Her gives en kort oversigt over udvalgte projekter og aktiviteter, som Videncentret aktuelt gennemfører – selvstændigt eller i samarbejde med andre.
Videncentrets aktiviteter og projekter beskrives løbende i handleplaner. Den aktuelle handleplan kan altid bestilles i Videncentret. Alle producerer i dag handleplaner og årsberetninger og sender dem til hinanden. Men får vi dem også læst? Videncenter for Synshandicap har valgt en meget selektiv udsendelse af Handleplan til modtagere inden for synsområdet og den amtslige handicaprådgivning. Ellers annonceres handleplanen her i nyhedsbrevet – interesserede kan bestille hos Videncentret.
For hvert projekt anføres der en kontaktperson.
Formålet med dette projekt er at udvikle et netsted med grundlæggende oplysninger om blinde og svagsynede elever. Synskonsulenterne informerer skolerne som en del af deres vejledning. Denne information gives dels mundtligt, dels i form af læsestof til de enkelte lærere (klasselærer, støttelærer og enkeltfagslærer). For at samle den basisviden, der findes, og gøre rådgivningen mere effektiv har synskonsulenterne vurderet, at der er behov for et basismateriale, der kan anvendes på landsplan. Især er der behov for, at de lærere, som ikke tager kurser på Refsnæsskolen, har let adgang til information ved planlægning af undervisningen (småfags-lærerne).
Synskonsulenterne har peget på lærerne som den primære målgruppe, men materialet vil også kunne benyttes af forældre, pårørende, skolens sundhedsplejerske, PPR-kontorer m.fl. Indholdet skal dække både blinde og svagsynede i den almindelige folkeskole, herunder specialklasser. Materialet udarbejdes i en kollektiv proces, hvor en redaktionsgruppe trækker på forskellige forfattere (synskonsulenter, Refsnæsskolen m.fl.). I øjeblikket er projektet i indsamlings- og bearbejdningsfasen. Det forventes, at netstedet åbnes først på efteråret i en arbejdsversion.
Kontaktperson:
Bendt Nygaard Jensen
Direkte tlf.: 39 46 01 02
E-post: bnj@visinfo.dk
Sammen med tre andre videncentre har Videncenter for Synshandicap dannet en arbejdsgruppe, som analyserer aktiviteter og behov for information og viden vedrørende syns- og/eller hørehandicap hos ældre. Videncentrenes erfaringer er, at ældre er meget forskelligt stillet med hensyn til behandling og kompensation for høre- og/eller synshandicap. Der arbejdes på følgende felter:
Målsætningen er at formidle viden til det kommunale ældreområde om sansehandicap hos ældre. Viden, som kan medvirke til, at man opdager og kompenserer for sansehandicap.
Kontaktperson:
Bendt Nygaard Jensen
Baggrunden for 'Punkt & Pædagogik' er bl.a., at den teoretiske basis for punktundervisningen ikke er opdateret i forhold til nyere læseforskning. Punktundervisningen bygger således på "gammel" viden, og initiativtagerne ønsker derfor, at projektet skal samle ny viden ind og sætte den i forhold til punktundervisningen. Et andet punkt er selve prioriteringen af undervisningen: I stedet for at tilpasse undervisningen af det blinde barn for at følge med den seende klasse kunne man måske prøve at finde frem til den optimale undervisning for det blinde barn og så se, hvordan der kan skabes sammenhæng den anden vej.
Som udløber af projektet er der bl.a. afholdt en temadag med synspædagog Randi Rusten, Tambartun Kompetansesenter, Norge, og der er udgivet en artikelsamling (Nye perspektiver på punktskrift). Der er også planer om at udarbejde en håndbog (evt. elektronisk) med ideer, metoder og inspiration til pædagoger, forældre og lærere.
Kontaktperson:
Dorte H. Silver
Direkte tlf.: 39 46 01 05
E-post: visinfo@visinfo.dk
Danmark har en af verdens højeste frekvenser af uddannede ADL/mobilityinstruktører i forhold til befolkningstallet. Hvordan anvendes denne ressource i praksis? Projektet kan omfatte analyse af uddannelsen, funktionsbeskrivelser, antal instruktionstimer, indhold, ventetider, akut indsats og effekt, herunder inddragelse af brugernes erfaringer.
Undersøgelsen tænkes gennemført som pilotprojekt i samarbejde med udvalgte amter/syns-rådgivninger og instruktøruddannelsen. Projektbeskrivelse er under udarbejdelse. Pilotundersøgelsen forventes rapporteret i 2002.
Kontaktperson:
Bendt Nygaard Jensen
Dette projekt er endnu på tegnebrættet; planerne omfatter opsamling af viden om matematikmaterialer og om, hvad der er væsentligt ved vejledning om matematik for blinde og svagsynede, udarbejdelse af en vejledning om eksamensopgaver, eksamen og dispensationer. Projektet planlægges og udføres i samarbejde med Synskonsulenternes Samråd.
Kontaktperson:
Bendt Nygaard Jensen
Som udløber af en temadag om seksualvejledning for blinde og svagsynede i folkeskolen er der for ganske nylig etableret en arbejdsgruppe om emnet. Gruppen skal samle repræsentanter for rådgivningen vedr. småbørn, skole og unge (inkl. specialområdet) og vil indsamle og formidle viden til især lærere, pædagoger og konsulenter.
Kontaktperson:
Dorte H. Silver
Projektets hovedformål er at fremstille spil for blinde børn og unge. Projektet skal gerne være igangsætter for andre initiativer om at producere spil for blinde. For seende børn og unge udgives der dagligt nye multimediespil. Men for blinde børn og unge er udvalget meget begrænset, og der er ofte tale om udenlandske spil. Mange henvendelser fra blinde børn og unge, forældre og synskonsulenter har vist, at er der er et behov for danskproducerede spil for blinde. Projektet modtager økonomisk og praktisk støtte fra Videncentret. Arbejdet forestås af Refsnæsskolen.
Bestil evt. "Handleplan 2000-2001 samt Tillæg til Handleplan 2000-2001", eller kontakt os, hvis du er interesseret i bestemte emner eller har forslag til projekter og aktiviteter.
For nogle forældre er oplysningen om, at deres barn har en alvorlig, varig funktionsnedsættelse, en bekræftelse på det, de godt selv vidste eller anede, men som andre måske har affærdiget. For andre er det et helt uventet chok. Under alle omstændigheder er man med et i en verden, man slet ikke kender, med mere eller mindre forstående og støttende rådgivere omkring sig.
Citat fra bogen: Vi måtte sige farvel til det barn, vore drømme havde skabt, og byde et helt andet barn velkommen til verden.
Mange føler sig alene og savner kvalificeret og konstruktiv hjælp til at skabe det nye liv, man nu som familie skal leve. Det gælder både praktiske spørgsmål omkring behandling, hjælpemidler, skolevalg osv. og – ikke mindst – de følelser, man som mor eller far (eller bedstemor eller bedstefar) har i den nye situation.
Pædagog Annette Pontoppidan blev i 1981 mor til en søn med cerebral parese og har i samarbejde med Peter Olesen og Johan Zimsen Kristiansen taget initiativ til at få skrevet og udgivet den bog, hun selv forgæves ledte efter dengang. I bogen "Mit handicappede barn" fortæller 20 forældre om det at have et handicappet barn.
Citat fra bogen: Det er ikke en drøm. Lukker man øjnene og tror det er væk, når man åbner dem igen, bliver man sørgeligt skuffet. Men der er kærligheden, og den lader sig Gud ske lov ikke fornægte. Og med den viljen til livet på trods.
Det er 20 bevægende beretninger, som ikke kun vil have interesse for andre forældre og pårørende i samme situation, men også for de fagfolk, som skal rådgive og støtte familierne. Fortællingerne er meget forskellige, bl.a. er forløbene præget af, om familien har mødt den rette forståelse hos læger, pædagoger m.fl., eller om denne kontakt er oplevet som en kamp. Et fælles træk er naturligvis bekymringen for det handicappede barns fremtid og mulighed for et godt liv med mening og kærlighed. Flere har oplevet, at ægteskabet ikke holdt – fordi man ikke længere har overskud til at skyde eksisterende problemer i baggrunden: "Det var som at få pudset brillerne, og selv om det, jeg så, ikke var behageligt, så var det virkeligheden bag pynten og de pæne ord." Andre har oplevet, at båndene og sammenholdet i familien er blevet styrket.
Citat fra bogen: Livet er ikke retfærdigt, men det er en gave, vi må tage imod og prøve at forvalte så godt, vi kan.
Annette Pontoppidan m.fl. (red.): Mit handicappede barn. 20 forældre skriver om at have et handicappet barn, Kroghs Forlag, Vejle, DK, 2001 (200 s.). Bogen koster 229 kr.
dhs
Carsten Søgaard Christensen: Min verden er usynlig, Tiderne skifter, 95 sider, 175 kr.
Fotografen Carsten Søgaard Christense har fulgt Nina, fra hun var seks, til hun var otte år. Nina er født blind og oplever sin verden gennem hørelse, følesans, lugtesans og smagssans. I bogen "Min verden er usynlig" fortæller Nina selv og hendes mor om Ninas hverdag hjemme og i skolen og sammen med seende og blinde kammerater. Gennem disse beretninger og de fine billeder får man et indblik i Ninas måde at opleve verden på. En verden, der er den samme som alle andres – den er bare usynlig.
Bogen anmeldes i næste nummer af Synshandicap.
Tale-høre-pædagog Linda Jansen anmelder en svensk doktorafhandling om læsning hos ældre svagsynede. Linda Jansen har mange års erfaring fra arbejdet på Læsesynsklinikken på Instituttet for Blinde og Svagsynede.
I Sverige har man en god tradition for at redegøre for resultaterne af den pædagogiske indsats på synsområdet, en indsats der for alvor tog fart i begyndelsen af 1970'erne og siden er udviklet til et landsdækkende tilbud, og som har været til inspiration også i Danmark.
Nu har den svenske synspædagog Örjan Bäckman i en doktorafhandling givet en samlet beskrivelse af arbejdet med læserevalidering blandt ældre. Disputatsens overordnede mål har været at vurdere korttidsog langtidseffekter af læserevalidering af ældre med synsnedsættele. Det analyserede materiale er indsamlet i forbindelse med projektet "Synsskadades läsning. Resultat av lästräning, läsprövning och ordination av läshjälpmedel vid femton syncentraler", der blev gennemført af Lärarhögskolan i Stocdkholm 1988-1993.
Det meste af stoffet i disputatsen vil være kendt af "Læse-Synsdanmark", idet det har været publiceret i artikler og i bøgerne Synsskadades Läsning I-IV (Myrberg/Fellenius m.fl.). For begyndere inden for området vil det imidlertid være en god indføring, idet Bäckman indledningsvis redegør for de holdninger og undervisningsmodeller, der ligger til grund for læsetræningen.
Her skal specielt den systematiske gennemgang af træning for grupperinger af forskellige øjensygdomme fremhæves:
Desuden giver Bäckman oversigter over tidligere undersøgelser og forskellige læseteorier.
I vurderingen af det tilbud, den enkelte kursist skal have, tages der udgangspunkt i ikke bare den visuelle, men også den kognitive formåen samt i læsebehovet. I denne sammenhæng gengives en læsefunktionsmodel (i Fellenius' udgave fra 1996). Modellen er udformet som en trappe med fire trin, der fra neden er
Men ud over de direkte læserelaterede aspekter berører Bäckman også emner som livskvalitet, livsstil og aldring, og han giver i kraft af de forskellige undersøgelsesresultater og målemetoder ideer, der kan danne grundlag for tilrættelæggelse af en læseundervisning.
Som udgangspunkt for læseundervisning af synshandicappede har Myrberg og Bäckman opstillet en model, der fokuserer på en stadig interaktion under læsning mellem "bottom-up"- og "top-down"-processer, dvs. mellem afkodning og forståelse (ud fra konteksten), afhængigt af tekstens visuelle og indholdsmæssige sværhedsgrad.
I overensstemmelse med den beskrevne læsemodel anvises en tretrinsmodel for læseundervisning og -træning:
Blandt de undersøgte forhold viste synsstyrken sig at være den enkeltfaktor, der påvirkede muligheden for at opnå læsefærdighed med optik mest. (Et resultat, som også flere andre, internationale undersøgelser har vist.)
Ved en genundersøgelse af ældre, der ved en første måling havde læst med optik, fandt man, at nogle tre år senere ikke længere anvendte optik, men at de, der fortsat kunne læse på denne måde, havde bedret deres læsefærdighed yderligere. Forklaringen på, om læsningen var bibeholdt, var ifølge Bäckman ikke ændret synsstatus, men snarere andre faktorer som aldring og dens konsekvenser. I tråd hermed har det vist sig, at personer med den bedste læseevne også var flittigere brugere af andre medier (radio, tv osv.). Størst risiko for at blive passive havde de ældre, der havde den ringeste syns- og læsestatus.
Som konsekvens af undersøgelsen finder Bäckman, at ordination af optiske læsehjælpemidler altid bør følges op af en systematisk læsetræning kombineret med kognitiv træning. Især for ældre mennesker med stærkt nedsat syn er dette af stor betydning. Han understreger, at undervisningen bør være individuelt tilrettelagt og omfatte forskellige læsestrategier til forskellige slags læseopgaver. Også målsætningen for træningen skal være individuel, idet selv en lav læsehastighed kan være værdifuld for den ældres livskvalitet.
Samlet er "Re-establishing Reading Skills of Elderly Low Vision Patients" en god introduktion til forskellige problemstillinger i forbindelse med rehabilitering inden for synsområdet. Fordi Bäckman tager udgangspunkt i samspillet mellem mange faktorer, vil
disputatsen (hvor fem tidligere publicerede artikler er bragt som bilag) kunne danne grundlag for mange væsentlige pædagogiske drøftelser i uddannelsen af synsmedarbejdere.
Örjean Bäckman: Re-establishing Reading Skills of Elderly Low Vision Patients, Stockholm 2000. 83 sider plus bilag.
Afhandlingen er skrevet på engelsk. Et resume på svensk findes på adressen www.rehab-syn.enter.iris.se/kc-syn/avhandling.html
Afhandlingen kan lånes i Videncentrets bibliotek.
Det spanske blindeforbund ONCE udbyder en forskningspris på i alt 2,2 mio. kr. til forsknings- og udviklingsprojekter inden for IT, telekommunikation og bioteknologi, der kan gavne blinde og svagsynede.
Vinderprojektet modtager 1,3 mio. kr., mens anden- og tredjeprisen hver er på 450.000 kr. Konkurrencen er åben for deltagere fra hele verden, som enten allerede er i gang med et projekt eller skal til at påbegynde et.
Prisen blev indstiftet i 1998. Dengang blev der indsendt 75 projekter fra hele verden. Førsteprisen i 1998 gik til projektet Multivis ved Glasgow Universitet i Skotland. Multivis er et interaktivt multimediesystem, som skal gøre det muligt for blinde at fortolke grafik og talopstillinger gennem hørelse og følesans.
Sidste frist for indsendelse af ansøgning og projektbeskrivelser er 31. december 2001. Prisen uddeles inden 30. juni 2002.
The SECRETARIAT,
O.N.C.E. International Prize for R&D
O.N.C.E. General Council
Calle José Ortega y Gasset, 18
28006 Madrid
Spanien
Tlf.: 91 436 53 00 eller 91 577 37 56
E-post: jiv@once.es
Netsted: www.once.es/I
Med omhu og kreativitet kan selv de enkleste råvarer blive til overraskende gastronomiske oplevelser. Refsnæsskolen har fx opskriften på, hvordan man kan lave en kartoffel om til en luksusanretning med eksotisk frugt, økologiske delikatesser og chokolade, en pæn sum penge og et besøg på en af Københavns finere adresser!
Dét var resultatet, da Ungdomsgruppen på Refsnæsskolen deltog i EU-projektet "Ernæring – mad med glæde". Ungdomsgruppens projekt "Rundt om kartoffelen" vandt andenpræmien i konkurrence med 34 skoleklasser fra hele landet; vinderen var 5. klasse på Randers Lille Skole.
Ungdomsgruppen har sammen med lærerne Kirsten Larsen og Jan Bjørnshøj arbejdet med projektet to hele skoledage om ugen fra november 2000 til maj 2001. Som led i projektet er der blandt andet afholdt en temadag om kartofler med smagsprøver, gættekonkurrencer m.m. Projektet er også mundet ud i en kogebog med kartoffelretter fra en række EU-lande samt USA.
Kogebogen er skrevet specielt for synshandicappede; den fås i en trykt version (med større bogstavtyper, end man normalt bruger) og på punktskrift. Kogebogen findes også som pdf-fil på Internettet, så det er muligt at hente enkelte opskrifter efter behov. På Internettet findes også "Kartoffelposten", en avis, der blev udgivet i forbindelse med temadagen, og en projektrapport.
Henv. vedr. projektet rettes til lærer Kirsten Larsen, Refsnæsskolen, tlf. 59 57 01, e-post: kirsten_larsen_dk@yahoo.dk
Kogebog: www.novir.net/novir/autisme/Rundtomkartoffelen.pdf
Projektrapport: www.novir.net/novir/autisme/Projekt-Kartoflen.pdf
Kartoffelposten: www.novir.net/novir/autisme/Kartoffelposten.pdf
Tilgængelighed fra dør til dør med offentlig transport – det er visionen med designkonkurrencen "Den moderne rejse", som er arrangeret af de nordiske trafikministerier i samarbejde med Nordisk Handicappolitisk Råd.
Konkurrencen henvender sig især til designstuderende og etablerede designere i Norden, men den er åben for alle.
Ved åbningskonferencen i København i april blev der præsenteret problemer og løsninger fra alle de nordiske lande. Disse kan man læse om i den rapport fra åbningskonferencen, der findes på konkurrencens netsted.
For at deltage skal man tilmelde sig senest 28. september 2001 og indsende sit forslag senest 14. december 2001. Vinderen vælges i marts 2002 og præsenteres ved en konference i april 2002. I juryen sidder bl.a. designere og repræsentanter for nordiske handicaporganisationer.
Netsted: Læs mere på www.nsh.se/Den_moderna_resan.htm. Her findes konkurrenceprogram, rapport fra åbningskonferencen m.m.
I december 2000 afholdt det svenske rehabiliterings- og uddannelsescenter Tomteboda Resource Center (TRC) i Sverige et seminar med den amerikanske specialpædagog Anne Corn. Seminaret havde tre temaer. Et tema var "Finding Wheels", som er et undervisningsmateriale for blinde og svagsynede unge, som ikke kan få kørekort. Et andet tema var arbejdet med at skabe en national handleplan for undervisningen af blinde og svagsynede unge. Det tredje tema var kompenserende optik. I denne artikel opridses nogle af hovedpunkterne fra de to førstnævnte temaer.
I USA er kørekortet et centralt element i teenageres selvstændiggørelse, og mange unge ejer deres egen bil. Rent praktisk giver bilen frihed og uafhængighed, fordi man selv kan transportere sig derhen, hvor ens venner er, køre med til stranden osv. I de nordiske lande kan man ofte klare sig med cykel eller offentlig transport, men i USA er afstandene ofte store, og den offentlige transport ofte stærkt begrænset. Ud over de praktiske aspekter har bilen også stor symbolsk betydning, og kørekortet giver også i bredere forstand prestige, kontrol og autonomi . Endelig indebærer bilen et "voksent" økonomisk ansvar, idet man fx skal sørge for at have penge til benzin og betale forsikring og vedligeholdelse.
For amerikanske teenagedrenge har bilen bl.a. særlig betydning, når de skal ud med en pige; de forventes at hente pigen i bil og køre hende hjem igen bagefter. Mange svagsynede søger som teenagere at dække over deres synsnedsættelse, og i forbindelse med projektet Finding Wheels har flere unge mænd fortalt, at de valgte at sige, at deres kørekort var inddraget på grund af spirituskørsel. Spirituskørsel fordømmes stærkt i de fleste kredse, men disse unge følte, at det ville være værre at skulle indrømme, at de havde en synsnedsættelse.
I 1994 gennemførte Anne Corn og Sharon Z. Sacks en undersøgelse af, hvad det betød for blinde og svagsynede voksne, at de ikke selv kan køre bil. Deltagerne i undersøgelsen nævnte som de største problemer, at de ikke kunne lægge planer uafhængigt af andre, at de ofte måtte vente på dem, de havde aftalt at køre med, og at de ofte var nødt til at gå til fods gennem områder, de ikke var trygge ved at færdes i. Mange angav, at transporthensyn havde haft afgørende indflydelse på deres valg af bopæl, job (studiejob og/eller fuldtidsjob) og sociale aktiviteter.
"Finding Wheels" er et undervisningsmateriale, der tager disse problemer op på kurser for blinde og svagsynede. Alene det at sætte ord på problemet er en hjælp for mange, idet de oplever, at de ikke står alene med deres oplevelser. Materialet lægger dernæst op til, at man udvikler strategier til at håndtere problemet, fx at de unge lærer at benytte den offentlige transport, der findes, at de betaler for benzinen, når de kører med andre (så man ikke altid skal bede om tjenester, men også selv bidrager), m.m. Materialet kan købes for 34 dollars ( forsendelse) hos forlaget Pro-Ed, 8700 Shoal Creek Blvd. Austin, Texas 78757-6897, USA, netsted: www.proedinc.com.
Det andet tema, Anne Corn fortalte om, var udviklingen af en national handleplan for undervisningen af blinde og svagsynede børn og unge, herunder også elever med flere handicap. I handleplanen opstilles otte overordnede mål samt en række centrale indsatsområder. Planen er udviklet i et tværfagligt samarbejde mellem brugerforeningen National Federation for the Blind, forældre og fagfolk. Der er udviklet en struktur med en national styregruppe, en rådgivende følgegruppe samt koordinatorer og ansvarlige på delstatsniveau. Den første udgave af handleplanen blev udgivet i 1995, senere er den revideret flere gange. På baggrund af den nationale plan udvikler de enkelte delstater planer for de konkrete lokale initiativer, man vil sætte i værk for at leve op til den overordnede, nationale målsætning.
Man kan læse mere om den nationale handleplan og om delstaternes initiativer og aktiviteter på netstedet www.tsbvi.edu/agenda.
Ledsageteknik er betegnelsen for en række metoder, som begge parter bør kende til og benytte, når en seende fungerer som ledsager for en person, der er blind eller stærkt svagsynet.
Meget af det materiale, der findes om emnet, fokuserer imidlertid på voksne, og derfor har mobilityinstruktør Anne Nordskov, Refsnæsskolen, skrevet et hæfte om ledsagning af børn. Hæftet er på 34 sider og udkom i november sidste år.
Grundelementerne i ledsageteknikken er de samme – ledsageren skal kontakte barnet, barnet skal tage fat i den voksne, ledsageren går lidt foran osv. Men udførelsen er anderledes, når det drejer sig om et barn. Det gælder fx den måde, barnet holder fast i den voksne på. Det grundlæggende greb i ledsageteknik for voksne er det såkaldte gaffelgreb, hvor den blinde eller svagsynede griber om ledsagerens arm lige over albuen. På grund af højdeforskellen vil et barn ikke kunne benytte dette greb, men skal i stedet holde fast om ledsagerens hånd.
Hovedvægten i beskrivelserne er lagt på ledsagelse af mindre børn; separate afsnit forklarer, hvordan det bør foregå, når man i stedet ledsager større børn.
Hæftet er gennemillustreret med fotografier, der detaljeret viser de forskellige teknikker i praksis. Målgruppen spænder fra barnets familie til faggrupper som lærere, fysio/ergotera-peuter, pædagoger m.fl.
Hæftet hedder "Ledsageteknik med mindre børn". Det kan bestilles på Refsnæsskolen, tlf. 59 57 01 01, e-post: Refsnaes@vestamt.dk
I maj 2001 stiftede en række organisationer, institutioner og enkeltpersoner inden for handicap- og rehabiliteringsområdet en ny forening: Rehabiliteringsforum Danmark. Stifterne repræsenterer bl.a. handicaporganisationer, rehabiliteringssteder, faggrupper inden for rehabiliteringsområdet m.fl.
Foreningen har til formål at sætte fokus på rehabilitering af mennesker med handicap og bidrage til en udvikling både af den begrebsmæssige forståelse af, hvad rehabilitering er, og af de konkrete rehabiliteringstilbud i Danmark.
Foreningens første arrangement var en dialogkonference med ca. 120 deltagere. Dialogkonferencen fandt sted samme dag som stiftelsen, den 21. maj 2001. På konferencen blev der fokuseret på tre overordnede emner: en fælles forståelse af begrebet rehabilitering, grænserne for brugerinddragelse (og hvordan grænserne evt. kan flyttes) samt tværsektorielt samarbejde. Konferencen foregik som cafe-dialog, hvor man først udveksler ideer og tanker i mindre grupper, hvorefter man går på besøg i de andre grupper og hører, hvad de har talt om. Derefter vender sman hjem til sin egen gruppe igen og fortæller, hvad man har oplevet på sine besøg hos de andre.
Rehabiliteringsforum Danmark har en hjemmeside, hvor man kan læse mere om formål, medlemmer og aktiviteter; her findes bl.a. et referat fra dialogkonferencen. www.rehabiliteringsforum.dk
Rehabiliteringsforum Denmark er medlem af det internationale forum Rehabilitation International: www.rehab-international.org
Se evt. yderligere oplysninger om arrangementerne på www.visinfo.dk/konferencer.
På home.swipnet.se/macula-lutea findes en omfattende oversigt over begivenheder inden for specialrådgivningsområdet, som vedligeholdes af Harry Svensson, Tomteboda Resource Center, Sverige.
Et udvalg af nye artikler i tidsskrifter, som Videncentret modtager. Medmindre der står andet, er der tale om tekster i almindeligt tryk (“sort”). Hvis man vil læse artiklen, kan man skaffe tidsskriftet hjem via sit bibliotek eller kontakte Videncentret. Se evt. mere om artiklerne på www.visinfo.dk/Litteratur
Kevin Carey: Reverie on a rainy night, BJVI vol. 19, nr. 1, 2001, VIEW Publication Trust, Coventry, UK, (s. 39-43)
Forfatteren, som har været blind i mange år, lader tankerne vandre en regnfuld aften på et billigt hotel. Hans fokus er blindes adgang til information og viden om deres omverden – fra det at finde vej og betjene apparater til mode og kunstneriske oplevelser.
Michael Tobin og Eileen Hill: Unfolding lives. Who are they? Where are they?, New Beacon vol. 85, nr. 997, 2001, s. 30-35, RNIB, London (6 s.)
Et forskerhold genoptager her kontakten med nogle af de 120 blinde og svagsynede, som forskerne fulgte i en årrække, fra børnene var fem år gamle. Nu er de i 30'erne – hvordan er det gået dem?
Richard Cox: A pile of bricks to cry on, Focus nr. 32, 2001, RNIB, London. (s. 9-15)
John W. Stevenson: Pedestrian clearance intervals, JVIB vol. 95, nr. 4, 2001, AFB Press, New York, USA (s. 237-239). Beregning af den nødvendige varighed af "grønt" ved regulerede fodgængerovergange.
Et udvalg af nye bøger, rapporter m.m. i Videncentrets bibliotek, opstillet alfabetisk efter titel. Medmindre der står andet, er der tale om tekster i almindeligt tryk (“sort”). De fleste tekster vil kunne bestilles på biblioteket, hos boghandleren eller hos udgiveren. Hvis dette ikke er muligt, kan bøgerne lånes hos Videncentret.
Firmaet Taylor & Francis Group tilbyder et gratis abonnement på indholdsfortegnelser fra over 500 fagtidsskrifter. Man vælger de tidsskrifter eller områder, man er interesseret i, og får derefter på udgivelsesdagen tilsendt en oversigt over artiklerne i de relevante tidsskrifter. Denne service er gratis. Oversigten indeholder link til en side, hvor man – mod betaling – kan hente enkelte artikler ned. En anden mulighed er at skaffe artiklen hjem gennem det almindelige danske bibliotekssystem. Man kan til enhver tid opsige sit abonnement eller tilpasse sin profil (tilføje eller fjerne titler fra listen over tidsskrifter, man ønsker at modtage informationer fra). Tilmelding sker via www.tandf.co.uk/sara/sara.html.
"Describe Online" er en ny service for blinde og svagsynede i Storbritannien. Gennem denne service kan man via Internettet få adgang til tekstbeskrivelser af britiske tog- og undergrundsstationer. I ren tekst får man beskrevet stationens beliggenhed, hvordan man kan komme dertil med offentlig transport, samt oplysninger om taxa- og busholdepladser m.m.
Man får også oplysninger om andre faciliteter som toiletter, telefoner og automater samt om stationens overordnede opbygning, placering og antal af perroner, adgangsforhold (trapper og elevatorer) m.m. samt det samlede rutenet.
Her et meget kort uddrag af vejledningen for Baker Street Station: "Stationen ligger i det nordøstlige hjørne af krydset mellem Baker Street og Marylebone Road. Der er fire indgange: Baker Street North, fra østsiden af Baker Street. Stoppestederne for bus nr. 13, 113, 139, 189, N13 og N139 mod Oxford Circus ligger ud for denne indgang." (Herefter følger de øvrige tre indgange.) Man kan læse vejledningerne på www.describe-online.com.
Europas største forskningsbibliotek og dokumentationscenter RNIB Reference Library er nu online. Det er muligt at søge i bibliotekets samling (ca. 23.000 titler). Kun personer, der bor i Storbritannien, kan låne bøger hjem, men mod betaling kan man fra hele verden få tilsendt fotokopier af mindre tekster. Man kan også se en liste over de tidsskrifter, der findes i samlingen, og der er et særligt link til de ca. 75 tidsskrifter, der er tilgængelige online. Nogle af disse tidsskrifter kan man kun få adgang til, hvis man er registreret (og evt. betalende) bruger, men mange er frit tilgængelige. Nogle tilbyder kun indholdsoversigter, mens andre tilbyder fri adgang til nogle eller alle artikler. Der er desuden links til enkelte andre online biblioteker med særligt fokus på synshandicap. Adresse: www.rnib.org.uk/library/research