Synshandicap nr. 4, december 2001

Tidssvarende uddannelse på synsområdet?

I forbindelse med strukturændringer på Danmarks Pædagogiske Universitet (tidligere DLH) er der sat fokus på en revision af synsmedarbejderuddannelsen. Samtidig har en arbejdsgruppe under Amtsrådsforeningen peget på behovet for tidssvarende muligheder for grund- og efteruddannelse på synsområdet. I Danmark har der på det synspædagogiske området hidtil eksisteret flere uddannelsesmuligheder:

• Instruktøruddannelsen på Instituttet for Blinde og Svagsynede. Formålet har primært været at uddanne mobilityinstruktører med funktionsområde i amternes synsrådgivninger, i landsdækkende institutioner og i institutioner på handicapområdet.
• Synslinien – overbygning på speciallæreruddannelse på Danmarks Lærerhøjskole (DLH). Uddannelse af synskonsulenter og synspædagooger. I forbindelse med strukturændringer, der følger af DLH's transformation til Danmarks Pædagogiske Universitet, er denne uddannelse under forandring til en Pæ dagogisk Diplomuddannelse.
• Intern uddannelse på de landsdækkende institutioner, amtslige rådgivninger og institutioner. Forskellige interne uddannelsesprogrammer og "føl-ordninger" – evt. også med udveksling mellem institutioner i Danmark og på nordisk plan.
• Varieret udbud af kurser, temadage og kortere uddannelsesforløb.

Ikke kun i Danmark er uddannelsesmulighederne på synsområdet til overvejelse.

Svenske overvejelser

I Nyhetsbrev, november 2001 fra KunnskapsCenter för Synskadade fortælles om de svenske overvejelser om tidssvarende uddannelse af synspædagoger. Der refereres til en udredning foretaget af synspædagog Krister Inde, som stiller tre grundlæggende spørgsmål:

• Hvem kan blive synspædagog (baggrundsuddannelser)?
• Hvordan skal denne uddannelse se ud?
• Hvor skal den ligge (på et eller flere steder)?

Udredningen konstaterer, at en egentlig uddannelse for synspædagoger savnes. Det betyder, at der opstår problemer med rekruttering af personale til synscentraler, undervisning og arbejdsrehabilitering.

I Sverige er der som noget nyt dannet Specialpedagogiska Institutet, og nye rehabiliteringsteam er under opbygning. Denne omstrukturering vil kræve lærere og andre grupper med kvalificerede og handicapspecifik uddannelse på akademisk niveau. Krister Inde mener, at den begrænsende synssektor inden for pædagogik og rehabilitering bør koncentrere uddannelsesaktiviteterne til et sted i landet for at garantere kompetence og vidensudvikling. I Sverige findes forudsætningerne for dette ved LHS (Lärar-högskolan i Stockholm), som har en uddannelsestradition på området tilbage fra 1967. Ved LHS findes et kvart professorat på synsområdet og to lektorater. Desuden er der i Stockholmområdet gode muligheder for samarbejde med undervisere fra andre institutioner. LHS ses i denne udredning som det centrale samlingspunkt for synspædagogisk uddannelse, udvikling, forskning og formidling.

Krister Inde peger på følgende uddannelsesdele:

• deltidsuddannelse for rehabiliteringspersonale
• magisterstudie for specialpædagoger (med magisterafhandling)
• magisterstudie for synsrehabiliteringspersonel (med magisterafhandling)
• enkeltstående kurser i oftalmologi, synsrehabilitering, læsemedier for synshandicappede osv.

Dette uddannelsesspektrum dækker mange uddannelsesbehov fra basal synspædagogisk viden til uddannelse af nye synspædagoger og efteruddannelse af synspædagoger.

Krister Inde foreslår, at der bør tages kontakt med lignende institutioner i Norden og den øvrige verden. Han nævner, at der ved Universitetet i Oslo er truffet beslutning om at starte en masteruddannelse i specialpædagogik med muligheder for fordybning i forskelle aspekter inden for synsområdet.

Hvad sker der i Danmark?

Her bevæger udviklingen sig muligvis i retningen af en spredning af uddannelsen ud på CVU-centre (Centrale Videregående Uddannelsescenter). Den gamle speciallæreruddannelse fra DLH afløses som nævnt af en Pædagogisk Diplomuddannelse (PD). Den er på nuværende tidspunkt planlagt til at vare 1 år på fuld tid i modsætning til speciallæreruddannelsens 1½ år.

"Det er således en væsentlig reducering, når man samtidig ser, at undervisningstimetallet sænkes, og tiden til selvstudie øges," siger Peter Rodney, uddannelseskonsulent på Instituttet for Blinde og Svagsynede og ekstern lektor på DPU.

Åben uddannelse

"Der er dog også store positive tiltag. Først og fremmest fleksibilitet. Da PD'en bliver en del af åben uddannelse, kan man som studerende tage enkelte moduler af uddannelsen. Desuden sker der en vægtning af de specifikke funktionsretninger og en nedprioritering af det almene specialpædagogiske", mener Peter Rodney.

Kombinationsmuligheder

Det vil være muligt at sammensætte en PD med moduler fra flere uddannelsesudbydere, for eksempel kan en PD bygges på noget alment specialpædagogisk og en funktionsretning, fx synshandicap. Derefter kan der suppleres med et psykologimodul fra DPU eller et teknologimodul fra DTU. Medarbejdere kan således hurtigere få en kompetencegivende uddannelse, der bygger på individuelle behov. Det er også vigtigt at understrege, at PD'en i sin nuværende form er en pædagogisk uddannelse og ikke en rehabiliteringsuddannelse.

Følg selv med

Denne side indgår i publikationen "Synshandicap nr. 4, december 2001" som kapitel 1 af 16

Publikationen kan findes på adressen http://www.visinfo.dk/forlag/online/nyhedsbreve/NYH042001/index.htm
© Videncenter for Synshandicap 2004