Videncenter for Synshandicap

Synshandicap nr. 2, august 2002

Til publikationens forside.  Til publikationens indholdsfortegnelse  Til forrige side  Til næste side

Dansk sekretariat for EU-netværk

Hjælpemiddelinstituttet (HMI) er valgt som ansvarlig for EU-netværket European Design for All e-Accessibility Network, EDeAN. HMI skal tage sig af selve netværket, etablere og drive EDeANs sekretariat samt opbygge et dansk netværk på området. Sekretariatet åbnede officielt 1. juli. Netværket består for øjeblikket af 90 organisationer i 15 europæiske lande og har til formål at øge tilgængeligheden inden for IT-området for at gøre det moderne informationssamfund til et samfund for alle. EDeANs hovedopgaver er:

  • At give input til en fælles europæisk læseplan (kurri-kulum) for relevante faggrupper om Design for Alle.
  • At skabe et debatforum for området Design for Alle.
  • At fremme udvekslingen af ideer og viden landene imellem gennem fælles aktiviteter som fx symposier, konferencer og udveksling af lærerkræfter og studerende.

Netsedet for EDeAN er www.e-accessibility.org. Her kan man bl.a. læse om netværket og finde link til retningslinjer for webdesign, materiale fra nogle europæiske designuddannelser samt link til bl.a. de nationale kontaktcentre og -personer for netværket. Organisationer, der er interesserede i Design for Alle (IT) er meget velkomne til at henvende sig til sekretariatsleder Cathy Toscan, tlf. 43 32 22 06, e-post: esdean@hmi.dk


Til sidens top

Til publikationens forside.  Til publikationens indholdsfortegnelse  Til forrige side  Til næste side

Denne side indgår i publikationen "Synshandicap nr. 2, august 2002" som kapitel 10 af 16

Publikationen kan findes på adressen http://www.visinfo.dk/forlag/online/nyhedsbreve/NYH022002/index.htm
© Videncenter for Synshandicap 2004