Besøg os på www.visinfo.dk
Netstedet er designet i samarbejde med Dansk Internet Selskab og Ni Ansa IT Consulting. Netstedet overholder retningslinier for handicaptilgængelighed fra Statens Information og Web Accessbility Guidelines 1.0. Vi giver her en kort gennemgang af stedets faciliteter og opfordrer i øvrigt til, at man selv besøger www.visinfo.dk. Senere vil vi bl.a. tilføje en engelsk version af dele af netstedet, et indeks (sitemap) og en generel søgefunktion.
Hovedmenuen på åbningssiden har flg. punkter:
Ud over en kort gennemgang af Videncentrets formål og aktiviteter kan man her læse Videncentrets vedtægter, se, hvem der sidder i bestyrelse og referencegruppe, samt finde en oversigt over de faste medarbejderes direkte telefonnumre og e-post-adresser.
Her vil der i løbet af forsommeren komme en oversigt over større igangværende og afsluttede projekter, som Videncentret er eller har været involveret i. Oversigten vil bl.a. indeholde en kort beskrivelse af projektets formål, aktiviteter og resultater, en liste over projektdeltagere samt mulighed for at bestille eller læse evt. publikationer, der er udgivet i projektet.
Under 'Publikationer' kan man se emneopdelte lister over udgivelser fra Videncentret og bestille materiale i forskellige formater. Senere vil der under dette punkt også være links til online udgaver af de fleste publikationer, så man kan hente dem direkte ned til udskrift eller læsning via computeren.
En af Videncentrets centrale aktiviteter er indsamling og registrering af relevant litteratur og materiale. I skrivende stund er der registreret 3827 titler i Videncentrets materialesamling; dette omfatter danske og udenlandske bøger, rapporter, avisudklip, videoer m.m. Hver måned tilføjes ca. 70 nye titler. Der er begrænset udlån fra samlingen. Det er også muligt at aftale et besøg og benytte samlingen på stedet. Via Videncentrets netsted kan man søge direkte i samlingen (kaldet Litteraturdatabasen, selv om den altså også indeholder fx videoer). Herudover er det muligt at se, hvilke tidsskrifter, Videncentret har stående på hylderne.
Klikker man på 'Litteratursøgning', kommer man til en side med tre links. De to første links giver mulighed for enkel eller avanceret søgning i litteraturdatabasen.
Vælger man 'Enkel søgning', får man en side med et enkelt søgefelt og nogle valgmuligheder for søgning og visning. På siden er der en kort brugervejledning.
I 'Enkel søgning' søges der på de(t) indtastede ord i alle felter i basen. Skriver man fx Helen Keller, får man både titler, hvor hun står som forfatter, og titler, hvor navnet er nævnt i fx emne eller indholdsfortegnelse.
Med 'Avanceret søgning' får man ud over det generelle søgefelt også mulighed for at indtaste ord i specifikke felter: Titel, forfatter/redaktør, sprog, emneord og udgivelsesår og -form (sort, lyd, punkt, elektronisk). Så kan man fx vælge kun at søge på titler om Helen Keller eller kun titler af Helen Keller.
Når man trykker på Sendknap-pen, foretages søgningen, og resultaterne vises som en liste. Man kan få flere oplysninger ved at klikke på de enkelte titler. I begge søgefunktioner kan man vælge mellem Langt og Kort format. Kort format indeholder grundoplysninger som udgiver, år, sidetal m.m.; Langt format giver desuden adgang til bl.a. indholdsfortegnelse og resume (abstract). Alt materiale i basen har abstract på dansk.
Det tredje link er til søgning i Videncentrets beholdning af tidsskrifter. Der oplyses kun titel, numre, udgiver, år o.l. – enkelte artikler findes i litteraturdatabasen.
Under 'Kurser og konferencer' kan man se et udvalg af tidligere og fremtidige arrangementer i ind- og udland med berøring til synsområdet. Øverst er der et link til en liste over kommende arrangementer. Herudover kan man søge blandt både tidligere og kommende arrangementer. Fx kan man se, hvilke arrangementer, der kommer eller har været om autisme eller med en bestemt arrangør. Der søges på de indtastede ord i alle felter, dvs. emneord, arrangør m.m.
Her søger man i Videncentrets samling af links til danske og udenlandske netsteder, herunder også enkeltsider på Videncentrets eget netsted, som ikke er nævnt under de øvrige punkter. De netsteder, som vi betragter som de mest centrale, er samlet under 12 emneoverskrifter. Herudover rummer samlingen et større antal links, som alle er forsynet med emneord. Man kan søge i hele samlingen ved at indtaste søgeord i søgefeltet nederst på siden. Her kan man også finde supplerede links med de emneord, der benyttes i de 12 overskrifter øverst på siden, fx tilgængelighed eller mobility.
'Presseklip' er et udvalg af danske og udenlandske kilder med nyheder om sundhed, sygdom og handicap.
Punktet 'Om synshandicap' giver en kort introduktion til synshandicap og en oversigt over muligheder for rådgivning og støtte til børn og voksne.
Man kan benytte dette link til at sende et e-brev til Videncentret. Bestillinger af publikationer foretages dog lettest via bestillingslisten under 'Publikationer'.
Vi håber, at det nye netsted kan være med til at gøre dele af den indsamlede viden lettere tilgængelig for fagpersoner, organisationer og andre.
Døm selv – på www.visinfo.dk.
Med fire års gode erfaringer i rygsækken afholder Blindehjemmet Bredegård endnu engang aktivitetslejr for blinde/svagsynede med varige psykiske funktionsnedsættelser.
I inviationen hedder det:
Vi skal op og være i den friske luft.
Lejren afholdes i uge 33 (13.- 17. august). Prisen er 2100 kr. pr. deltager transport til lejrpladsen. Hvis man er interesseret i at høre mere om lejren, kan man kontakte Jane Walther Hansen, tlf. 48 48 05 93 - tryk 227.
Kontakt pr. e-post: bgergo@fa.dk
Pr. alm. post:
Blindehjemmet Bredegård
Lindelyvej 5
3480 Fredensborg
Keld Stochholm, forstander på Refsnæsskolen, stopper officielt med udgangen af juli i år. Efter 27 år i forstanderstolen går Keld Stochholm på pension. Hermed slutter en epoke i Refsnæsskolens historie, og en markant personlighed på specialrådgivningsområdet overlader roret til en ny generation.
Videncenter for Synshandicap takker Keld for et godt samarbejde.
Udgangspunktet var dog dramatisk ved Videncentrets start i 1994/95, hvor Videncentret ved Kelds mellemkomst landede i et voldsomt stormvejr. Keld stillede sig markant på tværs som modstander af Videncentrets konstruktion. Men da Videncentret blev en selvejende institution, og handleplanen viste, hvad videncenterfunktionerne indebar, indledtes et samarbejde på flere områder.
Keld indgik i Videncentrets faglige referencegruppe og stillede løbende sig selv og Refsnæsskolens medarbejdere til rådighed i forskellige samarbejdsrelationer. Keld tog faktisk Videncentret til sit faglige hjerte og stillede på møderne i referencegruppen mange forslag til aktiviteter.
I Kelds ånd var nogle af disse forslag vidtrækkende. Som centerleder kunne jeg af og til føle, at Keld så længere frem end alle andre, og jeg kunne blive helt svedt ved tanken om, hvordan Videncentret skulle kunne fange og virkeliggøre Kelds vision. En del er blevet realiseret, fordi Keld stillede Refsnæsskolens medarbejdere til rådighed for samarbejde.
Senest har jeg oplevet Keld i synsarbejdsgruppen under Udviklingscenter for Specialrådgivning. Han markerede her kraftigt sine kvalitetsnormer for god specialrådgivning og -undervisning i diskussionerne om den fremtidige overflytning af rådgivningsfunktioner fra Refsnæsskolen til de enkelte amter.
Jeg ønsker Keld Stochholm et godt otium. Et er sikkert – med det engagement, der kendetegner Keld, bliver det ikke kedeligt.
Bendt Nygaard Jensen
Centerleder
Videncenter for Synshandicap har været repræsenteret i arbejdsgruppen vedr. specialrådgivningen på synsområdet under Udviklingscenter for Specialrådgivning. Arbejdsgruppens rapport, som har været imødeset med spænding, er nu offentliggjort og sendt til høring.
Der har i flere år været stigende forventninger til, at offentlig rådgivning for borgeren fremtræder synligt som et sammenhængende tilbud så tæt på brugeren som muligt. På synsområdet har det i 1990'erne resulteret i, at stadigt flere amter har organiseret specialrådgivningen for blinde og svagsynede i selvstændige enheder i form af synsinstitutter, synscentraler og under kommunikationscentre. Her møder brugeren øjenlæge, specialoptiker, hjælpemidler og synspædagogisk rådgivning og undervisning. De landsdækkende institutioner har sideløbende hermed udviklet tilbud, som enkeltamter ikke selv har, og har fortsat haft ansvar for materialeforsyning til uddannelsesområdet, hjælpemiddelafprøvning m.m.
Midt i 1990'erne kom et nyt element i form af et Videncenter samt Lov om social service, som bl.a. satte fokus på amternes forpligtigelse til opsamling og formidling af viden.
Decentraliseringen ændrer glidende på opgavefordelinger og tilbud, og det er en af årsagerne til, at der nu er gennemført en omfattende granskning af hele specialrådgivningen på synsområdet for at opnå overblik og visioner på et komplekst rådgivningsområde.
En arbejdsgruppe under Udviklingscenter for Specialrådgivning er kommet med en omfattende beskrivelse af det nationale rådgivningslandskab på synsområdet. Arbejdsgruppen opstiller en række problemfelter og giver løsningsforslag, som skal medvirke til klarere opgavefordeling mellem de regionale og landsdækkende rådgivningsenheder, nye samarbejdsrelationer og forbedret dokumentation, bearbejdning og formidling af viden. Desuden peges på, at dansk forskning i områdets sociale, psykologiske og pædagogiske felter stort set er fraværende.
Arbejdsgruppens rapportering er i øjeblikket til høring i alle amtsråd, Kommunernes Landsforening, Socialministeriet, Undervisningsministeriet, DSI, Dansk Blindesamfund og Videncentret.
I alt opstiller arbejdsgruppen otte problemfelter med tilhørende løsningsforslag/vision:
Arbejdsgruppens vision for synsområdet er pragmatisk –der peges således både på forandringer, som betyder, at flere rådgivningsområder flyttes fra landsdækkende institutioner /central organisering til de decentrale rådgivningsenheder i amterne, og på behovet for at styrke en landsdækkende udveksling og udvikling af viden via samarbejdsorganer, fælles dataindsamling og en central hjælpemiddelenhed. Visionen er i høj grad at koordinere samspillet mellem amternes ønsker om at udvikle de regionale tilbud og behovene for landsdækkende funktioner. Dette er på samme tid en opgradering i forhold til den faktiske udvikling og en vision, som sætter nye perspektiver for udviklingen på rådgivningsområdet. Herunder følger en kort omtale af et udvalg af løsningsforslagene.
Som samarbejdsfremmende initiativ foreslår arbejdsgruppen, at der oprettes faglige rådgivende råd ved de tre landsdækkende institutioner Refsnæsskolen, Instituttet for Blinde og Svagsynede og Videncenter for Synshandicap. Her fungerer rådene i forhold til institutionernes eksisterende styreform. De tre råd samles i et landsdækkende synsråd.
I rådene skal amterne, brugerne og institutionerne mødes og diskutere fælles løsning af opgaverne, faglig udvikling m.m.
Konsulentordningerne for småbørn og multihandicappede børn foreslås integreret i de amtslige synsrådgivninger. Disse konsulentfunktioner varetages i dag af Refsnæsskolen. Den samme overvejelse er gjort vedrørende Specialkonsulentordningen for Blinde, men den endelige afklaring herom sker i forbindelse med en samlet plan for specialkonsulentordninger på de andre handicapområder.
På hjælpemiddelområdet anbefaler arbejdsgruppen, at der oprettes en central hjælpemiddelenhed, som både skal være butik og viden- og udviklingscenter.
Rapporten peger på nogle områder, som giver eller kan give kapacitetsproblemer. Der er ingen samlet registrering af blinde og svagsynede. Amterne foretager meget forskellige registreringer af brugere, og antallet af potentielle brugere er ukendt. Arbejdsgruppen anbefaler, at der skabes et mere sikkert statistisk grundlag for vurdering af rådgivningsforpligtelsen (antal kendte/forven-tede blinde og svagsynede), diagnoser, visus, synsfelt m.m. Her henvises til et igangværende samarbejde om et elektronisk journalsystem (SeeWin).
Arbejdsgruppen nævner øjenlægebetjeningen, ventetider i den amtslige specialrådgivning og det faglige personales høje gennemsnitsalder som andre områder med aktuelle eller forventelige kapacitetsproblemer.
Arbejdsgruppen nævner flere initiativer, som skal sikre en fortsat udvikling af synsområdet ved løbende forskning, udvikling, erfaringsopsamling og formidling af viden:
En del af denne ønskede udvikling er i vækstfasen lokalt i amterne, hvor de enkelte synsrådgivninger indgår i amternes informationsteknologiske planer og intranet, og på de landsdækkende institutioner, som opbygger intranet og service via hjemmesider. Hertil kommer de videnbaser, som Videncentret anvender i forbindelse med henvendelser og projekter.
Alt i alt er der tale om en omfattende rapportering, som nu står sin prøve i en høring.
Høringen slutter i marts. Derefter behandles rapporten på en konference på Den Kommunale Højskole den 17. - 19. april 2001.
'Rapport fra arbejdsgruppen om amternes tilbud på synsområdet med hovedvægt på specialrådgivning – status, problemfelter og løsningsforslag.' Rapporten består af en hovedrapport samt to bilagsrapporter. Pris: 130 kr.
Rapporten bestilles hos
Udviklingscenter for Specialrådgivning
Dampfærgevej 22
2100 København Ø
Tlf.: 35 29 81 00
Fax: 35 29 83 00
E-post: udvcenter@arf.dks
Landsforeningen for Marfan Syndrom har tiårsjubilæum. Det er en af de små handicapgrupper, som via en landsforening har fået etableret et socialt og fagligt netværk, der har forbedret vidensniveauet om syndromet.
Landsforeningen for Marfan har til formål at hjælpe og støtte de mennesker, der har Marfan syndrom. Foreningen blev stiftet i 1991 og har i dag ca. 160 medlemmer. Foreningen afholder landsmøde en gang årligt og arrangerer desuden kurser omkring konkrete temaer (ryg, syn, hjerte) eller for en speciel gruppe fx ungdomskursus, børne-, forældre- eller bedsteforældrekursus, familiehøjskole og forældregruppe – alle med en blanding af fagligt og socialt indhold.
Marfan syndrom er en bindevævssygdom og kan bl.a. påvirke øjnene og synet i form af løse linser, stærk nærsynethed og nethindeløsning samt grøn og/eller grå stær. Det forventes, at der i Danmark er ca. 500 tilfælde af Marfan syndrom. Ca. 300 er registeret på Statens Øjenklinik.
Her kan du få mere at vide om foreningen og Marfan syndrom:
Landsforeningen for Marfan Syndrom
Tlf.: 48 26 36 52
E-post: msdk@get2net.dk
Netsted: www.marfan.dk
Videncentrets Handleplan 2000-2001 har fået et barn i form af et tillæg udformet i samarbejde med Videncentrets referencegruppe og godkendt af bestyrelsen. Tillægget rummer en kort status over projektaktiviteter i 2000 samt en kort beskrivelse af nye aktiviteter, som iværksættes i 2001.
Nye områder og emner er bl.a. udformning af et pilotprojekt om ADL og mobilityundervisningen i Danmark. Hvordan er sammenhængen mellem en høj frekvens af instruktører og omfang og kvalitet af undervisningen?
Det tætte samarbejde med Synskonsulenternes Samråd fortsætter omkring flere emner, bl.a. blinde og svagsynede med anden etnisk baggrund end dansk. Her er fokus på andre kulturers handicapopfattelser og de konsekvenser, disse kulturforskelle kan have for rådgivning og undervisning.
Andre emner, som tages op i samarbejde med Samrådet, er materialer til matematikundervisningen, eksamenssituation samt samarbejde om initiativer, som sætter fokus på social kompetence.
"Status på Handleplan 2000-2001 – samt forslag til nye emner 2001" (5 sider) kan bestilles i Videncentret i elektronisk format eller som almindeligt tryk.
Inge Bager, syns- og hørepædagog ved Instituttet for Blinde og Svagsynede anmelder bogen "Ældre & syns- & hørenedsættelser", som også var omtalt i Synshandicap nr. 3, 2000.
Ældreforum har i rækken af fortræffelige udgivelser udsendt en lille bog om ældre og syns- og hørenedsættelser.
Bogen er skrevet med hjælp fra videncentrene på de respektive handicapområder samt en række spidskomptente fagpersoner inden for syns- og høreverdenen. Forfatteren eller redaktørens navn fremgår ikke af publikationen, det kan dog oplyses, at det er Abelone Løgstrup.
Det er et særdeles kærkomment oplysningsmateriale. Tidligere har man søgt at kompensere bedst muligt for det sansetab, der var størst, og ikke været synderlig bevidst om de to sanseområders forbundethed og sammenfald.
Syns- og hørenedsættelse er de mest almindelige aldersbetingede sansenedsættelser, som der står i bogen. De fleste 40-50-årige begynder at få briller til læsning, og med alderen øges risikoen for alvorlig synsnedsættelse. Det skønnes, at ca. 1% af befolkningen er egentligt synshandicappede, de fleste er over 60 år. Man regner med at hver anden person mellem 70 og 80 år har vanskeligheder med at høre, og samlet skønnes 10% at have høreproblemer. Der er således brug for en koordineret indsats for at håndtere konsekvenserne af funktionsnedsættelse i de vigtigste kommunikationssanser, og her kan denne bog være til stor hjælp.
Bogen er fuld af relevante oplysninger med gode noter. Man får svar på praktiske spørgsmål: Hvor skal man henvende sig? Hvilke tilbud er der for undervisning og rådgivning både offentligt og i interesseorganisationerne? Hvor kan man hente mere information i rapporter, nyhedsbreve, foldere, videoer og på internettet?
Mange vil formodentlig bruge materialet som en opslagsbog og her ville det have gjort bogen endnu mere brugervenlig, hvis der konsekvent havde været krydshenvisninger med sidetal, og der havde været et stikordsregister. Udgivelsen kan dog på det varmeste anbefales.
Tak til Abelone Løgstrup og Ældreforum for et meget nyttigt arbejdsredskab – må det blive spredt og brugt.
Bogen er udgivet på tryk og lydbånd og findes desuden på ÆldreForums hjemmeside, www.aeldreforum.sm.dk/publindex.htm.
Lydbånd og punktudgave kan lånes hos Danmarks Blindebibliotek. Trykt udgave (og i begrænset omfang lydbånd) fås gratis hos ÆldreForum, tlf. 33 95 50 10.
Inge Bager
Dansk Blindesamfunds bog om tilgængelighed har modtaget en hæderspris fra Det Nordiske Handicappolitiske Råd under Nordisk Råd. Juryen fremhæver bl.a. bogen, fordi den på en elegant og brugervenlig måde anviser, hvordan det indre og ydre miljø og den kollektive trafik kan gøres tilgængelige for blinde og svagsynede. Bogens anvisninger er efter juryens opfattelse af betydelig værdi også uden for Norden.
Videncentret siger tillykke!
Synskonsulent Winnie Ankerdal, Ribe Amt, har modtaget Torben Gregersenprisen 2000 som anerkendelse af stort engagement og kreativitet i den pædagogiske rådgivning for blinde og svagsynede børn. Prisen uddeles af Dansk pædagogisk Tidsskrift, og den skal ifølge fundatsen gå til en person, der gør sit til, at skolegangen bliver "lidt mindre kedelig (...) lidt vildere i tanken og mere rummelig over for børns forskelligheder". Også et stort tillykke til Winnie Ankerdal!
I sidste nummer af Synshandicap fortalte vi om en mere og mere frustreret nordmands forsøg på at komme hjem ved hjælp af de svenske jernbaners ruteoplysning, som fungerer via talegenkendelse. Siden har en (dansk) læser oplyst, at han har benyttet systemet flere gange, og at det fungerer fremragende. Man skal dog udtale ordene, så de lyder svensk, og undgå baggrundsstøj. København ("Sjøp-penhamn") er i øvrigt med i ruteplanen.
Flerdimensional klassifikation af funktionsevne og funktionsnedsættelse
I 1980 udgav FN´s sundhedsorganisation WHO for første gang en klassifikation af funktionsnedsættelser og handicap. Denne første udgave havde begrænsede anvendelsesmuligheder og blev aldrig taget i brug i en dansk udgave. I slutningen af 1999 forelå der en gennemgribende revideret klassifikation som resultat af et omfattende internationalt samarbejde.
Klassifikationen er nu af Sundhedsstyrelsen udsendt i en dansk prøveudgave med det formål at afprøve både indhold og sprog. Klassifikationen kaldes i daglig tale ICIDH-2 (International Classification of Impairments, Disabilities and Handicaps).
Den danske prøveudgave, der har titlen "International Klassifikation af Funktionsevne og Funktionsnedsættelse", blev frigivet og præsenteret på en konference 4. september 2000 arrangeret af Marselisborg-Centret. MarselisborgCentret er et center for rehabilitering, forskning og udvikling, som bistår Sundhedsstyrelsen med udarbejdelsen af den danske version og er udpeget af WHO som nationalt center for afprøvning af ICIDH-2 i Danmark.
ICIDH-2 er sundhedssektorens bud på en samlet ramme og et universelt sprog til beskrivelse af funktionsevne og funktionsnedsættelse hos den enkelte i en klassifikation med flere dimensioner:
Intentionen med ICIDH-2 er at muliggøre, at meget af den ny erkendelse og viden inden for rehabiliteringsområdet omsættes til praksis – først og fremmest, at funktionsevne er andet og mere end medicinske diagnoser og organfokusering. ICIDH-2 vil fokusere mere på brugeren og brugerens deltagelse og øge helheden og sammenhængen i indsatsen.
På konferencen blev forudsætningerne og grundlaget for det internationale og nationale arbejde med klassifikationen præsenteret. Nogle indlæg forsøgte at præcisere, hvordan klassifikation anvendes i praksis. Det forekom dog som nogle meget tidlige afprøvninger, som mere gik på at opnå en fælles begrebsforståelse blandt behandlere, terapeuter m.fl.
Hvordan den nye klassifikation indvirker på brugerens situation og oplevelser, er endnu ikke testet. Stig Langvad, formand for De Samvirkende Invalideorganisationer havde nogle betænkeligheder ved, at alt tilsyneladende lader sig operationalisere i en "ny latin". Han mente, at et fælles sprog for både sundheds- og socialsektor var en stor ambition. Prøveudgaven forekom meget naturvidenskabeligt domineret i sin kvantificering af bløde værdier i rehabiliteringen og i den sociale sektor.
En del af DSI's betænkeligheder blev støttet af lektor Lars von der Lieth, som mente, at der nu forelå to paradigmer for handicap – ICIDH-2 og FN's Standardregler om lige muligheder for handicappede. Lars von der Lieth karakteriserede ICIDH-2 som et kosmetisk løft af den gamle klassifikation fra 1980 med gode muligheder for at slå an i sundhedssektoren. Som paradigme karakteriserede Lars von der Lieth ICIDH-2 som havende en atomistisk, mekanisk menneskeopfattelse i modsætning til Standardreglernes dynamiske og holistiske opfattelse.
Arbejdet med at afprøve klassifikationen og sproget er i fuld gang landet over. I 2001 skal den endelige danske udgave godkendes i WHO.
Læs mere om det danske arbejde på MarselisborgCentrets hjemmeside, www.marselisborgcentret.dk
Kontaktperson: Projektleder Tóra H. Dahl, fon: 86 11 89 55
Den originale engelsksprogede udgave findes på www.who.ch/icidh
Se evt. yderligere oplysninger om arrangementerne på www.visinfo.dk/konferencer.
På home.swipnet.se/macula-lutea findes en omfattende oversigt over begivenheder inden for specialrådgivningsområdet, som vedligeholdes af Harry Svensson, Tomteboda Resource Center, Sverige.s
Et udvalg af nye artikler i tidsskrifter, som Videncentret modtager. Medmindre der står andet, er der tale om tekster i almindeligt tryk (“sort”). Hvis man vil læse artiklen, kan man skaffe tidsskriftet hjem via sit bibliotek eller henvende sig til Videncentret.
Et udvalg af nye bøger, rapporter m.m. i Videncentrets bibliotek, opstillet alfabetisk efter titel. Medmindre der står andet, er der tale om tekster i almindeligt tryk (“sort”). De fleste tekster vil kunne bestilles på biblioteket, hos boghandleren eller hos udgiveren. Hvis dette ikke er muligt, kan bøgerne lånes hos Videncentret.
Afakia? Corpus vitreum? Hemeralopia? Scotom? Monokromasi? Overlæge Henning Skydsgaards ordliste med forkaringer på øjenmedicinske fagudtryk, som blev udgivet i 1973, er nu at finde online på netstedet for Instituttet for Blinde og Svagsynede (IBS), www.ibos.dk under punktet 'publikationer'. Her finder man også alle numre af IBS' tidsskrift B-information siden december 1996, en række af instituttets projektrapporter, beskrivelser af uddannelsestilbud og rapporter fra konferencer med IBS som vært eller deltager. Endvidere ligger her kursusmateriale, som er anvendt på IBS' edb-kurser for blinde og svagsynede i bl.a. word, Internet Explorer og Outlook.
Et nyt debatmateriale, 'Føl dig frem', tager emner som sex og seksualitet op på en ny måde. Materialet er udviklet af en konsulentgruppe og produceret af Sundhedsstyrelsen. Det er beregnet til anvendelse i folkeskoler og ungdoms- og efterskoler som led i seksualundervisningen. På baggrund af spørgsmål, der er stillet til foreningen Sex & Samfunds anonyme telefonrådgivning, er der lavet 80 'dilemmakort', som alle rummer en historie fortalt i jeg-form om sex, forelskelse, krop og idealer m.m. Kortene lægger op til diskussion i klassen og til en understregning af, at det er den enkelte selv, der skal tage stilling til, hvad der er rigtigt og forkert. Materialet (dilemmakort og lærervejledning) kan lånes hos Amtscentrene for Undervisning. Desuden findes alt materialet på Internettet på adressen www.sundhedsguiden.dk/fdf
Herfra kan man vælge enkelte kort ud – også i elektronisk form, hvilket gør det muligt fx at tilpasse skriftstørrelse eller farver til svagsynede eller formatere en maskinlæsbar version til blinde elever.
Flere og flere danske specialrådgivningssteder kommer på Internettet med egne hjemmesider. Blandt amtslige synsrådgivninger kan man p.t. finde følgende: Synscenter for Børn i Københavns Amt på www.synsboern.dk, Synsinstituttet i Nordjyllands Amt på www.nja.dk/link/synsinst og Synscentralen i Storstrøms Amt på www.visus.dk.
På www.visinfo.dk finder man en dagligt opdateret oversigt over de danske netsteder inden for specialrådgivningsområdet, Videncentret har registreret. Vælg punktet 'Links/emnesøgning' på indgangssiden/i hovedmenuen, og vælg herefter punktet 'Rådgivningssteder og institutioner'. Herefter kan man vælge en oversigt over enten danske eller udenlandske/internationale steder.