Synshandicap nr. 2, juli 2001

Doktordisputats om svagsynedes læsning

Tale-høre-pædagog Linda Jansen anmelder en svensk doktorafhandling om læsning hos ældre svagsynede. Linda Jansen har mange års erfaring fra arbejdet på Læsesynsklinikken på Instituttet for Blinde og Svagsynede.

Doktordisputats

I Sverige har man en god tradition for at redegøre for resultaterne af den pædagogiske indsats på synsområdet, en indsats der for alvor tog fart i begyndelsen af 1970'erne og siden er udviklet til et landsdækkende tilbud, og som har været til inspiration også i Danmark.

Nu har den svenske synspædagog Örjan Bäckman i en doktorafhandling givet en samlet beskrivelse af arbejdet med læserevalidering blandt ældre. Disputatsens overordnede mål har været at vurdere korttidsog langtidseffekter af læserevalidering af ældre med synsnedsættele. Det analyserede materiale er indsamlet i forbindelse med projektet "Synsskadades läsning. Resultat av lästräning, läsprövning och ordination av läshjälpmedel vid femton syncentraler", der blev gennemført af Lärarhögskolan i Stocdkholm 1988-1993.

Grundlag for undervisningen

Det meste af stoffet i disputatsen vil være kendt af "Læse-Synsdanmark", idet det har været publiceret i artikler og i bøgerne Synsskadades Läsning I-IV (Myrberg/Fellenius m.fl.). For begyndere inden for området vil det imidlertid være en god indføring, idet Bäckman indledningsvis redegør for de holdninger og undervisningsmodeller, der ligger til grund for læsetræningen.

Her skal specielt den systematiske gennemgang af træning for grupperinger af forskellige øjensygdomme fremhæves:

• personer med centralscotom
• personer med nystagmus eller andre dysfunktioner i øjenbevægelser
• personer med synsfeltindskrænkninger og
• personer med både central og perifer synsnedsættelse.

Desuden giver Bäckman oversigter over tidligere undersøgelser og forskellige læseteorier.

Helhedssyn på kursisterne

I vurderingen af det tilbud, den enkelte kursist skal have, tages der udgangspunkt i ikke bare den visuelle, men også den kognitive formåen samt i læsebehovet. I denne sammenhæng gengives en læsefunktionsmodel (i Fellenius' udgave fra 1996). Modellen er udformet som en trappe med fire trin, der fra neden er

• ADL-læsning (opskrifter, post m.m.)
• Informationslæsning (overskrifter, annoncer, radio/tv-programmer m.m.)
• Fritidslæsning (bøger, tidsskrifter m.m.)
• "Pligtlæsning" (faglitteratur og anden arbejdsrelevant læsning)

Men ud over de direkte læserelaterede aspekter berører Bäckman også emner som livskvalitet, livsstil og aldring, og han giver i kraft af de forskellige undersøgelsesresultater og målemetoder ideer, der kan danne grundlag for tilrættelæggelse af en læseundervisning.

Interaktiv læsemodel

Som udgangspunkt for læseundervisning af synshandicappede har Myrberg og Bäckman opstillet en model, der fokuserer på en stadig interaktion under læsning mellem "bottom-up"- og "top-down"-processer, dvs. mellem afkodning og forståelse (ud fra konteksten), afhængigt af tekstens visuelle og indholdsmæssige sværhedsgrad.

Tretrinsmodel

I overensstemmelse med den beskrevne læsemodel anvises en tretrinsmodel for læseundervisning og -træning:

1. Tilvænning til optik (eller andre læsehjælpemidler).
2. Tilvænning til nye læseteknikker og træning, indtil de nye teknikker er automatiseret, og konteksten kan inddrages i forståelsen.
3. Udvikling af effektive strategier til funktionel læsning af forskellige dagligdags teksttyper.

Resultater

Blandt de undersøgte forhold viste synsstyrken sig at være den enkeltfaktor, der påvirkede muligheden for at opnå læsefærdighed med optik mest. (Et resultat, som også flere andre, internationale undersøgelser har vist.)

Ved en genundersøgelse af ældre, der ved en første måling havde læst med optik, fandt man, at nogle tre år senere ikke længere anvendte optik, men at de, der fortsat kunne læse på denne måde, havde bedret deres læsefærdighed yderligere. Forklaringen på, om læsningen var bibeholdt, var ifølge Bäckman ikke ændret synsstatus, men snarere andre faktorer som aldring og dens konsekvenser. I tråd hermed har det vist sig, at personer med den bedste læseevne også var flittigere brugere af andre medier (radio, tv osv.). Størst risiko for at blive passive havde de ældre, der havde den ringeste syns- og læsestatus.

Som konsekvens af undersøgelsen finder Bäckman, at ordination af optiske læsehjælpemidler altid bør følges op af en systematisk læsetræning kombineret med kognitiv træning. Især for ældre mennesker med stærkt nedsat syn er dette af stor betydning. Han understreger, at undervisningen bør være individuelt tilrettelagt og omfatte forskellige læsestrategier til forskellige slags læseopgaver. Også målsætningen for træningen skal være individuel, idet selv en lav læsehastighed kan være værdifuld for den ældres livskvalitet.

Konklusion

Samlet er "Re-establishing Reading Skills of Elderly Low Vision Patients" en god introduktion til forskellige problemstillinger i forbindelse med rehabilitering inden for synsområdet. Fordi Bäckman tager udgangspunkt i samspillet mellem mange faktorer, vil

disputatsen (hvor fem tidligere publicerede artikler er bragt som bilag) kunne danne grundlag for mange væsentlige pædagogiske drøftelser i uddannelsen af synsmedarbejdere.

Örjean Bäckman: Re-establishing Reading Skills of Elderly Low Vision Patients, Stockholm 2000. 83 sider plus bilag.
Afhandlingen er skrevet på engelsk. Et resume på svensk findes på adressen www.rehab-syn.enter.iris.se/kc-syn/avhandling.html
Afhandlingen kan lånes i Videncentrets bibliotek.

Denne side indgår i publikationen "Synshandicap nr. 2, juli 2001" som kapitel 4 af 14

Publikationen kan findes på adressen http://www.visinfo.dk/forlag/online/nyhedsbreve/NYH022001/index.htm
© Videncenter for Synshandicap 2004