Videncenter for Synshandicap

Synshandicap nr. 3, september 2000

Til publikationens forside.  Til publikationens indholdsfortegnelse  Til forrige side  Til næste side

Synstest af udviklingshæmmede

Øjenlæge dr.med. Mette Warburg har udarbejdet en vejledning, der beskriver, hvor ofte udviklingshæmmedes syn bør undersøges. Vejledningen henvender sig til kontaktpersoner for udviklingshæmmede, fx forældre eller pædagogisk personale og fortæller også, hvem der kan foretage synsundersøgelserne.

Ill. fra Østerbergs synstavle for børn. Benyttet med tilladelseBåde danske og udenlandske erfaringer viser, at det er vigtigt at være særligt opmærksom på udviklingshæmmedes syn. Ofte kan en udviklingshæmmet ikke selv forklare, at der er noget galt med synet – eller er måske ikke selv klar over, at der er noget galt, og at det kan blive bedre. Endvidere har nogle udviklingshæmmede syndromer, der også indebærer øget risiko for nedsat syn. Mange udviklingshæmmede har derfor et langt dårligere syn, end de behøvede at have; i mange tilfælde kan problemet simpelthen løses ved hjælp af briller.

Vejledningen giver enkle og konkrete anvisninger på, hvordan man bør forholde sig, og indeholder desuden relevante adresser og telefonnumre.

Vejledningen bringes i september i tidsskriftet LeV. Ekstra eksemplarer kan bestilles gratis hos Videncentret.


Til sidens top

Til publikationens forside.  Til publikationens indholdsfortegnelse  Til forrige side  Til næste side

Denne side indgår i publikationen "Synshandicap nr. 3, september 2000" som kapitel 5 af 16

Publikationen kan findes på adressen http://www.visinfo.dk/forlag/online/nyhedsbreve/NYH032000/index.htm
© Videncenter for Synshandicap 2004