Synshandicap nr. 2, Juni 2000
Hjernens sansekort
Den fællespædagogiske dag for medarbejdere på Refsnsæsskolen og Instituttet for Blinde og Svagsynede havde i år fokus på de neurologiske processer, der finder sted i hjernen, når vi oplever og fortolker sanseindtryk.
Professor Albert Gjedde, PET-centret, Aarhus Universitetshospital gav en lyntur gennem hjerneforskningens historie, herunder bl.a. frenologiens storhedstid i begyndelsen af 1900-tallet, hvor man mente at kunne afgøre en persons evner og anlæg ved at måle buler i kraniet – disse, mente man, måtte skyldes hjernens pres og afspejle højt udviklede delområder og dermed særlige evner eller tilbøjeligheder. I dag taler man også om specialiserede områder, men man tror ikke længere på en så skarp opdeling. Funktionerne kortlægges i dag ved mere raffinerede målinger af aktiviteten i forskellige dele af hjernen. Endvidere har man set, at hjernen er i stand til at “instal-lere” en given funktion et andet sted, hvis der sker skader på de områder af hjernen, hvor funktionen normalt er lokaliseret. Denne evne aftager dog ifølge Albert Gjedde med alderen, og hvis skaden sker efter puberteten, er hjernens evne til at “omstrukturere” stærkt begrænset.
Forskningslektor Per Møller, den Kongelige Veterinære Landbohøjskole, som forsker i sanser og sanseindtryk, talte for et mere optimistisk syn på hjernens plasticitet eller evne til at omstrukturere, også efter pubertetens indtræden. Per Møller fokuserede på det centrale og det perifere nervesystem og fortolkningen af sanseindtryk. Når andre sanser skal kompensere for en manglende eller nedsat sans, mener Per Møller, at der nok bl.a. er tale om skærpet opmærksomhed på den kompenserende sans. Men om der er ét sansesystem, eller hver sans har sit eget – og hvordan de i givet fald interagerer, er stadig ubesvaret.
Professor Bjarne Fjeldsenden, Psyk. Institut ved Norges Tekniske og Naturvidenskabelige Universitet, talte om kognition og blindhed og sin forskning i blindfødtes kognition. Han har bl.a. beskæftiget sig med blindfødtes evne til at udvikle en god rumopfattelse og set på, hvilke faktorer i opvæksten, der henholdsvis fremmer og hæmmer en hensigtsmæssig udvikling. Fjeldsendens forskning bekræfter, at en opvækst, der giver børnene rig mulighed for fysisk udfoldelse, alt andet lige giver bedre betingelser for at udvikle en god rumopfattelse.
Fjeldsenden målte kropsforståelse ved hjælp af lermodeller; synskonsulent Karen Ellermann, Roskilde Amt, opfordrede til, at denne faktor blev inddraget meget mere konkret, så der fås et mere reelt billede af fx balanceevne og højre/ venstreforståelse. Kropsopfattelse er en afgørende faktor for udvikling af rumopfattelse og for i det hele taget at fungere godt.
Fjeldsenden havde også arbejdet med, hvordan blindfødte klarer sig i forskellige typer af intelligens- og færdighedstester. Hans forskning på dette område viste bl.a., at blindfødte havde signifikant bedre musikalske evner og hukommelse.
Man kan læse mere om Fjeldsendens forskning på Internettet: www.svt.ntnu.no/psy/bjarne.fjeldsenden.
Programmet var planlagt af Refsnæsskolen, Instituttet for Blinde og Svagsynede og projekt “Punkt & pædagogik”.
Denne side indgår i publikationen "Synshandicap nr. 2, Juni 2000" som kapitel 3 af 12
Publikationen kan findes på adressen http://www.visinfo.dk/forlag/online/nyhedsbreve/NYH022000/index.htm
© Videncenter for Synshandicap 2004