![]() ![]() |
|
|
Synshandicap nr. 2, august 2002
Nye bøger om blindes historie
Bestilling: Blindeforsorgens tidligste organiseringDe ældste arkivalier vedrørende dansk blindeforsorg er nu registreret og overdraget til Landsarkivet for Sjælland. I den anledning har Landsarkivets forlag udgivet en bog om Kjæde-Ordenen og dens blindeforsorg gennem 225 år. Kjæde-Ordenen – oprettet i 1774 – har indtaget en særlig position i blindeforsorgen både før og efter, at stat og amter begyndte at varetage forsorgsopgaver. Ordenens arkiver vedrørende denne første filantropiske blindeforsorg har altid været lukkede for offentligheden, og der har været tvivl om, hvorvidt dette kildemateriale overhoveedet var bevaret. Men i begyndelse af år 2000 indledtes et samarbejde mellem Kjæde-Ordenen, Instituttet for Blinde og Svagsynede og Blindehistorisk Museum om bevaring og registrering af det værdifulde og – viste det sig –velbevarede materiale. Hermed blev der lukket et hul i fundamentet for blindeforsorgens tidligste historie. Landsarkivet har med støtte fra Dansk Blindesamfund foretaget det professionelle bevarings- og registreringsarbejde. Arkivregistraturer over materialet er nu offentliggjort, og arkiverne er sikret for en forhåbentlig kommende historisk forskning i blindes historie såvel som forsorgens historie. Som kronen på værket med arkivregistraturerne har Christian Larsen fra Landsarkivet skrevet bogen Til Gavn for Menneskeheden og Fædrenelandet.. Kjæde-Ordenen og dens blindeforsorg gennem 225 år. I bogen beskrives Kjæde-Ordenen, ordenens indre liv og dens særlige interesse for blindeforsorg. En velskrivende Christian Larsen har på baggrund af oplysninger fra arkivalierne og fra allerede kendte kilder skabt et sammenhængende billede af Kjæde-Orden-ens initiativer, personligheder og virksomhed på området. I efterrationaliseringens lys står det klart, at det filantropiske forsorgsarbejde, som Kjæde-Ordenen tog initiativ til allerede i 1811 med oprettelsen af Det kgl. Institut for Blinde, har haft en betydelig indflydelse på blindes tidlige selvorganisering og markante position i nutiden. Christian Larsen giver en på mange måder sammenhængende beskrivelse af forsorgsarbejdet for blinde, men ikke mere beskrivende, end kilderne kan bære. Der er naturligvis fokus på årstal, personer og personligheder, men Kjæde-Ordenens forhandlingsprotokoller har tilført os datidens præcise ord for den idealistiske filantropiske ånd og indsats. Men blindeforsorgen er, ligesom forsorgen generelt, kendetegnet ved en ringe adgang til originale kilder, hvor blinde selv fortæller deres historie. Den del af blindeforsorgens historie er for evigt tabt og kan ikke findes i hverken glemte, gemte eller kendte arkiver. De tørre fakta, som kan findes og registreres, samler over 200 års indsats i blindeforsorgen på det organisatoriske plan. Det, vi kan lære heraf, er, at vi selv i vor tid skal huske værdien af arkiver og dokumentation. Især bør vi huske at få blindes personlige erindringer og erfaringer med i dokumentationen for at give historien liv og kulør. Tillykke til Landsarkivet og alle involverede parter med den flotte udgivelse. Et længe savnet kapitel i forsorgens historie er blevet skrevet, og væsentlige kilder ligger åbne for yderligere forskning.
Bestilling: Tilbage til rødderneSvend Jensen, landsformand for Dansk Blindesamfund 1968-98, er forfatteren bag en beskrivelse af baggrunden for stiftelsen af Dansk Blindesamfund i 1911 samt en fortælling om, hvilke milepæle foreningen satte i de tre første år. Svend Jensen fremhæver, hvordan foreningens første formand, Carl Cohn Haste, arbejdede for at få skabt et syn på blinde som ligeværdige borgere med rettigheder og pligter, så man som blind "ikke hele sit Liv skal føle Trykket ved at være afhængig af andre...", som det hed i den resolution, der blev vedtaget på det første blindestævne i 1911 –holdninger, som i dag er grundlæggende for arbejdet i Dansk Blindesamfund og andre handicaporganisationer og i rehabiliteringen generelt. Forfatteren har gravet dybt i de historiske arkiver, bl.a. på Det Kgl. Bibliotek, Rigsarkivet og Landsarkivet for Sjælland, og dele af dette kildemateriale gengives i bogen til illustration af handicappedes levevilkår og de politiske processer omkring forbedringen af blindes vilkår. I skrivelserne fra ministerierne og politikere ses kancellistilen i fuldt flor; arbejder man sig gennem denne sproglige labyrint, ser man en lige så kringlet argumentation: I diskussionen om en fast statslig understøttelse til blinde skriver Kultusministeriet i 1912, at man er betænkelig ved ideen – blandt andet ud fra hensyn til de blinde selv, idet "den private Offervillighed – baade i Henseende til at yde Arbejde og Penge – som disse Foreninger for en væsentlig Del holdes oppe ved, sikkert vilde slappes i det Øjeblik, Staten tog den direkte Forsørgelse af de voksne Blinde i sin Haand." Også Glidebaneargumentet trækkes frem – hvis de blinde skal have, så vil alle de andre også begynde at stille krav, idet lignende grunde "vilde kunde paaberaabes for at yde direkte Statsstøtte til Personer med andre medfødte eller erhvervede Abnormiteter, der berøve dem den fulde Arbejdsevne, for eksempel Vanføre og Lemlæstede." – og, ja, hvor er vi så henne?! Det lykkedes den ganske unge forening at manøvrere i det politiske spil; i 1914 ændredes Fattigloven, og blinde fik en særstatus, som gjorde det muligt for dem at modtage økonomisk bistand fra kommunen uden at miste borgerlige rettigheder. Dansk Blindesamfund arbejdede dog fortsat for en statslig understøttelse, og i 1921 vedtoges Lov om Invaliderente, og målet om statsunderstøttelse var nået. Den kvalificerede og vedholdende indsats, som Dansk Blindesamfund gjorde, høstede ros fra politikerne og blev også "brugt som argument for kun at lade loven gælde for blinde, selvom alle erkendte, at også andre kunne have behov for samme rettighed, som nu blev blinde til del." Som titlen angiver, er denne landvinding det første skridt mod ligestilling. Poul Lüneborg, landsformand for Dansk Blindesamfund siden 1998, sætter i sit forord til bogen spørgsmålstegn ved, hvor langt vi egentlig er nået: En optælling fra 1907 viste, at 325 blinde var i erhverv, mens en optælling blandt Dansk Blindesamfunds 12.500 medlemmer i 2000 viste, at dette tal i mellemtiden kun var steget til 500. Bogen er et væsentligt bidrag til blindes historieskrivning og til forståelsen af den nuværende danske handicappolitik. Den behandler nogle af de grundlæggende begreber og principper, som stadig præger området i dag. Og derved giver bogen, som al god historieformidling, et værdifuldt perspektiv på den aktuelle debat.
| |
|
|
|
|
Denne side indgår i publikationen "Synshandicap nr. 2, august 2002" som kapitel 7 af 16 |
|