I forbindelse med strukturændringer på Danmarks Pædagogiske Universitet (tidligere DLH) er der sat fokus på en revision af synsmedarbejderuddannelsen. Samtidig har en arbejdsgruppe under Amtsrådsforeningen peget på behovet for tidssvarende muligheder for grund- og efteruddannelse på synsområdet. I Danmark har der på det synspædagogiske området hidtil eksisteret flere uddannelsesmuligheder:
Ikke kun i Danmark er uddannelsesmulighederne på synsområdet til overvejelse.
I Nyhetsbrev, november 2001 fra KunnskapsCenter för Synskadade fortælles om de svenske overvejelser om tidssvarende uddannelse af synspædagoger. Der refereres til en udredning foretaget af synspædagog Krister Inde, som stiller tre grundlæggende spørgsmål:
Udredningen konstaterer, at en egentlig uddannelse for synspædagoger savnes. Det betyder, at der opstår problemer med rekruttering af personale til synscentraler, undervisning og arbejdsrehabilitering.
I Sverige er der som noget nyt dannet Specialpedagogiska Institutet, og nye rehabiliteringsteam er under opbygning. Denne omstrukturering vil kræve lærere og andre grupper med kvalificerede og handicapspecifik uddannelse på akademisk niveau. Krister Inde mener, at den begrænsende synssektor inden for pædagogik og rehabilitering bør koncentrere uddannelsesaktiviteterne til et sted i landet for at garantere kompetence og vidensudvikling. I Sverige findes forudsætningerne for dette ved LHS (Lärar-högskolan i Stockholm), som har en uddannelsestradition på området tilbage fra 1967. Ved LHS findes et kvart professorat på synsområdet og to lektorater. Desuden er der i Stockholmområdet gode muligheder for samarbejde med undervisere fra andre institutioner. LHS ses i denne udredning som det centrale samlingspunkt for synspædagogisk uddannelse, udvikling, forskning og formidling.
Krister Inde peger på følgende uddannelsesdele:
Dette uddannelsesspektrum dækker mange uddannelsesbehov fra basal synspædagogisk viden til uddannelse af nye synspædagoger og efteruddannelse af synspædagoger.
Krister Inde foreslår, at der bør tages kontakt med lignende institutioner i Norden og den øvrige verden. Han nævner, at der ved Universitetet i Oslo er truffet beslutning om at starte en masteruddannelse i specialpædagogik med muligheder for fordybning i forskelle aspekter inden for synsområdet.
Her bevæger udviklingen sig muligvis i retningen af en spredning af uddannelsen ud på CVU-centre (Centrale Videregående Uddannelsescenter). Den gamle speciallæreruddannelse fra DLH afløses som nævnt af en Pædagogisk Diplomuddannelse (PD). Den er på nuværende tidspunkt planlagt til at vare 1 år på fuld tid i modsætning til speciallæreruddannelsens 1½ år.
"Det er således en væsentlig reducering, når man samtidig ser, at undervisningstimetallet sænkes, og tiden til selvstudie øges," siger Peter Rodney, uddannelseskonsulent på Instituttet for Blinde og Svagsynede og ekstern lektor på DPU.
"Der er dog også store positive tiltag. Først og fremmest fleksibilitet. Da PD'en bliver en del af åben uddannelse, kan man som studerende tage enkelte moduler af uddannelsen. Desuden sker der en vægtning af de specifikke funktionsretninger og en nedprioritering af det almene specialpædagogiske", mener Peter Rodney.
Det vil være muligt at sammensætte en PD med moduler fra flere uddannelsesudbydere, for eksempel kan en PD bygges på noget alment specialpædagogisk og en funktionsretning, fx synshandicap. Derefter kan der suppleres med et psykologimodul fra DPU eller et teknologimodul fra DTU. Medarbejdere kan således hurtigere få en kompetencegivende uddannelse, der bygger på individuelle behov. Det er også vigtigt at understrege, at PD'en i sin nuværende form er en pædagogisk uddannelse og ikke en rehabiliteringsuddannelse.
På Internettet kan du selv følge med i tilblivelsen af PD-uddan-nelsen. Synsområdets forskellige parter samarbejder om at opstille krav til uddannelsen. Tanken er, at Internetstedet skal samle og koordinere tankerne og strategierne omkring synsmedarbejderuddannelserne i Danmark. Læs med på: www.ibos.dk/synsmedarbejderuddannelse
Af Christian Larsen, akademisk medarbejder ved Landsarkivet
Et væsentligt historisk arkivmateriale om den første filantropiske blindeforsorg i Danmark er nu gjort tilgængelig for registrering. "Synshandicap" har bedt Christian Larsen, Landsarkivet fortælle om Kjæde-Ordenen og arkivalierne.
Kjæde-Ordenen, der ikke er kendt i den større offentlighed, er "berømt" inden for blindeforsorgen. Ordenen valgte i 1811 blindesagen som hovedgenstand for sit filantropiske arbejde, og den tog det første initiativ til oprettelse af forsorgsinstitutioner for blinde, først og fremmest Blindeinstituttet af 1811. Kjæde-Ordenen drev instituttet frem til 1858, hvor det overgik til staten. I 1825 oprettede Ordenen Blindehjemmet (arbejds- og forsørgelsesanstalt), som blev drevet i ordenens regi indtil 1962, hvor staten overtog det. Senere har Kjæden stået for et asyl for blinde børn (1861-1941) og en husholdningsskole for blinde (1937-49). Endvidere har Kjæden i udstrakt grad hjulpet blinde rundt omkring i landet ved adgang til øjenoperationer og ved pengeunderstøttelser. I dag støtter ordenen døvblindesagen.
I foråret 2001 skaffede Dansk Blindesamfund økonomisk mulighed for en ordning og registrering af ordenens arkiv, derunder også blindeinstitutionerne. Der er bevaret 11 meter arkivalier vedrørende blindevæsenet, der nu er afgivet til Landsarkivet for Sjælland m.m. Stort set hele Blindeinstituttets arkiv er intakt, hvilket også gør sig gældende for Blindehjemmets, Asylets og Husholdningsskolens arkiver. Det afleverede materiale supplerer fortrinligt Institut for Blinde og Svagsynedes store arkiv 1858-1970, som blev ordnet og registreret i 1991.
Ordenen, Instituttet for Blinde og Svagsynede, Statens Øjenklinik, Dansk Blindesamfund og Blindehistorisk Selskab har efterfølgende givet penge til udarbejdelse og trykning af en bog om ordenen og dens blindeforsorg gennem 225 år, der bygger på det nye og værdifulde materiale. Bogen på cirka 120 sider med en registratur over arkivet forventes udgivet i begyndelsen af 2002.
Statens Øjenklinik får ny leder i marts 2002. Den nye leder er Hanne Jensen, dr. med., overlæge på Øjenafdelingen KAS Herlev og leder af Klinik for Pædiatrisk Oftalmologi og Handicap på KAS Glostrup. Hanne Jensen afløser den mangeårige leder dr.med. Thomas Rosenberg. Thomas Rosenberg har valgt at træde tilbage som leder for at hellige sig en 4-årig forskerstilling på Statens Øjenklinik.
Frk. Henny Gadebergs Fond (reg.nr. 022921) har det formål at yde støtte til blinde børns uddannelse. Til rådighed ved 16. uddeling af legatet, der finder sted i marts måned 2002, er ca. 40.000 kr. Størrelserne af legatportionerne fastsættes af bestyrelsen.
Ansøgning om at komme i betragtning ved uddelingen bedes fremsendt inden udgangen af januar måned 2002 til:
Advokat Bent Laurtizen
Advokaterne i Ny Vestergade 1
Ny Vestergade 1
1471 København K
1. november afholdt Videncenter for Synshandicap i samarbejde med Instituttet for Blinde og Svagsynede og VidensCent-ret for DøvBlindBlevne workshop med mobilitylærer Dona Sauerburger. Dagen handlede om arbejdet med klienter, der har en kombineret syns- og hørenedsættelse. Det blev en spændende dag med fokus på principper for og teknikker til kommunikation med omverdenen samt krydsning af trafikerede gader. De 35 deltagere kom fra det meste af landet og fra både syns- og døvblindeområdet.
En arbejdsgruppe under Amtsrådsforeningen afleverede i november 2000 en omfattende rapportering om amternes tilbud på synsområdet med hovedvægten på specialrådgivning. Arbejdsgruppen pegede bl.a. på et problemfelt vedrørende koordinering mellem landsdækkende og regionale tilbud, vidensformidling og fælles visioner for synsområdet. Et af arbejdsgruppens forslag var, at der oprettes faglige råd ved de tre landsdækkende institutioner – Refsnæsskolen, Instituttet for Blinde og Svagsynede og Videncenter for Synshandicap. Desuden oprettes et landsdækkende synsråd med repræsentation fra de tre faglige råd.
Synsrapporten var til høring forår 2001, herefter fulgte en landskonference om rapporten og høringssvarene. Anbefalinger blev herefter drøftet og godkendt i Amtsrådsforeningens social- og sundhedsudvalg og Amtsrådsforeningens bestyrelse, og endelig amtsborgmestrene udtalt deres politiske accept af anbefalingerne.
I øjeblikket arbejdes der på at formulere forretningsordener for de tre faglige råd og det landsdækkende synsråd samt at passe de faglige råd ind i de enkelte institutioners organisation og ledelsesformer.
De faglige råd ved de landsdækkende institutioner skal
De faglige råd sammensættes af repræsentanter for institutionen, amterne, brugerne, ledere af andre landsdækkende og ad hoc-medlemmer. Sammensætningen kan variere i de tre råd.
Det faglige råd ved Videncenter for Synshandicap kan bl.a. drøfte
Herudover kan det faglige råd løbende tage aktuelle problemstillinger op, fx evaluerings- og kvalitetsundersøgelser, Internetbaseret formidling m.m.
Rådene ved Refsnæsskolen og Instituttet vil naturligvis få opgaver, der er rettet mod disse institutioners funktionsområder og opgaver.
Det landsdækkende synsråd vil bestå af repræsentanter fra de tre faglige råd.
Formålet med det landsdækkende synsråd er, at det skal være et landsdækkende forum,
Øvrige opgaver:
Dette skal opnås ved:
Med de faglige råd og det landsdækkende synsråd etableres en ny samarbejdsstruktur, som forhåbentlig vil medvirke til bedre koordinering på alle niveauer, nytænkning og fælles visioner for synsområdet.
Bendt Nygaard Jensen
Spørgsmålet om amternes vidensfunktioner og organisering af videncentre har været på Udviklingscentrets dagsorden siden centrets oprettelse i 1998. Forskellige initiativer har sat fokus på området med forsøg på at indkredse problemstillinger og behov. Serviceloven fastslår, at amterne har en forpligtigelse til at indsamle, udvikle, bearbejde og formidle viden på handicapområdet.
Udviklingscenter for Specialrådgivning har besluttet at nedsætte en arbejdsgruppe, der skal komme med forslag til den fremtidige struktur, organisering og det fremtidige indhold af amternes landsdækkende vidensfunktioner på handicapområdet. Et udgangspunkt for arbejdsgruppens analyse er de eksisterende 11 amtslige videncentre på handicapområdet, som dog blot dækker en del af handicapområdet og behovet for viden. Mange handicappede, pårørende, sagsbehandlere m.fl. efterspørger viden.
Det forventes, at arbejdsgruppen går i gang med arbejdet sidst i 2001 og aflægger rapport inden udgangen af 2002.
Arbejdsgruppen sammensættes af repræsentanter for amterne, Københavns og Frederiksberg kommune, De Samvirkende Invalideorganisationer, amternes videncentre på handicapområdet, Kommunernes Landsforening og Udviklingscenter for Specialrådgivning. Kredsen af videncenterledere har udpeget centerleder Tina Harmon, VIKOM og centerleder Bendt Nygaard Jensen, Videncenter for Synshandicap som deltagere i arbejdsgruppen.
Du kan læse mere om Udviklingscentrets arbejde på www.udvcenter.dk.
Her findes bl.a. Uviklingscentrets nyhedsbrev og en lang række rapporter om struktur og kvalitet inden for specialrådgivningsområdet.
Pia Lundberg, cand.anth., Ph.D.-stipendiat, fortæller her om sit igangværende Ph.D.-projekt.
Forskningsprojektets centrale omdrejningspunkt er en dybtgående og omfattende undersøgelse af de blindes livsverden. Min ambition er at undersøge de blindes verden med henblik på at forstå, dels hvordan denne verden opleves og erfares 'indefra', og dels hvordan den påvirkes af indlejringen i en anden verden, hvor synet er den dominerende sans.
Projektet er baseret på en antropologisk tilgang, der inkluderer traditionelt etnografisk feltarbejde blandt blinde i Danmark. Undersøgelsen påbegyndtes som et pilotprojekt i januar 2001 og er nu i fuld gang som Ph.D.-projekt ved Institut for Antropologi, Københavns Universitet – med støtte fra Helsefonden, Aase og Ejnar Danielsens Fond, Institut for Antropologi og Dansk Blindesamfund.
I pilotprojektet har jeg fokuseret på en undersøgelse af punktskrift/braille som en særlig teknologi i de blindes verden. Jeg har søgt at udstrække analysen ved at indarbejde et større perspektiv på konkrete, sensoriske betydninger af eksistensen af og anvendelsen af punktskriftteknologi.
Min undersøgelse af punktskrift drejer sig om tre forhold.
Det første omhandler punktskriftens historiske tilblivelse.
Ved at udforske punktskriftens forhistorie (først og fremmest tidligere forsøg på at udvikle et anvendeligt taktilt sprog) forsøger jeg at lokalisere den historiske ramme for en forståelse af taktiliteten i udviklingen af punktskrift.
Det andet forhold angår punktskriften som et særligt sprog, der eksponerer de blindes livsverden på sin egen måde. Dette sprog er imidlertid indlejret i de seendes dominerende kulturelle verden. Det er min ambition at udfordre det gængse synspunkt på punktskriftteknologien, der retter sig mod punktskriften som en 'kompensation' for syns-'manglen', i stedet for at promovere teknologien i dens egen ret.
Det tredje forhold undersøger punktskrift som en særlig sensorisk praksis. Som taktil teknologi udgør punktskrift et radikalt andet sprog, der på den ene side skiller de blindes verden fra de seendes verden og på den anden side forbinder disse verdner. Jeg søger at udforske spændingsforholdet mellem den blinde og den ikke-blinde verden i forsøget på at indkredse den eksisterende forståelse af punktskriftsteknologiens taktilitet.
På baggrund af min foreløbige forskning har jeg udarbejdet en foreløbig rapport, der danner baggrund for det mere omfattende og uddybende forskningsprojekt. Rapporten er kun trykt i ganske få eksemplarer og givet til dem, som har støttet forskkningsprojektet – hvor den kan anvendes til intern brug. Rapporten kan således ikke rekvireres eller købes på nuværende tidspunkt.
Det er projektets overordnede formål at tilvejebringe ny viden om de blindes verden (både i relation til øget empirisk forståelse, til teoridannelse og begrebsudvikling og i relation til antropologisk metode i komplekse samfund) – og således skabe en ny helhedsforståelse af blindhed som socialt og kulturelt fænomen. Gennem en etnografisk indfaldsvinkel forsøger jeg at begrebsliggøre betydningen af at eksistere i de blindes verden, der eksisterer parallelt med og indlejret i de seendes verden. Det drejer sig om at skabe forståelse for forholdet mellem selvet og det sociale (individ og samfund) og klassifikationers indvirken på individers selvopfattelse. Der er tale om at tilvejebringe en omfattende og dybere indsigt i blindhed og dermed skabe ny orientering for forholdet mellem blinde og omverden.
I sidste nummer af Synshandicap skrev vi om, hvordan amternes synsrådgivninger reagerer over for brugere, som kører bil trods nedsat syn. Vi omtalte procedurer i Storstrøms Amt og Nordjyllands Amt. Ved et rundspørge har Ribe Amts Hjælpemiddelcentral og Hjælpemiddelenheden i Københavns Amt oplyst, at de har lignende procedurer. Medarbejderen skal orientere brugeren, når vedkommende ikke opfylder lovgivningens krav til kørekortsyn. Dette noteres i journalen. Hvis en medarbejder efterfølgende observerer, at brugeren fortsat fører bil, orienteres brugeren om, at rådgivningen indberetter til embedslægen. Embedslægen vil herefter orientere politiet, selv indhente oplysninger eller bede om ny helbredsundersøgelse.
Mange bilister – både yngre og ældre – har alvorlige synsproblermer ved kørsel i mørke, skriver "Bilisten", november 2001 (Falck-medlemsbladet) under overskriften "Natten gør dig blind". De kunstige lyskilder i form af bilens lygter og evt. vejbelysning nedsætter kontrastfølsomheden, giver blænding og nedsætter evnen til at bedømme afstande. I artiklen anbefales, at bilister får synet undersøgt ved øjenlæge, når det første par læsebriller købes.
Nærsynethed, sukkersyge, begyndende grå stær og almindelige aldersforandringer kan påvirke trafiksynet. Forebyggende synsundersøgelse er derfor vigtig, mener både øjenspecialist og optiker. Bedre kontrol af kommende og nuværende bilisters mørkesyn vil kunne forebygge færdselsuheld. Dobbeltsyn, nedsat kontrastfølsomhed, nedsat opmærksomhedsfelt og natteblindhed er synsforhold, der har afgørende indflydelse på en persons evner som bilist, sagde overlæge dr. med. Carsten Edmund ved et medlemsmøde i Øjenforeningen Værn om Synet, Københavns Amt (3. oktober 2002).
Antallet af personer over 70 år, der har kørekort, er stigende. Fra undersøgelser ved vi, at der er en sammenhæng mellem antallet af trafikulykker og høj alder. Hvor stor en rolle, synet spiller i denne forbindelse, er ikke godt dokumenteret, men sandsynligheden taler for, at en del ulykker må skyldes nedsat syn, sagde Carsten Edmund.
I perioden, fra kørekortet er erhvervet, til det skal fornyes ved 70-årsfødselsdagen, er det op til den enkelte bilist selv at være opmærksom på, at trafiksynet er optimalt. Det er et skøn, om bilisten selv føler, at synet ikke fungerer optimalt. Kun optiker eller øjenlæge kan ved en undersøgelse foretage en nøjagtig bedømmelse af synet, anbefale behandling og opdage snigende øjensygdomme.
CNN.com berettede 4. oktober 2001 om ældre amerikanske bilister, som regelmæssigt lader sig teste for, om sanserne er i top til bilkørsel. Testen omfatter foruden en traditionel køretest også et computerbaseret program, der tester personens synsfelt, syn og kognitive evner, fx hjernens evne til at bearbejde visuel information. Studier har vist, at synsfeltet giver det bedste mål for kørefærdighed, oplyser CNN.com.
På Internettet findes der forskellige muligheder for selv at teste synet. Disse test kan give en fornemmelse af, om man har behov for skærmbriller, er nærsynet, langsynet eller har andre typer af synsforandringer. På den måde kan man få et vink om, at det er på tide at komme til kontrol hos optiker eller øjenlæge.
Nogle eksempler på enkle synstest på Internettet:
I artiklen "Svært at slippe rattet" i Synshandicap nr. 3, 2001 oplyste vi fejlagtigt, at øjenlæge Knud Erik Alsbirk var ansat på Øjenafdelingen på Skanderborg Sygehus. Knud Erik Alsbirk har i stedet været ansat ved Øjenafdelingen på Sønderborg Sygehus. Denne stilling har han dog forladt i protest på grund af forholdene på området. Kilde: DBS Aktuelt marts 2001
Af øjenlæge dr. med. Mette Warburg
En arbejdsgruppe under IASSID (International Association for the Scientific Study of Intellectual Disability) afholdt i september en international konference om bl.a. høre- og synsnedsættelser hos udviklingshæmmede.
En hollandsk gruppe havde studeret hørenedsættelse hos voksne med udviklingshæmning. Det er velkendt, at nedsat hørelse forekommer hos 1/3 til 1/2 af de voksne udviklingshæmmede og særlig hyppigt hos personer med Down syndrom.
Efter en gennemgang af anatomi og fysiske årsager beskrev Anneke Meuwese og medarbejdere forebyggelse af det handicap, der følger med hørenedsættelse. Det drejer sig om akustisk optimal indretning af de lokaler, hvor de voksne opholder sig. De forklarede, at der i de fleste beskyttede værksteder og i opholdsrum var en alt for stor baggrundsstøj, enten som uafladelig musik eller anden støj. Rummene var indrettede til let rengøring, og der var derfor ikke tæpper på gulvet. Gruppen forslog at dæmpe ekko og støj gennem beklædning af lofter og den øverste del af væggene med lydabsorberende materialer. Yderligere lyddæmpning kunne opnås ved ruminddelinger.
De understregede også betydningen af god belysning og specielt, at ansigtet på en samtalepartner skulle være velbelyst. Med den sædvanlige belysning kun anbragt i loftet kan det ikke lade sig gøre.
Høreapparatbehandling var en langvarig proces, og man måtte regne med betydelige subjektive problemer de første par måneder. Derefter har de voksne (som i reglen er ældre personer) oftest vænnet sig til og accepteret apparaterne.
Ruth Stewart, en optometrist fra Cardiff Universitet, beskrev "Metoder til behandling af personer med synsnedsættelse og udviklingshæmning". Klart nok skal de, der har kirurgiske sygdomme, opereres, og de, der har behov for briller, skal have dem. Til dem, der enten ikke kan bruge eller ikke har brug for briller, er det vigtigt, at der gives både en direkte og en skriftlig vejledning. Det bør undersøges, om belysningen er i orden. Personer med synsnedsættelse bør desuden opføres i et register, så de kan modtage løbende information og på rette tid henvises til yderligere behandling. Om spastiske børn (børn med cerebral parese) skal tilbydes synstræning, er et uafklaret spørgsmål.
Ruth Stewart gennemgik de barrierer der var for behandling af synshandicappede med udviklingshæmning:
Disse barrierer kan dog overvindes på forskellig vis, og Ruth Stewart foreslog:
Lena Jacobson fra Tomteboda Ressource Center omtalte årsager til og symptomer ved cerebral synsnedsættelse (CVI). CVI skyldes specifikke forandringer i hjernen og kan være både medfødt og erhvervet under fødslen eller senere. Symptomerne er forskellige og afhænger af, hvornår skaden indtrådte. Forandringerne sidder altså ikke i øjnene, men vi hørte, at mange personer med medfødte øjenforandringer kunne have symptomer af samme art som CVI.
På Tomteboda modtager man børn med en synsstyrke på 6/18 (0,3) og derunder, men man kan finde CVI hos personer med helt normal synsstyrke. Det drejer sig om forståelsen af det sete. Karakteristisk kan CVI vise sig ved, at personen kun kan orientere sig, når der er få genstande ad gangen, for eksempel er der problemer, hvis mange mennesker spiser ved samme bord, og der er et stort antal genstande på bordet. Der er problemer med orientering, og Lena Jacobson viste en video om en skolepige der kun kunne finde vej til skole, når hun hele tiden repeterede en sang om vejen. Med hensyn til farver kan det være problematisk enten at sige navnene på farver eller at sammenligne farver, selv om øjnenes farvesyn er intakt; det er dog forhold, der findes hos tidligere raske personer, der får en hjerneskade senere. Synsfeltet er ofte påvirket som følge af den hjerneskade, der ligger bag symptomerne.
Sonia Grönqvist havde undersøgt omfanget af CVI i et svensk amt (Värmland). Hun fandt, at 35% af for tidligt fødte børn havde CVI, men CVI fandtes også hos børn født til tiden, dog langt mere sjældent.
Jeg selv gjorde rede for CVI hos voksne udviklingshæmmede. Der blev fundet 9,5%. De fleste havde andre hjernelidelser, der kunne forklare det dårlige "for-ståelsessyn". Plejepersonalet havde vurderet synet inden øjenundersøgelsen, og der var stor forskel på personalets og min bedømmelse. Der var altså forskel på de målemetoder, der blev anvendt. I de fleste tilfælde, dvs. hos de udviklingshæmmede, der ikke havde CVI, undervurderede personalet hyppigheden af normalt syn og overvurderede forekomsten af mild eller moderat synsnedsættelse. Til gengæld undervurderede de også tilstedeværelsen af alvorlig synnedsættelse. Blandt personer med CVI mente personalet, at de fleste havde godt syn, og blandt dem, der blev målt til en synsstyrke på 6/60 og derunder, mente personalet, at de fleste enten havde godt syn eller en mild synsnedsættelse. Det er tydeligt, at vi trænger til bedre undersøgelsmetoder.
Man kan læse mere om IASSID på adressen www.iassid.org.
Den arbejdsgruppe, der omtales i denne artikel er "Special Interest Reseach Group –Health Issues".
Mette Warburgs artikel om CVI i Synshandicap nr. 1, 1999, "Nye årsager til synshandicap hos præmature børn" kan bestilles hos Videncentret.
I sidste nummer af "Synshandicap" omtalte vi fire bøger, der alle omhandlede undervisning af blinde og svagsynede elever i almindelige skoleklasser. I dette nummer vil vi præsentere yderligere tre nye bøger, to om undervisning og en om børns syn.
Maj Brincker Højring
Bøgerne kan lånes hos Videncentret eller købes hos udgiveren eller via boghandler.
På Videncentrets netsted, www.visinfo.dk, kan man løbende følge med i, hvad der kommer af nye bøger, rapporter, artikler m.m. i Videncentrets bibliotek: Vælg 'Søgning på datointerval' under 'Litteratursøgning'.
Anthony B. Best: Teaching Children with Visual Impairments,
Open University Press, USA og UK, 1992, 183 s.Denne grundige håndbog er henvendt både til lærere med en enkeltintegreret blind eller svagsynet elev og til synskonsulenter. Den indledes med et kapitel om synet og forskellige former for nedsat synsfunktion. De næste to kapitler berører britiske forhold m.h.t. antallet af blinde og svagsynede, blindeundervisningens historie samt uddannelses- og rådgivningstilbud. I tre gode kapitler gives der råd og vejledning om indretning, undervisning, brug af hjælpemidler m.m. Kapitlet om undervisning indeholder bl.a. en god tjekliste og afsnittet "Giving Information" vigtigheden af at bruge stemmen rigtigt og være klar og præcis i sit ordvalg. Tre kapitler beskriver taktile færdigheder, brug af restsyn og auditive færdigheder. Det sidste kapitel omhandler motorisk udvikling og mobility. Hvert kapitel afsluttes med et resume, og de fleste kapitler indeholder en eller flere illustrative cases.
Denne vejledning er direkte henvendt til lærere i hjemkundskab, som har brug for hjælp til at tilrettelægge undervisningen i forhold til en blind eller svagsynet elev. Den har form af et ringbind med 29 fotoplancher suppleret med forklarende og instruktive tekster. Der gives anvisninger på forskellige teknikker som borddækning, ophældning, skæreteknik, stegeteknik osv., og der gives eksempler på forskellige hjælpemidler og køkkenredskaber, der kompenserer for den nedsatte synsfunktion.
Ellen Bøttiger og Bitten West: Praktisk guide til undervisning af blinde og svagsynede elever i hjemkundskab, Sønderjyllands Amt og Vejle Amt 2001. Mappen koster 120 kr. og kan bestilles hos synskonsulent Bitten West, PPR i Vejle Amt på tlf. 79 43 44 06 eller hos Synskonsulenten, Center for Hjælpemidler og Kommunikation i Sønderjyllands Amt på tlf. 73 63 18 00.
Barns Syn har til hensigt at give oplysninger og viden til forældre, pårørende og andre, som arbejder med børn, som har nedsat synsfunktion. Bogen er meget pædagogisk anlagt og kommer rundt om de fleste emner, der vedrører børns syn.
Det første kapitler handler om øjets og hjernens udvikling i fostertilstanden. Andet kapitel beskriver synssystemets dele (øjne, synsbaner og synsbark) og det komplekse samspil mellem disse, der gør, at vi kan se. Vores syn er ikke færdigudviklet, når vi fødes, og vi skal derfor lære at se, eller rettere forstå, hvad vi ser. Først omkring 8-10-års-alderen er synsfunktionen fuldt udviklet.
Kapitel tre behandler de mest almindelige synsproblemer som nær- og langsynethed og skelen. Der er en fin beskrivelse af et besøg hos en børneøjenlæge, med fotos af de forskellige undersøgelser. Bogen har i det hele taget flotte og relevante illustrationer.
Resten af bogen behandler forskellige emner i forbindelse med nedsat synsfunktion. Der er billeder og fakta om fire øjensygdomme: kolobom, medfødt grå stær, albinisme og retinitis pigmentosa.
Et afsnit i bogen forklarer, hvordan man kan have store problemer med synet, på trods af, at øjnene ikke fejler noget. Dette er tilfældet ved cerebral synsnedsættelse, altså synsnedsættelse på grund af skader på synsbanerne i hjernen.
Der er også en god gennemgang af synet på nyfødte og for tidligt fødte og af, hvorfor en for tidlig fødsel kan medføre problemer med synet.
I forbindelse med en mors fortælling om livet med en trettenårig blind pige beskrives de instanser, institutioner og personer, der involveres (i Sverige), når et barn har en synsnedsættelse.
Til sidst gives en introduktion til Resurscenter Syn, som har udgivet bogen. I sommeren 2001 oprettedes Resurscenter Syn ved de svenske institutioner Tomtebodaskolan i Stockholm og Ekeskolan i Örebro. Resurscenter Syn hører under det statslige Specialpedagogiska Institutet, som yder støtte til børn og elever med funktionsnedsættelser.
Krister Inde: Barns syn
Resurscenter Syn, Tomtebodaskolan, Stockholm, Sverige, 2001, 61 s.
Bogen koster 150 svenske kroner. Den kan bestilles hos:
Resurscenter syn/Stockholm
Tomtebodavägen 11 A
Box 1313
171 25 Solna
Sverige
Tlf. () 84 700 700
Fax () 84 700 707
E-post: rc.syn.stockholm@sit.se
Indtryk fra konferencen Techshare 2001 afholdt af RNIB og TiLE Technology in Learning and Employment, 27 - 28 november i Birmingham. Af Helle Bjarnø.
TechShare-konferencen arrangeres af Royal National Institute for the Blind (RNIB) og blev i år afholdt for anden gang. TechShare handler om IKT i relation til synshandicappede og består af fire parallelle sessioner og en mindre udstilling. Temaerne for dette års konference var undervisning, arbejde, det digitale samfund samt teknologi.
Kevin Carey, næstformand for RNIB, talte om ICT and Real Lives: Big Objectives and Little People. Han påpegede bl.a., at man med fokusering på de specialiserede nicheløsninger ofte glemmer den store gruppe af synshandicappede, som bare gerne vil have lydbeskrivelser på tv, bruge de nye telefoners mange menuer eller være i stand til at regulere lyden og skifte program på deres nye radio, og som ikke bruger hele tilværelsen på at diskutere størrelser på harddiske og CPU via e-post. Et ganske underholdende og tankevækkende indlæg. (Talen kan lånes på Videncentret.)
David Egan, National Library for the Blind (NLB), Storbritannien, fortalte om Visugate, som er en Internetportal til information om synshandicap. Formålet er at etablere en fælles indgang til materiale om synshandicap. Målgruppen er både professionelle (lærere, konsulenter, sagsbehandlere, biblioteker og designere) og mennesker med synshandicap. NLB koordinerer arbejdet og står for opbygning og drift af portalen. De øvrige deltagere er alle de centrale aktører på området i Storbritannien.
Visugate rummer information om alle aspekter af synshandicap: konsulentordninger, vejledning og lignende, ADL, tidsskrifter, forskning, teknologiske hjælpemidler og øjensygdomme og VILOR (dokumen-tationscentret Visual Impairment Library of Research) og VILC (Visual Impairment Learning Centre).
Visuagate er opbygget over en database bestående af metadata i henhold til Dublin Core-standarden. NLB varetager arbejdet med opbygning af databasen på grundlag af et sæt kvalitetskrav.
Portalen opbygges i henhold til retningslinierne Web Content Accessibility Guidelines fra W3C kombineret med "anbefa-let praksis" vedrørende brugervenlighed og navigation. Størstedelen af materialet vil være i HTML-format, men der medtages også audio-materiale.
En underdel af VISUGATE er VILOR, der omhandler forskning. VILOR vil bestå af diskussionsforum og -lister, som skal fremme og opbygge et online forskningssamarbejde. Her etableres også en oversigt over igangværende forskning, således at det er muligt at koordinere og etablere samarbejder mellem diverse projekter og forskere inden for området – en ide, det måske er værd at tage op i Danmark.
Den anden underdel, VILC, kommer til at indeholde undervisningsmaterialer vedrørende synshandicap. VILC er specielt beregnet på sundheds- og socialarbejdere, nyblinde samt andre interesserede. VILC skal formidle undersøgelses- og forskningsresultater samt udvikle og formidle undervisningsmaterialer. Denne delbase udvikles i samarbejde med Digital Brain, RNIB, og VICTAR ved Birmingham Universitet.
VISUGATE forventes taget i brug i foråret 2002 og vil kunne bruges af alle, men der vil indtil videre kun blive registreret materialer der findes i Storbritannien. Når der er etableret egenfinansiering, håber man også at kunne medtage materialer fra andre lande samt at oversætte materialer der ikke findes på engelsk. VISUGATE vil allerede i sin første version med kun britiske materialer være en god hjælp også til os i Danmark.
Mere om TechShare:
På www.techshare.org.uk findes hele programmet – og snart også mange af foredragene fra TechShare.
VISUGATE:
Læs mere om Visugate hos NLB, www.nlbuk.org. Snart åbner Visugates eget netsted: www.visugate.org.uk.
Se evt. yderligere oplysninger om arrangementerne på www.visinfo.dk/konferencer.
På home.swipnet.se/macula-lutea/kal.html findes en omfattende oversigt over begivenheder inden for specialrådgivningsområdet (vedligeholdes af Harry Svensson, Resurscenter syn Stockholm).
Et udvalg af nye artikler i tidsskrifter, som Videncentret abonnerer på. Medmindre der står andet, er der tale om tekster i almindeligt tryk (“sort”). Hvis man vil læse hele artiklen, kan man enten skaffe tidsskriftet hjem via sit bibliotek eller henvende sig til Videncentret.
Begge om elektroniske systemer til navigation for blinde.
Et udvalg af nye bøger, rapporter m.m. i Videncentrets bibliotek, opstillet alfabetisk efter titel. Medmindre der står andet, er der tale om tekster i almindeligt tryk (“sort”). De fleste tekster vil kunne bestilles på biblioteket, hos boghandleren eller hos udgiveren. Hvis dette ikke er muligt, kan bøgerne lånes hos Videncentret.
Charlotte Voetmann m.fl. (red.): Hvad gør du?, Hjørring Seminarium, Hjørring, 2001. Dialogspil om handicap og seksualitet.
Leif Olsen m.fl.: Hvordan skulle vi klare os uden? – mennesker fortæller om deres brug af amtslig rådgivning på handicapområdet, Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut, København, 2001 (268 s.)
Tilgængelighed for alle, Dansk Standard, Charlottenlund, 2001 (146 s.). National standard for bygningers tilgængelighed.
Mogens Norn: Øjet og dets sygdomme, Dansk Blindesamfund, 1995. 6 lydbånd. Forelæsninger fra Folkeuniversitetet.
Tom Pey: Bang! You're dead, John Wiley & Sons, Ltd., Chichester, Storbritannien, 2001 (209 s.). Selvbiografi: Forfatteren mister synet som voksen på grund af eftervirkninger af en ulykke, der skete, da han var barn.
Krister Inde m.fl.: Barns syn, Specialpedagogiska institutet, Resurscenter Syn Stockholm, Sverige, 2001 (61 s.)
Gun Källstigen m.fl.: Att inta vara stöpt i samma form. Om kulturmöten och funktionshinder, SIH Läromedel, Sverige, 1997 (102 s.)
Trinidad Rivera, Olof Lindh: Att möta invandrarelever med synskada, SIH Läromedel, Sverige, 1995 (53 s.)
På Socialministeriets netsted kan man søge i ministeriets databaser vedrørende fonde og projekter.
Fondsdatabasen indeholder oplysninger om fonde, råd m.m., der yder tilskud til aktiviteter på det sociale og tilgrænsende områder: www.sm.dk/sociale_projekter/index_fonde.html
Projektdatabasen indeholder beskrivelser af projekter, der har fået støtte fra Socialministeriets forskellige puljer. Beskrivelserne bygger på ansøgninger sendt til Socialministeriet: www.sm.dk/sociale_projekter/index_projektdatabase.html
Der har været ønsker om, at det skulle være muligt via Internettet at se, hvem der underviser i ADL og mobility rundt om i landet. Det kan være brugere, der ønsker at komme i kontakt med en bestemt instruktør, eller instruktører, der gerne vil finde en bestemt kollega. Dette er der nu mulighed for, idet Videncenter for Synshandicap har stillet en lille database til rådighed for projektet. Adressen er: www.visinfo.dk/adl-mobility. Her er det muligt at søge på navn, by, amt osv. Det er vigtigt at understrege, at det har været frivilligt for instruktørerne at tilmelde sig basen, samt hvor mange oplysninger, der skulle være tilgængelige. Derfor kan der sagtens være aktive instruktører, der ikke kan findes ad denne vej.
Det er en amtskommunal opgave at tilbyde handicapkompenserende undervisning i ADL og mobility, hvorfor det mest naturlige er at henvende sig til den institution i ens amt, der står for dette. Disse institutioner kan også findes via Videncentrets søgefunktioner eller ved henvendelse til det hjemlige amt.
Anker Balslev, Århus Amt
Disability World er et nyt engelsksproget webtidsskrift om forskning og debat om handicappedes livsvilkår fra handicappedes eget perspektiv. Tidsskriftet udkommer hver anden måned, første gang i marts 2000. Det er udsprunget af et større projekt, IDEAS for the New Millennium (Ideer for det nye årtusind) under det amerikanske undervisningsministerium. På www.disabilityworld.org kan man læse alle de numre, der er udkommet indtil nu, eller søge i alle udkomne numre ved hjælp af nøgleord. For eksempel var der i nr. 7, 2001 (marts-april) en kritisk artikel om WHO's nye klassifikationssystem ICIDH, en spædende gennemgang af litteratur om blinde i den afrikanske historie og tradition samt en artikel af Colin Low, formand for RNIB, der provokerende spørger, om handicappedes rettigheder er gået for langt.