For nogle er det vanskeligt at opgive bil og kørekort, når synet svigter.
I sidste nummer af "Synshandicap" skrev vi under overskriften "Hellere spritbilist end svagsynet?", at svagsynede unge mænd i USA af prestigemæssige grunde opfinder bortforklaringer på, hvorfor de ikke har bil eller kørekort. Det viser, at der er knyttet meget prestige og identitet til det at have kørekort og bil. Denne prestige og identitet viser sig også tydeligt, når voksne får et synshandicap. Synskravene til kørekort er klare nok, men medarbejdere ved de amtslige synsrådgivninger i Danmark oplever alligevel jævnligt at have personer i rådgivning, som ud fra oplyste synsdata ikke må føre bil – men som alligevel kører til og fra synsrådgivningen i egen bil.
Der er ingen myndighed, som automatisk inddrager kørekortet, hvis synskravene ikke længere opfyldes. Da den obligatoriske fornyelse af kørekortet først sker i forbindelse med det fyldte 70. år, kan en synshandicappet person i princippet køre bil, hvis vedkommendes samvittighed ikke forbyder det, eller andre griber ind. En inddragelse af førerbeviset er heller ikke i sig selv en garanti for, at man slipper rattet. Vi ved fra færdselsrazziaer, at mange, som har fået fradømt førerbeviset, fx for spirituskørsel, alligevel kører bil. Beslutningen om at slippe rattet for altid skal træffes af den synshandicappede selv, idet han indser, hvad det kan få af konsekvenser for ham selv og andre, hvis det nedsatte syn bliver årsag til færdselsulykke.
Personer med autorisation –såvel øjenlæger som alment praktiserende læger – har ifølge lægelovens §12 og Sundhedsstyrelsens vejledninger pligt til at informere patienten, hvis lægen i forbindelse med sin virksomhed som læge får kendskab til, at en patient af helbredsmæssige årsager ville udsætte sine medtrafikanters liv eller helbred for nærliggende fare ved at føre bil eller andet motordrevet køretøj. Lægen bør gøre patienten opmærksom på, at hvis denne alligevel kører bil, vil han gøre sig skyldig i overtrædelse af færdselslovens §54. Hvis denne henstilling ikke virker, har lægen pligt til at foretage en anmeldelse til den pågældende embedslæge eller til Sundhedsstyrelsen. I akutte tilfælde kan politiet anmodes om bistand.
Landsforeningen af Synsmedarbejdere forespurgte i 1999 Færdselsstyrelsen, om amternes faglige synsmedarbejdere kunne drages til ansvar for, at synshandicappede personer, der var kendt i den amtslige rådgivning, kørte bil på trods af, at synskravene til kørekort ikke var opfyldt.
Færdselsstyrelsen svarede bl.a., at færdselsloven ikke indeholder bestemmelser om privatpersoners pligt til at indberette eller anmelde borgere, der fører bil, selvom de ikke opfylder de helbredsmæssige betingelser herfor. Færdselsstyrelsen har i sit svar ikke taget stilling til, om der evt. kan gælde særlige regler i kraft af medarbejdernes ansættelsesforhold.
Mange medarbejdere i de amtslige synsrådgivninger føler det dog fortsat som et etisk dilemma, at de oplever, at synshandicappede borgere i deres vejledning og rådgivning fører bil trods manglende opfyldelse af synskravene.
Lederen af synsrådgivningen i Storstrøms Amt Peter Lebech siger til "Synshandicap", at han trods svaret fra Færdselsstyrelsen indberetter synshandicappede bilister til politi eller embedslæge, hvis han møder dem i rådgivningen. Det sker med kopi af brev til den synshandicappede. Lebech har dog ikke kunnet konstatere nogen konsekvens af disse indberetninger.
"Vi taler naturligvis altid med den synshandicappede person om det uforsvarlige i at sætte sig bag rattet, når synet er svækket. Jeg synes måske nok, der her er en gråzone, hvor nogle øjenlæger ikke giver en entydig information til patienten. På den anden side har mange svært ved at erkende, at livet som bilist er slut. I landområder er det svært at klare sig uden bil, det får nogen til at tage chancen", siger Peter Lebech.
"Det er min erfaring," siger Peter Lebech, "at udsigten til at man kommer til at betale dyrt til forsikringen i tilfælde af ulykke, er det bedste argument for at få en synshandicappet til at slippe rattet for altid."
Hvad så, hvis ulykken sker, og det kommer frem, at den person, som forårsager ulykken, er synshandicappet? Det bør give moralske skrupler, hvis ikke det har gjort det tidligere. Samtidig vil det blive dyrt, da forsikringsselskabet vil anse det for grov uagtsomhed og dermed vil gøre krav på regres, oplyser Forsikringsoplysningen til "Synshandicap".
Anker Bruun Jensen, leder af Synsinstituttet i Nordjyllands Amt oplyser, at Synsinstituttet har interne retningslinier, som sikrer, at brugerne mundtligt informeres om, at de ikke må føre bil ved en synsstyrke på 0,5 (6/12) eller derunder. Dette noteres i journalsystemet. Hvis det herefter bemærkes, at brugeren alligevel fører bil, vil dette blive indberettet til embedslægen. "Vi har ca. 20 tilfælde om året. Vi har endnu ikke konstateret, at nogen har overhørt vores rådgivning. Så vi må derudaf lede, at proceduren har en effekt," siger Anker Bruun Jensen fra Synsinstituttet.
De amtslige synsrådgivninger går tilsyneladende aktivt ind i at forebygge forekomsten af synshandicappede bilister. I grunden burde dette allerede ske i sundhedsvæsnet – nemlig hos øjenlæge eller praktiserende læge!
Sammenhænge mellem synsproblemer og trafikulykker er dokumenteret både ved analyse af enkeltulykker og ved analyse af et større materiale af ulykker, skriver overlæge Knud Erik Alsbirk, Øjenafdelingen på Skanderborg Sygehus, i Læge-Helse nr. 2, 2001. En ikke uvæsentlig del af de især ældre bilister på både danske og tyske veje opfylder ikke lovens krav til synet, skriver Knud Erik Alsbirk.
Øjenforeningen Værn om Synet er på vej med en folder om trafiksyn, som sætter fokus på forebyggende initiativer, som bilisten selv kan medvirke til i form af selvtest. Folderen vil blive omtalt her i bladet, når den udkommer.
Bendt Nygaard Jensen
Det blev www.ams.dk, der løb med Dansk Blindesamfunds nyindstiftede Website-pris på 25.000 kr. samt en statuette af "Solpigen". Dommerkomiteen valgte dette netsted, der tilhører Arbejdsmarkedsstyrelsen, som den hjemmeside, der er mest tilgængelig for blinde og svagsynede og samtidig indeholder relevante information, som blinde og svagsynede tidligere har været afskåret fra selvstændigt at tilegne sig. Prisen blev overrakt den 20. juni af IT- og forskningsminister Birthe Weiss ved et arrangement på Dansk Blindesamfunds hovedkontor.
Dansk Blindesamfund har oprettet Website-prisen som et led i organisationens IT-strategi for at skabe opmærksomhed om blinde og svagsynedes muligheder og behov i forbindelse med for at navigere og finde oplysninger og informationer på nettet.
Dommerkomiteen fandt, at Arbejdsmarkedsstyrelsen havde designet et netsted, som ikke spændte ben for blinde og svagsynede brugere, og som var teknisk velfungerende mht. navigation og positionsbestemmelse, grafik med alt-tekst, farvevalg, skrifttyper m.m. Desuden var informationsværdien høj; fx fandtes der speciel information om synshandicappede og arbejdsmarkedet og adgang til blanketter og service.
Kravet om tilgængelighed var tænkt ind fra starten, da netstedet blev udviklet. Der har været fokus på at overholde W3C-standarderne og retningslinierne fra Statens Information. Hvis man bruger HTML og CSS på den rigtige måde, kommer tilgængeligheden faktisk af sig selv. En sidegevinst ved at lave et netsted tilgængeligt for handicappede er, at det samtidig bliver mere brugervenligt og overskueligt for alle brugere, siger webmasterne fra Arbejdsmarkedsstyrelsen.
Læs mere om prisuddelingen og om Dansk Blindesamfunds IT-strategi på www.dkblind.dk.
Den nordiske tilgængelighedspris havde i år det tilgængelige museum som tema, og juryen valgte enstemmigt det finske kunstmuseum Ateneum som vinder. Juryen fremhæver, at Ateneum i tyve år har arbejdet strategisk og eksperimenterende med at udvikle tilgængelighedsløsninger, der tilgodeser brugergrupper med forskellige forudsætninger i forhold til formidling og fysiske adgangsforhold.
Prisen er indstiftet af Nordisk Handicappolitisk Råd, som er et rådgivende organ for Nordisk Ministerråd. I år uddeltes prisen for fjerde gang. Juryens danske medlemmer var i år Helle Bay fra Center for Tilgængelighed og Lars Nielsen, De Samvirkende Invalideorganisationer. Læs mere om prisen på www.nsh.se.
Hvis man ikke lige står og skal til Finland, kan man i stedet besøge Ateneum på Internettet: www.fng.fi/fng/html4/en/ateneum
Her fortælles bl.a. om museets tilbud. Af specielle tilbud til blinde nævnes taktilt oversigtskort over udstillingsbygningen og muligheden for at berøre udvalgte værker med bomuldshandsker, som udlånes af receptionen. Museet råder også over "lydbilleder" af klassiske finske kunstværker (12 på finsk, 1 på engelsk).
Endvidere kan man via museets netsted besøge en virtuel udstilling med malerier af Hugo Simberg. Udstillingen indeholder billeder ledsaget af verbale beskrivelser (som tekst eller lydfil) samt artikler med baggrundshistorie. Denne udstilling findes på adressen www.fng.fi/hugo.
Internationalt symposium i DK 16. - 19. april 2002
Siden Louis Braille for nu over 175 år siden udviklede punktskriften, har blinde verden over benyttet dette medie til kommunikation og til at tilegne sig viden. I vores del af verden er punktskriften udviklet og integreret i takt med teknologiseringen, mens blinde andre steder i verden mangler adgang til at lære og benytte punktskrift. Udviklingen udviser samtidig tendens til, at punktskriften trues af den teknologiske udvikling – fx af syntetisk tale. Hvorfor er det vigtigt at bevare og integrere punktskriften i moderne teknologi, og hvad betyder punktmediet for blinde nu og i fremtiden? Det er nogle af de spørgsmål, som symposiet søger svar på. I foredrag og workshops belyses bl.a. flg. emner: Tidlig opmærksomhed på punktmediet, uddannelse, ældre, musik, Internet m.m. Bag arrangementet står Refsnæsskolen, Instituttet for Blinde og Svagsynede, Dansk Blindesamfund, Danmarks Blindebibliotek og Videncenter for Synshandicap. Program m.m. findes på www.ibos.dk/braille. Program og yderligere oplysninger fås også ved henvendelse til Videncenter for Synshandicap.
bnj
17. august havde Videncentret besøg af Charles McCathie-Nevile fra WAI, som arbejder med retningslinier for tilgængeligt webdesign. Med kort varsel blev der arrangeret et seminar, hvor McCathieNevile bl.a. fortalte om de nye standarder XML og Semantic Web samt arbejdet i WAI. Der var deltagere fra arbejdsgruppen om tilgængelighed under Statens Information, webdesignere og repræsentanter fra handicapområdet. Referat fra dagen og referencer vedr. XML, Semantic Web og WAI fås hos Helle Bjarnø, hbj@visinfo.dk, direkte tlf. 39 46 01 04.
1. november 2001 afholdes der en workshop med Dona Sauerburger, USA om mobilityundervisning for kursister med kombineret syns- og hørenedsættelse. Workshoppen er arrangeret af Instituttet for Blinde og Svagsynede, VidensCentret for DøvBlindBlevne og Videncenter for Synshandicap.
Workshoppen henvender sig til mobilityinstruktører og døvblindekonsulenter og er arrangeret af Videncenter for Synshandicap, Videnscentret for DøvBlindBlevne og Instituttet for Blinde og Svagsynede.
Dona Sauerburger, som er en internationalt kendt mobilityunderviser, har især arbejdet med kombinationen af syns- og hørenedsættelse. Hun har holdt seminarer og foredrag om disse emner i USA, Finland, Norge og Israel og er forfatter til en række artikler om dette emne og om sin anden hovedinteresse, sikkerhed i forbindelse med at krydse ikke-regulerede gader.
Dona Sauerburgers CV kan ses på Internettet, på adressen www.spedex.com/directories/b_cards/s/sauerburger/sauerburger_vita.htm
På mobilityområdet findes der et europæisk samarbejde, som bl.a. har beskæftiget sig med uddannelsen af mobilityinstruktører i de europæiske lande. Det blev i 1998 besluttet at inddrage ADL-området i dette arbejde, og som forberedelse hertil blev der i april i år afholdt et møde for uddannelsessteder i EU og kommende EU-lande, der uddanner ADL-instruktører. Formålet var at udveksle viden, afdække ligheheder og forskelle og styrke fagets identitet i en europæisk sammenhæng. Der deltog 10 personer fra 7 lande. Videncentret deltog som observatør og medarrangør. Indtryk fra seminaret er samlet i en rapport, der kan lånes eller fås hos Videncentret, rapporten vil primært have intersse for fagfolk og planlæggere.
dhs
Der er ikke meget materiale eller bøger at finde, når man står i den situation, at ens barn er synshandicappet, og jeg vil derfor byde denne bog velkommen på markedet.
Bogen fortæller både i ord og billeder og giver et udmærket indblik i en blinds verden med de muligheder – og ikke mindst de begrænsninger – der er ved at have et synshandicap. Jeg synes, der skal ses på mulighederne hos hvert enkelt barn for derigennem at finde begrænsningerne i hvert enkelte tilfælde. Grunden til dette er, at der er ikke to børn, der er ens, uanset om de er synshandicappede eller ej.
Bogen her bliver endnu mere interessant, idet Nina selv fortæller om sin egen oplevelse af at være blind. Ligeledes fortæller moderen om at være forælder til Nina med de frustrationer, det kan give mht. grænser – for hvor er grænsen i forhold til, at hun selv skal gøre tingene? Det er jo alt andet lige nemmere for os som seende lige at hente tingene. Det bør nævnes, at Nina "kun" er blind, og at hun er et af de mere velfungerende blinde børn, som er integreret i den almindelige folkeskole.
Bogen kan ikke som sådan bruges til opslagsbog eller give løsninger, men den kan bruges til at få en lille forståelse af den blindes verden. Den slutter af med udtalelser fra synskonsulent Christina Åvall-Severinsen, hvilket også er spændende læsning, samt adresser på forskellige institutioner i forhold til blinde/svagtseende. Det har været fotografens intention at give et indblik i denne verden og forsøge at mindske den usikkerhed, der kan være over for de blinde – at give en indsigt i en ellers usynlig verden. En god bog til bedsteforældre og andre pårørende, der er i kontakt med den blinde.
Bente Højberg
(mor til blind pige på 13 år)
Citater fra bogen:
Den værste lyd, jeg kender, er når nogen råber ad mig. Det er som om ørerne falder af.
Engang prøvede min klaverlærer at spille med lukkede øjne. Det kunne han overhovedet ikke finde ud af. Det lød forfærdeligt.
Man spørger da ikke folk, hvordan de ser ud!
Det bedste jeg ved, er at snakke med min kæreste. Han hedder Michael, og vi taler i telefon sammen. Nogen gange rødmer jeg. Hvornår mon man grønmer?
Min verden er usynlig, tekst og foto af Carsten Søgaard Christensen. Tiderne Skifter 2000, 95 sider, 175 kr.
Som en ny funktion på Videncentrets netsted har man nu mulighed for at se, hvad der er kommet til af nye titler i Videncentrets bibliotek.
For at benytte denne funktion skal man gå ind på www.visinfo.dk/litteratur og vælge Linket "Nye titler i biblioteket".
Dette link åbner et nyt søgebillede, hvor man skal indtaste start- og slutdato for sin søgning. Man kan fx søge på, hvad der er kommet ind i perioden 1. september 2001 til 30. september 2001.
Titlerne kan vises i kort eller langt format; kort format rummer kun de mest basale oplysninger, dvs. forfatter (redaktør), titel, forlag, udgivelsessted og år samt sideantal og medieform (sort, eletronisk, video, lyd eller punktskrift). I langt format ser man alle oplysninger vedr. titlen, undtagen oplysninger om udlån, som er fortrolige. Langt format indeholder bl.a. dansksproget resume samt (i de fleste tilfælde) indholdsfortegnelse.
Denne veltilrettelagte håndbog om undervisning af enkeltintegrerede blinde og svagsynede elever i folkeskolen dækker de fleste emner, en lærer vil have brug for.
Bogen, der er udformet som et ringbind, består af tre dele:
Den første indledende del giver en introduktion til forskellige former for nedsat synsfunktion. Herefter diskuteres målene for integration i den almindelige skole, og der gives en kort introduktion til nogle af de ressourcer, læreren kan trække på for at sikre en god og vellykket integration og undervising for den blinde eller svagsynede elev. Der gives en række anvisninger på, hvordan klasseværelset skal indrettes, og hvad man skal huske at tage hensyn til, fx belysning, blænding, kontraster og ekstra plads. I to korte, men gode afsnit beskrives aktiviteter i klasseværelset og undervisningsstrategier. Endelig er der et afsnit om materialer og udstyr.
Anden del tager fat på overvejelser vedrørende de enkelte fag. Disse er i sagens natur de fag, der indgår i undervisningsplanen for skoler i Storbritannien. Flertallet er dog de samme, som der undervises i herhjemme, og de fleste faglærere ville få udbytte af de generelle anvisninger om læring, undervisning, ressourcer i form af materialer og udstyr, elevens muligheder for registrering af resultater og bedømmelse af elevens arbejde.
Efter hvert fagafsnit er der plads til notater.
Tredje og sidste del indeholder detaljerede beskrivelser af materialer, udstyr og ressourcer (i en britisk sammenhæng). Der er udførlige beskrivelser af og tjeklister for teknologiske hjælpemidler, trykte tekster, punktskrift, brug af båndoptager samt fremstilling af diagrammer og grafer, både visuelle og taktile.
Bogen er samlet og redigeret af Suzy McDonald fra det britiske Royal National Institute for the Blind (RNIB). Hun redigerer også bladet Curriculum CloseUp, der udkommer ca. tre gange om året. Hvert nummer fokuserer på et eller to fag og giver gode, konkrete råd til undervisere samt henvisninger til litteratur, materialer etc. Bladet kan også læses på Internettet på adressen: www.rnib.org.uk/curriculum/closeup.htm.
Suzy McDonald (red.): One of the Class, RNIB, London, 1999, 208 s. 29 £
Olga Miller: Supporting Children with Visual Impairment in Mainstream Schools, Franklin Watts og Questions Publishing Company, London og Sydney, 1996, 72 s.
Om undervisning af blinde eller svagsynede elever i almindelige skoleklasser. Bogen henvender sig til lærere uden specialuddannelse inden for synsområdet og kommer bl.a. ind på årsager til synsnedsættelse og sociale og pædagogiske konsekvenser af et synstab. Bogen giver også praktiske forslag til, hvordan undervisningen kan planlægges, og hvordan man støtter og fremmer integrationen af den blinde eller svagsynede elev i klassen. Også tekniske hjælpemidler beskrives.
Rundt omkring på siderne er anbragt grå bokse, som dels indeholder illustrative cases ("True Story") samt væsentlige informationer i koncentreret form. Bogen er rigt illustreret.
Bogen "A blind child in my classroom " henvender sig til lærere i folkeskolen, der har en enkeltintegreret blind elev (spørgsmål vedrørende svagsynede elever behandles ikke i denne bog).
Emnerne behandles forholdsvis kortfattet og er bygget op omkring spørgsmål, som læreren kunne tænkes at stille, fx "Er der særlige undervisningsmetoder, jeg skal anvende?", "Vil eleven have let ved at finde venner?", "Hvordan finder han rundt i klasseværelset?" og "Kan jeg bruge tavlen?".
Der gives svar på spørgsmål om blindhed, om de praktiske foranstaltninger (plads til punktbøger m.m.) og om, hvor man kan få råd og vejledning. Andre spørgsmål, der tages op, omfatter elevens sociale og følelsesmæssige udvikling, mobility og vigtige pædagogiske overvejelser.
I et afsluttende afsnit beskrives forskelligt udstyr, både specialudstyr som Perkinsmaskinen, den hollandske tegnemappe og punktprinter og krav til "almindeligt" udstyr som stol og skrivebord.
Bogen er meget enkel og overskuelig at gå til og vil for mange lærere være en god første introduktion til emnet.
Gillian Gale og Peter Cronin: A Blind Child in my Classroom, Royal Victorian Institute for the Blind, Burwood, Australia, 1990, 28 s.
"Skal to plejehjemsbeboere have lov til at låse inde på samme værelse for at have samleje – og skal de pårørende i så fald informeres? (...) Skal personalet tillade en psykisk udviklingshæmmet pige at have nye partnere hver weekend? Hvad svarer du, hvis en mand med funktionsnedsættelse i hænderne beder dig om hjælp til at onanere?"
I forbindelse med udgivelsen af den nye vejledning "Seksualitet – uanset handicap" havde Socialministeriet besluttet, at der skulle udarbejdes et debat- og undervisningsmateriale som supplement. Formidlingscenter Øst, som har skrevet den nye vejledning, pegede imidlertid på en ny norsk udgivelse, som netop udfyldte denne funktion, og det blev besluttet at oversætte den norske bog til dansk. Den er i handelen nu: "Når seksualitet tages alvorligt", en bog, der henvender sig til medarbejdere inden for social- og sundhedsområdet samt studerende. Bogen tager emner op som fx "at kunne kommunikere om seksualitet", "etiske overvejelser" og "når andre begrænser brugerens seksuelle handlefrihed". Alle problemstillinger illustreres med case-historier og ledsages af konkrete, engagerende afsnit med oplæg til diskussion og rollespil.
Mona Johansen m.fl.: Når seksualitet tages alvorligt, Gads Forlag, Kbh. 2001, 233 s. Dansk udgave ved Karin Møgelmose
Grundbog af den grundige amerikanske slags, på knap 2 kg. Et indledende baggrundsafsnit behandler bl.a. synsfunktionen, tidlig udvikling, multihandicap og kulturelle/etniske hensyn. Afsnit 2 ser på forudsætningerne for en god undervisning for blinde/svagsynede elever, mens Afsnit 3 behandler særlige aspekter som mobility, kommunikation og social kompetence samt undervisning i enkelte skolefag, bl.a. idræt, matematik og naturvidenskab.
Geraldine T. Scholl: Foundations of Education for Blind and Visually Handicapped Children and Youth, American Foundation for the Blind, New York 1986, 504 s. 38 £
Videncentrene på handicapområdet har ikke forskningskompetence. Derfor forsøger videncentrene hver især at stimulere interessen for forskning i deres respektive interesseområder. Det sker ved deltagelse i konferencer, seminarer, workshops og lignende, hvor videncentrene præsenterer sig og træffer forskere fra ind- og udland.
Sammen har videncentrene forsøgt sig med fælles projektforslag i Videnskabsbutikkernes kataloger (projektkataloger for universiteter). Det har nu resulteret i et spændende speciale fra Center for Kulturstudier, Odense Universitet: "Skæve kroppe. En undersøgelse af forestillinger om fysisk handicappede" (2001) af Heidi Hatting Nielsen og Tinne Vestergaard Nielsen.
Videncentrenes oplæg var følgende: "Der tegner sig i dag et generelt billede af, at befolkningens forhold til handicappede er præget af fordomme, myter og uvidenhed. Dette medfører problemer for de handicappede – problemer, der kommer oven i deres handicap. Det er derfor videncentrenes ønske at få kastet lys over befolkningens generelle viden, holdninger, fordomme og myter om handicappede generelt samt specifikke handicap, som de kommer til udtryk i både den folkelige kultur og i massemedierne."
"Skæve kroppe", som er udarbejdet som svar på dette oplæg, graver ned under den politiske korrekthed, som præger den offentlige meningsdannelse om handicap og handicappede. Specialet bygger på kvalitative kulturanalytiske metoder som diskursanalyse, interview og konteksanalyse. I opgaven undersøges, hvordan dels selve handicapbegrebet, dels en række sociale aspekter af fysisk handicap italesættes af personer uden professionel kontakt med handicappede.
Ved gennemgang af eksisterende forskning, personlige interview og analyse af disse belyses forestillinger og holdninger og betydningen heraf for handicappedes og ikke-handicappedes handlemuligheder, adfærd og interaktion.
Af analysen fremkommer følgende diskurser:
Disse diskurser beskrives og analyseres i specialet. Analysen viser, hvordan diskurserne udtrykker holdningsmæssige ambivalenser, og ikke mindst, hvordan folkelige holdninger til handicap "slæber" efter den officielle handicapdiskurs. Forfatterne diskuterer, hvordan den handicappede selv og omgivelserne (de ikke-handicappede) tilsyneladende veksler mellem de forskellige diskurser, hvilket i høj grad medvirker til, at der opstår modstridende forestillinger og holdninger både hos den enkelte og generelt i samfundet.
Specialets kulturteoretiske og -analytiske tilgangsvinkel er forfriskende i forhold til de traditionelle holdningsundersøgelser på grundlag af spørgeskemaer, hvor alt ender op i procenter og statistik. Her præsenteres brugbare begreber, som på mange måder kan være anvendelige i praksis på hele handicapområdet i forhold til undervisning, rådgivning, rehabilitering og personlig udvikling.
Bendt Nygaard Jensen
Skæve kroppe. En undersøgelse af forestillinger om fysisk handicappede, speciale af Heidi Hatting Nielsen & Tinne Vestergaard Nielsen, Syddansk Universitet, Odense Universitet, Center for Kulturstudier, 2001. Specialet kan lånes hos Videncenter for Synshandicap.
Se evt. yderligere oplysninger om arrangementerne på www.visinfo.dk/konferencer.
På home.swipnet.se/macula-lutea findes en omfattende oversigt over begivenheder inden for specialrådgivningsområdet, som vedligeholdes af Harry Svensson, Resurscenter Syn Stockholm, Sverige.
Et udvalg af nye artikler i tidsskrifter, som Videncentret abonnerer på. Medmindre der står andet, er der tale om tekster i almindeligt tryk (“sort”). Hvis man vil læse hele artiklen, kan man enten skaffe tidsskriftet hjem via sit bibliotek eller henvende sig til Videncentret.
Pia Richter: Blind danser fik mod til at se med kroppen, Århus Stiftstidende, 2001 (1 s.)
Richard Taylor: The Singer Revolution, Philosophy Now, nr. 28, 2000, s. 10-13, Philosophy Now, London. Diskussion af filosoffen Peter Singers tanker – Singer har bl.a. hævdet, at medlidenhedsdrab
på svært handicappede kan være etisk forsvarligt.
Blindness, visual impairment, and substance abuse: Facts for substance abuse prevention and treatment professionals, SARDI, USA (3 s.)
Substance abuse and students with disabilities. Little known facts abuse prevention and treatment professionals, SARDI, USA (2 s.)
Alfred Holter: Er sexlivet samfundets ansvar?, Handicap-nyt nr. 6, 2001, s. 16-17, Dansk Handicap Forbund
Poul Erik Philipsen: Virtuel læring, Kognition og pædagogik nr. 40, 2001, s. 36-54, Dansk psykologisk Forlag
Et udvalg af nye bøger, rapporter m.m. i Videncentrets bibliotek, opstillet alfabetisk efter titel. Medmindre der står andet, er der tale om tekster i almindeligt tryk (“sort”). De fleste tekster vil kunne bestilles på biblioteket, hos boghandleren eller hos udgiveren. Hvis dette ikke er muligt, kan bøgerne lånes hos Videncentret.
Ordningen om specialpædagogisk støtte (SPS) til handicappede studerende på de videregående uddannelser administreres af SU-styrelsen i samarbejde med uddannelsesstederne og centrene for information om de videregående uddannelse, ivu-c.
På SU-styrelsens hjemmeside kan man læse om reglerne vedrørende SPS ordnet under bl.a. de enkle og kontante overskrifter: Hvem kan få?, Hvad kan du få?, Hvor længe kan du få?, Sådan gør du. Der er også mulighed for at udskrive et ansøgningsskema, oplysninger om klagemuligheder samt link til loven om SPS. Netstedet for SPS har adressen www.su.dk/sps.
Gruppen "Synshandicappede Computerbrugere" (Visually Impaired Computer Users Group), som hører hjemme i New York, har udarbejdet et netsted med oplysninger om terrorangrebene i USA den 11. september i en form, der er tilgængelig for blinde og svagsynede. På Netstedet www.hicom.net/~oedipus/vicug kan man bl.a. læse rapporter om angrebet og de efterfølgende begivenheder og tilmelde sig en ordning, så man automatisk får besked om trafikproblemer, vejspærringer og lignende.
Netstedet har også link til et arkiv med beskrivelser af tv-billeder af angrebet. "Mange af de uudslettelige billeder fra angrebet er nærmest blevet en slags ikoner, som vi blinde som regel er de sidste, der får kendskab til," siger webmaster Gregory Rosmaita.
Et uddrag af en af beskrivelserne: "Forestil dig røgskyen som en grå, oval fisk, der strækker sig fra det øverste venstre hjørne og tager en bid ud af det højre tårn to tredjedel nede" Billeder og beskrivelser findes på wtc.crysm.net.
Som et element i HELIOS II-programmet har Europakommissionen finansieret undersøgelsen "Studying Abroad" om studieophold i udlandet for handicappede studerende. Oplysningerne er samlet i to rapporter på Kommissionens netsted. Bind 1 er en tjekliste, som man kan sende til det studiested, man ønsker at besøge, med markering af de spørgsmål, man ønsker institutionens svar på, fx om der fås studiemateriale på punkt eller diskette, og om der er mulighed for assistance på forskellige områder. Listen findes på dansk, hollandsk, engelsk, finsk og fransk. Bind 2 har beskrivelser af enkelte uddannelsessteder. Denne rapport kan downloades samlet (886 kB), eller man kan hente kapitlerne om de enkelte lande hver for sig. europa.eu.int/comm/education/socrates/ specnds.html. Se også vejledningen hos Instituttet for Blinde og Svagsynede: www.ibos.dk/Udlandsophold.