Temadagen har titlen “Det blinde barns vej mod skriftsproget” og fokuserer på begynderpunkt og “førpunkt“, dvs. den leg og de aktiviteter, der går forud for en egentlig undervisning i punktskrift. Arrangementet finder sted onsdag den 27. september 2000 kl. 10 til 16 på Hindsgavl Slot ved Middelfart.
Punktskriften, som blev udviklet af Louis Braille i 1821, er blindes skriftsprog. Lydbånd, højtlæsning og syntetisk tale er vigtige supplementer, men ingen af dem kan erstatte punktskriften.
Men hvordan giver man blinde børn gode betingelser for at blive gode punktlæsere? Hvordan opnår børnene de taktile og sproglige færdigheder, som punktundervisningen må bygge på? Kan punktskriften inddrages i leg, som når seende børn skriver deres navn med selvopfundne kruseduller på legetøjskassen? Kan man på et tidligt tidspunkt gøre punktskriften til en naturlig del af barnets hverdag – skal der punktskrift på cornflakeskartonen?
Og hvordan gør man det på en måde, så man ikke dræber motivationen med krav og træning, men i stedet får præsenteret punktskriften som en sjov og spændende mulighed?
Synspædagog Randi Rusten, som underviser på Tambartun Kompetansesenter i Norge, har beskæftiget sig indgående med disse spørgsmål og skrev i ’98 specialpædagogisk hovedfagsopgave om det blinde barns udvikling af læsefærdigheder.
Randi Rusten har især beskæftiget sig med førskolealderen og med, hvordan man bedre kan inddrage de blinde børn i de andre børns sociale og sproglige aktiviteter i forbindelse med læseindlæringen og de tidlige læseforberedende aktiviteter.
På temadagen i september vil hun fortælle om sin forskning og sine praktiske erfaringer.
Arrangementet henvender sig især til synskonsulenter, lærere, pædagoger og forældre til børn i førskolealderen eller i de små klasser, som skal i gang med at lære punktskrift, eller som netop er begyndt at lære punktskrift.
Program kan fås ved henvendelse til Videncenter for Synshandicap.
Deltagelse koster 350 kr. inkl. frokost og kaffe. Ved tilmelding inden den 20. juli er prisen 300 kr. Sidste frist for tilmelding er 13. september 2000.
I maj måned afholdtes den 3. nordiske kongres om synspædagogik og synsrehabilitering. Kongressen var arrangeret af forlaget Synsforum (som udgiver tidsskriftet af samme navn) og sammenslutningerne af synsmedarbejdere i hhv. Danmark, Norge og Sverige.
Kongressen bød på i alt 48 foredrag om synspædagogisk arbejde og rehabilitering i de nordiske lande. Med et enkelt indlæg fra Estland er kredsen udvidet til også at omfatte de baltiske lande.
I det følgende fortælles kort om nogle af de foredrag, Videncentret overværede. Programmet for konferencen kan ses på Internettet, på adressen www.mamut.com/synsforum. Her står dog kun titel på foredraget og navnet på foredragsholderen. I Synsforum nr. 1, 2000 findes abstracts for alle foredragene.
Øjenlæge Lea Hyvärinen (Fin-land) talte om tværfaglighed i rehabiliteringsarbejdet. Tværfaglighed kræver bl.a., at faggrupperne forstår hinandens sprog – og at man udtrykker sig præcist om fx synsevnen. Syn kan beskrives ud fra forskellige apekter, og det er vigtigt, at man er præcis både i diagnosticeringen, og når man formidler resultatet af undersøgelser videre til andre i det tværfaglige samarbejde. Synet bør bl.a. måles på evnen til at opfatte hhv. former, farver og bevægelse. En anden funktionel opdeling er synsstyrke, kontrastfølsomhed og synsfelt. De to funktionelle opdelinger skal sammenholdes; fx kan der være et skotom (synsfeltudfald), når man måler lysfølsomhed, men ikke, når man måler i forhold til bevægelse. Lea Hyvärinen fortalte også, at de senere år har vist, at hjernen har en højere grad af plasticitet eller tilpasningsevne, end man tidligere har antaget. Det betyder, at stimulering og optræning kan have en større effekt, end man tidligere troede, også hos voksne og ældre.
Anker Balslev (Århus Amts Synscentral) og Gitte Egdø, (Viborg Amts Synscentral), gav et konkret eksempel på det positive udbytte, erfaringsudveksling kan have. Med udgangspunkt i et foredrag af øjenlæge Krister Inde (S) på en tidligere nordisk kongres gik de to amter i gang med at udvikle et edb-program, der bevidstgør og træner brugen af ekscentrisk fiksation. Ekscentrisk fiksation vil sige, at man fastholder eller fikserer blikket et andet sted end i det centrale synsfelt. Det anvendes af personer, der har en synsnedsættelse i det centrale synsfelt, fx på grund af makuladegeneration. Programmet er døbt “Makula” og foreligger p.t. i en demoversion. Programmet sigter som nævnt både mod at gøre brugerne mere bevidste om, hvor og hvordan de fikserer, og mod at træne hensigtsmæssig fiksering. Erfaringerne på dette tidspunkt er positive, dels har flere testpersoner opnået langt bedre læseevne, dels har de fået en bedre forståelse af deres eget syn. Endelig har der også været en positiv afsmitning på andre dagligdags aktiviteter i takt med, at man har lært at udnytte sit synsfelt bedre.
Øjenlæge Ulla Nilsson, Universitetshospitalet i Linköping (S) beskæftigede sig også med fiksation i forbindelse med nedsat synsfelt. Hun fortalte om anvendelsen af et scannerlaser-oftalmoskop til meget præcis instruktion i fiksation. Ulla Nilsson har anvendt oftalmoskopet, mens personen har læst tekst. Ved hjælp af oftalmoskopet har hun kunnet se helt præcist, hvor på nethinden personen fikserer, og har på denne måde kunne vejlede meget præcist ved at bede ham/hende kigge “lidt ned”, “lidt til højre” osv. På denne måde er det muligt dels at gøre personen mere bevidst om sit syn, dels at finde det bedste sted på nethinden at anvende. Det har ført til meget store fremskridt i læsehastighed.
Vendla Andersson, Fristads Folkhögskola, fortalte om nyblindekurser, som udbydes på svenske folkehøjskoler. Nyblindekurserne har været på en række højskolers program siden 1980’erne. Kurserne er opbyget med et kort introduktionskursus, derefter et kursus på tre uger samt opfølgning efter 1 år. Kurserne omfatter bl.a. hjælpemidler, ADL (fær-digheder til “almindelig daglig livsførelse”), psykologi og øjets opbygning og funktion. Der lægges stor vægt på personlig erfaringsudveksling mellem deltagerne og støtte til personlig udvikling. Man kan læse mere om kurserne på Fristads Folkhögskola på internettet: www.fristads.fhsk.se/synkursen.htm
Ole Mortensen, Videnscentret for Døvblindblevne (DK) opfordrede til en større opmærksomhed på evt. høreproblemer hos ældre med synsnedsættelse. Hørenedsættelse er meget almindelig hos ældre, og ofte er den ikke diagnosticeret eller behandlet. Når hørenedsættelsen optræder sammen med en synsnedsættelse, er det særligt afgørende, at der også tages hånd om denne funktionsnedsættelse. Den bedst mulige udnyttelse af høre- og synsevne er central for disse personers livskvalitet og evne til bl.a. at færdes selvstændigt og deltage aktivt i sociale sammenhænge. Ole Mortensen opfordrer derfor bl.a. til et tættere samarbejde mellem amternes høre- og synsrådgivninger.
Blinde synspædagoger har deres begrænsninger, hvilket de fleste er opmærksomme på –men det har seende synspædagoger også, og det overser man ofte. Det var et af budskaberne fra Karen J. Andersen (Vestlan-det Kompetansesenter, N), Astrid Vik og Knut Brandsborg (Huseby Kompetansesenter, N). De fortalte om et projekt, hvor samspillet mellem en blind synspædagog (Astrid Vik) og en tiårig blind elev blev analyseret for at belyse den blinde synspædagogs stærke og svage sider. Samspillet mellem de to byggede bl.a. på en tæt fysisk kontakt mellem deres hænder, når de i fællesskab undersøgte en ting. Der var tale om en tæt dialog, hvor den øverste hånd “lytter”, mens den underste hånd “taler” eller styrer. Resultatet var bl.a. en tættere kontakt og en oplevelse hos den blinde elev af at blive “set”. På baggrund af projektet anbefalede Knut Brandsborg, at man ved ansættelsen af seende synspædagoger spørger dem, hvordan de har tænkt sig at kompensere for deres syn!
Brugerinddragelse er efterhånden nærmest blevet en selvfølge – men hvad betyder det i praksis? Synnøve Berg og Laila Mortensen (Huseby Kompetansesenter, N) fortalte om en “besværlig” klient, der bl.a. havde fået dem til at revurdere deres egen praksis i forhold til brugerinddragelse. Klienten var Rita, der havde mistet synet efter en trafikulykke. I forbindelse med rehabiliteringen indgik bl.a. madlavning som en naturlig del – men det afviste Rita, for hun havde aldrig interesseret sig for madlavning før ulykken. Case-historien understregede vigtigheden af, at man reelt ser den person, man har med at gøre, og at man holder sig de overordnede mål med rehabiliteringen for øje – at genopbygge tro på livet, selvtillid og mestring. Først da der blev taget fat i nogle af de ønsker og drømme, Rita havde før ulykken, oplevede hun, at rehabiliteringen var hendes projekt.
Mona-Lisa Furu, Mia Renvall og Anna Wiklund (Svenska skolan för synskadade, Finland) fortalte om en særlig indsats for punktskrift i førskolen med titlen “Fra snegl til Formel 1”. Der blev bl.a. arbejdet med “læseforbil-leder” (ældre punktlæsende elever), punktmærkning overalt, dagbøger på punkt samt spil, remser og rytme. De tre havde også arbejdet med aktiverende læsetræning samt hurtiglæsning hos de større elever. Videncentret har til evt. udlån et eksemplar af det kompendium, der blev anvendt til hastighedstræning.
dhs
Den fællespædagogiske dag for medarbejdere på Refsnsæsskolen og Instituttet for Blinde og Svagsynede havde i år fokus på de neurologiske processer, der finder sted i hjernen, når vi oplever og fortolker sanseindtryk.
Professor Albert Gjedde, PET-centret, Aarhus Universitetshospital gav en lyntur gennem hjerneforskningens historie, herunder bl.a. frenologiens storhedstid i begyndelsen af 1900-tallet, hvor man mente at kunne afgøre en persons evner og anlæg ved at måle buler i kraniet – disse, mente man, måtte skyldes hjernens pres og afspejle højt udviklede delområder og dermed særlige evner eller tilbøjeligheder. I dag taler man også om specialiserede områder, men man tror ikke længere på en så skarp opdeling. Funktionerne kortlægges i dag ved mere raffinerede målinger af aktiviteten i forskellige dele af hjernen. Endvidere har man set, at hjernen er i stand til at “instal-lere” en given funktion et andet sted, hvis der sker skader på de områder af hjernen, hvor funktionen normalt er lokaliseret. Denne evne aftager dog ifølge Albert Gjedde med alderen, og hvis skaden sker efter puberteten, er hjernens evne til at “omstrukturere” stærkt begrænset.
Forskningslektor Per Møller, den Kongelige Veterinære Landbohøjskole, som forsker i sanser og sanseindtryk, talte for et mere optimistisk syn på hjernens plasticitet eller evne til at omstrukturere, også efter pubertetens indtræden. Per Møller fokuserede på det centrale og det perifere nervesystem og fortolkningen af sanseindtryk. Når andre sanser skal kompensere for en manglende eller nedsat sans, mener Per Møller, at der nok bl.a. er tale om skærpet opmærksomhed på den kompenserende sans. Men om der er ét sansesystem, eller hver sans har sit eget – og hvordan de i givet fald interagerer, er stadig ubesvaret.
Professor Bjarne Fjeldsenden, Psyk. Institut ved Norges Tekniske og Naturvidenskabelige Universitet, talte om kognition og blindhed og sin forskning i blindfødtes kognition. Han har bl.a. beskæftiget sig med blindfødtes evne til at udvikle en god rumopfattelse og set på, hvilke faktorer i opvæksten, der henholdsvis fremmer og hæmmer en hensigtsmæssig udvikling. Fjeldsendens forskning bekræfter, at en opvækst, der giver børnene rig mulighed for fysisk udfoldelse, alt andet lige giver bedre betingelser for at udvikle en god rumopfattelse.
Fjeldsenden målte kropsforståelse ved hjælp af lermodeller; synskonsulent Karen Ellermann, Roskilde Amt, opfordrede til, at denne faktor blev inddraget meget mere konkret, så der fås et mere reelt billede af fx balanceevne og højre/ venstreforståelse. Kropsopfattelse er en afgørende faktor for udvikling af rumopfattelse og for i det hele taget at fungere godt.
Fjeldsenden havde også arbejdet med, hvordan blindfødte klarer sig i forskellige typer af intelligens- og færdighedstester. Hans forskning på dette område viste bl.a., at blindfødte havde signifikant bedre musikalske evner og hukommelse.
Man kan læse mere om Fjeldsendens forskning på Internettet: www.svt.ntnu.no/psy/bjarne.fjeldsenden.
Programmet var planlagt af Refsnæsskolen, Instituttet for Blinde og Svagsynede og projekt “Punkt & pædagogik”.
I oktober sidste år holdt Videncentret en temadag om børns læsning på CCTV med 45 deltagere fra hele landet.
Temadagen satte fokus på CCTV til svagsynede børn. Der er i praksis ingen faste regler for, hvornår CCTV tages i brug som hjælpemiddel for børn. Hyppigst er det, at CCTV er synonym for et læsehjælpemiddel og derfor tidligst tages i anvendelse, når skolens læseundervisning begynder. Denne opfattelse og praksis blev på temadagen perspektiveret af synspædagog Rolf Lund og erfaringer fra deltagerne. CCTV kan med fordel introduceres meget tidligt for barnet og dets forældre og i institutioner (dagpleje, vuggestue, børnehave, børnehaveklasse) som et "ople-velseshjælpemiddel", som giver barnet mulighed for at udforske genstande under forstørrelse –alene eller sammen med forældre, kammerater og pædagoger.
Nu udkommer der en rapport fra temadagen; den indeholder resume af indlæg, hovedpunkter fra debat og erfaringsudveksling, beskrivelse af case-historie, en boganmeldelse samt forslag til videre læsning.
Rapporten udkommer i begyndelsen af august. Den sendes til alle deltagere, men alle interesserede er velkomne til at bestille rapporten. Den er gratis og fås i almindeligt tryk eller på diskette.
Folderen “Forslag til en Windows-arbejdsplads for synshandicappede” er udkommet i en opdateret udgave, som kan bestilles gratis hos Videncenter for Synshandicap.
Folderen giver en kortfattet beskrivelse af kombinationer af udstyr og programmer for hhv. blinde og svagsynede børn, voksne og specialskoleelever og giver forslag til tastegenveje.
Målgruppen for folderen er fagpersoner, der arbejder med kompenserende udstyr til blinde og svagsynede. Der oplyses telefonnumre til amtslige og landsdækkende rådgivninger, der kan hjælpe med vejledning i konkrete sager. Hovedformålet med forslaget er at opnå så stor ensartethed i opsætningerne som muligt samt at give en fælles referenceramme for rådgivningsarbejdet.
Forslaget er udarbejdet af ’Arbejdsgruppen for edb-koordinering’, som har medlemmer fra Synskonsulenternes Samråd, Refsnæsskolen, Instituttet for Blinde og Svagsynede, Sekretariatet for Specialpædagogisk Støtte, Dansk Blindesamfund, Hjælpemiddelinstituttet og Videncenter for Synshandicap.
Folderen er gratis og fås i trykt eller elektronisk form.
Hurtig indsats og koordinering er nøgleord, når man skal beskrive en vellykket rehabiliteringsindsats. Hvis man får en alvorlig synsnedsættelse, der truer ens uddannelses- eller jobmuligheder, så er en vigtig del af grundlaget for hele ens liv truet. I en sådan situation er det afgørende, at man oplever, at man hurtigt får konkret hjælp til at komme videre.
Lang ventetid kan betyde, at man opgiver håbet om at komme i gang – eller om at fastholde det, man var i gang med. Og det er skæbnesvangert, da stærk motivation er en forudsætning for en vellykket overgang til et nyt, aktivt liv.
Hurtig indsats og koordinering er da også centrale kvalitetsmål for alle, der arbejder med rehabilitering. Det er imidlertid ikke altid, det lykkes tilfredsstillende, hvilket blandt andet fremgår af talrige personlige beretninger fra personer, der enten har givet op eller har været tæt på det. Mange oplever, at det går for langsomt, og at de selv har måttet fungere som koordinator for de instanser og personer, der har været involveret i deres sag – det kan fx være optiker, Arbejdsformidling, kommunal sagsbehandler, amtets synsrådgivning m.fl.
Med tilskud af EU-midler har Århus Amt afprøvet en model for en styrket indsats på området. Projektet, “Bryd grænser”, er netop afsluttet og blev præsenteret den 7. juni 2000.
Kernen i projektet var et tæt og målrettet samarbejde mellem Synscentralen og Revalideringscenter Nord. Ved præsentationen fortalte to af projektdeltagerne om deres personlige erfaringer i forbindelse med hhv. jobfastholdelse og udarbejdelse af uddannelsesplan. Begge roste indsatsen meget og fortalte, at de hele vejen havde oplevet af at få kompetent og engageret hjælp til at finde frem til egne ønsker og muligheder og til at realisere dem i praksis.
Karakteristisk for indsatsen var dels, at indsatsen skete meget hurtigt, så man ikke mistede fornemmelsen af fremdrift, dels at det hele blev effektivt koordineret af en medarbejder fra enten synscentralen eller revalideringscentret. Endvidere var der tale om individuelt tilrettelagte forløb. Ved at spørge de potentielle brugere fandt man i projektet ud af, at det ikke var kurser, der var brug for. Mange havde taget det ene kursus efter det andet uden tilsyneladende at komme nærmere på et reelt job. Kurserne i sig selv kan være udmærkede, og de kan også indgå i de individuelt planlagte forløb, men der var især brug for en skræddersyet indsats for den enkelte.
En af fordelene ved den amtslige indsats er, at den geografisk er tæt på den enkelte. Det har både den fordel, at mange ser det som mere overkommeligt at modtage rådgivning i eget amt, og at rådgivningen er tættere på de virksomheder og uddannelsessteder, der skal samarbejdes med. Både Synscentralen og Revacenter Nord understregede dog, at der også er brug for den landsdækkende indsats fra Instituttet for Blinde og Svagsynede (IBS), idet amterne ikke kan løse alle opgaver selv. IBS har også været inddraget i nogle af de sager, som er indgik i projektet.
Projektet er som nævnt afsluttet, og siden 1. september ’99 har Århus Amt henvist klienter til Instituttet for Blinde og Svagsynede. Projektpartnerne arbejder dog på at sikre opgraderingen af den lokale indsats fremover; der ventes en afklaring i løbet af sommeren.
At der er brug for en styrket indsats, demonstreres blandt andet af en helt ny undersøgelse, som Dansk Blindesamfunds arbejdsmarkedskonsulent Jan Fristrup har foretaget. Undersøgelsen har involveret 96% af Dansk Blindesamfunds medlemmer mellem 18 og 60 år. Undersøgelsen viser blandt andet, at kun ca. 10% af de 18 til 60-årige er i beskæftigelse på almindelige vilkår. Ca. to tredjedele af dem modtager pension og har ikke anden beskæftigelse. Rapport fra denne undersøgelse offentliggøres senere på året og vil så kunne fås hos Dansk Blindesamfund.
Som afrapportering fra projektet er der udgivet en håndbog på dansk, der beskriver den model, der er benyttet i projektet. Der er også udgivet en evalueringsrapport på dansk om den danske del af projektet. Endelig er der udgivet en engelsksproget projektrapport, som sammenfatter projektforløb og erfaringer fra alle fem deltagerlande (DK, Frankrig, Irland, Italien og Storbritannien) Rapporten indeholder også en kort beskrivelse af revalideringssystemer og -praksis i de fem lande.
| Projektrapporten fås hos Synscentralen (på engelsk eller fransk) eller hentes på Internettet: www.aaa.dk/jobvision. På Internettet findes de danske afsnit desuden på dansk. |
| Evalueringsrapport kan bestilles på tryk, lydbånd eller diskette hos Århus Amts Synscentral, Barthsgade 1, 8200 Århus N, fon: 87 39 21 00. |
| Håndbog kan bestilles på tryk, lydbånd eller diskette hos Århus Amts Synscentral, Barthsgade 1, 8200 Århus N, fon: 87 39 21 00. |
Dorte Herholdt Silver
Københavns Kommune er i kraft af Videncentrets placering i kommunen repræsenteret i Videncentrets bestyrelse. Ifølge vedtægten har Københavns Kommune formandsposten. Kommunen har nu udpeget konstitueret leder af Ps.U.-sektionen under Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen Jan Feilbo som nyt bestyrelsesmedlem. Jan Feilbo afløser kontorchef Sussi Gad Pedersen, som har forladt Københavns Kommune.
Videncentret takker Sussi Gad Pedersen for samarbejdet og byder Jan Feilbo velkommen.
Illustrationerne er fra lærervejledningen: "Teacher's manual for adapting science experiments for Blind and Visually Impaired Students"
Som omtalt i Synshandicap nr. 1, 2000 var Videncentret i en periode på syv uger i marts, april og maj involveret i et interkontinentalt projekt, der sigtede mod at udvikle metoder og materiale til brug for undervisningen af blinde og svagsynede elever i 7.-8. klasse.
Projektarbejdet blev udført af tre amerikanske studerende fra ingeniørhøjskolen Worcester Polytechnic Institute, USA: Karen Hoffman, Amy Matter og Matthew Dion.
Forud for arbejdet i Danmark havde gruppen indsamlet viden om blinde og svagsynede, både generelt og i forhold til naturvidenskabelige fag. Under opholdet i Danmark arbejdede de især med de praktiske forhold og indsamlede viden om, hvordan undervisningen i fysik/kemi foregår her, og om undervisningen af blinde og svagsynede i folkeskolen generelt. På baggrund af denne nye viden reviderede de det oplæg, de havde udarbejdet på forhånd.
Blandt andet fandt de ud af, at den danske undervisningsplan er mere løst formuleret end den tilsvarende amerikanske. Hvor den amerikanske undervisningsplan definerer en række konkrete forsøg, der skal udføres i undervisningen, har den danske snarere karakter af en rammemålsætning. Det betød, at de anbefalinger, der blev slutproduktet af projektet, fik en mere generel udformning. I stedet for at beskrive alternative opsætninger af et sæt af obligatoriske forsøg har de beskrevet en række principper og grundlæggende metoder, der kan anvendes i mange forskellige situationer.
Arbejdet foregik i tæt samarbejde med en projektgruppe bestående af følgende fagpersoner:
Desuden deltog Dorte H. Silver og Bendt Nygaard Jensen, Videncenter for Synshandicap. Videncentret bidrog med organisering, kontakter og vidensindsamling.
Som projektets slutprodukt har de tre studerende udarbejdet en lærervejledning om tilpasning af fysik/kemi-forsøg til blinde eller stærkt svagsynede elever. Vejledningen findes foreløbig kun på engelsk og hedder “Teacher’s manual for adapting science experiments for blind and visually impaired students”. Videncentret vil senere på året udarbejde en dansk udgave af vejledningen.
Den engelsksprogede vejledning kan bestilles på almindeligt tryk eller i elektronisk format.
Videncentret har yderligere oplysninger om flere af arrangementerne, kontakt Dorte H. Silver. På hjemmesiden home.swipnet.se/macula-lutea findes der desuden en omfattende oversigt over begivenheder inden for specialrådgivningsområdet, som vedligeholdes af Harry Svensson, Tomteboda Resurscenter i Solna, Sverige.
Et udvalg af nye artikler i tidsskrifter, som Videncentret abonnerer på. Medmindre der står andet, er der tale om tekster i almindeligt tryk (“sort”). Hvis man vil læse hele artiklen, kan man enten skaffe tidsskriftet hjem via sit bibliotek eller henvende sig til Videncentret.
Et udvalg af nye bøger, rapporter m.m. i Videncentrets bibliotek, opstillet alfabetisk efter titel. Medmindre der står andet, er der tale om tekster i almindeligt tryk (“sort”). De fleste tekster vil kunne bestilles på biblioteket, hos boghandleren eller hos udgiveren. Hvis dette ikke er muligt, kan bøgerne lånes hos Videncentret.
Nyhedsbrevet Curriculum Close-Up (kort omtalt i Synshandicap 1/2000) er fuldt tilgængeligt på Internettet. Nyhedsbrevet, der udgives af Royal National Institute for the Blind, UK, henvender sig til lærere og pædagoger med blinde eller svagsynede elever.
Hvert nummer fokuserer på et par udvalgte emner - nr. 5, det seneste nummer, handler fx om sløjd og hjemkundskab og giver konkrete ideer til undervisningen. Man kan abonnere på en trykt udgave, men altså også hente en elektronisk udgave på nettet, på adressen: www.rnib.org.uk/curriculum/closeup.htm
Det nyoprettede danske netsted www.netsyn.dk indeholder almen information om øjet og synet.
Her kan man blandt andet finde forklaringer på grundbegreber som synsstyrke, samsyn og synsfelt, og man kan læse om funktionen af de enkelte anatomiske dele af øjet som fx regnbuehinden, hornhinden, linsen og den gule plet. Ved opslag på disse emner kan man samtidig finde links til artikler om øjensygdomme eller lidelser, der vedrører disse dele. For linsen er der fx henvisning til grå stær, og for regnbuehinden er der henvisning til regnbuehindebetændelse.
Derudover er der bl.a. også en adresseoversigt med oplysninger om Dansk Blindesamfund, de amtslige synscentraler m.m. Der er også en brevkasse, hvor man kan spørge øjenlægen til råds.
Artiklerne på NetSyn skrives af øjenlæge Jørgen Kleener. Netstedets vigtigste målgruppe er lægpersoner, så der tilstræbes et alment forståeligt sprog.
Adresse: www.netsyn.dk
“Linket over alle links” må være ’Harry’s links’ – en gigantisk samling af links med relevans for blinde- og svagsynsområdet. Samlingen bestyres af Harry Svensson, som er leder af forskningsog udviklingsafdelingen på Tomtebodaskolans Resurscenter i Sverige. Oversigten er opdelt i tre hovedkategorier: Internationale links (alfabetisk efter land), Nye links (for stamgæsterne – links, som er kommet med inden for de seneste tre måneder) og Nordiske links, netsteder, som indeholder information på de nordiske sprog. (Engelsksprogede nordiske sider er med i den internationale oversigt.) Til overflod vedligeholder den flittige Svensson også en kalender med oversigt over konferencer m.m. verden rundt. Harry’s links: home.swipnet.se/macula-lutea/links.html; Kalender: home.swipnet.se/macula-lutea/kal.html