Som en forsinket julegave til synsområdet er der i januar kommet en stribe spændende specialeopgaver fra Danmarks Lærerhøjskoles speciallæreruddannelse, synslinien.
Ni af specialerne er skrevet af ansatte ved Refsnæsskolen, og otte af dem blev præsenteret af forfatterne på en temadag på Refsnæsskolen den 14. marts. Ved samme lejlighed fortalte psykolog, Ph.D. Annette Ingsholt, Refsnæsskolen, om sin Ph.D.-opgave “Samvær, interaktion og dialog mellem blinde småbørn og deres forældre”. (Øvrige DLH-specialer omtales ved en senere lejlighed.)
Annette Ingsholts Ph.D.-opgave bygger på minutiøse analyser af en række videooptagelser af hhv. blinde og seende småbørns samvær med deres forældre. Annette Ingsholt har fx set på, hvem der tog initiativ til kommunikation, hvor længe interaktionen varede, og hvilke former kommunikationen tog. En af konklusionerne på undersøgelsen var, at blinde børns sociale interaktion gennemgår samme udvikling som seende børns, men nogle af stadierne tager længere tid end hos de seende børn. Opgaven kan senere på året bestilles på Refsnæsskolen, tlf. 59 57 01 00, fax 59 57 01 01.
Jette Pedersen slår i sin opgave til lyd for, at ADL-begrebet ses bredere, og ikke blot som en række løsrevne færdigheder. ADL er tæt forbundet med den sociale kompetence, som der i de senere år er kommet øget fokus på. I den sammenhæng betragtes såkaldt socialt ADL imidlertid ofte som separat, mens Jette Pedersen ser det sociale aspekt som et uadskilleligt element i al ADL, fordi vores måde at håndtere disse dagligdags opgaver på har indflydelse på, hvordan vi vurderes og opfattes af andre.
Vibeke Bang beskrev vigtigheden af at arbejde bevidst med høresansen, når man arbejder med blinde elever med andre funktionsnedsættelser. For at kunne det må man sætte sig ind i, hvordan eleverne opfatter lyde. Det er fx en god ide at arbejde med lydene hver for sig, da et kompliceret lydbillede kan være for forvirrende.
Opgaven giver konkrete forslag til, hvordan man kan arbejde med specifikke emner og funktioner, fx opmærksomhedstræning eller orientering. Vibeke Bang anbefaler også, at forældrene bruger båndoptageren som et lydligt “fotoalbum” med fx minder fra fødselsdage og “snapshots” af søskende og bedsteforældre. Der medfølger en cd med lyde.
Vagn Brobæk Madsen har set på svagsynede børns læsning med fokus på følgende områder: øjets bevægelser under læsning, synsbanernes vej fra øjet til hjernen, perceptionsteori, cerebrale processer, typografi, crowding og PVL (hjerneskade, der kan forekomme hos for tidligt fødte børn, se bl.a. Synshandicap 1, 1999). Opgaven inddrager bl.a. tidligere læseundersøgelser, og giver dermed et opdateret blik på området. En af konklusionerne på opgaven er, at svagsynede børn ser ud til at læse langsommere end normaltseende, men med samme sikkerhed. Der gives anbefalinger for typografi, farver m.m.
Henning Bjørnholt har skrevet om børn med kortikale synsnedsættelser. Hos børn med kortikal synsnedsættelse er tidlig indsats afgørende, og det var derfor ønskeligt, om øjenlægerne, ud over at undersøge selve øjet, også var opmærksomme på, hvordan funktionen ser ud til at være. En hurtig afklaring er også vigtig for forældrene, som oplever ventetiden som meget lang. Med hensyn til den indsats, der skal ydes over for barnet, er opstillede legemiljøer ikke nok; der skal en målrettet pædagogisk indsats til.
Kirsten Larsen fortalte om BMA-modellen, som er en særlig pædagogisk metode til arbejdet med Blinde Mentalt retarderede med Autisme. BMA-modellen er udviklet på Refsnæsskolen på baggrund af eksisterende pædagogikker og erfaringerne fra arbejdet med gruppen.
Kirsten Green fortalte om metoder til fremme af blinde eller svagsynede børns kommunikative færdigheder med udgangspunkt i de kendte blindepædagogiske principper om bl.a. at give børnene konkrete oplevelser, give dem ting i hænderne og knytte oplevelserne sammen med børnenes virkelighed. Elementer, som også ville gavne den almindelige pædagogik, men som er helt afgørende i blindepædagogikken.
Jette Hasselström har arbejdet med taktil støtte, bl.a. inspireret af døvblindes kommunikation. Følesansen er afgørende for blinde småbørn, men for at undgå “ført hånd”, hvor barnets hånd passivt flyttes rundt af en voksen, udnytter vi ifølge Jette Hasselström denne sans alt for lidt. Opgaven giver konkrete forslag til arbejdet med taktil støtte.
Birger Prehn og Peter Mølgaard har skrevet om brugen af særlige edb-programmer i arbejdet med svagt fungerende børn med cerebrale synsnedsættelser (CVI). I opgavens teoretiske del diskuteres bl.a. barnets forudsætninger og en række aspekter af CVI. Derudover har forfatterne udført en praktisk undersøgelse (screening) af, om det er muligt at fange og fastholde disse børns visuelle opmærksomhed ved hjælp af et særligt tilrettelagt edb-program.
Titler markeret med en sort prik kan bestilles hos Videncentret i kopi eller som udlån fra biblioteket.
Alle de omtalte titler vil desuden i løbet af året blive trykt af Refsnæsskolen og vil derefter også kunne bestilles der.
Fra 7. marts 2000 har Videncentret fået nyt telefonnummer:
39 46 01 01
Fra den 4. april 2000 indføres endvidere følgende direkte numre til Videncentrets medarbejdere:
Centerleder Bendt Nygaard Jensen: 39 46 01 02
Informationsmedarbejder Dorte Herholdt Silver: 39 46 01 05
Bibliotekar, IT-ansvarlig Helle Bjarnø: 39 46 01 04
Faxnummer, adresse m.m. er uændrede.
I foråret 2000 er Videncentret involveret i et projekt, der sigter mod at udvikle metoder og materiale til undervisning af blinde elever i fysik og kemi på 7. og 8. klassetrin.
Projektet er et samarbejde med en gruppe studerende fra den amerikanske ingeniørhøjskole Worcester Polytechnic Institute (WPI) i USA. Videncentret samarbejdede sidste år med en gruppe studerende fra WPI om en kortlægning af produkter og teknikker til sejlsport for blinde og svagsynede. Dét projekt resulterede i rapporten “Wind for the sails”, som kan bestilles hos Videncentret (rapporten findes kun på engelsk).
Projektet bygger på et tæt samarbejde med synskonsulent Hans Nørgaard, Storstrøms Amt, samt en række lærere, der underviser blinde eller svagsynede elever i fysik/kemi, fra hhv. Lindebjerg Skole og Bjørnehøje Skole. Desuden deltager fysikkonsulent Bendt Gufler. Videncentret deltager i møder i følgegruppen og støtter projektet med vidensindsamling og formidling.
De tre studerende – Karen Hoffman (hovedfag: kemi), Amy Matter (hovedfag: maskiningeniør) og Matthew Dion (hovedfag: kemiingeniør) – har før deres ankomst i Danmark den 13. marts gjort et grundigt forarbejde med bl.a. litteratursøgning, søgning på Internettet m.m. De har i den forbindelse udarbejdet en 75-siders rapport, der beskriver baggrunden for det – især praktiske – arbejde, der skal foregå i samarbejde med lærere og elever i Danmark.
Projektets konkrete mål er at lave et idekatalog, der kan anvendes af fysik- og kemilærere med enkeltintegrerede blinde eller svagsynede elever. Materialet udarbejdes på engelsk og vil senere blive oversat til dansk af Videncentret eller andre.
De tre studerende vil bruge en del af tiden på at observere en klasse med en eller flere blinde eller svagsynede elever og interviewe lærere og elever. Deres daglige arbejdsplads bliver Ingeniørhøjskolen i Ballerup, hvor de kan benytte fysiklokale og udstyr til at afprøve forsøg. De studerende mødes cirka en gang om ugen med følgegruppen.
Interesserede kan kontakte de studerende via Videncentret, kontaktperson er Dorte Herholdt Silver.
dhs
Nordisk Handikappolitisk Råd uddelte i december 1999 den Nordiske Tilgængelighedspris 1999. Førsteprisen deles mellem Stockholms Universitet og Universitetet i Oslo. Der er desuden hædrende omtale til bl.a. Esbjerg Musikkonservatorium. Tilgængelighedsprisen blev stiftet for at stimulere arbejdet i de nordiske lande for et tilgængeligt samfund. Prisen uddeltes i 1999 for anden gang, denne gang med temaet “Tilgænge-lighed for alle til videregående uddannelse”.
Om prisvinderne siger juryen: “Stockholms Universitet og Universitetet i Oslo fremstår i en klasse for sig. Deres bidrag præges af samme høje ambitionsniveau med hensyn til at finde fungerende helhedsløsninger for studerende med forskellige typer af funktionsnedsættelser.”
Stockholms Universitet indsendte til konkurrencen en håndbog, der informerer om universitetets brede udbud af tilbud til studerende med funktionsnedsættelser. Universitetet i Oslo fremlagde som sit bidrag en “Hand-lingsplan for studerende med funktionsnedsættelser” 2000-2004, som ifølge juryen kan tjene som eksempel for udarbejdelse af handlingsplaner ved alle andre universiteter og højere uddannelsessteder i Norden.
Esbjerg Musikkonservatorium modtog en hæderspris, det samme gjorde Jyväskyläs åbne universitet (Finland) og Universitetet i Reykjavik (Island).
Af Bitten West, Vejle Amts Kommunikationscenter
Impact er et undervisningsmateriale, der henvender sig til alle personalegrupper, der har kontakt til ældre medborgere. Hensigten er at klæde disse personer på, så de bliver i stand til at vurdere den ældres situation, og om der er brug for hjælpemiddelbistand.
Det interessante er mediet: en cd-rom, som umiddelbart kan afspilles eller installeres på de flestes pc'er. På cd-rommen har man benyttet alle de muligheder, man kan komme i tanke om: tekst, lyd, billeder, videoklip og links til internettet.
Opbygningen er meget overskuelig, og man kan hurtigt orientere sig: Der er en introduktionsdel, der på engelsk fortæller om baggrund, ophavsmænd, installation og krav til edb, samt hvordan man kan bruge materialet. Den øvrige del kan afvikles på enten dansk, engelsk eller hollandsk.
Et indledende afsnit giver et bredt overblik over aldring, handicap og hjælpemidler. I fire moduler behandles konkret følgende handicap: fysisk handicap, hørehandicap, synshandicap og talehandicap.
De fire afsnit om handicapgrupper har alle samme disposition: en almen del samt tre dele, hvor man henholdsvis møder den ældre i hjemmet, hos lægen og på hospitalet. Det sidste modul behandler rollen som hjælpemiddelformidler. Undervejs er der indlagt opgaver. Desuden er indbygget mulighed for at søge på ord, og der er oversigter over hjælpemidler.
Den umiddelbare reaktion ved gennemsyn af materialet er, at det er indbydende og spændende, og at det er en god og motiverende måde at arbejde med et fagområde på.
Men hvad med det faglige indhold? Jeg har fordybet mig i modulet om synshandicap: I afsnittet "Overblik" gives en bred og god orientering om syn og synshandicap, om konkrete hjælpemidler til forskellige formål, om årsager og virkninger. Der er en del talmateriale, som er taget fra hele Europa. Der henvises en del til engelske forhold, som ikke er helt sammenlignelige med danske.
Bortset fra faglige skønhedsfejl som en opdeling i "blinde og synshandicappede", at "net-hinden lader lys passere", og at et billede af en lupbrille illustrerer "udvidelse af synsfeltet", er der mange gode oplysninger.
Når man tager i betragtning, at materialet handler om ældres synsnedsættelse og behov for hjælpemidler, forekommer det mig, at forfatterne alt for bredt har fortabt sig i hele synsproblematikken og fokuseret mere på blindhed, end det er nødvendigt; fx foreslås der både mobilitystok, førerhund og punktudstyr. Der er brugt meget energi på at tale om og beskrive elektroniske løsninger, som i den her beskrevne form ikke er aktuelle for ældregruppen.
Generelt må det siges, at materialet fagligt set er godt, men at det bærer præg af verden uden for Danmark, og – hvad der er en katastrofe – at der i allerhøjeste grad mangler et link til det etablerede "synssystem" i amterne.
Cd-rommen ledsages af et trykt hæfte på knap 300 sider, som indeholder cd-rommens tekstdel og nogle af billederne.
Videncentret har yderligere oplysninger om flere af arrangementerne, kontakt Dorte H. Silver. På hjemmesiden home.swipnet.se/macula-lutea findes der desuden en omfattende oversigt over begivenheder inden for specialrådgivningsområdet. Denne oversigt vedligeholdes af Harry Svensson, Tomteboda Resource Center i Solna, Sverige.
Et lille udvalg af nye artikler i tidsskrifter, som Videncentret abonnerer på. Medmindre der står andet, er der tale om tekster i almindeligt tryk (“sort”). Hvis man vil læse hele artiklen, kan man enten skaffe tidsskriftet hjem via sit bibliotek eller henvende sig til Videncentret.
Et udvalg af nye bøger, rapporter m.m. i Videncentrets bibliotek, opstillet alfabetisk efter titel. Medmindre der står andet, er der tale om tekster i almindeligt tryk (“sort”). De fleste tekster vil kunne bestilles på biblioteket, hos boghandleren eller hos udgiveren. Hvis dette ikke er muligt, kan bøgerne lånes hos Videncentret.
Den amerikanske bank Bank of America (BofA) installerer nu 2.500 talende pengeautomater i staterne Californien og Florida. Systemet implementeres gradvist; de første 15 maskiner kommer op i Californien inden den 15. maj, og inden år 2003 vil der i de to stater findes en talende automat alle de steder, hvor BofA har pengeautomater. På længere sigt planlægger banken at installere de talende pengeautomater i alle de 20 stater, hvor banken har filialer.
Når man bruger automaten, kan man få skærminformationen læst op via et sæt hovedtelefoner, som banken stiller til rådighed, eller man kan medbringe sit eget sæt. Kun 5% af de eksisterende automater understøtter ikke den nye teknologi; de øvrige 95% skal blot opgraderes.
De første talende pengeautomater i USA blev installeret i 1999 af en anden bank, Wells Fargo, som ellers stod over for et sagsanlæg for manglende tilgængelighed. Senere har andre banker fulgt efter i mindre målestok. BofA’s initiativ hilses særligt velkomment, fordi der er tale om en meget stor bank med aktiviteter i mange stater, som måske bedre kan trække andre banker med sig.
Kilde: San Francisco Examiner
Det er en stor omvæltning, når man på grund af nedsat syn må ophøre med at køre bil, og nogle venter alt for længe, inden de vælger at lade bilen stå – til fare for sig selv og andre. Fx har man på Viborg Amts Synscentral oplevet en stærkt svagsynet, der selv kørte til sine aftaler på centret. Men hvem har ansvaret i den situation? I Danmark er læger, både øjenlæger og alment praktiserende læger, ifølge Lægeloven forpligtet til at opfordre patienter med stærkt nedsat syn til at undlade at køre bil. Hvis lægen med rimelig sikkerhed kan formode, at patienten ikke vil følge denne opfordring, skal lægen foretage indberetning til embedslægen eller Sundhedsstyrelsen. Som svar på et principielt spørgsmål fra Landsforeningen af Synsmedarbejdere har Sundhedsstyrelsen udtalt, at ansatte på synsrådgivninger, der ikke har autorisation som læge, ikke ifølge lovgivningen er forpligtede til at gribe ind.
KILDE: Viborg Stifts Folkeblad samt brev fra Sundhedsstyrelsen
Københavns travleste station Nørreport ligger på grund af metrobyggeriet de næste ca. 2½ år i voldsomt byggerod. Perronarealet er stærkt reduceret, og for at få passagererne til at “gå rask til”, så der ikke opstår trafikpropper, spiller DSB nu musik over højttalerne. (Fx ’Fut i fejemøget’?)
Det øgede støjniveau gør det imidlertid sværere for blinde og svagsynede at orientere sig, så derfor har DSB nu lovet, at der inden længe vil blive etableret en taktil ledelinie, der markerer vejen fra perronen til trappen.
KILDE: Handiklip, DSI