|
Synshandicap nr. 3, oktober 2001
Anmeldelse: "Min verden er usynlig"
Der er ikke meget materiale eller bøger at finde, når man står i den situation, at ens barn er synshandicappet, og jeg vil derfor byde denne bog velkommen på markedet.
Bogen fortæller både i ord og billeder og giver et udmærket indblik i en blinds verden med de muligheder – og ikke mindst de begrænsninger – der er ved at have et synshandicap. Jeg synes, der skal ses på mulighederne hos hvert enkelt barn for derigennem at finde begrænsningerne i hvert enkelte tilfælde. Grunden til dette er, at der er ikke to børn, der er ens, uanset om de er synshandicappede eller ej.
Bogen her bliver endnu mere interessant, idet Nina selv fortæller om sin egen oplevelse af at være blind. Ligeledes fortæller moderen om at være forælder til Nina med de frustrationer, det kan give mht. grænser – for hvor er grænsen i forhold til, at hun selv skal gøre tingene? Det er jo alt andet lige nemmere for os som seende lige at hente tingene. Det bør nævnes, at Nina "kun" er blind, og at hun er et af de mere velfungerende blinde børn, som er integreret i den almindelige folkeskole.
Bogen kan ikke som sådan bruges til opslagsbog eller give løsninger, men den kan bruges til at få en lille forståelse af den blindes verden. Den slutter af med udtalelser fra synskonsulent Christina Åvall-Severinsen, hvilket også er spændende læsning, samt adresser på forskellige institutioner i forhold til blinde/svagtseende. Det har været fotografens intention at give et indblik i denne verden og forsøge at mindske den usikkerhed, der kan være over for de blinde – at give en indsigt i en ellers usynlig verden. En god bog til bedsteforældre og andre pårørende, der er i kontakt med den blinde.
Bente Højberg (mor til blind pige på 13 år)
Citater fra bogen:
Den værste lyd, jeg kender, er når nogen råber ad mig. Det er som om ørerne falder af.
Engang prøvede min klaverlærer at spille med lukkede øjne. Det kunne han overhovedet ikke finde ud af. Det lød forfærdeligt.
Man spørger da ikke folk, hvordan de ser ud!
Det bedste jeg ved, er at snakke med min kæreste. Han hedder Michael, og vi taler i telefon sammen. Nogen gange rødmer jeg. Hvornår mon man grønmer?
Min verden er usynlig, tekst og foto af Carsten Søgaard Christensen. Tiderne Skifter 2000, 95 sider, 175 kr.

|