Videncenter for Synshandicap

Synshandicap nr. 4, oktober 2000

Til publikationens forside.  Til publikationens indholdsfortegnelse  Til forrige side  Til næste side

Hjem til jul?

Talegenkendelse nævnes ofte som det næste store teknologiske tigerspring, men at teknologien nok endnu ikke er klar til helt at erstatte de gammeldags løsninger, illustrerer nedenstående historie, som vi har lånt fra Norges Blinde nr. 19, 2000. Artiklen genoptrykkes med tilladelse.

Man skal altid planlægge sine rejser i god tid. Straks, jeg var gået om bord på færgen fra Frederikshavn til Göteborg, bestemte jeg mig derfor for at finde ud af,  hvornår toget forlod Göteborg i retning mod Norge. I lighed med de Norske Statsbaner har Sveriges Järnväger en ruteoplysningstelefon. Den svenske variant er imidlertid ikke, som den norske, baseret på menuvalg og nummertastning. Vore naboer er nået længere i teknologisk udvikling. Deres informationstelefon benytter talegenkendelse.

En hyggelig mandsstemme (jeg ville have foretrukket en kvindestemme, men pyt) bad mig oplyse afrejsestation og målet for rejsen. Det sidste var en lille by på den norske side af grænsen.

Göteborg - Halden (sagde jeg)

Göteborg - Halland, bekræfta! (sagde manden)

Göteborg - Halden (gentog jeg)

Göteborg - Alingsås, bekræfta! (sagde manden)

(Nei, nei, tænker jeg, jeg må forsøge med endestationen:) Göteborg - Oslo.

Stemmen: Göteborg - Olsvik, bekræfta!

Jeg: Göteborg - Oslo (forsøgte mig nu med med et tyndt 's', noget jeg ellers aldrig ville blive set levende i nærheden af.)

Stemmen: Jag förstår inte, vad du säger. Vänligen repetera.

Jeg: Göteborg - Kornsjø. (For de geografisk begrænsede: Kornsjø er et sted som befinder sig både i Norge og Sverige. Det begyndte at ane mig, at den talegenkendende stemme kun genkendte stationer i Sverige.)

Stemmen: Göteborg - Hornsjön, bekræfta!

(Nu begyndte det at nærme sig. Det gjaldt bare om at finde et lidt større sted, som helt sikkert var i Sverige.)
Jeg: Göteborg - Uddevalla.

Stemmen: Göteborg -Hudiksvall, bekræfta!

(På dette tidspunktet begyndte kurderne, som sad rundt omkring mig i Stena Lines cafeteria at se underligt på mig.)

Jeg: Göteborg - Trollhättan.

Stemmen: Göteborg - Borlänge, bekræfta!

Jeg: Nei. Ikke Borlänge. Trollhättan!

Stemmen: Ludvika - Borlänge. Bekræfta!

Jeg: Trollhättan.

Stemmen: Lund. Bekräfta.

(Dette var totalt overraskende. Hidtil havde der været et vist system.)

Jeg: NORGE!

Stemmen: Norrköping. Uppge destination.

Jeg: Göteborg - Strömstad. (Jeg havde intet at gøre i Strømstad, men derfra kunne jeg måske få en båd til Fredrikstad.)

Stemmen: Jag förstår inte vad du säger. Om du behöver hjælp, säg «hjälp!»

Jeg: Hjälp!

Stemmen: Gävle. Bekräfta.

(Nu var kurdernes børn begyndt at pege på mig og le. De voksne tyssede på dem.)

Jeg: Jeg vil hjem!

Stemmen: Vilhelmina. Bekräfta.

Jeg tok bussen... Tor»

Til sidens top

Til publikationens forside.  Til publikationens indholdsfortegnelse  Til forrige side  Til næste side

Denne side indgår i publikationen "Synshandicap nr. 4, oktober 2000" som kapitel 2 af 14

Publikationen kan findes på adressen http://www.visinfo.dk/forlag/online/nyhedsbreve/NYH042000/index.htm
© Videncenter for Synshandicap 2004