![]() ![]() |
|
|
Synshandicap nr. 2, august 2002
"My way" - rejseplanlægning for alle
I konkurrencen "Den moderne rejse" vandt Damsgaard & Lange førsteprisen i kategorien professionelle designere for projektet "My way, Rejseplan for alle". Projektet opererer med et klassificeringssystem bestående af 12 kategorier af funktionsnedsættelser:
Dette klassificeringssystem tænkes anvendt sammen med de eksisterende systemer til rejseplanlægning, fx www.rejseplanen.dk; tilsvarende systemer findes i de andre nordiske lande. Sammen med en oversigt over tider, ruter og omstigning for en given rejse kan man få oplysninger om specifikke adgangsforhold på den konkrete rejse. Dette fokus på specifikke forhold er med til at gøre konceptet særlig interessant; et generelt tilgængelighedsprædikat er oftest meningsløst eller misvisende. Klassifikationerne anvendes til registrering af adgangsforholdene på de enkelte stationer, som løbende skal opdateres i en databank eller et netværk. Med disse oplysninger kan den rejsende afveje, hvilken rejsemulighed der er mest optimal (eller mindst besværlig...). Systemet vil også kunne anvendes i kvalitetsudviklingen af stationer og materiel, idet klassifikationen tydeliggør kædens svageste led. Juryen siger bl.a.: Det prisbelønnede projekt indeholder også forslag til en infostander, som især tænkes anvendt, når der undervejs opstår tvivlsspørgsmål, fordi man fx er kommet for sent, en afgang er aflyst, eller man har mistet orienteringen. Se mere om "My way" og de øvrige prisvindere på www.nsh.se/Den_moderna_resan.htm.
| |
|
|
|
|
Denne side indgår i publikationen "Synshandicap nr. 2, august 2002" som kapitel 6 af 16 |
|