Videncenter for Synshandicap

Synshandicap nr. 3, september 2000

Til publikationens forside.  Til publikationens indholdsfortegnelse  Til forrige side  Til næste side

Handicappedes seksualitet

Forsiden af Kunsten at turdeSeksuelle følelser og lyster er et fundamentalt element i alle menneskers liv. Det gælder naturligvis også mennesker, der er svært handicappede, men omstændighederne kan gøre det vanskeligt eller umuligt for dem at udleve denne del af deres liv. Mange har brug for aktiv hjælp og støtte fra pædagogisk personale eller andre, men ofte undgår personalet emnet, fordi de synes, det er for svært at håndtere.

Det er bagrunden for, at foreningen LeV nu har udgivet hæftet “Kunsten at turde”, som giver praktiske oplysninger, eksempler og inspiration til at tage fat på emnet. Hæftet er udarbejdet på baggrund af et pædagogisk speciale om udviklingshæmmedes seksualitet, men “Kunsten at turde” omhandler også andre handicapgrupper, som kan have samme behov for hjælp.

Emnet formidles meget flot og bygger i stort omfang på samtaler med handicappede og pædagoger, som fortæller om deres personlige overvejelser og oplevelser. Der er også en samtale med en prostitueret, som har mange handicappede kunder, med seksualvejledere, og med en kvinde, der i to år havde et firma, der syede lækkert undertøj til handicappede. I hæftet gives også tips og ideer til aktiviteter, faglitteratur, videoer m.m.

Ny vejledning på vej

Samtidig er Socialministeriet på ved med en ny vejledning om handicappedes seksualitet til erstatning for den eksisterende vejledning fra 1989, som er blevet kritiseret for i for høj grad at fokusere på udviklingshæmmede; den nye vejledning, som er udarbejdet af Formidlingscenter Øst, udvides til også at omfatte bl.a. fysisk handicappede og demente. Vejledningen er til høring nu og forventes klar til oktober.

Kunsten at turde koster 30 kr. porto og bestilles hos:

LeV
Kløverprisvej 10 B
Box 5019
2650 Hvidovre
Tlf.: 36 35 96 96
Fax: 36 35 96 97
E-post: lev@lev.dk


Til sidens top

Til publikationens forside.  Til publikationens indholdsfortegnelse  Til forrige side  Til næste side

Denne side indgår i publikationen "Synshandicap nr. 3, september 2000" som kapitel 7 af 16

Publikationen kan findes på adressen http://www.visinfo.dk/forlag/online/nyhedsbreve/NYH032000/index.htm
© Videncenter for Synshandicap 2004