Videncenter for Synshandicap

Synshandicap nr. 2, juli 2001

Til publikationens forside.  Til publikationens indholdsfortegnelse  Til forrige side  Til næste side

Flot kartoffelhøst på Refsnæsskolen

Med omhu og kreativitet kan selv de enkleste råvarer blive til overraskende gastronomiske oplevelser. Refsnæsskolen har fx opskriften på, hvordan man kan lave en kartoffel om til en luksusanretning med eksotisk frugt, økologiske delikatesser og chokolade, en pæn sum penge og et besøg på en af Københavns finere adresser!

Ungdomsgruppen og deres lærere siger tak for sølvmedaljen med en hjemmelavet kartoffelrap!Dét var resultatet, da Ungdomsgruppen på Refsnæsskolen deltog i EU-projektet "Ernæring – mad med glæde". Ungdomsgruppens projekt "Rundt om kartoffelen" vandt andenpræmien i konkurrence med 34 skoleklasser fra hele landet; vinderen var 5. klasse på Randers Lille Skole.

Ungdomsgruppen har sammen med lærerne Kirsten Larsen og Jan Bjørnshøj arbejdet med projektet to hele skoledage om ugen fra november 2000 til maj 2001. Som led i projektet er der blandt andet afholdt en temadag om kartofler med smagsprøver, gættekonkurrencer m.m. Projektet er også mundet ud i en kogebog med kartoffelretter fra en række EU-lande samt USA.

Kogebogen er skrevet specielt for synshandicappede; den fås i en trykt version (med større bogstavtyper, end man normalt bruger) og på punktskrift. Kogebogen findes også som pdf-fil på Internettet, så det er muligt at hente enkelte opskrifter efter behov. På Internettet findes også "Kartoffelposten", en avis, der blev udgivet i forbindelse med temadagen, og en projektrapport.

Yderligere oplysninger

Henv. vedr. projektet rettes til lærer Kirsten Larsen, Refsnæsskolen, tlf. 59 57 01, e-post: kirsten_larsen_dk@yahoo.dk

Materialer på Internettet

Kogebog: www.novir.net/novir/autisme/Rundtomkartoffelen.pdf

Projektrapport: www.novir.net/novir/autisme/Projekt-Kartoflen.pdf

Kartoffelposten: www.novir.net/novir/autisme/Kartoffelposten.pdf


Til sidens top

Til publikationens forside.  Til publikationens indholdsfortegnelse  Til forrige side  Til næste side

Denne side indgår i publikationen "Synshandicap nr. 2, juli 2001" som kapitel 6 af 14

Publikationen kan findes på adressen http://www.visinfo.dk/forlag/online/nyhedsbreve/NYH022001/index.htm
© Videncenter for Synshandicap 2004