|
Synshandicap nr. 3, oktober 2001
"Supporting Children with Visual Impairment..."
Olga Miller: Supporting Children with Visual Impairment in Mainstream Schools, Franklin Watts og Questions Publishing Company, London og Sydney, 1996, 72 s.
Om undervisning af blinde eller svagsynede elever i almindelige skoleklasser. Bogen henvender sig til lærere uden specialuddannelse inden for synsområdet og kommer bl.a. ind på årsager til synsnedsættelse og sociale og pædagogiske konsekvenser af et synstab. Bogen giver også praktiske forslag til, hvordan undervisningen kan planlægges, og hvordan man støtter og fremmer integrationen af den blinde eller svagsynede elev i klassen. Også tekniske hjælpemidler beskrives.
Rundt omkring på siderne er anbragt grå bokse, som dels indeholder illustrative cases ("True Story") samt væsentlige informationer i koncentreret form. Bogen er rigt illustreret.

|