![]() ![]() |
|
|
Synshandicap nr. 4, december 2001
Vidensfunktioner og handicapSpørgsmålet om amternes vidensfunktioner og organisering af videncentre har været på Udviklingscentrets dagsorden siden centrets oprettelse i 1998. Forskellige initiativer har sat fokus på området med forsøg på at indkredse problemstillinger og behov. Serviceloven fastslår, at amterne har en forpligtigelse til at indsamle, udvikle, bearbejde og formidle viden på handicapområdet. Udviklingscenter for Specialrådgivning har besluttet at nedsætte en arbejdsgruppe, der skal komme med forslag til den fremtidige struktur, organisering og det fremtidige indhold af amternes landsdækkende vidensfunktioner på handicapområdet. Et udgangspunkt for arbejdsgruppens analyse er de eksisterende 11 amtslige videncentre på handicapområdet, som dog blot dækker en del af handicapområdet og behovet for viden. Mange handicappede, pårørende, sagsbehandlere m.fl. efterspørger viden. Det forventes, at arbejdsgruppen går i gang med arbejdet sidst i 2001 og aflægger rapport inden udgangen af 2002. Arbejdsgruppen sammensættes af repræsentanter for amterne, Københavns og Frederiksberg kommune, De Samvirkende Invalideorganisationer, amternes videncentre på handicapområdet, Kommunernes Landsforening og Udviklingscenter for Specialrådgivning. Kredsen af videncenterledere har udpeget centerleder Tina Harmon, VIKOM og centerleder Bendt Nygaard Jensen, Videncenter for Synshandicap som deltagere i arbejdsgruppen. Følg selv med i udviklingenDu kan læse mere om Udviklingscentrets arbejde på www.udvcenter.dk. Her findes bl.a. Uviklingscentrets nyhedsbrev og en lang række rapporter om struktur og kvalitet inden for specialrådgivningsområdet.
| |
|
|
|
|
Denne side indgår i publikationen "Synshandicap nr. 4, december 2001" som kapitel 7 af 16 |
|