Synshandicap nr. 1, april 2000

Julegaver i januar – ny dansk faglitteratur

Som en forsinket julegave til synsområdet er der i januar kommet en stribe spændende specialeopgaver fra Danmarks Lærerhøjskoles speciallæreruddannelse, synslinien.

Ni af specialerne er skrevet af ansatte ved Refsnæsskolen, og otte af dem blev præsenteret af forfatterne på en temadag på Refsnæsskolen den 14. marts. Ved samme lejlighed fortalte psykolog, Ph.D. Annette Ingsholt, Refsnæsskolen, om sin Ph.D.-opgave “Samvær, interaktion og dialog mellem blinde småbørn og deres forældre”. (Øvrige DLH-specialer omtales ved en senere lejlighed.)

Blinde småbørns kommunikation

Annette Ingsholts Ph.D.-opgave bygger på minutiøse analyser af en række videooptagelser af hhv. blinde og seende småbørns samvær med deres forældre. Annette Ingsholt har fx set på, hvem der tog initiativ til kommunikation, hvor længe interaktionen varede, og hvilke former kommunikationen tog. En af konklusionerne på undersøgelsen var, at blinde børns sociale interaktion gennemgår samme udvikling som seende børns, men nogle af stadierne tager længere tid end hos de seende børn. Opgaven kan senere på året bestilles på Refsnæsskolen, tlf. 59 57 01 00, fax 59 57 01 01.

ADL og børn

Jette Pedersen slår i sin opgave til lyd for, at ADL-begrebet ses bredere, og ikke blot som en række løsrevne færdigheder. ADL er tæt forbundet med den sociale kompetence, som der i de senere år er kommet øget fokus på. I den sammenhæng betragtes såkaldt socialt ADL imidlertid ofte som separat, mens Jette Pedersen ser det sociale aspekt som et uadskilleligt element i al ADL, fordi vores måde at håndtere disse dagligdags opgaver på har indflydelse på, hvordan vi vurderes og opfattes af andre.

• ADL og børn med synshandicap

Brug af båndoptager

Vibeke Bang beskrev vigtigheden af at arbejde bevidst med høresansen, når man arbejder med blinde elever med andre funktionsnedsættelser. For at kunne det må man sætte sig ind i, hvordan eleverne opfatter lyde. Det er fx en god ide at arbejde med lydene hver for sig, da et kompliceret lydbillede kan være for forvirrende.

Opgaven giver konkrete forslag til, hvordan man kan arbejde med specifikke emner og funktioner, fx opmærksomhedstræning eller orientering. Vibeke Bang anbefaler også, at forældrene bruger båndoptageren som et lydligt “fotoalbum” med fx minder fra fødselsdage og “snapshots” af søskende og bedsteforældre. Der medfølger en cd med lyde.

• Båndoptageren som et auditivt hjælpemiddel til blinde, multihandicappede elever i specialskolerne

Svagsynede børns læsning

Vagn Brobæk Madsen har set på svagsynede børns læsning med fokus på følgende områder: øjets bevægelser under læsning, synsbanernes vej fra øjet til hjernen, perceptionsteori, cerebrale processer, typografi, crowding og PVL (hjerneskade, der kan forekomme hos for tidligt fødte børn, se bl.a. Synshandicap 1, 1999). Opgaven inddrager bl.a. tidligere læseundersøgelser, og giver dermed et opdateret blik på området. En af konklusionerne på opgaven er, at svagsynede børn ser ud til at læse langsommere end normaltseende, men med samme sikkerhed. Der gives anbefalinger for typografi, farver m.m.

• Nogle faktorer der har indflydelse på svagsynede børns læsning

Kortikale synsnedsættelser

Henning Bjørnholt har skrevet om børn med kortikale synsnedsættelser. Hos børn med kortikal synsnedsættelse er tidlig indsats afgørende, og det var derfor ønskeligt, om øjenlægerne, ud over at undersøge selve øjet, også var opmærksomme på, hvordan funktionen ser ud til at være. En hurtig afklaring er også vigtig for forældrene, som oplever ventetiden som meget lang. Med hensyn til den indsats, der skal ydes over for barnet, er opstillede legemiljøer ikke nok; der skal en målrettet pædagogisk indsats til.

• Hvad ser børn med diagnosen cortical synsnedsættelse?

BMA-modellen

Kirsten Larsen fortalte om BMA-modellen, som er en særlig pædagogisk metode til arbejdet med Blinde Mentalt retarderede med Autisme. BMA-modellen er udviklet på Refsnæsskolen på baggrund af eksisterende pædagogikker og erfaringerne fra arbejdet med gruppen.

• BMA-modellen i voksenlivet

Kommunikativt potentiale

Kirsten Green fortalte om metoder til fremme af blinde eller svagsynede børns kommunikative færdigheder med udgangspunkt i de kendte blindepædagogiske principper om bl.a. at give børnene konkrete oplevelser, give dem ting i hænderne og knytte oplevelserne sammen med børnenes virkelighed. Elementer, som også ville gavne den almindelige pædagogik, men som er helt afgørende i blindepædagogikken.

• Hvordan udvikles ud fra nogle synsfaglige principper elevens kommunikative potentiale?

Taktil støtte

Jette Hasselström har arbejdet med taktil støtte, bl.a. inspireret af døvblindes kommunikation. Følesansen er afgørende for blinde småbørn, men for at undgå “ført hånd”, hvor barnets hånd passivt flyttes rundt af en voksen, udnytter vi ifølge Jette Hasselström denne sans alt for lidt. Opgaven giver konkrete forslag til arbejdet med taktil støtte.

• Hænder der ser, lytter og taler

Særlige edb-programmer

Birger Prehn og Peter Mølgaard har skrevet om brugen af særlige edb-programmer i arbejdet med svagt fungerende børn med cerebrale synsnedsættelser (CVI). I opgavens teoretiske del diskuteres bl.a. barnets forudsætninger og en række aspekter af CVI. Derudover har forfatterne udført en praktisk undersøgelse (screening) af, om det er muligt at fange og fastholde disse børns visuelle opmærksomhed ved hjælp af et særligt tilrettelagt edb-program.

• Om brug af særligt tilrettelagte computerprogrammer i det pædagogiske arbejde med de svagest fungerende børn med cerebrale synsnedsættelser.

Bestilling og udlån

Titler markeret med en sort prik kan bestilles hos Videncentret i kopi eller som udlån fra biblioteket.

Alle de omtalte titler vil desuden i løbet af året blive trykt af Refsnæsskolen og vil derefter også kunne bestilles der.

Denne side indgår i publikationen "Synshandicap nr. 1, april 2000" som kapitel 1 af 9

Publikationen kan findes på adressen http://www.visinfo.dk/forlag/online/nyhedsbreve/NYH012000/index.htm
© Videncenter for Synshandicap 2004