![]() ![]() |
|
|
Synshandicap nr. 1, marts 2001
Samspil mellem centrale og decentrale tilbud for blinde og svagsynedeVidencenter for Synshandicap har været repræsenteret i arbejdsgruppen vedr. specialrådgivningen på synsområdet under Udviklingscenter for Specialrådgivning. Arbejdsgruppens rapport, som har været imødeset med spænding, er nu offentliggjort og sendt til høring. Der har i flere år været stigende forventninger til, at offentlig rådgivning for borgeren fremtræder synligt som et sammenhængende tilbud så tæt på brugeren som muligt. På synsområdet har det i 1990'erne resulteret i, at stadigt flere amter har organiseret specialrådgivningen for blinde og svagsynede i selvstændige enheder i form af synsinstitutter, synscentraler og under kommunikationscentre. Her møder brugeren øjenlæge, specialoptiker, hjælpemidler og synspædagogisk rådgivning og undervisning. De landsdækkende institutioner har sideløbende hermed udviklet tilbud, som enkeltamter ikke selv har, og har fortsat haft ansvar for materialeforsyning til uddannelsesområdet, hjælpemiddelafprøvning m.m. Midt i 1990'erne kom et nyt element i form af et Videncenter samt Lov om social service, som bl.a. satte fokus på amternes forpligtigelse til opsamling og formidling af viden. Glidende decentralisering og behovet for status og visionDecentraliseringen ændrer glidende på opgavefordelinger og tilbud, og det er en af årsagerne til, at der nu er gennemført en omfattende granskning af hele specialrådgivningen på synsområdet for at opnå overblik og visioner på et komplekst rådgivningsområde. En arbejdsgruppe under Udviklingscenter for Specialrådgivning er kommet med en omfattende beskrivelse af det nationale rådgivningslandskab på synsområdet. Arbejdsgruppen opstiller en række problemfelter og giver løsningsforslag, som skal medvirke til klarere opgavefordeling mellem de regionale og landsdækkende rådgivningsenheder, nye samarbejdsrelationer og forbedret dokumentation, bearbejdning og formidling af viden. Desuden peges på, at dansk forskning i områdets sociale, psykologiske og pædagogiske felter stort set er fraværende. Arbejdsgruppens rapportering er i øjeblikket til høring i alle amtsråd, Kommunernes Landsforening, Socialministeriet, Undervisningsministeriet, DSI, Dansk Blindesamfund og Videncentret. Problemfelter, løsningsforslag og visionerI alt opstiller arbejdsgruppen otte problemfelter med tilhørende løsningsforslag/vision:
Arbejdsgruppens vision for synsområdet er pragmatisk –der peges således både på forandringer, som betyder, at flere rådgivningsområder flyttes fra landsdækkende institutioner /central organisering til de decentrale rådgivningsenheder i amterne, og på behovet for at styrke en landsdækkende udveksling og udvikling af viden via samarbejdsorganer, fælles dataindsamling og en central hjælpemiddelenhed. Visionen er i høj grad at koordinere samspillet mellem amternes ønsker om at udvikle de regionale tilbud og behovene for landsdækkende funktioner. Dette er på samme tid en opgradering i forhold til den faktiske udvikling og en vision, som sætter nye perspektiver for udviklingen på rådgivningsområdet. Herunder følger en kort omtale af et udvalg af løsningsforslagene. Landsdækkende fagligt synsrådSom samarbejdsfremmende initiativ foreslår arbejdsgruppen, at der oprettes faglige rådgivende råd ved de tre landsdækkende institutioner Refsnæsskolen, Instituttet for Blinde og Svagsynede og Videncenter for Synshandicap. Her fungerer rådene i forhold til institutionernes eksisterende styreform. De tre råd samles i et landsdækkende synsråd. I rådene skal amterne, brugerne og institutionerne mødes og diskutere fælles løsning af opgaverne, faglig udvikling m.m. Konsulentordninger ud i amterneKonsulentordningerne for småbørn og multihandicappede børn foreslås integreret i de amtslige synsrådgivninger. Disse konsulentfunktioner varetages i dag af Refsnæsskolen. Den samme overvejelse er gjort vedrørende Specialkonsulentordningen for Blinde, men den endelige afklaring herom sker i forbindelse med en samlet plan for specialkonsulentordninger på de andre handicapområder. HjælpemiddelenhedPå hjælpemiddelområdet anbefaler arbejdsgruppen, at der oprettes en central hjælpemiddelenhed, som både skal være butik og viden- og udviklingscenter. KapacitetsproblemerRapporten peger på nogle områder, som giver eller kan give kapacitetsproblemer. Der er ingen samlet registrering af blinde og svagsynede. Amterne foretager meget forskellige registreringer af brugere, og antallet af potentielle brugere er ukendt. Arbejdsgruppen anbefaler, at der skabes et mere sikkert statistisk grundlag for vurdering af rådgivningsforpligtelsen (antal kendte/forven-tede blinde og svagsynede), diagnoser, visus, synsfelt m.m. Her henvises til et igangværende samarbejde om et elektronisk journalsystem (SeeWin). Arbejdsgruppen nævner øjenlægebetjeningen, ventetider i den amtslige specialrådgivning og det faglige personales høje gennemsnitsalder som andre områder med aktuelle eller forventelige kapacitetsproblemer. Viden i arbejdet på alle niveauerArbejdsgruppen nævner flere initiativer, som skal sikre en fortsat udvikling af synsområdet ved løbende forskning, udvikling, erfaringsopsamling og formidling af viden:
En del af denne ønskede udvikling er i vækstfasen lokalt i amterne, hvor de enkelte synsrådgivninger indgår i amternes informationsteknologiske planer og intranet, og på de landsdækkende institutioner, som opbygger intranet og service via hjemmesider. Hertil kommer de videnbaser, som Videncentret anvender i forbindelse med henvendelser og projekter. HøringAlt i alt er der tale om en omfattende rapportering, som nu står sin prøve i en høring. Høringen slutter i marts. Derefter behandles rapporten på en konference på Den Kommunale Højskole den 17. - 19. april 2001. Bestilling'Rapport fra arbejdsgruppen om amternes tilbud på synsområdet med hovedvægt på specialrådgivning – status, problemfelter og løsningsforslag.' Rapporten består af en hovedrapport samt to bilagsrapporter. Pris: 130 kr. Rapporten bestilles hos Udviklingscenter for Specialrådgivning
| |
|
|
|
|
Denne side indgår i publikationen "Synshandicap nr. 1, marts 2001" som kapitel 4 af 15 |
|