangeret af de nordiske trafikministerier i samarbejde med Nordisk Handicappolitisk Råd, og visionen var tilgængelighed fra dør til dør med offentlig transport.
Et år senere, i april 2002, blev vinderne præsenteret ved en konference i Helsinki.
På konferencen ridsede den finske trafikminister Kimmo Sassi problematikken op ved at citere en undersøgelse, der viste, at 35-40% af befolkningen har problemer med at benytte den eksisterende offentlige transport, enten på grund af varige funktionsnedsættelser eller midlertidige hindringer, fx at man rejser med små børn eller tung bagage eller har et brækket ben efter skiferien.
Projektleder Lisa Warsén beskrev det dobbelte mål med konkurrencen: dels at få indsamlet konkrete ideer, der kan indgå i udviklingsarbejdet i de nordiske (og andre) lande, dels at etablere et møde mellem kompetencer, der også fremover kan "rejse sammen".
Efter konferencen stod det klart, at der er nået resultater på begge områder; dels er der en række ideer at give videre til de trafikansvarlige i deltagerlandene, dels har fx DSB's repræsentanter på konferencen aftalt videre kontakt med flere af prisvinderne for at diskutere de tanker, der blev præsenteret. Resultaterne vil bl.a. blive formidlet gennem en vandreudstilling, præsentation på WWW og indlæg på konferencer.
Konkurrencen var opelt i to kategorier: professionelle designere og designskoler. Der var indkommet i alt 45 bidrag, som fordelte sig nogenlunde ligeligt mellem de to kategorier. Palle Simonsen (formand for Det Centrale Handicapråd), som var formand for konkurrencejuryen, fremlagde juryens bedømmelse, som især havde lagt vægt på helhed og på universelle løsninger med et nordisk perspektiv.
Juryen beskrev den generelle kvalitet af de indsendte forslag som ujævn, flere savnede reel analyse, manglede helhedsaspektet eller indeholdt løsninger, der risikerede at skabe nye barrierer.
I kategorien professionelle designere blev vinderne:
Damsgaard & Lange vandt førsteprisen for et meget flot og gennemarbejdet koncept, som beskrives nærmere på siden overfor.
Også i kategorien designstuderende gik førsteprisen (samt en delt andenplads) til Danmark:
På www.nsh.se/Den_moderna_resan.htm kan man finde masser af information om konkurrencen og om tilgængelighed og offentlig transport. Man kan bl.a. læse eller bestille rapporten fra åbningskonferencen med artikler om emnet, man kan bestille videofilmen "The modern journey – from another perspective", og man kan læse den afsluttende rapport, hvor alle de prisbelønnede projekter præsenteres (som pdf-fil).
Den største pris i designkonkurrencen "Den moderne rejse" gik til det danske designfirma Damsgaard & Lange, som da også har stor erfaring både med design i forbindelse med offentlig transport og med tilgængelighed. Damsgaard & Lange har bl.a. designet skilteprogram til DSB's S-tog og oversigtskort over toglinjer til DSB's stationer og stået for skiltning og grafik til Keflavik Lufthavn i Island. Tegnestuen har desuden i flere år arbejdet med design af taktile kort, både stationære kort, fx til opstilling på togstationer og mobile kort, som man kan folde sammen og tage med sig.
I konkurrencen "Den moderne rejse" vandt Damsgaard & Lange førsteprisen i kategorien professionelle designere for projektet "My way, Rejseplan for alle". Projektet opererer med et klassificeringssystem bestående af 12 kategorier af funktionsnedsættelser:
Kørestolsbruger
Gangbesværet
Med stor bagage
Med barnevogn
Med cykel
Svagsynet
Blind
Hørehæmmet
Døv
Allergiker
Læsehæmmet
Orienteringsbesværet
Dette klassificeringssystem tænkes anvendt sammen med de eksisterende systemer til rejseplanlægning, fx www.rejseplanen.dk; tilsvarende systemer findes i de andre nordiske lande. Sammen med en oversigt over tider, ruter og omstigning for en given rejse kan man få oplysninger om specifikke adgangsforhold på den konkrete rejse. Dette fokus på specifikke forhold er med til at gøre konceptet særlig interessant; et generelt tilgængelighedsprædikat er oftest meningsløst eller misvisende.
Klassifikationerne anvendes til registrering af adgangsforholdene på de enkelte stationer, som løbende skal opdateres i en databank eller et netværk. Med disse oplysninger kan den rejsende afveje, hvilken rejsemulighed der er mest optimal (eller mindst besværlig...). Systemet vil også kunne anvendes i kvalitetsudviklingen af stationer og materiel, idet klassifikationen tydeliggør kædens svageste led.
Juryen siger bl.a.:
"Systemet tager på eksemplarisk vis hensyn til forskellige typer af brugere. (...) Bidraget har et helhedssyn med hensyn til tilgængelighedsaspekter under hele rejsen. (...) Bidraget har desuden et gennemarbejdet grafisk design. (...) Projektet er præget af universelle løsninger. Klassificeringssystemet kan let udvikles til en nordisk standard, som det foreslås i bidraget og dermed øge tilgængeligheden ved rejser over landegrænserne."
Det prisbelønnede projekt indeholder også forslag til en infostander, som især tænkes anvendt, når der undervejs opstår tvivlsspørgsmål, fordi man fx er kommet for sent, en afgang er aflyst, eller man har mistet orienteringen.
Se mere om "My way" og de øvrige prisvindere på www.nsh.se/Den_moderna_resan.htm.
Christian Larsen: Til Gavn for Menneskeheden og Fædrenelandet.. Kjæde-Ordenen og dens blindeforsog gennem 225 år , ARKI-Varia, 160 s., 2002.
ISBN: 87-89409-12-4.
Pris: 125 kr. inkl. moms.
Bestilling:
Landsarkivet
Jagtvej 10
2200 København N
Tlf. 35 24 82 00 (kl. 9-15)
De ældste arkivalier vedrørende dansk blindeforsorg er nu registreret og overdraget til Landsarkivet for Sjælland. I den anledning har Landsarkivets forlag udgivet en bog om Kjæde-Ordenen og dens blindeforsorg gennem 225 år. Kjæde-Ordenen – oprettet i 1774 – har indtaget en særlig position i blindeforsorgen både før og efter, at stat og amter begyndte at varetage forsorgsopgaver.
Ordenens arkiver vedrørende denne første filantropiske blindeforsorg har altid været lukkede for offentligheden, og der har været tvivl om, hvorvidt dette kildemateriale overhoveedet var bevaret.
Men i begyndelse af år 2000 indledtes et samarbejde mellem Kjæde-Ordenen, Instituttet for Blinde og Svagsynede og Blindehistorisk Museum om bevaring og registrering af det værdifulde og – viste det sig –velbevarede materiale. Hermed blev der lukket et hul i fundamentet for blindeforsorgens tidligste historie.
Landsarkivet har med støtte fra Dansk Blindesamfund foretaget det professionelle bevarings- og registreringsarbejde. Arkivregistraturer over materialet er nu offentliggjort, og arkiverne er sikret for en forhåbentlig kommende historisk forskning i blindes historie såvel som forsorgens historie.
Som kronen på værket med arkivregistraturerne har Christian Larsen fra Landsarkivet skrevet bogen Til Gavn for Menneskeheden og Fædrenelandet.. Kjæde-Ordenen og dens blindeforsorg gennem 225 år. I bogen beskrives Kjæde-Ordenen, ordenens indre liv og dens særlige interesse for blindeforsorg. En velskrivende Christian Larsen har på baggrund af oplysninger fra arkivalierne og fra allerede kendte kilder skabt et sammenhængende billede af Kjæde-Orden-ens initiativer, personligheder og virksomhed på området.
I efterrationaliseringens lys står det klart, at det filantropiske forsorgsarbejde, som Kjæde-Ordenen tog initiativ til allerede i 1811 med oprettelsen af Det kgl. Institut for Blinde, har haft en betydelig indflydelse på blindes tidlige selvorganisering og markante position i nutiden. Christian Larsen giver en på mange måder sammenhængende beskrivelse af forsorgsarbejdet for blinde, men ikke mere beskrivende, end kilderne kan bære. Der er naturligvis fokus på årstal, personer og personligheder, men Kjæde-Ordenens forhandlingsprotokoller har tilført os datidens præcise ord for den idealistiske filantropiske ånd og indsats.
Men blindeforsorgen er, ligesom forsorgen generelt, kendetegnet ved en ringe adgang til originale kilder, hvor blinde selv fortæller deres historie. Den del af blindeforsorgens historie er for evigt tabt og kan ikke findes i hverken glemte, gemte eller kendte arkiver. De tørre fakta, som kan findes og registreres, samler over 200 års indsats i blindeforsorgen på det organisatoriske plan. Det, vi kan lære heraf, er, at vi selv i vor tid skal huske værdien af arkiver og dokumentation. Især bør vi huske at få blindes personlige erindringer og erfaringer med i dokumentationen for at give historien liv og kulør.
Tillykke til Landsarkivet og alle involverede parter med den flotte udgivelse. Et længe savnet kapitel i forsorgens historie er blevet skrevet, og væsentlige kilder ligger åbne for yderligere forskning.
Svend Jensen: Det første skridt mod ligestilling, Dansk Blindesamfund, 153 s., 2002.
ISBN: 87-980552-4-0.
Pris: 200 kr. inkl. moms.
Bestilling:
Dansk Blindesamfund
Thoravej 35
2400 København NV
Tlf. 38 14 88 44
E-post: info@dkblind.dk
Findes også på www.dkblind.dk
Svend Jensen, landsformand for Dansk Blindesamfund 1968-98, er forfatteren bag en beskrivelse af baggrunden for stiftelsen af Dansk Blindesamfund i 1911 samt en fortælling om, hvilke milepæle foreningen satte i de tre første år.
Svend Jensen fremhæver, hvordan foreningens første formand, Carl Cohn Haste, arbejdede for at få skabt et syn på blinde som ligeværdige borgere med rettigheder og pligter, så man som blind "ikke hele sit Liv skal føle Trykket ved at være afhængig af andre...", som det hed i den resolution, der blev vedtaget på det første blindestævne i 1911 –holdninger, som i dag er grundlæggende for arbejdet i Dansk Blindesamfund og andre handicaporganisationer og i rehabiliteringen generelt.
Forfatteren har gravet dybt i de historiske arkiver, bl.a. på Det Kgl. Bibliotek, Rigsarkivet og Landsarkivet for Sjælland, og dele af dette kildemateriale gengives i bogen til illustration af handicappedes levevilkår og de politiske processer omkring forbedringen af blindes vilkår. I skrivelserne fra ministerierne og politikere ses kancellistilen i fuldt flor; arbejder man sig gennem denne sproglige labyrint, ser man en lige så kringlet argumentation: I diskussionen om en fast statslig understøttelse til blinde skriver Kultusministeriet i 1912, at man er betænkelig ved ideen – blandt andet ud fra hensyn til de blinde selv, idet "den private Offervillighed – baade i Henseende til at yde Arbejde og Penge – som disse Foreninger for en væsentlig Del holdes oppe ved, sikkert vilde slappes i det Øjeblik, Staten tog den direkte Forsørgelse af de voksne Blinde i sin Haand."
Også Glidebaneargumentet trækkes frem – hvis de blinde skal have, så vil alle de andre også begynde at stille krav, idet lignende grunde "vilde kunde paaberaabes for at yde direkte Statsstøtte til Personer med andre medfødte eller erhvervede Abnormiteter, der berøve dem den fulde Arbejdsevne, for eksempel Vanføre og Lemlæstede." – og, ja, hvor er vi så henne?!
Det lykkedes den ganske unge forening at manøvrere i det politiske spil; i 1914 ændredes Fattigloven, og blinde fik en særstatus, som gjorde det muligt for dem at modtage økonomisk bistand fra kommunen uden at miste borgerlige rettigheder. Dansk Blindesamfund arbejdede dog fortsat for en statslig understøttelse, og i 1921 vedtoges Lov om Invaliderente, og målet om statsunderstøttelse var nået. Den kvalificerede og vedholdende indsats, som Dansk Blindesamfund gjorde, høstede ros fra politikerne og blev også "brugt som argument for kun at lade loven gælde for blinde, selvom alle erkendte, at også andre kunne have behov for samme rettighed, som nu blev blinde til del."
Som titlen angiver, er denne landvinding det første skridt mod ligestilling. Poul Lüneborg, landsformand for Dansk Blindesamfund siden 1998, sætter i sit forord til bogen spørgsmålstegn ved, hvor langt vi egentlig er nået: En optælling fra 1907 viste, at 325 blinde var i erhverv, mens en optælling blandt Dansk Blindesamfunds 12.500 medlemmer i 2000 viste, at dette tal i mellemtiden kun var steget til 500.
Bogen er et væsentligt bidrag til blindes historieskrivning og til forståelsen af den nuværende danske handicappolitik. Den behandler nogle af de grundlæggende begreber og principper, som stadig præger området i dag. Og derved giver bogen, som al god historieformidling, et værdifuldt perspektiv på den aktuelle debat.
Arkitekt Poul Østergaard, Arkitektskolen i Aarhus, har i mange år arbejdet med emnet tilgængelighed i arkitekturen. I 1996 udgav han sammen med andre cd-rommen "Handicap, arkitektur og design" med eksempler og vejledning om løsninger, der er både æstetiske og praktiske. Som en videreførelse af dette arbejde har Østergaard nu udarbejdet denne håndbog, der er tænkt som en håndsrækning til arkitekter og myndigheder. De enkelte kapitler behandler afgrænsede emner som fx adgangsveje, badeværelser, gange, ramper, trapper. For hvert emne beskrives først bygningsreglementets krav, herefter gennemgås emnet mere detaljeret og med mange eksempler. Den medfølgende cd-rom indeholder videoeksempler.
Poul Østergaard: Tilgængelig arkitektur. En illustreret opslagsbog, Christian Ejlers' Forlag, København 2002. 163 s. 1 cd-rom.
ISBN 87-7241-388-3.
Pris: 250 kr.
"Museer & Tilgængelighed" er et led i Kulturministeriets oplysningskampagne over for den kulturelle sektor med fokus på handicappedes adgang til kulturen. Hæftet er tænkt som inspiration til museer, forvaltninger, organisationer og rådgivere, for konkret vejledning om udformning og tilrettelæggelse af bygninger, udstillinger, service m.m. henvises til anden litteratur og til rådgivning. I hæftet gennemgås grundlæggende problemstillinger for hhv. handicappede (både som besøgende og ansatte), indvandrere, børn og ældre samt grundlæggende krav til udearealer, bygninger, rum, information, publikumsservice, udstillinger og formidling. Denne gennemgang ledsages af en lang række illustrative eksempler.
Helle Bay: Museer & tilgængelighed. Nye tider nye ideer, Kulturministeriet og Dansk Center for Tilgængelighed, 2002. 56 s.
ISBN 87-988826-4-3.
Kan bestilles gratis hos Dansk Center for Tilgængelighed, tlf. 87 34 18 22, dcft@dcft.dk.
"Fri rörlighet för alla" ser på tilgængelighed i bredere forstand. Hæftet er en kortlægning af de barrierer, der findes for handicappedes mulighed for at flytte fra et nordisk lande til et andet. Kortlægningen beskæftiger sig både med barrier af fysisk art og med barrierer, der fx skyldes forskelle i sociale ydelser, levevilkår, regler for medicin, tolkeservice m.m. – og manglende viden hos myndighedspersoner og rådgivere om indholdet i nordiske konventioner og aftaler. Rapporten giver en række konkrete anbefalinger til afhjælpning af disse forskellige barrierer.
Fri rörlighet för alla. Gränshinder för funktionshindrades rörlig-het i Norden, (serien Akutellt i Norden), Nordiska Samarbetsorganet för handikappfrågor (NSH), 2002. 72 s.
ISBN 91-86954-63-6.
Kan bestilles gratis hos NSH, nsh@nsh.se, eller læses på www.nsh.se (i html-format uden billeder).
Det nyeste nummer af tidsskriftet EnVision, vol. 7, nr. 1, 2002 (for lærere, pædagoger og forældre til synshandicappede børn) er et temanummer om Retinopathy of Prematurity (ROP) – på dansk bruges også ROP eller betegnelsen præmaturitetsretinopati. ROP er nethindeforandringer, som ses hos nogle meget for tidligt fødte børn. I Danmark forekommer ROP hos 12 ud af 100.000 levendefødte børn.
For en del år siden optrådte ROP hos for tidligt fødte børn (kuvøsebørn) som en følge af den iltbehandling, som kuvøsebørn fik. Det blev opdaget, at iltbehandlingen var årsag til ROP, og der blev etableret en procedure, som beskyttede mod skader. Det er derfor en udbredt opfattelse uden for synsområdet, at ROP er en diagnose, der tilhører fortiden. Men det er ikke tilfældet, skriver EnVision. Problemet er stigende i mange dele af verden i takt med udbredelsen af viden og teknologi, som muliggør, at børn med meget lav fødselsvægt kan overleve. ROP forårsages således ikke mere af iltningen i kuvøsen, men er forbundet med den meget tidlige fødsel og øjets udvikling på dette tidspunkt i graviditeten. Det visuelle system er menneskets mest komplekse sensoriske system, men funktionelt det mindst udviklede ved fødslen.
Tidsskriftet indeholder tre indlæg fra et symposium, hvor eksperter i ROP og tidlig udvikling hos børn med lav fødselsvægt mødtes. Artiklerne fokuserer bl.a. på.
Tidsskriftet EnVision udgives af en af verdens førende organisationer vedrørende formidling af viden om synshandicap, Lighthouse International i USA. Tidsskriftet kan læses online på www.lighthouse.org. Her findes ligeledes mange andre publikationer om synshandicap.
bnj
Hjælpemiddelinstituttet (HMI) er valgt som ansvarlig for EU-netværket European Design for All e-Accessibility Network, EDeAN. HMI skal tage sig af selve netværket, etablere og drive EDeANs sekretariat samt opbygge et dansk netværk på området. Sekretariatet åbnede officielt 1. juli. Netværket består for øjeblikket af 90 organisationer i 15 europæiske lande og har til formål at øge tilgængeligheden inden for IT-området for at gøre det moderne informationssamfund til et samfund for alle. EDeANs hovedopgaver er:
Netsedet for EDeAN er www.e-accessibility.org. Her kan man bl.a. læse om netværket og finde link til retningslinjer for webdesign, materiale fra nogle europæiske designuddannelser samt link til bl.a. de nationale kontaktcentre og -personer for netværket. Organisationer, der er interesserede i Design for Alle (IT) er meget velkomne til at henvende sig til sekretariatsleder Cathy Toscan, tlf. 43 32 22 06, e-post: esdean@hmi.dk.
"Adapted Physical Activities for visually impaired youth" afholdt på Tometebodaskolan, Stockholm, 15. marts 2002
I marts 2002 afholdt Specialpedagogiska Institutet, Resurscenter syn Stockholm en temadag om idræt for blinde og svagsynede på Tomtebodaskolen i Stockholm. Titlen var "Adapted Physical Activities for visually impaired youth", og der var foredragsholdere fra Norge, Sverige, Finland, Danmark og USA.
Lauren Lieberman fra USA (State University of New York College at Brockport, Dept. of Physical Education and Sport) forenede teori og praksis i sit foredrag, hvor hun dels fortalte om sin forskning, dels om de praktiske aktiviteter, hun var involveret i, bl.a. idrætslejren Camp Ability og udviklingen af det nye spil Beep Baseball. Lieberman har bl.a. testet metoder til løb for blinde for at finde frem til, hvilken metode, der giver de bedste resultater, og hvilken der er den sikreste. (Metoderne var hhv. en seende ledsager, et bånd/reb mellem løber og ledsager, at holde fast i et udspændt bånd/reb og at holde fast i ledsagerens albue). Hun har også undersøgt, hvilke problemer idrætslærere oplever som de væsentligste, når de skal undervise en synshandicappet elev, samt hvilke tiltag der kunne forbedre lærerens evne til at inddrage eleven. En af barriererne viste sig at være, at mange var bange for, at eleven skulle komme til skade og derfor holdt sig unødigt tilbage på grund af manglende viden om, hvad eleven kan klare, og om, hvordan man sørger for, at sikkerheden er i orden. Derfor tilbød Lieberman en gruppe lærerstuderende en uges praktik i Camp Ability, som er en idrætslejr for blinde og svagsynede børn og unge. Denne praktiske og konkrete oplevelse havde stor effekt på både holdning og viden hos de studerende.
Lieberman m.fl. har også undersøgt voksne døvblindes præferencer med hensyn til idrætsaktiviteter og hvilke barrierer, der evt. afholder dem fra at dyrke disse aktiviteter i praksis.
Resultaterne af denne undersøgelse vil blive publiceret i Journal of Visual Impairment & Blindness.
Konferencen gav også anledning til helt konkret erfaringsudveksling mellem Norden og USA, idet hovedarrangøren af konferencen, Conny Nygren, i juni rejser til USA for at deltage i dette års Camp Ability. Her skal han bl.a. introducere spillet showdown og afholde et træner- og dommerkursus.
Lektor Nina Kahrs, Norges Idrætshøjskole, fortalte om inklusionspraksis i Norge. Kahrs understregede bl.a. vigtigheden af, at synshandicappede har seende kammerater, så man ikke altid skal møde op til træning eller andre fritidsaktiviteter sammen med sin mor eller far. Nina Kahrs' indlæg var præget af nogle af de samme overvejelser, som man også gør sig i Danmark med hensyn til integrationens omkostninger og vanskeligheder. Hun fortalte også om nogle af de konkrete teknikker, man havde arbejdet med i Norge til ledsagning ved skiløb og andre fysiske aktiviteter.
Jens Winther og Morten Hammershøi er nyudnævnte konsulenter i et nyt samarbejde mellem Dansk Handicap-IdrætsForbund og Dansk Blindesamfund med blinde og svagsynede idrætsudøvere som deres særlige målgruppe. De to begyndte 1. januar 2002 og er ansat på halv tid, foreløbig i et forløb, der varer i to år. Man kan læse mere om ordningen på DHIF's hjemmeside: www.dhif.dk/blinde. Her finder man bl.a. også en word-udgave af DBS og DHIF's rapport "Blindeidrættens forhold i Dansk Blindesamfund og Dansk Handicap Idræts-Forbund".
Sommetider må idrætsaktivteter for blinde tilpasses helt særlige forhold. Det gælder fx, hvis man arbejder med blindfødte, der har haft en mangelfuld fysisk udvikling i barndommen, eller mennesker, der er blevet blinde efter stærkt traumatiserende krigsoplevelser. Her er idrætten ikke overvejende et spørgsmål om fysisk helbred, men i mindst lige så høj grad om pyskisk helbred og forbindelse mellem krop og sjæl.
Dét fortalte Annette Laub Hansen og Flemming Bang Davidsen, Institutttet for Blinde og Svagsynede om. Udgangspunktet for deres arbejde er at finde frem til den aktivitet, den enkelte havde lyst til – og så bøje reglerne, så det kan lade sig gøre.
Kari Korhonen, Arla Instituttet, Finland, fremlagde sin forskning i synshandicappede gymnasieelevers fysiske aktivitet. Som ph.d.-projekt havde Korhonen undersøgt, hvilke typer af fysisk aktivitet eleverne praktiserede, hvilke faktorer der kendetegnede den fysiske aktivitet, og hvordan eleverne oplevede idrætsundervisningen i skolen. Korhonens kortlægning (som omfattede 10 elever) viste bl.a., at mens lærerne typisk opfattede eleverne som godt integrerede, følte mange elever selv, at de var isolerede og ensomme.
Synskonsulent Winnie Ankerdal, Ribe Amt fortalte om sit arbejde med idræt for skoleelever og om idræt som en vigtig vej til kropsbevidsthed, identitetsudvikling, social integration – og spændende oplevelser. Ankerdal har bl.a. været med til at arrangere børneidrætsdage i Ribe Amt for 6-11-årige, skiture i Norge for de 12-14-årige og aktivitetslejr, hvor man sover i telt og har forskellige udendørsaktiviteter, bl.a. klippeklatring, rafting, gletschervandring m.m. Den første lejr var rent dansk, senere kom en gruppe norske elever til, og fra år 2000 har lejren omfattet både norske, svenske og danske elever.
Fysioterapeut Sven Blomkvist, Svenskt Utvecklingscentrum för Handikappidrott (SUH) fortalte om SUH, som er et nyoprettet center, der har til formål at udvikle og fremme svensk handicapidræt på alle niveauer. SUH indsamler, bearbejder og formidler viden på området. Blandt SUH's projekter er en undersøgelse af åndedrætsteknikker som et redskab til stresshåndtering, EMIL – udvikling af materialer og metoder til idrætsundervisning for handicappede elever samt metoder til motorisk udvikling hos blinde. Læs mere om SUH og projekterne på www.suh.nu.
Kerstin Fellenius, Resurscenter syn Stockholm fremlagde Lena Rosengren og Charlotte Undemars projekt "Får jag vara med?", da forfatterne selv var forhindret. Ved hjælp af spørgeskemaer og interview undersøgte de i 1999-2000, hvordan blinde og svagsynede børn og unge oplevede deres sociale situation; hovedvægten lå på fritid og frikvarter. Undersøgelsen omfattede 207 børn og unge; resultaterne viste bl.a., at den sociale situation påvirkes af graden af synsnedsættelse, og at alderen spiller en stor rolle –ved 7-9-årsalderen sker der et skift, og den sociale integration bliver vanskeligere. Resultaterne er udgivet i 2001 som en rapport, der kan bestilles hos Specialpedagogiska Institutet, sit@sit.se.
Lena Rosengren og Charlotte Undemar: Får jag vara med?, Tomtebodaskolans Resurscenter, Rapport nr. 23, Solna, 2001, 49 s.
ISSN: 1103-5080
ISRN: TRC-R-23-SE.
Flere af foredragsholderne udleverede artikler og litteraturoversigter. Hvis du er interesseret i at se dette materiale, er du velkommen til at henvende dig til Dorte H. Silver, Videncenter for Synshandicap.
Diana Stentoft Rees, Heidi Nielsen, John Heilbrunn og Pia Christensen (red.): Blinde vinkler, 297 s., Kroghs Forlag, 2002.
ISBN: 87-624-0271-4.
Pris: 199 kr. inkl. moms.
Ved køb af bogen kan man uden yderligere omkostninger få en cd-rom med teksten i word-format.
Bestilling:
Købes hos boghandler.
For bilister er blinde vinkler farlige, især hvis man ikke er sig dem bevidst, men tror, man har fuldt overblik over situationen. Men en blind vinkel kan også være den vinkel, en blind person har på sin egen tilværelse – en vinkel, som andre ofte ikke er bevidst om.
Bogen Blinde vinkler indeholder personlige beretninger fra 34 blinde eller svagsynede samt et efterskrift, der samler nogle af de vigtigste temaer. Ét gennemgående tema er oplevelsen af at være anderledes, på trods af, at man jo er "integreret". Uden selverkendelse går det ikke, men heller ikke uden støtte fra familie, venner, skolekammerater og rådgivere.
Integration er bogens hovedtema, og redaktørerne (tre synshandicappede samt en fuldt seende journalist) peger selv på parallellen til integrationen af indvandrere og flygtninge i Danmark. I begge tilfælde er den sociale integration den vanskeligste, og det er nødvendigt at erkende, at den ikke sker af sig selv, blot fordi man arbejder, bor eller studerer samme sted. For synshandicappede har især teknologiske hjælpemidler betydet, at den faglige integration er mulig (omend ikke uden vanskeligheder), men social integration er mere kompleks.
Et andet tema er spørgsmålet om at finde den rette balance mellem integration i den seende verden på seendes præmisser og fastholdelse af egen identitet. Flere fremhæver samværet med andre blinde og svagsynede som et uundværligt pusterum. En af forfatterne beskriver det som mødet med "en ny verden, hvor anderledesheden var normal, og hvor der var plads til alle de ting, den seende verden ikke forstod. (...) for første gang i flere år havde jeg følelsen af at være fri, også i fremmedes selskab." Integrationen i den seende verden er dog en nødvendighed, og man må finde ud af, hvordan man kan begå sig – uden at miste sin egen identitet. En svagsynet mand siger: "(...) jeg lovede mig selv, at hvis jeg mistede mit syn, ville jeg (...) hele tiden minde mig selv om, hvor meget det betyder at fremstå som et bevidst menneske i den visuelle verden. Jeg ville ikke fremstå som en blindert." (...) "Det handler dybest set om kommunikation, og vi er nødt til at mødes lidt på midten."
Den fælles faktor for alle forfatterne er synsnedsættelsen, og det giver naturligvis anledning til oplevelser, der går igen hos mange – at blive væk fra gruppen, at misforstå en flirt, at blive "begravet" i hjælpemidler eller særbehandling. Men dette fællestræk til trods er der tale om 34 meget forskellige beretninger. Nogle af forfatterne har haft en heldig kombination af uforfærdede forældre, gode kammerater og et grundlæggende gåpå-mod, mens andre dels har mindre positive omgivelser, dels måske har et temperament, der gør tingene endnu vanskeligere. En af forfatterne siger: "Det har været en blanding af sejre og nederlag. Mange af nederlagene skyldes utvivlsomt mit handicap, andre mig selv som person." En anden siger: "Det er (...) svært at skelne, hvor stor en del af min ensomhed den sidste del af skoletiden, der skyldes min blindhed, og hvad der skyldes den enspændernatur, jeg nok også er. Men det hele hænger jo nok sammen..."
"Blinde vinkler" er både velskrevet og velredigeret, og forfattere og redaktører videregiver generøst deres oplevelser, erfaringer og gode råd. Bogen må interessere alle, der interesserer sig for integration, ikke kun i forhold til blinde/svagsynede eller andre handicappede, men også i bredere forstand.
Se evt. yderligere oplysninger om arrangementerne på www.visinfo.dk/konferencer.
På home.swipnet.se/macula-lutea/kal.html findes en omfattende oversigt over begivenheder inden for specialrådgivningsområdet (vedligeholdes af Harry Svensson, Resurscenter syn Stockholm).
Et udvalg af nye artikler Videncentrets samling. Medmindre der står andet, er der tale om tekster i almindeligt tryk (“sort”). Hvis man vil læse hele artiklen, kan man enten skaffe tidsskriftet hjem via sit bibliotek eller henvende sig til Videncentret.
Et udvalg af nye bøger, rapporter m.m. i Videncentrets bibliotek, opstillet alfabetisk efter titel. Medmindre der står andet, er der tale om tekster i almindeligt tryk (“sort”). De fleste tekster vil kunne bestilles på biblioteket, hos boghandleren eller hos udgiveren. Hvis dette ikke er muligt, kan bøgerne lånes hos Videncentret.
Berit Lagerheim: At leve og udvikles med handicap, Hans Reitzels Forlag, Kbh., 2002 (275 s.)
At være forældre til et barn med Marfan Syndrom. 10 forældre beskriver deres oplevelser og erfaringer med Marfan Syndrom, MS Landsforeningen for Marfan Syndrom, Hillerød, 2002 (40 s.)
Blinde vinkler, Kroghs Forlag, Vejle, 2002 (280 s. cd-rom).
Det gode møde – gode råd om kommunikation med handicappede, Center for Ligebehandling af Handicappede, Kbh., 2002 (19 s.)
Peter Dahler-Larsen: Evaluering kortlagt – en undersøgelse af amters og kommuners evalueringspraksis på det sociale område, Systime Academic, Århus, 2002 (98 s.)
Forslag til udvikling og drift af en mærkeordning for tilgængelighed på turistområdet, Danmarks Turistråd; Dansk Standard, København, 2001 (28 s.)
Handicap og ligebehandling – et refleksionspapir, Det Centrale Handicapråd, København, 2001 (14 s.)
Kirsten Broager, O.E. Mortensen, O. Suviranta: Hvis man ikke kan se og høre, må man føle... Om døvblinde, punktskrift og information, Foreningen Danske Døvblindblevne, Danmarks Blindebibliotek, Institutionen for Døve, Videnscentret for Døvblindblevne, 2001 (8 s.)
Amanda Watkins: Informationsog kommunikationsteknologi i specialundervisningen. Aktuelle udviklingstendenser i 17 europæiske lande, European Agency for Development in Special Needs Education, Middelfart, 2001 (48 s.)
Lisbeth Hallestad: Kort om kort til blinde og svagsynede, Instituttet for Blinde og Svagsynede, Hellerup, 2002 (9 s.)
Livet med et handicappet barn – vejledning for fagfolk og forældre, Psykologisk Forlag, Kbh. (244 s.)
Christian Larsen: Til Gavn for Menneskeheden og Fædrenelandet.. Kjæde-Ordenen og dens blindeforsorg gennem 225 år, ARKI-Varia, Landsarkivet, Kbh., 2002 (160 s.).
Tilbud til synshandicappede, Bibliotekerne, Kultur- og Fritidsforvaltningen, Københavns Kommune, Kbh., (folder, 4 s.)
Poul Østergaard: Tilgængelig arkitektur. En illustreret opslagsbog, Christian Ejlers' Forlag, Kbh., 2002 (163 s. cd-rom)
Carsten Edmund: Trafiksyn, Øjenforeningen Værn om Synet, Kbh., 2002 (14 s.).
Usher syndrom i skolen, Videnscentret for Døvblindblevne, Herlev, 1999 (37 s.)
Fri rörlighet för alla. Gränshinder för funktionshindrades rörlighet i Norden, Nordiska Samarbetsorganet för Handikappfrågor, 2002 (72 s.)
Ellen Daniels: Losing your Sight, Robinson, London, 2001 (174 s.)
Totally blind man drives car using a new electronic "artificial eye", The Dobelle Institute, Lissabon, 2002 (3 s.) (Pressemeddelelse.)
Wolfgang Drave og Klaus Schäfer: Welche Farbe hat das Nichts?, Bentheim, Würtzburg, Tyskland, 2001 (video, 63 min.)
Den Danske Forskningsdatabase er relanceret i juni 2002 på webadressen www.forskningsdatabase.dk. Databasen har fået ekstra søgefunktioner, og forskningsinstitutionerne har fået nye faciliteter til at indlægge information i databasen. Målet har været at gøre databasen lettere at bruge og give en bedre dækningsgrad. Man kan frit søge i basen og finde plysninger om projekter, litteratur og institutter. En søgning på ordet handicap* resulterede fx i 1 institut, 29 projekter samt 174 litteraturhenvisninger. (Tilføjelsen af * sidst i et søgeord medfører, at man søger på alle ord, der begynder sådan, i dette eksempel søger man altså samtidig på ordene "handicap" "handicappede", "handicapforskning" m.m.).
Marco Schuffelen, som tidligere har arbejdet på det hollandske blindebibliotek, har skrevet en manual for tilrettelæggelse af taktil grafik for blinde og desuden taget det tilgængelighedsfremmende skridt at oversætte den fra hollandsk til engelsk. Schuffelens erfaringer stammer overvejende fra arbejdet med at tilrettelægge undervisningsmateriale til skolebrug, og manualen beskæftiger sig udelukkende med diagrammer m.m. til undervisningsbrug, ikke med egentlige mobilitykort.
I udskrift fylder værket et par hundrede sider, men netudgaven er så overskueligt opbygget, at det ikke virker overvældende. Der er tale om en meget praktisk orienteret vejledning, der består af 12 kapitler, som hver behandler et afgrænset emne, bl.a. grundprincipper, geometri, grafer, søjlediagrammer og andre diagrammer, geografiske kort, biologi, teknik og naturvidenskab. De mange illustrationer findes som link i teksten og kommer altså kun frem, når læseren ønsker det. www.stanford.edu/~sipma/grbl0.html
Center for Ligebehandling af Handicappede, CLH, har indsamlet oplysninger om de danske kommuners handicappolitik. Oplysningerne vises på Internettet på et overskueligt Danmarkskort. Ved at klikke på kortet får man en oversigt over de (stadigvæk meget få) kommuner i et givet amt, der har en handicappolitik. En handicappolitik defineres i denne sammenhæng som en politik, der "er nedskrevet, omfatter flere kommunale ansvarsområder (fx tilgængelighed, beskæftigelse, uddannelse og social sikring), gælder for alle kommunens forvaltninger og er politisk vedtaget". Man får samtidig oplyst, hvornår retningslinjerne er vedtaget, hvilke områder de omfatter, samt kommunens kontaktperson. Samtidig med denne indsamling er CLH i gang med en informationskampagne over for kommunerne. www.handicappolitik.clh.dk