Synshandicap nr. 4, oktober 2000

Hvem har aben?

Den erhvervskonference, som Dansk Blindesamfund (DBS) afholdt 1. november i år på Fuglsangcentret, markerede afslutningen på et syvårigt projekt, som har belyst blinde og svagsynedes situation på arbejdsmarkedet. Den indsamlede viden er løbende blevet publiceret – syv rapporter i alt. De to seneste, udkommet her i 2000, hedder "Kastebold" (nr. 6) og "Beskæftigelse" (nr. 7).

Information, koordination og tempo!

DBS' landsformand Poul Lüne-borg indledte med at konstatere, at det rummelige arbejdsmarked ikke i øjeblikket er for blinde og svagsynede. Kun 25% af DBS' medlemmer i den erhvervsaktive alder har tilknytning til arbejdsmarkedet; heraf er kun 10% i beskæftigelse, mens 75% af de 18-64-årige er på førtidspension. Poul Lüne-borg spurgte: Hvor bliver succesen af? Er problemet, at de beskæftigelsesfremmende foranstaltninger for handicappede generelt ikke virker – eller er det specielt problematisk at finde plads på arbejdsmarkedet til synshandicappede?

Arbejdsmarkedsprojektet havde ikke gyldne løsninger, men havde lokaliseret en del problemer vedr. integration og arbejdsfastholdelse. Problemerne sammenfattede Poul Lüne-borg i mangel på information, koordination og tempo.

Holdninger, højkonjunktur og certificering

Formanden for det Centrale Handicapråd Palle Simonsen nævnte sektoransvarlighed og målsætningen i FN's Standardregler §7 som grundlag for aktivering og integration af handicappede på arbejdsmarkedet. Han mente, at der var mange gode værktøjer, fx regelsæt om kompenserende foranstaltninger, men kendskabet til love og regler i forvaltningerne er lavt, og de bruges derfor ikke effektivt. Holdninger hos arbejdsgivere og medarbejdere har fortsat stor indflydelse på, om virksomhedernes sociale ansvar bliver til andet end gode hensigter. På det private arbejdsmarked spiller tempoet en stor rolle – der er ingen tålmodighed med langsommelig sagsbehandling. Den enkelte kan også have urealistisk høje eller lave jobforventninger på grund af ukendskab til erhvervslivet eller manglende indsigt i egne kompetencer.

Palle Simonsen nævnte en certificering af kommunale foranstaltninger som en mulighed. Den handicappede arbejdssøgende kan med et certifikat over for en arbejdsgiver præcist informere om, hvilke kompenserende foranstaltninger (hjælpemidler, tilskud, rådgivning m.m.), der støtter en ansættelse.

Førtidspension – den lette løsning?

Projektleder Jan Fristrup, DBS, gennemgik mange af undersøgelsens resultater og de afdækkede problemer:

• Erhvervsproblemet stiger med faldende syn
• Svært for unge at få praktisk erhvervserfaring (fritidsjob)
• Mangel på erhvervsplan i revalideringen
• Manglende kommunal opfølgning på sygemelding/ dagpenge
• Ingen revalideringsforsøg
• Urealistisk selvopfattelse hos blinde og svagsynede
• Ringe eller ingen kendskab til synsrådgivningens erhvervsservice.

Listen af problemer og paradokser er lang, og der er mangler i opfølgning og planlægning i forhold til sygdom og revalidering. Førtidspension står som en indlysende selvfølgelighed for mange, både sagsbehandlere og handicappede. Det er, som om manglen på viden om muligheder i love og regler får både sagsbehandlere og brugere til på forhånd at se arbejdsmarkedsintegration som urealistisk og problemfyldt.

Hovedparten af de blinde og svagsynede, som er i arbejde på almindelige vilkår, har erhvervet synsnedsættelsen, mens de var i arbejde. Her viser arbejdsgiver og kollegaer som regel et godt engagement for at støtte medarbejderen. Det nære kendskab til personen og hans eller hendes kvalifikationer er afgørende for virksomhedernes sociale ansvar.

Højkonjunkturen, de gode viljer og pisken

Arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen beskrev fremtidens ansættelsesformer på arbejdsmarkedet og konkuderede, at situationen på mange måder vil være til fordel for handicappede. Mængden af servicejob vokser i alle sektorer, symbolarbejdet bliver dominerende, og virksomhederne efterspørger almene kvalifikationer, men prioriterer selv at uddanne/op-lære medarbejderen. Der vil være brug for både kærne- og randarbejdskraft, løn- og ansættelsesformer bliver mere fleksible, og der er øget fokus på forebyggelse og fastholdelse.

At integrationen af marginaliserede grupper ikke er bedre nu, efter flere år med højkonjunktur, er dog alarmerende. Frivillighedsprincippet og de gode viljer er åbenbart ikke nok. "Pisken" kan derfor være en mulighed. Flemming Ibsen så tre mulige initiativer:

• Forebyggelse – en variabel arbejdsmiljøafgift pålagt virksomheder, som ikke effektivt forebygger fysiske og psykiske arbejdsskader.
• Social branchefond – en kollektiv, selvfinansieret fond, hvor de virksomheder, der tager det sociale ansvar alvorligt, belønnes
• Kvoteregler for ansættelse af marginaliserede grupper

Det særlige er almindeligt

Sekretariatsleder Henrik Brandt, Udviklingscenter for beskæftigelse på særlige vilkår, mente, at der er behov for en større konkretisering af, hvad særlige vilkår er, og hvem personerne er. Det særlige er almindeligt – Socialforskningsinstituttet oplyser, at 300.000 arbejder på særlige vilkår. Jobformidlingen skal tilbyde et mere håndgribeligt jobmarked, så alle kan se udbuddet. Udviklingscentret bidrager selv med netstedet www.via2000.dk, der giver adgang til informationer om arbejdsfastholdelse.

Henrik Brandt ønskede mere ikke-offentlig aktivering, evt. positiv særbehandling ved et sidstud-princip, nedbrydning af den skarpe skelnen mellem almindelige og særlige ansættelsesformer, mere fokus på overenskomstens sociale indhold (arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationernes ansvar) og – som flere andre – mere tempo i sagsbehandlingen.

Dialog og samarbejde lokalt

Nikolaj Bøgh og Mette Raun, konsulenter i henholdsvis Dansk Arbejdsgiverforening og LO, kommenterede begge de regionale koordinationsudvalgs bidrag til handicappedes integration på arbejdsmarkedet. Koordinationsudvalget består af repræsentanter for DA, LO, DSI, en læge og en kommunal forvaltning. Konsulenterne var i store træk enige i, at koordinationsudvalgene efter en famlende start var ved at fungere. Dog var potentialet i udvalgene endnu ikke udtømt. Nikolaj Bøgh fremhævede, at koordinationsudvalgenes lokale karakter var en styrke, fordi aktivering og integration er afhængige af lokalt samarbejde og dialog mellem parterne. 270.000 på førtidspension er et uacceptabelt højt tal. DA ønsker ingen kvoteordninger – beskæftigelsesproblemet bør løses i samarbejde mellem parterne. Mette Raun sagde, at LO fortsat vil pege på, at der er alt for mange belastende job, som bl.a. skaber førtidspensionister.

Hun ønskede plads til forskellige karrieremønstre og udvikling af individuelle kompetencer.

Styrket vidensgrundlag

Under den afsluttende debat blev der generelt nævnt flere problemer end løsninger. Debatten førte dog bl.a. til følgende konstruktive forslag:

• Undersøg kvalifikationernes kvalitet efter revalidering. Hvilke almene, personlige og branchemæssige kvalifikationer er styrket?
• Mere fokus på de bløde kvalifikationer – adfærd på jobmarkedet.
• Tutorordning på arbejdspladserne.
• Jobsøgende blinde og svagsynede skal tilmeldes arbejdsformidlingen. Kun få er det i øjeblikket.
• Fokus på blinde og svagsynedes personlige kvalifikationer og det sociale samspil i arbejdsfællesskaber.

Selv om den endegyldige løsning ikke blev fundet den 1. november, har DBS med Jan Fristrups rapporter givet alle parter et solidt vidensgrundlag for den fortsatte indsats. Rapporterne kan bestilles hos DBS, tlf. 38 14 88 44 eller hentes på www.dkblind.dk.

Denne side indgår i publikationen "Synshandicap nr. 4, oktober 2000" som kapitel 5 af 14

Publikationen kan findes på adressen http://www.visinfo.dk/forlag/online/nyhedsbreve/NYH042000/index.htm
© Videncenter for Synshandicap 2004