Synshandicap nr. 2, Juni 2000

Indtryk fra 3. Nordiske Kongres om Synspædagogik og Synsrehabilitering

I maj måned afholdtes den 3. nordiske kongres om synspædagogik og synsrehabilitering. Kongressen var arrangeret af forlaget Synsforum (som udgiver tidsskriftet af samme navn) og sammenslutningerne af synsmedarbejdere i hhv. Danmark, Norge og Sverige.

Kongressen bød på i alt 48 foredrag om synspædagogisk arbejde og rehabilitering i de nordiske lande. Med et enkelt indlæg fra Estland er kredsen udvidet til også at omfatte de baltiske lande.

I det følgende fortælles kort om nogle af de foredrag, Videncentret overværede. Programmet for konferencen kan ses på Internettet, på adressen www.mamut.com/synsforum. Her står dog kun titel på foredraget og navnet på foredragsholderen. I Synsforum nr. 1, 2000 findes abstracts for alle foredragene.

Tværfaglighed og kommunikation

Øjenlæge Lea Hyvärinen (Fin-land) talte om tværfaglighed i rehabiliteringsarbejdet. Tværfaglighed kræver bl.a., at faggrupperne forstår hinandens sprog – og at man udtrykker sig præcist om fx synsevnen. Syn kan beskrives ud fra forskellige apekter, og det er vigtigt, at man er præcis både i diagnosticeringen, og når man formidler resultatet af undersøgelser videre til andre i det tværfaglige samarbejde. Synet bør bl.a. måles på evnen til at opfatte hhv. former, farver og bevægelse. En anden funktionel opdeling er synsstyrke, kontrastfølsomhed og synsfelt. De to funktionelle opdelinger skal sammenholdes; fx kan der være et skotom (synsfeltudfald), når man måler lysfølsomhed, men ikke, når man måler i forhold til bevægelse. Lea Hyvärinen fortalte også, at de senere år har vist, at hjernen har en højere grad af plasticitet eller tilpasningsevne, end man tidligere har antaget. Det betyder, at stimulering og optræning kan have en større effekt, end man tidligere troede, også hos voksne og ældre.

Træningsprogram: ’Makula’

Anker Balslev (Århus Amts Synscentral) og Gitte Egdø, (Viborg Amts Synscentral), gav et konkret eksempel på det positive udbytte, erfaringsudveksling kan have. Med udgangspunkt i et foredrag af øjenlæge Krister Inde (S) på en tidligere nordisk kongres gik de to amter i gang med at udvikle et edb-program, der bevidstgør og træner brugen af ekscentrisk fiksation. Ekscentrisk fiksation vil sige, at man fastholder eller fikserer blikket et andet sted end i det centrale synsfelt. Det anvendes af personer, der har en synsnedsættelse i det centrale synsfelt, fx på grund af makuladegeneration. Programmet er døbt “Makula” og foreligger p.t. i en demoversion. Programmet sigter som nævnt både mod at gøre brugerne mere bevidste om, hvor og hvordan de fikserer, og mod at træne hensigtsmæssig fiksering. Erfaringerne på dette tidspunkt er positive, dels har flere testpersoner opnået langt bedre læseevne, dels har de fået en bedre forståelse af deres eget syn. Endelig har der også været en positiv afsmitning på andre dagligdags aktiviteter i takt med, at man har lært at udnytte sit synsfelt bedre.

Laserteknik til synstræning

Øjenlæge Ulla Nilsson, Universitetshospitalet i Linköping (S) beskæftigede sig også med fiksation i forbindelse med nedsat synsfelt. Hun fortalte om anvendelsen af et scannerlaser-oftalmoskop til meget præcis instruktion i fiksation. Ulla Nilsson har anvendt oftalmoskopet, mens personen har læst tekst. Ved hjælp af oftalmoskopet har hun kunnet se helt præcist, hvor på nethinden personen fikserer, og har på denne måde kunne vejlede meget præcist ved at bede ham/hende kigge “lidt ned”, “lidt til højre” osv. På denne måde er det muligt dels at gøre personen mere bevidst om sit syn, dels at finde det bedste sted på nethinden at anvende. Det har ført til meget store fremskridt i læsehastighed.

Nyblindekursus på højskole

Vendla Andersson, Fristads Folkhögskola, fortalte om nyblindekurser, som udbydes på svenske folkehøjskoler. Nyblindekurserne har været på en række højskolers program siden 1980’erne. Kurserne er opbyget med et kort introduktionskursus, derefter et kursus på tre uger samt opfølgning efter 1 år. Kurserne omfatter bl.a. hjælpemidler, ADL (fær-digheder til “almindelig daglig livsførelse”), psykologi og øjets opbygning og funktion. Der lægges stor vægt på personlig erfaringsudveksling mellem deltagerne og støtte til personlig udvikling. Man kan læse mere om kurserne på Fristads Folkhögskola på internettet: www.fristads.fhsk.se/synkursen.htm

Hørenedsættelse hos ældre

Ole Mortensen, Videnscentret for Døvblindblevne (DK) opfordrede til en større opmærksomhed på evt. høreproblemer hos ældre med synsnedsættelse. Hørenedsættelse er meget almindelig hos ældre, og ofte er den ikke diagnosticeret eller behandlet. Når hørenedsættelsen optræder sammen med en synsnedsættelse, er det særligt afgørende, at der også tages hånd om denne funktionsnedsættelse. Den bedst mulige udnyttelse af høre- og synsevne er central for disse personers livskvalitet og evne til bl.a. at færdes selvstændigt og deltage aktivt i sociale sammenhænge. Ole Mortensen opfordrer derfor bl.a. til et tættere samarbejde mellem amternes høre- og synsrådgivninger.

Hånd over hånd

Blinde synspædagoger har deres begrænsninger, hvilket de fleste er opmærksomme på –men det har seende synspædagoger også, og det overser man ofte. Det var et af budskaberne fra Karen J. Andersen (Vestlan-det Kompetansesenter, N), Astrid Vik og Knut Brandsborg (Huseby Kompetansesenter, N). De fortalte om et projekt, hvor samspillet mellem en blind synspædagog (Astrid Vik) og en tiårig blind elev blev analyseret for at belyse den blinde synspædagogs stærke og svage sider. Samspillet mellem de to byggede bl.a. på en tæt fysisk kontakt mellem deres hænder, når de i fællesskab undersøgte en ting. Der var tale om en tæt dialog, hvor den øverste hånd “lytter”, mens den underste hånd “taler” eller styrer. Resultatet var bl.a. en tættere kontakt og en oplevelse hos den blinde elev af at blive “set”. På baggrund af projektet anbefalede Knut Brandsborg, at man ved ansættelsen af seende synspædagoger spørger dem, hvordan de har tænkt sig at kompensere for deres syn!

Brugerinddragelse???

Brugerinddragelse er efterhånden nærmest blevet en selvfølge – men hvad betyder det i praksis? Synnøve Berg og Laila Mortensen (Huseby Kompetansesenter, N) fortalte om en “besværlig” klient, der bl.a. havde fået dem til at revurdere deres egen praksis i forhold til brugerinddragelse. Klienten var Rita, der havde mistet synet efter en trafikulykke. I forbindelse med rehabiliteringen indgik bl.a. madlavning som en naturlig del – men det afviste Rita, for hun havde aldrig interesseret sig for madlavning før ulykken. Case-historien understregede vigtigheden af, at man reelt ser den person, man har med at gøre, og at man holder sig de overordnede mål med rehabiliteringen for øje – at genopbygge tro på livet, selvtillid og mestring. Først da der blev taget fat i nogle af de ønsker og drømme, Rita havde før ulykken, oplevede hun, at rehabiliteringen var hendes projekt.

“Fra snegl til Formel 1”

Mona-Lisa Furu, Mia Renvall og Anna Wiklund (Svenska skolan för synskadade, Finland) fortalte om en særlig indsats for punktskrift i førskolen med titlen “Fra snegl til Formel 1”. Der blev bl.a. arbejdet med “læseforbil-leder” (ældre punktlæsende elever), punktmærkning overalt, dagbøger på punkt samt spil, remser og rytme. De tre havde også arbejdet med aktiverende læsetræning samt hurtiglæsning hos de større elever. Videncentret har til evt. udlån et eksemplar af det kompendium, der blev anvendt til hastighedstræning.

dhs

Denne side indgår i publikationen "Synshandicap nr. 2, Juni 2000" som kapitel 2 af 12

Publikationen kan findes på adressen http://www.visinfo.dk/forlag/online/nyhedsbreve/NYH022000/index.htm
© Videncenter for Synshandicap 2004