År 2000 var 175-året for Louis Brailles opfindelse af det taktile alfabetet med de seks punkter. I snart to århundreder har punktskriften fungeret som det primære læsemedium for blinde, løbende tilpasset fremkomsten af ny teknologi og forandringer i blinde læseres behov.
Flere steder oplever man imidlertid i dag, at punktskriften status er truet. Det kan skyldes økonomisk underskud, som i udviklingslande, hvor der mangler midler til punktundervisning samt produktion og distribution af punktbøger. Eller det kan, paradoksalt nok, skyldes økonomisk overskud, som fx i USA, hvor det i dag er muligt at klare en stor del af sin skriftlige kommunikation via lydbånd og computere med syntetisk tale.
Med baggrund i denne situation blev der den 16.-19. april afholdt en international konference om punktskrift, "Braille in the Age of Digitisation". Konferencen havde følgende formål:
Konferencen havde 71 deltagere fra 12 lande. De repræsenterede organisationer, forsknings- og læreanstalter, blindebiblioteker samt rådgivnings- og rehabiliteringsområdet. Konferencen var planlagt af Instituttet for Blinde og Svagsynede, Danmarks Blindebibliotek, Dansk Blindesamfund, Refsnæsskolen og Videncenter for Synshandicap. Konferencen foregik hos Instituttet for Blinde og Svagsynede.
Arrangementet vekslede mellem foredrag og debat i plenum og foredrag og debat i mindre workshopgrupper. I de fire workshopper var temaerne hhv. studerende & voksne, børn, musik og Internettet.
Som afslutning blev der udformet en fælles resolution, der definerer vigtige indsatsområder. Resolution og program kan ses på www.ibos.dk/braille. Her vil man senere også finde manuskripter fra foredragene.
En af de bedste strategier for punktskriftens anvendelse og overlevelse er, at punktskriften også er synlig for seende, at seende i kort form kan anvende punktskrift til kommunikation med blinde venner og bekendte. Touch-Card er et eksempel på et kommercielt produkt, som på en let måde gør det muligt for en seende at skrive et postkort til en blind. Materialet består af en kuvert til blindeforsendelse, et postkort, en stansepen (pren), en stanseskabelon med punktskriftalfabetet, tegnsætning og ciffertegn, et skriveunderlag samt en instruktion på 8 sprog, herunder også dansk.
Svenskeren Mats Westerlund, som er designeren bag Touch-Card, kalder produktet low-tech punktskrift. Her hentydes til, at en seende uden teknologiske hjælpemidler på få minutter kan skrive et postkort med punktskrift. Postkortet rummer 127 tegn. Meddelelsen skrives i felterne fra højre mod venstre. Stanseskabelonen med punkttegnene lægges på, og punkttegnene præges med den lille stansepen af plast. Kortet lægges i kuverten og er klar til forsendelse som blindepost.
I Sverige bliver Touch-Card distribueret til alle skoleklasser med en blind elev, bl.a. med støtte fra det svenske blindeforbund (SRF). Desuden kan produktet købes på svenske posthuse.
Mats Westerlund siger, at der er en dobbelt effekt, idet punktlæseren bliver ekstra stimuleret til at anvende punktskrift, når det kommer i form af et postkort fra en klassekammerat eller en bekendt. Dernæst bliver punktskriftalfabetet bedre kendt blandt seende, hvilket fremmer forståelsen mellem seende og blinde.
Et prøveeksemplar af Touch-Card kan fås ved henvendelse til Videncentret.
bnj
Som et led i den danske del af det nordiske autismeprojekt under forskningsnetværket NOVIR afholdtes den 1. og 2. marts en workshop om dette komplicerede emne. Der var 68 deltagere fra Danmark, Sverige, Norge, Færøerne og Island. Blandt deltagerne var lærere, pædagoger, konsulenter, forældre m.fl.
Workshoppen blev planlagt af IBS, Refsnæsskolen og Solhusene/Solsikken i Københavns Amt i fællesskab. Videncenter for Synshandicap havde sponsoreret et oplæg fra USA. Vi havde oprindeligt forventet ca. 25 deltagere, så denne overvældende tilslutning kom som en positiv overraskelse for os. I løbet af workshoppen blev vi meget bevidste om, at vi med denne fokusering på synshandicappedes følelsesmæssige og sociale problemfelter havde påvist et stort behov for vidensudvikling.
Ved workshoppens afslutning blev opmærksomheden rettet mod det nødvendige i at reflektere over egen praksis og samtidig beskrive den, så andre vil kunne få glæde af de erfaringer der allerede foreligger. Som konsekvens heraf vil vi i samarbejde med Videncenter for Synshandicap og Videnscenter for Autisme forsøge at oprette et elektronisk netværk. Endelig blev det foreslået at der om 2 år afholdes en ny workshop.
Peter Rodney, Instituttet for Blinde og Svagsynede
Til workshoppen udarbejdede Videncenter for Synshandicap en litteraturliste, som kan bestilles hos Videncentret.
NOVIR står for Nordic Visual Impairment Research Group. Formålet med samarbejdet er "at samordne, koordinere og igangsætte fællesnordiske forsknings- og udviklingsarbejder indenfor synshandicapområdet". Man kan læse mere om NOVIR og om de aktiviteter, der foregår under NOVIR, på www.novir.net. Her findes bl.a. oplysinnger om de institutioner og delprojekter, der indgår i det overordnede indsatsområde "blindhed og autisme".
Blindehjemmet Bredegaard afholder Aktivitetslejr for voksne blinde med udviklingshandicap i uge 33 (12.-16. august). Lejren, som har været en tilbagevendende begivenhed siden 1997, arrangeres i år i samarbejde med Bofællesskabet Hindhøjen ved Århus. Basen bliver "Den Gamle Station" i Allingåbro, hvor deltagerne skal bo i en gammel togvogn med kupeer.
Der venter deltagerne et spændende og aktivt program, bl.a. kan man komme ud at køre på skinnecykler, sejle i kano, ride og vandre i Mols Bjerge.
Deltagerne skiftes til at hjælpe med at tilberede måltiderne, som forventes at foregå udendørs.
Alle deltagere forventes at medbringe en seende ledsager. Der er plads til 10 deltagere og 10 ledsagere. Interesserede kan henvende sig til ergoterapeut Jane Walther Hansen, Blindehjemmet Bredegaard, tlf. 48 48 05 93, lokal 227.
Turistgruppen Vestjylland satte sig for et par år siden det mål at blive den mest tilgængelige destination i Europa. Med projektet "Ferie i Vestjylland – tilgængelig for alle" er der sat gang i en udvikling af denne vision. På en statuskonference i Søndervig 27. februar 2002 blev resultaterne præsenteret.
For handicappede og deres familie er det ofte afgørende for valg af feriemål eller fritidsaktivitet, om det er muligt at skaffe sig forhåndsoplysninger om destinationens faciliteter for handicappede. Projektet har søgt at udvikle konkrete tiltag, som gør regionen mere tilgængelig og har samtidig gjort oplysningerne om mulighederne tilgængelige på Internettet.
Projektet har haft som formål at bygge bro mellem handicap og turisme og øge turisterhvervets kompetence og viden om handicap. En bærende del af projektet har været en registrering af forskellige turistmåls tilgængelighed. Brugergrupper har besøgt 308 steder i 29 kommuner langs Vestkysten og registreret adgangsforhold til overnatning, naturområder og kulturelle seværdigheder. Det har givet anledning til dialog med private ejere, kommuner og amter. Alt i alt har det skabt en opmærksomhed omkring de behov, handicappede har som turister. Bl.a. er Hjælpemiddelcentralen i Ringkjøbing Amt aktivt medvirkende gennem udlån/udleje af hjælpemidler. DSI i vestkystamterne har bidraget med medlemmer til brugerpanelerne, som har stået for det opsøgende registreringsarbejde.
Projektet har haft fokus på de naturskabte og indretningsmæssige barrierer i regionen, både til seværdigheder og overnatningssteder. Adgangen til havet har været central – Vesterhavet er områdets største attraktion. Der er skabt flere passager til stranden, som er egnede for gangbesværede, kørestolsbrugere og familier med barnevogne. Turistgruppen Vestjylland arbejder aktuelt på at etablere en fond, som skal støtte kommende fysiske forbedringer af adgangsforhold til regionens natur- og kulturskabte seværdigheder og overnatningssteder.
Yderligere oplysninger findes på www.visithandicapguide.com. Her findes informationer om det vestjyske turistområde og om projektet samt detaljerede oplysninger om alle de registrerede lokaliteter, som brugerpanelerne har testet.
Gun Källstigen, Trinidad Rivera, Denho Özmen: Att inte vara stöpt i samma form – om kulturmöten och funktionshinder, SIH Läromedel, Solna, Sverige, 1997 (102 s.)
Bogen kan lånes hos Videncentret eller bestilles hos Specialpedagogiska Institutet (som SIH nu er en del af): SIT, Box 1100, 871 29 Härnösand, Sverige, fax +46 611 268 66 eller via www.butiken.sit.se (søg på ord fra titlen).
Pris: 154 Skr. + moms og forsendelse.
SIH (Statens Institut för Handikappfrågor i skolan) har udgivet denne letlæste bog, som omhandler familier med anden etnisk baggrund end svensk, der har fået et handicappet barn. Fem familier interviewes om deres historie og overvejelser om egne muligheder i relation til barnets handicap.
Bogen behandler kulturmødet, som finder sted, når disse familier tilbydes vejledning og rådgivning fra behandlere med svensk oprindelse. I dette møde kan – og vil – der opstå misforståelser, der gør arbejdet vanskeligt og tungt for begge parter. Kultur udspringer af praksis, der jo som bekendt kan være ret forskellig i forskellige dele af verden, men kultur er ikke noget statisk; kultur forhandles og genforhandles hver evig eneste dag – vi tænker i kultur – og derfor er det vigtigt, at vi tager os tid til at finde frem til hver enkelt families mening om det spørgsmål, der er på dagsordenen.
Vi indføres i nogle almene sociale omgangsformer, og det kan være godt at vide, hvad der regnes for god tone for gæst og værter, så man ikke skal bruge unødvendig energi på det. At være afslappet og autentisk i mødet er et godt udgangspunkt.
Når det kommer til rådgivning og vejledning, tror jeg, at vi med tiden bliver nødt til at vægte nogle andre succeskriterier end dem, vi almindeligvis anlægger for, hvordan familien aftager råd og anvisninger fra det pædagogiske og sociale system. For som forfatterne er inde på, skal begge parter arbejde hårdt for at nå frem til en fælles referenceramme, der kan danne udgangspunkt for handling. Og da vi ikke kan tillade, at livet sættes i stå imens, handler vi – med varierende grad af samstemthed – familie og behandlere imellem. Familien er undervejs i en blandingskultur, der ofte besværes af sprogforbistring, og behandlerne kan være plaget af majoritetens syn på en hel gruppe mennesker med samme etniske baggrund og i den forbindelse skære alle over én kam.
Det er min vurdering, at vejledning og rådgivning i familier med anden etnisk baggrund kun har dialogen som frugtbart middel til at opnå den mellemfolkelige forståelse, der er nødvendig i alt hjælpearbejde, hvor folk skal opkvalificeres til selv at tage hånd om deres liv og dagligdag. Kapitel 7 taler klogt om dette emne, og der er også spørgsmål, som vil kunne afklare behandlernes egen holdning til arbejdet. At turde spørge åbent og interesseret til overvejelserne bag ytringerne vil give værdifuld merviden om, hvor familien befinder sig på vejen til vestliggørelse i forhold til vore normer, og hvilke kulturelle aspekter de fortsat ønsker at bevare som en del af deres hverdag.
Bogen kan anbefales, fordi den giver indsigt og mulighed for selv at tage stilling og ikke foregiver at have ét rigtigt svar på spørgsmål, hvortil der er mange.
Hvis folk skal behandles lige, må forskelligheden anerkendes.
Jette Hasselström, synskonsulent for småbørn i Københavns, Frederiksberg, Tårnby og Dragør kommune.
Se evt. yderligere oplysninger om arrangementerne på www.visinfo.dk/konferencer.
På home.swipnet.se/macula-lutea findes en omfattende oversigt over begivenheder inden for specialrådgivningsområdet, som vedligeholdes af Harry Svensson, Resurscenter Syn Stockholm, Sverige.
Et udvalg af nye artikler i Videncentrets samling. Medmindre der står andet, er der tale om tekster i almindeligt tryk (“sort”). Hvis man vil læse hele artiklen, kan man enten skaffe tidsskriftet hjem via sit bibliotek eller henvende sig til Videncentret.
Et udvalg af nye bøger, rapporter m.m. i Videncentrets bibliotek, opstillet alfabetisk efter titel. Medmindre der står andet, er der tale om tekster i almindeligt tryk (“sort”). De fleste tekster vil kunne bestilles på biblioteket, hos boghandleren eller hos udgiveren. Hvis dette ikke er muligt, kan bøgerne lånes hos Videncentret.
Øjenforeningen Værn om Synet udgiver hvert kvartal tidsskriftet "Værn om Synet". Bladet udsendes til medlemmer af foreningen, men man kan også læse artiklerne på foreningens netsted. P.t. ligger der artikler fra nr. 1, 2000 til og med nr. 1, 2002. De fleste artikler ligger i html-format, mens artikler fra nr. 1 og 2, 2000 ligger i pdf-format, som kræver, at man har programmet Adobe Acrobat installeret. På siden er der link til Adobe, hvor man gratis kan hente programmet. I det seneste nummer kan man bl.a. læse om Mogens Norns oplevelser som øjenlæge i Grønland, om øjensygdomme i ældrebefolkningen og om vitaminer og mineraler til forebyggelse af makuladegeneration. www.vos.dk/artikler.
Begrebet "avancerede inputsystemer" betegner i denne sammenhæng alternative systemer til at betjene en computer, fx talestyring eller eller specialudviklede tastaturer, joystick eller kontakter. En række af disse systemer beskrives på netstedet www.aac-input.org. Oplysningerne er indsamlet og redigeret af en nordisk projektgruppe, og der er kun medtaget systemer, som der foreligger praktiske erfaringer med i et eller flere af deltagerlandene. Den danske deltager i gruppen er Inger Kirk Jordansen fra Hjælpemiddelinstituttets afdeling i Århus.
For alle kategorier af systemer findes der dels en generel beskrivelse af systemet og dets fordele og ulemper, dels en gennemgang af udvalgte konkrete produkter. Under "Inputsystemer på vej" beskrives ideer og udviklingsprojekter til orientering og inspiration.
Det skotske kommunikationscenter Scottish Sensory Centre, SSC, arbejder med synsnedsættelse, hørenedsættelse og døvblindhed. På deres netsted, www.ssc.mhie.ac.uk, finder man en god samling af online artikler om disse emner. Inden for synsområdet er der blandt andet flere artikler om kombinationen af autisme og synshandicap og en række artikler om IT og synshandicap skrevet af Kevin Carey, som er redaktør for British Journal of Visual Impairment, og som var en af hovedtalerne ved konferencen "Braille in the Age of Digitisation" (se omtale på forsiden). Samlingen indeholder også et dansk bidrag, "The challenges of the nineties", et foredrag, som Lilli Nielsen holdt ved en konference om udviklingshæmmede i 1990. Man kan desuden læse om SSC's arbejde, hente bibliografier om forskellige emner og bestille SSC's publikationer.