![]() ![]() |
|
|
Synshandicap nr. 3, oktober 2001
Braille i digitaliseringens tidsalderInternationalt symposium i DK 16. - 19. april 2002 Siden Louis Braille for nu over 175 år siden udviklede punktskriften, har blinde verden over benyttet dette medie til kommunikation og til at tilegne sig viden. I vores del af verden er punktskriften udviklet og integreret i takt med teknologiseringen, mens blinde andre steder i verden mangler adgang til at lære og benytte punktskrift. Udviklingen udviser samtidig tendens til, at punktskriften trues af den teknologiske udvikling – fx af syntetisk tale. Hvorfor er det vigtigt at bevare og integrere punktskriften i moderne teknologi, og hvad betyder punktmediet for blinde nu og i fremtiden? Det er nogle af de spørgsmål, som symposiet søger svar på. I foredrag og workshops belyses bl.a. flg. emner: Tidlig opmærksomhed på punktmediet, uddannelse, ældre, musik, Internet m.m. Bag arrangementet står Refsnæsskolen, Instituttet for Blinde og Svagsynede, Dansk Blindesamfund, Danmarks Blindebibliotek og Videncenter for Synshandicap. Program m.m. findes på www.ibos.dk/braille. Program og yderligere oplysninger fås også ved henvendelse til Videncenter for Synshandicap. bnj
| |
|
|
|
|
Denne side indgår i publikationen "Synshandicap nr. 3, oktober 2001" som kapitel 4 af 19 |
|